Erhvervsudvalget 2004-05 (2. samling)
S 3316
Offentligt
Folketingets Lovsekretariat
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
9. september 2005
Vedlagt fremsender jeg i 80 eksemplarer min besvarelse af spørgsmål S
3316 stillet af Rune Lund (EL) den 1. september 2005.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Med venlig hilsen
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
[email protected]
www.oem.dk
Bendt Bendtsen
1 bilag
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201027_0002.png
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTEREN
9. september 2005
Besvarelse af spørgsmål S 3316 stillet af Rune Lund (EL) den 1. sep-
tember 2005.
ØKONOMI- OG
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Spørgsmål S 3316 :
”Vil ministeren redegøre for, hvornår det forventes, at regeringen frem-
lægger en færdig oversigt over de lovgivningsmæssige konsekvenser af
forslaget til servicedirektivet?”
Tlf. 33 92 33 50
Fax 33 12 37 78
[email protected]
www.oem.dk
Svar:
Kommissionens forslag til servicedirektiv omfatter tjenesteydelser inden
for en række forskellige erhverv. Formålet med forslaget er at fjerne hin-
dringer, ikke mindst hindringer af lovgivningsmæssig eller administrativ
karakter, for tjenesteyderes etableringsfrihed og for den fri udveksling af
tjenesteydelser mellem medlemslandene. Forslaget er således et væsent-
ligt element i Lissabon-strategien, som sigter på at forbedre rammerne for
vækst og beskæftigelse i EU.
Ifølge forslaget skal servicevirksomheders adgang til at etablere sig i an-
dre medlemsstater blandt andet forbedres gennem forenkling af nationale
tilladelsesordninger. Således skal de nationale myndigheder sikre, at kri-
terier for udstedelse af tilladelser er ikke-diskriminerende, objektivt be-
grundet i tvingende almene hensyn, gennemsigtige og på forhånd offent-
liggjort.
Forslaget pålægger også medlemslande, i overensstemmelse med EF-
Domstolens praksis, at fjerne diskriminerende krav til udenlandske virk-
somheder såsom forbud mod samtidig etablering i flere lande.
Forslaget sigter på at forbedre den fri udveksling af tjenesteydelser ved
indførelse af oprindelseslandsprincippet.
Det er således hævet over enhver tvivl, at forslaget vil få en række lov-
givningsmæssige konsekvenser – særligt i medlemslande med diskrimi-
nerende og ikke-proportionale regler.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Der er ikke umiddelbart endnu udfærdiget en færdig oversigt over forsla-
gets lovgivningsmæssige konsekvenser i Danmark. Det er der flere grun-
de til.
For det første er en række af de bestemmelser i forslaget, som har stor
betydning for omfanget af de lovgivningsmæssige konsekvenser, ikke
formuleret tilstrækkelig klart. Der er blandt andet en række usikkerheder
om oprindelseslandsprincippets anvendelsesområde, ligesom direktivets
forhold til anden fællesskabslovgivning er for uklar. Det er derfor på det
foreliggende grundlag ikke muligt at udarbejde en færdig oversigt.
For det andet vil forslaget skulle gennemføres successivt på en sådan må-
de, at forslagets fulde lovgivningsmæssige konsekvenser først vil fremgå
efter analyser, der gennemføres efter forslagets vedtagelse. Forslaget ope-
rerer med en undersøgelse af de enkelte medlemsstaters markedsad-
gangsvilkår i en periode på 2 år efter vedtagelsen. Krav i medlemslande-
nes lovgivninger til tjenesteydere skal gennemgå en gensidig evaluerings-
og konsultationsprocedure med henblik på at vurdere, om disse krav lever
op til betingelser om at være ikke-diskriminerende, proportionale og ob-
jektivt begrundet i tvingende almene samfundshensyn.
Hvert medlemsland vil således skulle fremlægge en rapport om sine tilla-
delsesordninger til Kommissionen, som videreformidler disse til de øvri-
ge lande, der herefter afgiver bemærkninger. På den baggrund vil Kom-
missionen skulle forelægge sin sammenfattende rapport for Europa-
Parlamentet og Rådet.
En færdig liste over lovgivningsmæssige konsekvenser afhænger af ud-
faldet af denne evalueringsprocedure.
Endelig for det tredje står det foreliggende forslag som bekendt over for
at skulle revideres. Den opfordring kom såvel Det Europæiske Råd som
ministerrådet (Konkurrenceevne) med i marts 2005, hvilket EU-
Kommissionen efterfølgende har erklæret sig enig i.
Regeringen forventer, at det på baggrund af et revideret direktivforslag
vil være muligt at fremlægge en oversigt over lovgivningsmæssige kon-
sekvenser, der vil være betydeligt tættere på sin ”færdige” udformning,
end det er muligt i dag.