J.nr. M 7034-0031
Den 23. maj 2005
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 1363 stillet af
Martin Henriksen (DF), den 12. maj 2005.
Spørgsmål nr. S1363:
Vil ministeren, hvis det viser sig, at EU's nye kemikaliereform "Reach" ikke
er omfattende nok, arbejde for nationale regler, der kan sikre forbrugerne
imod hormonforstyrrende stoffer?"
Svar:
Forslaget til ny kemikalieregulering (REACH) betyder, at langt flere kemikali-
er, herunder mulige hormonforstyrrende stoffer, bliver undersøgt og dermed
får vi den viden, der skal til for at regulere kemikaliernes anvendelse.
Hormonforstyrrende stoffer er kemikalier der virker på hormonsystemet i
større eller mindre omfang. Identificering af hormonforstyrrende stoffer kræ-
ver udvikling af kriterier og testmetoder. En del af de hormonforstyrrende
stoffer kan dog identificeres ved de i dag anvendte testmetoder, fordi de har
effekter på fosterudviklingen eller forplantningsevnen. Effekterne bestemmes
blandt andet udfra dyreforsøg og risikoen er afhængig af den mængde af
stoffet som optages i kroppen ved udsættelse for stoffet.
Hormonforstyrrende stoffer, der er klassificeret for deres effekter på fostre og
forplantningsevnen, er omfattet af de regler der allerede gælder for forbru-
gerprodukter i dag. Det betyder at de ikke må anvendes i kosmetiske pro-
dukter og kemiske produkter så som maling, rengøringsmidler og lign. Efter-
hånden som kemikalier bliver undersøgt og klassificeret for disse effekter
kan de blive omfattet af disse forbud.
Hormonforstyrrende stoffer kan efter det nuværende forslag blive omfattet af
godkendelsesordningen i REACH enten fordi de samtidig er klassificeret
som kræftfremkaldende, skadende for arveanlæg, fostre eller forplantnings-
evnen, eller ved en konkret ”case by case” vurdering af kemikaliets effekter
og risikoen.
Der er i forslaget til REACH også mulighed for, at medlemslandene kan lave
en risikovurdering og foreslå et helt eller delvist forbud mod et hormonfor-
styrrende stof, hvis det vurderes at risikoen er tilstrækkelig dokumenteret og
der findes alternativer.
Der er derfor ikke behov for generelle nationale regler i forhold til hormonfor-
styrrende stoffer.