Besvarelse af Finansudvalget § 7 spørgsmål 33 - aktstykke nr. 189

Spørgsmål:

”I aftalen står, at ”Væksten i elevtallet i grundskolen giver et godt udgangspunkt for at nedbringe enhedsudgifterne i folkeskolen, hvilket har været målsætningen i en længere årrække jf. aftalerne om kommunernes økonomi”. På denne baggrund ønskes følgende oplyst:

1. Kan ministeren bekræfte, at denne passus blev fjernet i kommuneaftalen for 2001, fordi elevtallet voksede og at det først var fra 2002, at denne passus blev genindført trods stigende elevtal.
2. Ministeren bedes fremsende en opgørelse over udviklingen i elevtallet siden 1995 og frem til i dag, samt skønnet elevtal for de kommende år.
3. Hvis udgifterne til folkeskolen fulgte væksten i elevtallet, hvad ville merudgiften til folkeskoleområdet være for 2007 for staten/kommunerne.
4. Hvordan har udgiften pr. folkeskoleelev set ud fra 1995 og frem til i dag inkl. et skøn for 2007.
5. Danmark har i en årrække hørt til de lande, der har brugt flest penge på folkeskolen, jf. OECD’s undersøgelser. Hvordan har udviklingen været de seneste 5 år - opdelt i udgifter til elever i de mindre klasser og udgifter til elever i de større klasser og opgjort på hvert år.

 

Svar:

Ad. a. Kan ministeren bekræfte, at denne passus blev fjernet i kommuneaftalen for 2001, fordi elevtallet voksede og at det først var fra 2002, at denne passus blev genindført trods stigende elevtal.

 

I kommuneaftalen for 2001 indgår følgende tekst om enhedsudgifterne i folkeskolen:

 

”Væksten i elevtallet i folkeskolen giver et potentiale for bedre ressourceudnyttelse således, at ressourceforbruget pr. elev i folkeskolen kan bringes ned. Kommuner, der f.eks. har stigende elevtal eller høje gennemsnitsudgifter, bør ved fastlæggelse af budgettet for 2001 tage udgangspunkt i en lavere gennemsnitsudgift pr. elev end hidtil, jf. sidste års aftale.”

 

Det kan derfor ikke bekræftes, at denne passus blev fjernet i kommuneaftalen for 2001.

 

Det kan oplyses, at der i aftalen om kommunernes økonomi for 2002 ikke indgår et afsnit om enhedsudgifterne i folkeskolen. Jeg er ikke bekendt med årsagen, da aftalen er indgået inden den nuværende regering trådte til.

 

For så vidt angår besvarelse af b.-e. har Undervisningsministeriet oplyst følgende:

”Ad b. Ministeren bedes fremsende en opgørelse over udviklingen i elevtallet siden 1995 og frem til i dag, samt skønnet elevtal for de kommende år.

Elevtallene i den kommunale folkeskole fra børnehaveklasse til og med 10. klasse fremgår af tabel 1 nedenfor.

 

Tabel 1. Elevtal i folkeskolen i perioden 1995-2007

1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006	2007
510.000	513.125	520.267	530.168	541.380	551.299	562.703	575.449	584.788	591.725	594.011	597.109	597.715

 

Elevtallene er eksklusiv elever i vidtgående specialundervisning. Elevtallene for 2005, 2006 og 2007 er baseret på seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. Disse tal fremgår endnu ikke af elevoplysningerne på Undervisningsministeriets hjemmeside, jf. besvarelsen af spørgsmål 32c.

 

Ad c. Hvis udgifterne til folkeskolen fulgte væksten i elevtallet, hvad ville merudgiften til folkeskoleområdet være for 2007 for staten/kommunerne.

Undervisningsministeriet har ikke grundlag for at skønne over de forventede udgifter i 2006 og 2007. Hvis det beregningsteknisk lægges til grund, at enhedsudgiften i 2006 og 2007 svarer til den regnskabsbaserede enhedsudgift i 2005, som udgjorde 51.469 kr. pr. elev (2006-priser), vil en stigning i elevtallet på 606 elever fra 2006 til 2007, jf. svaret på spørgsmål 33b, betyde en kommunal merudgift på 31,2 mio. kr. i regnskabsåret 2007. Det bemærkes, at udgifterne til den kommunale folkeskole alene er en kommunal opgave.

