J. NR. 2004-8839-1 Kulturministeren Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København K Tlf : 33 92 33 70 Fax : 33 91 33 88 E-mail  : [email protected] Web : www.kum.dk Folketingets Lovsekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K 27. april 2005 Hermed fremsendes i 80 eksemplarer svar på spørgsmål nr. S 789 vedrørende kulturmi- nisterens planer vedrørende kvalitetskravene til et eventuelt privatiseret TV 2 stillet af folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll (RV) den 14. april 2005. Brian Mikkelsen
Side 2 Spørgsmål nr. S 789 Stillet den 14. april 2005 Svar til folketingsmedlem Simon Emil Ammitzbøll (RV) fra kulturministeren. Spørgsmål nr. S 789: ’’Har ministeren planer om at ændre på kvalitetskravene til et eventuelt privatiseret TV 2?’’ Svar: De kvantitative og kvalitative krav til TV 2/DANMARK A/S’ public service virksomhed fremgår af den tilladelse til selskabet til at udøve public service virksomhed, som blev udstedt i forbindelse med selskabets stiftelse i december 2003. Som udgangspunkt er tilladelsen og dermed tilladelsesvilkårene gældende frem til udgangen af 2013. Det har ikke været på tale i forbindelse med den nu udskudte privatisering af TV 2 at ændre  på de gældende tilladelsesvilkår. Mit udgangspunkt for en kommende privatis e- ring af TV 2  vil naturligvis tilsvarende være, at kravene til et privatiseret TV 2 vil være identiske med de til enhver tid gældende vilkår for stationen. I relation til spørgsmålets begrundelse skal jeg nævne, at det var i forbinde lse med et spørgsmål fra hr. Peter Skaarup (DF) i spørgetimen den 12. april 2005 om mulighederne for i perioden frem til en kommende privatisering at udvikle TV 2 som en fortsat 100 % statsejet tv-station, at jeg nævnte muligheden for eventuelt og om nø dvendigt at justere på tilladelsesvilkårene.