18. marts 2005 Undervisningsminister Bertel Haarders skriftlige svar til medlem af Folketinget Naser Khader (RV) på spørgsmål af 9. marts 2005 (nr. S 201) ”Hvor mange skoler – offentlige og private – tilbyder eleverne en eller anden form for madordning med eller uden brugerbetaling i dag? ” Svar: Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af talmateriale, der angiver det nuværende omfang og ind- hold af former for madordninger med eller uden brugerbetaling. Kommunernes Landsforening er hel- ler ikke i besiddelse af sådanne opgørelser. Undervisningsministeriet er imidlertid bekendt med, at en række kommuner, blandt andet København og Århus, har etableret madordninger med brugerbetaling. Undervisningsministeriet er ikke bekendt med kommuner, der har etableret madordninger uden brugerbetaling. Jeg kan derudover henholde mig til følgende oplysninger, som er indhentet fra Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender: ”På skoleområdet findes der ikke nogen nyere landsdækkende undersøgelse af udbredelsen af madord- ninger og -politikker. Seneste undersøgelse blev foretaget i 1999 af Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen, og resultaterne blev udgivet i 2000 i rapporterne "En landsdækkende undersøgelse af vilkår og rammer for mad og måltider i skoler og fritidshjem/SFO’er" og i "Mad og måltider i grund- skoler og fritidsinstitutioner - hvordan ser der ud?".   Undersøgelsen viste følgende for 1999: I omkring 2/3 af skolerne findes der en permanent skolebod eller kantine. Dette tal siger dog ikke noget om skolebodens eller kantinens udbud. I princippet dækker tallet alt fra den lille skolebod, der sælger toast og kakaomælk, til den store skolekantine, der laver var- me måltider hver dag. I august 2005 ventes resultater fra en ny landsdækkende undersøgelse af rammer og vilkår for mad i skoler og institutioner. Undersøgelsen udføres af Statens Institut for Folkesundhed, og resultatet vil kunne sammenlignes med resultatet af den tidligere undersøgelse fra 1999.”    Bertel Haarder