 

Ad d. Hvordan har udgiften pr. folkeskoleelev set ud fra 1995 og frem til i dag inkl. et skøn for 2007

Udviklingen i enhedsudgifterne i den kommunale folkeskole fremgår af tabel 2 nedenfor.

 

Tabel 2. Udviklingen i enhedsomkostningen i folkeskolen 1995-2006

(kr.)	1995	1996	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005	2006
2006 pl	51.915	52.416	52.410	52.080	52.048	50.385	51.341	51.797	51.528	51.356	51.469	50.886

Note: Enhedsudgiften for 2006 er baseret på budgettal, mens de øvrige tal er beregnet ud fra regnskabsoplysninger. Det bemærkes, at der er en vis usikkerhed knyttet til elevindberetningen for skoleåret 2000/2001.

 

Tallene er baseret på Undervisningsministeriets beregning af enhedsudgiften, jf. besvarelsen af S 5358. Udgifterne er udtryk for et ”snævert” regnskabsbegreb, der kun omfatter de enkelte folkeskolers konkrete driftsudgifter, dvs. baseret på regnskabsfunktion 3.01. Folkeskolen. Det angivne tal for enhedsudgiften i 2006 er baseret på kommunernes budgettal, der erfaringsmæssigt er noget lavere end de faktisk regnskabsførte udgifter.

 

Undervisningsministeriet har ikke grundlag for at skønne over den forventede enhedsudgift i 2007.

 

Ad e. Danmark har i en årrække hørt til de lande, der har brugt flest penge på folkeskolen, jf. OECD’s undersøgelser. Hvordan har udviklingen været de seneste 5 år - opdelt i udgifter til elever i de mindre klasser og udgifter til elever i de større klasser og opgjort på hvert år.

 

Udgiftsoplysninger i de kommunale regnskaber foreligger ikke fordelt på klassetrin. Det er derfor ikke muligt at give oplysninger om udviklingen i enhedsudgifter fordelt på klassetrin. Umiddelbart kan forventes, at udgifterne stiger med stigende klassetrin, da de vejledende timetal i folkeskolen generelt er stigende med klassetrinene. Timetildelingen til ekstra foranstaltninger til specialundervisning og andre støtteforanstaltninger er imidlertid i den danske folkeskole meget omfattende, og fordelingen af disse timer er tungest vejende i de mindre klasser, således at enhedsudgifterne på klassetrinene vil tendere mod at udlignes. De udgiftstal, der fremgår af OECD’s undersøgelser, er en fordeling på henholdsvis 1.-6. klasse og 7.-10. klasse, og disse tal er derfor baseret på et skøn. Endvidere må understreges, at der ikke er tale om direkte sammenlignelige tidsserier over årene, idet opgørelsesmetoder og dækningsgrad til stadighed søges forbedret.

 

Årlig udgift (løbende prisniveau) 1998 til 2002 til uddannelsesinstitutioner pr. studerende opgjort i USD korrigeret for købekraftsparitet (PPP):

 

År	Uddannelsesniveau	Landegennemsnit (USD, PPP)	Danmark  (USD, PPP)	Danmark  (indeks: Landegennemsnit =100)
1998	Primary Education  (1.-6. klasse)....................	3940	6713	170
	Lower secondary Education  (7.-10. klasse)....	5083	6617	130
1999	Primary Education  (1.-6. klasse)....................	4148	6721	162
	Lower secondary Education (7.-10. klasse).....	5210	6904	133
2000	Primary Education (1.-6. klasse).....................	4381	7074	162
	Lower secondary Education (7.-10. klasse).....	5575	7222	130
2001	Primary Education (1.-6. klasse).....................	4850	7572	156
	Lower secondary Education (7.-10. klasse).....	5787	7653	132
2002	Primary Education (1.-6. klasse).....................	5313	7727	145
	Lower secondary Education (7.-10. klasse).....	6089	7949	131

Kilder: OECD Education at a Glance 2001-2005, tabel B1.1.

Anm. Gennemsnittet udgør et ikke-vægtet gennemsnit for de OECD-lande, der foreligger eller kan estimeres data for, jf. Education at a Glance 2001-2005. Da opgørelsesmetoder og landedækning til stadighed søges forbedret, vil tallene for de forskellige år ikke være direkte sammenlignelige.”

 

Jeg kan henholde mig hertil.