J.nr.

                                                                                                                 

Text Box: j.nr. 06-052864
Dato :

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Finansudvalg

 

Ad

Aktstk. 151

                  SKATs it-systemer, igangsættelse af fase 2

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 9 af 24. maj 2006.

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                              /Klaus Østergaard Jensen


Spørgsmål 9:

" Ministeren bedes oplyse, hvorvidt aktstykket afføder behov for ressourcer til at ændre trinmålene?"

 

Svar:

Jeg forstår spørgsmålet sådan, om gennemførslen af systemmoderniseringen i SKAT afføder behov for ressourcer til at opnå SKATs måltal eller om der alternativt er brug for at ændre de fastsatte måltal.

 

Hertil kan jeg oplyse, at der ved fastsættelsen af SKATs måltal tages hensyn til, at der skal bruges ressourcer til at gennemføre systemmoderniseringen. Ressourcebehovet for systemmoderniseringens fase 2 udgør ca. 30 årsværk pr. år i de tre år, hvor fase 2 har de væsentligste aktiviteter.

 

Systemmoderniseringen afføder således ikke ændrede behov for ressourcer i forhold til at opnå SKATs måltal, da der allerede er taget højde for systemmoderniseringen ved fastsættelsen heraf.

 

Når systemmoderniseringens fase 2 er gennemført, vil moderniseringen have den positive effekt, at måltallene vil kunne nås med brug af færre ressourcer. Herved er systemmoderniseringen et bidrag til, at regeringens målsætning med den gennemførte fusion på skatteområdet realiseres.