Besvarelse af Finansudvalget § 7 spørgsmål 27 - aktstykke nr. 189

Spørgsmål:

” Må det ikke forventes, at større og velorganiserede kommuner, vil have en større mulighed for at deltage i konkurrencen på konkurrenceudsatte områder?”

 

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

”Kommunalreformen indebærer færre og større kommuner, der på mange måder vil have et bedre grundlag for at deltage i konkurrencen. Fx vil indhøstning af synergigevinster kunne give kommunerne et grundlag for at løse opgaverne billigere og bedre. For regeringen er det vigtigt, at der skabes maksimal åbenhed og gennemsigtighed omkring opgaveløsningen og konkurrence om at tilbyde de bedste løsninger for borgerne. Det afgørende er derfor, at opgaverne løses bedst og billigst, ikke om leverandøren er offentlig eller privat.”

Jeg kan henholde mig hertil.