Spm. nr. S 254

4) Til beskæftigelsesministeren af:
Villy Søvndal (SF):
»Hvad er ministerens holdning til de anbefalinger om nulvækst
i den offentlige sektor og en forringet regulering af overførselsindkomsterne, som foreslås af CEPOS?«

Hr. Villy Søvndal har ønsket at begrunde spørgsmålet. Værsgo.

Tak. De mere spidsborgerlige i Danmark har fundet sammen i en tænketank, som de kalder sig, der hedder CEPOS. Jeg synes selv, da jeg læste deres oplæg, at jeg blev lidt skuffet, for når nogen kalder sig en tænketank, må man formode, at der trives sådan nye og frodige ideer hos dem. Jeg er sikker på, at beskæftigelsesministeren kender ideerne, for han har selv kommenteret dem, nemlig at man kunne sikre skattelettelse til de mest velstående i Danmark, hvis man lavede en dårligere regulering af overførselsindkomsterne.
     Det er sådan deres ene bidrag, og deres andet bidrag er, at hvis man nulstillede væksten i den offentlige sektor, altså forringede hjemmehjælpen og skolerne og daginstitutionerne lidt, så kunne man også sikre skattelettelser til de allermest velstillede.
     Jeg vil godt spørge beskæftigelsesministeren, som meget udtaler sig med uld i mund, da han bliver spurgt, om han synes, det er en god idé: Synes beskæftigelsesministeren, at det er en god idé at lægge op til den meste massive omfordeling mellem folk, der ikke har ret meget i forhold til de velstillede med de tanker, der er kommet frem fra CEPOS?

Jeg vil indlede med at sige, at det glæder mig, at det endelig har været muligt at etablere en uafhængig tænketank med et borgerligt udgangspunkt, som gennem analyser og rapporter kan sætte fokus på centrale problemstillinger.
     Vi har i mange år oplevet, hvordan Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som finansieres af fagbevægelsen, og hvor Socialdemokraternes formand og politiske ordførere sidder i Rådet, har været eneste tænketank, som har sat dagsordenen for debatten og det ud fra en socialistisk tankegang.
     Nu kommer der balance i tingene. CEPOS er i modsætning til Arbejderbevægelsens Erhvervsråd uafhængig af partiinteresser, og jeg ser dermed med forventning frem til deres fremtidige arbejde. Deres første analyse, som er baggrunden for hr. Villy Søvndals spørgsmål i dag, er et indspark i debatten om vores velfærdssamfund.

     Udfordringerne fra danske arbejdspladser, hvor lønomkostningerne i Østeuropa og Kina er lave, og udfordringen med, at vi bliver flere og flere ældre i Danmark og færre på arbejdsmarkedet, færre til at betale den fremtidige velfærd, er selvfølgelig centrale problemstillinger for os alle sammen. CEPOS har således lagt ud med en meget aktuel dagsorden.
     Det er vigtigt med diskussion om den fremtidige prioritering, og jeg har fuld forståelse for, at CEPOS gerne vil have skatten ned. I regeringen arbejder vi også for at skabe råderum for, at skatten på arbejdsindkomst skal sænkes. Jeg vil dog gerne slå fast, at regeringens politik ikke er nulvækst i den offentlige sektor eller i reguleringen af overførslerne.

Jeg skal først takke beskæftigelsesministeren for svaret. Jeg forstår, at beskæftigelsesministeren er begejstret for, at der nu er kommet en tænketank, hvor de sådan mere spidsborgerlige i Danmark har samlet sig. Når man ser persongalleriet, kan man jo godt forstå, at gennemsnitsindkomsten med sikkerhed er meget høj. Og det vil sige, at det jo er mennesker, der også sådan personligt vil få meget stor fornøjelse, hvis de her tanker blev gennemført, så deres skat blev lettet.
     Men prisen er så, at de på overførselsindkomst, det er mennesker på kontanthjælp, det er mennesker på pension, folkepension og førtidspension, det er mennesker på sygedagpenge, det er mennesker på arbejdsløshedsdagpenge, det er mennesker på efterløn, er dem, der skal bidrage, at det er dem, der skal betale for festen.
     Der vil jeg godt stille et personligt spørgsmål til beskæftigelsesministeren, fordi Venstre har forsøgt at tegne et billede af sig selv som et socialt parti: Synes beskæftigelsesministeren, det er en retfærdig fordelingspolitik, der lader de laveste indkomster betale for skattelettelserne for de højeste indkomster?

