Besvarelse af Finansudvalget § 7 spørgsmål 36 - aktstykke nr. 189

Spørgsmål:

Hvor stor er realvæksten i sundhedssektoren fordelt på sygehuse og praktiserende læger og speciallægebehandling?

 

Svar:

Det antages, at der med spørgsmålet sigtes mod den forudsatte udgiftsvækst i sundhedssektoren fra 2006 til 2007.

 

Det kan oplyses, at aftalen indebærer, at der er afsat

 

·               425 mio. kr. til generel aktivitetsudvikling, nye behandlingsmetoder, uddannelse m.v.

·               200 mio. kr. i aktivitetsmidler inkl. kommunalt aktivitetsbidrag til aktivitet pÃ¥ sygehusomrÃ¥det.

 

Aftalen indebærer endvidere, at der afsættes 300 mio. kr. ekstra i 2007 til sygehusmedicin og 400 mio. kr. til øgede udgifter til sygesikringsmedicin. Hertil kommer produktivitetskravet på 2 pct., svarende til 927 mio. kr., jf. svar på spørgsmål 37. Produktivitetskravet vedrører alene sygehuse.

 

Aftalen angiver ikke en specifik anvendelse af de 425 mio. kr. på sygehuse, speciallæger og praktiserende læger. Det er dog, jf. aftalens bilag 1, beregningsteknisk antaget, at 250 mio. kr. af de afsatte midler har aktivitetsvirkning på sygehusområdet. Heraf forudsættes 35,9 mio. kr. finansieret via kommunalt aktivitetsbidrag.