Dato: 8. april 2005 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære Sager J.nr.: 2005/4110-348 2005/4110-349 2005/4110-350 Sagsbeh.: CBU Folketingets Lov- og Parlamentssekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K Fil-navn: Fremsendelsesbrev Hermed fremsendes i 80 eksemplarer besvarelser af spørgsmål nr. S   538, S 541 og S 544, som medlem af Folketinget Bjarne Laustsen (S) har stillet til ministeren for flygtninge, ind- vandrere og integration den 1. april 2005. Rikke Hvilshøj / Hanne Stig Andersen
Dato: 8. april 2005 Kontor: Visum, Udsendelser og Humanitære sager J.nr.: 2005/4110-350 Sagsbeh.: HBS Fil-navn: S-spm Besvarelse af spørgsmål nr. S  544 stillet af folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S) til ministeren for flygtninge, indvandrere og integration den 1. april 2005. Spørgsmål: ”Vil ministeren oplyse, hvilke kriterier der skal til for, at en familie eller en person kan få h u- manitær opholdstilladelse.” Svar: Jeg kan oplyse, at der ifølge udlændingelovens § 9 b, stk. 1,  kan gives humanitær opholdstil- ladelse til en udlænding, hvis ”væsentlige hensyn af humanitær karakter afgørende taler for at imødekomme ansø  gningen”. Afgørelsen af, om der foreligger sådanne særlige humanitære hens   yn, som kan begrunde opholdstilladelse efter den nævnte bestemmelse, beror således på et skøn. Ved udøvelsen af dette skøn har ministeriet i almindelighed navnlig lagt vægt på ansøgerens personlige fo    r- hold, herunder om der er tale om en familie med mindre børn, der kommer fra et land i krig, om der foreligger en alvorlig sygdom hos den eller de pågældende, samt varigheden af o p- holdet her i landet. Det bemærkes vedrørende varigheden af opholdet her i landet, at dette kriterie kun er rel  e- vant, hvis ansøgeren  har opholdt sig her i landet uafbrudt i mindst fem til seks år, og kun hvis opholdet i hele perioden uafbrudt har været lovligt i form af et processuelt ophold. Det kan i den forbindelse oplyses, at en asylansøger, som opholder sig her i landet efter en f astsat ud- rejsefrist er overskredet, ikke har lovligt ophold i form af et processuelt ophold. Jeg kan endvidere oplyse, at efter ministeriets praksis kan der bl.a. gives humanitær op- holdstilladelse til personer, der lider af fysiske eller psykiske sygdomme af meget alvorlig ka- rakter, f.eks. livstruende sygdomme og uhelbredelige sindssygdomme. Hvis en person lider af sygdom af meget alvorlig karakter og har mulighed for at modtage den fornødne læg  e- hjælp i sit hjemland, kan der dog normalt ikke gives opholdstilladelse. Der kan endvidere gives humanitær opholdstilladelse til personer, der ved en tilbagevenden til et hjemland med vanskelige levevilkår vil være i risiko for at få eller opleve en fo  rværring af et alvorligt handicap.