I regeringsgrundlaget har vi skrevet, og det håber jeg selvfølgelig at hr. Villy Søvndal har læst, at realvæksten i det offentlige forbrug skal være 0,5 pct. om året frem til 2010. En sådan realvækst giver plads til målrettede forbedringer på udvalgte områder, som vi vil prioritere. Det er: forskning og uddannelse, de ældre, sygehusene og børnefamilierne. Så meget for væksten i de kommende år. Der er heller ikke aktuelle planer om at ændre i reguleringen af overførselsindkomsterne. De reguleres som bekendt med baggrund i lønudviklingen i overensstemmelse med satsreguleringsloven, således at realværdien af overførslerne kan forventes at stige over tid.

Det er nu lidt svært at forstå, at beskæftigelsesministeren først siger, at det er dejligt, at der kommer nogle mennesker med nogle sjove tanker, hvorefter han siger: Men tankerne bliver ikke til noget. Men sådan sagde beskæftigelsesministeren ikke. Jeg vil godt sige, hvad beskæftigelsesministeren sagde og prøve at citere det.
     Beskæftigelsesministeren sagde: Regeringen har ikke aktuelle planer - aktuelle planer - om at beskære kontanthjælp, pension, efterløn, sygedagpenge, kontanthjælp, starthjælp m.v. Hvad er det i virkeligheden, beskæftigelsesministeren siger med det? Han siger, at der ikke er aktuelle planer, han sagde ikke dagsaktuelle planer, han sagde aktuelle planer. Men dermed siger beskæftigelsesministeren jo også, at der kan sagtens være planer på lidt længere sigt, ellers er der jo ingen grund til at anvende ordet aktuelle.
     Så jeg vil bare spørge: Var det her ministerens påpegning af, at når Velfærdskommissionen er kommet med sin rapport, så er det meget sandsynligt, at regeringen vil følge anbefalingen på CEPOS og beskære de laveste overførselsindkomster for at give plads til skattelettelser? Var det i virkeligheden det, beskæftigelsesministeren sagde?

Jeg kan svare meget, meget kort på det spørgsmål. Satsreguleringen af overførselsindkomsterne hviler på et forlig. Kredsen af partier i det nuværende Folketing, der deltager i forliget om satsreguleringen, består af alle partier bortset fra Enhedslisten, og vi står naturligvis ved indgåede forlig.

Så er det hr. Villy Søvndal for tredje og sidste spørgsmål.

Jeg takker for svaret og forstår stadig væk ikke, hvorfor beskæftigelsesministeren anvendte ordet aktuelle. Men for nu at være helt sikker vil jeg godt spørge modsat: Vil beskæftigelsesministeren give den garanti, at så længe han er beskæftigelsesminister og har ansvaret for overførselsindkomsterne eller hovedparten af dem, bliver der ikke rørt ved reguleringen af overførselsindkomster? For så er der jo ingen grund til at fortsætte den her diskussion, så er tænketankens forslag skudt ned.

     Jeg vil godt spørge meget præcist: Var det her en garanti fra beskæftigelsesministeren om, at beskæftigelsesministeren er mand for at sige, at ethvert forslag om at sænke overførselsindkomsterne aldrig bliver til noget? Så længe beskæftigelsesministeren sidder i stolen dér, er det en tanke, der aldrig nogen sinde kan blive virkeliggjort? Var det det, beskæftigelsesministeren sagde?

Jeg vil igen svare meget kort på det spørgsmål, for vi har bl.a med SF et forlig om det her spørgsmål, og vi står naturligvis ved indgåede forlig.

Hermed sluttede spørgsmålet.

Vi går til næste spørgsmål. Det er til justitsministeren, og det er fra hr. Per Clausen, og hr. Per Clausen ønsker at begrunde det. Værsgo.