Besvarelse af Finansudvalget § 7 spørgsmål 29 - aktstykke nr. 189

Spørgsmål:

” Hvorledes indregnes et område, der har været konkurrenceudsat, og som har været i privat regi, men som har måttet hjemtages til kommunen p.g.a. skandaløse forhold i den private opgaveløsning?”

 

Svar:

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har oplyst følgende:

”Privat leverandørindikatoren (PLI) viser alene kommunernes brug af private leverandører for det pågældende år. Som det fremgår af aftalen, nedsættes der endvidere en arbejdsgruppe, som skal komme med forslag til et mere præcist grundlag for at dokumentere udviklingen i kommunernes konkurrenceudsættelse.”

Jeg kan henholde mig hertil.