Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
S 3057
Offentligt
196367_0001.png
FOLKETINGET
Den 17. august 2005
Spørgsmål nr. S 3057
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Til udenrigsministeren den 17. august 2005 af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Vil udenrigsministeren oplyse, om udenrigsministerens begrundelse for i et in-
terview i Jyllands-Posten den 16. august 2005 at udelukke Ruslands medlem-
skab af EU, ikke med samme vægt kan anvendes over for Tyrkiet og på denne
baggrund oplyse, hvordan det kan være, at udenrigsministeren anlægger min-
dre kategoriske krav til geografien, når det angår Tyrkiet, end når det angår ek-
sempelvis Rusland?«
(Spm. nr. S 3057 (2. samling)).
Begrundelse
I et stort interview i Jyllands-Postens udenrigssektion den 16. august 2005 giver
udenrigsministeren udtryk for, at Rusland ikke kan optages i EU. Spørgeren er
tilfreds med denne udmelding fra den danske regering, men ønsker en nærme-
re uddybelse af begrundelse for udenrigsministerens synspunkt.
Om Rusland siger udenrigsministeren: »Nej, der kommer mit forbehold ind.
Rusland kan ikke komme med. For det første ønsker det det ikke, for det andet
har Rusland Sibirien, så det er ikke et rent europæisk land, men går helt til Vla-
divostok, og dér går Europa ikke«. Spørgeren ønsker på denne baggrund uden-
rigsministerens kommentar til, om udenrigsministeren ikke er enig i, at Tyrkiet
ud fra præcis samme definition, som udenrigsministeren anvender om Rusland,
må betegnes som et land udenfor den europæiske sfære?
Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder
sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksempla-
rer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.
Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til Lovsekretariatet på [email protected].
Til
udenrigsministeren