J.nr. M 1034-0616 Den 29. juni 2005 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2238, stillet af Jens Peter Vernersen, S. Spørgsmål  nr. S 2238: "Vil ministeren oplyse lovligheden af, at Ringkøbing Amt har givet tilladelse til at placere et stort flislager i en grusgrav beliggende i Birkebæk Plantage ved Herning, idet der er risiko for nedsivning fra flislageret til grundvandet?" Svar: Ringkjøbing Amt meddelte i 2003 tilladelse efter miljøbeskyttelseslovens §   19 til at etablere det omtalte flislager i en nedlagt grusgrav i Birkebæk Plantage. Tilladelsen omfattede højst 45.000 m3 flis på et 14.000 m2 stort areal. Amtet havde i denne forbindelse konstateret, at der ikke eksisterer vandind- vindingsboringer nedstrøms flislageret og at der  ved tømning af lageret én gang årligt ikke ville være risiko for nedsivning af perkolat, fordi flisen kunne opsuge den regn, som falder i løbet af et år. Herning Kommune havde forinden vurderet, at etableringen af flislageret ikke er godkendelsespligtigt efter miljøbeskyttelseslovens §  33. Efter § 37, stk. 1, kan en sådan afgørelse som udgangspunkt ikke påklages til anden admini- strativ myndighed. Miljøstyrelsen vurderer, at Ringkjøbing Amt har fulgt miljøbeskyttelseslovens regler, da det gav tilladelse til at etablere flislageret efter § 19 i denne lov, og Miljøstyrelsen stadfæstede da også amtets afgørelse med en enkelt præcis    e- ring. Miljøstyrelsen har tillige den 13. april 2005 stadfæstet et påbud fra Herning Kommune til Hedeselskabet. Efter påbudet må der kun være aktiviteter på flis- lagret, herunder til- og frakørsel af flis, i dagtimerne på mandage  – fredage samt i meget begrænset og nærmere angivet omfang på andre tidspun kter.
Ringkjøbing Amt havde allerede i 2001 meddelt landzonetilladelse til et able- ringen af flislageret. Afgørelsen blev påklaget til Naturklagenævnet i 2003, som i første omgang afviste klagen, fordi klager ikke kunne anses som part i sagen og fordi klagen var indgivet for sent. Naturklagenævnet har over for Miljøstyrelsen oplyst  , at det for tiden vurderer en anmodning om at genoptage sagen. Hvis nævnet omgør sin tidligere afgørelse og sagen efter planloven bliver gen   - optaget, oplyser Miljøstyrelsen, at det efter omstændighederne også kan være nødvendigt at genoptage sagen efter  miljøbeskyttelsesloven. I øvrigt havde Herning Kommune i sit påbud tilkendegivet en mulig yderligere aktivitetsindskrænkning i forbindelse med etableringen af et nyt flislager ved Herningværket. Dette la ger forventer kommunen etableret i løbet af den næ  r- meste tid. På sit møde den 20. juni 2005 har kommunens udvalg for teknik og miljø go  d- kendt en indstilling fra forvaltningen om at skærpe driftstiden ved flislagret, men forvaltningen har oplyst over for Miljøstyrelsen, at den endnu ikke har meddelt påbudet. Når det er meddelt, vil det med en klagefrist på fire uger kunne påklages til Miljøstyrelsen, hvis afgørelse vil være endelig. Skov- og Naturstyrelsen har bedt politimesteren i Herning om at rejse tiltale mod Hedeselskabet for overtrædelse af et vilkår i en afgørelse efter skovl o- ven om, at der kun må køres flis til lageret i Birkebæk Plantage fra Hed  e- selskabets egne plantager.