Europaudvalget 2004-05 (2. samling)
S 428
Offentligt
152815_0001.png
FOLKETINGET
Den 23. marts 2005
SPØRGSMÅL
til
skriftlig besvarelse
Spørgsmål nr. S 428
Til statsministeren den 23. marts 2005 af:
Morten Messerschmidt (DF):
»Vil statsministeren i forlængelse af debatten på mødet i Europaudvalget den
22. marts 2005 redegøre for, hvad det er for forhold, statsministeren anser som
hindringer for serviceydelser på tværs af grænserne?«
(Spm. nr. S
428
(2. samling)).
Begrundelse
Statsministeren har til pressen udtalt, at han ønsker et direktiv om
serviceydelser, men ikke det direktiv som kommissionen har fremlagt.
Spørgeren ønsker på denne baggrund en redegørelse for, hvad det er for
hindringer, som statsministeren med et direktiv om serviceydelser ønsker at
rydde af vejen. Art. 12 EF indeholder allerede i dag forbud mod
forskelsbehandling, der udøves på grundlag af nationalitet. Da artiklen i en
lang række domme – blandt andre C-43/95 om data delecta – har fået tillagt
direkte horisontal virkning, ønsker spørgeren det klargjort, hvad det er for
hensyn, som statsministeren ønsker yderligere skal ulovliggøres fra staternes
side i forsøget på at begrænse tredjelandes servicevirksomheder i at indgå
aftaler i for eksempel Danmark. Det er velkendt, at Dansk Folkeparti er stærk
modstander af det oprindelseslandprincip, som ligger i Europa-Kommissionens
oprindelige udkast til direktiv om serviceydelser. At lade eksempelvis
østeuropæiske arbejdstagere arbejde i Danmark på de løn- og
overenskomstforhold, som er gældende i oprindelseslandene, vil betyde en
afgørende konkurrencemæssig skævvridning i forhold til de danske
virksomheder, som i den frie konkurrence skal konkurrere for at få aftaler på
serviceopgaver. Både under hensyn til at beskytte de høje danske standarder
samt for at forhindre udflytningen af danske arbejdspladser ønsker Dansk
Folkeparti oprindelseslandsprincippet bekæmpet. På denne baggrund bedes
statsministeren ligeledes tilkendegive sin holdning til
oprindelseslandsprincippet.
Spørgsmålet er stillet i henhold til forretningsordenens § 20. Spørgeren udbeder
sig skriftligt svar, der bedes tilstillet Folketingets Lovsekretariat i 80 eksempla-
rer. I svaret bedes anført spørgsmålets nummer.
Svaret bedes endvidere sendt elektronisk til Lovsekretariatet på [email protected].
Til
statsministeren