Skatteministeriet J.nr.  2005-618 - 0054 Den S 666 Til Folketingets Lovsekretariat Hermed fremsendes svar på spørgsmål S   666 indleveret af Frank Aaen (EL). Kristian Jensen /Lise Bo Nielsen

Side 2 Spørgsmål : Er ministeren - i forlængelse af svaret på spørgsmål nr. S 1637   - enig i, at indkomstskatten i pct. af bruttoindtjeningen i årene 1989 til år 2000 (før tonnageskatten) er betydeligt højere end samme procent i gennemsnit for årene 2002  og 2003 (efter et stort antal rederier er overgået til tonnageskat), om end der i begge tilfælde er tale om meget små procenter, og vil ministeren beregne en årlig gennemsnitlig skatteprocent for rederierne (indkomstskatten sat i forhold til bruttoindtjeningen)? Svar:   Rederiernes   indkomstskat   målt   i   forhold   til   bruttoindtjeningen   fremgår   af nedenstående tabel 1. Tabel 1: Indkomstskat og bruttoindtjening for samtlige danske rederier i perioden 1989 til 2003 År Indkomstskat mio. kr. Bruttoindtjening mia. kr. Indkomstskat   i   forhold til bruttoindtjening Pct. 1989 94 3,7 2,5 1990 85 3,7 2,3 1991 60 5,2 1,2 1992 43 4,9 0,9 1993 223 5,9 3,8 1994 119 4,7 2,5 1995 243 5,7 4,3 1996 239 5,7 4,2 1997 101 6,8 1,5 1998 95 6,7 1,4 1999 101 6,7 1,5 2000 67 11,1 0,6 2001 41 9,7 0,4 2002 61 8,9 0,7 2003 228 11,4 2,0 Når man betragter tabel 1 er jeg ikke enig i, at indkomstskatten i pct. af bruttoindtjeningen er betydelig højere i perioden fra 1989 til 2000 (eller 2001 da meget få rederier h avde valgt tonnageordningen  i  2001)  i  forhold  til  perioden  2002-2003,  hvor  et  antal  rederier  er

Side 3 overgået til tonnageskatteordningen. Jeg mener, at to år (2002  -03) er et alt for beskedent antal år til, at man med rette kan udtale sig om et eventuelt niveaus kift i tallene. Hvis man skal drage nogen konklusion af de anførte tal for indkomstskatten i forhold til bruttoindtjeningen kunne det være, at der er tale om tilsyneladende cykliske tal. Tallene fordeler sig tilsyneladende i ”klumper”, hvor et forholdsvist højt tal som regel følges af 3-4 års høje tal, hvorefter tallet for de følgende år er noget lavere, hvorefter der følger et par år med høje tal etc. Disse cykliske tal illustrerer også til en vis grad hovedbegrundelsen for overhovedet at beskatte rederierne på grundlag af tonnagen i stedet for indkomsten: Hvis rederierne under ét begunstiges af høje fragtrater og deraf følgende høj indtjening, vil de tilskyndes til at øge skibsinvesteringerne under hensyntagen til deres forventninger om, hvor længe de høje fragtrater vil vare, værftspriser mv. Under selskabsbeskatningen vil skibsinvesteringerne medføre betydelige afskrivninger. Disse afskrivninger vil påvirke investeringsbeslutningen, idet afskrivningerne minimerer rederiernes skattebetaling. Under en tonnagebeskatning vil investeringsbeslutningen  alene  være  påvirket  af  de  rent  erhvervsmæssige  overvejelser vedrørende forventede fragtrater mv. Tallene  synes  således  i  en  vis  grad  at  illustrere,  at  relativt  ringe  indtjening  ledsages  af relativ  høj  skattebetaling  –  på  grund  af  de  få  investeringer  i  sådanne  år –  mens  høj bruttoindtjening  ledsages  af  lav  skattebetaling  på  grund  af  øgede  investeringer.  Denne uhensigtsmæssige rytme brydes med tonnageskatten. I   øvrigt   bemærker   jeg   mig,   at   bruttoindtjeningen   kun   giver   et   usikkert   mål   for skattegrundlaget. Skattegrundlaget baseres på bruttoindtjeningen fratrukket afskrivninger, ekstraordinære indtægter/udgifter mv. Det skattemæssige grundlag vil derfor oftest være lavere end bruttoindtjeningen, medmindre der optræder store ekstraordinære indtægter.