Besvarelse af Finansudvalget § 7 spørgsmål 7 - aktstykke nr. 189

Spørgsmål:

Det ønskes oplyst, hvor stor del af vækstrammen på 0,5 pct. - ca. 2 mia. kr. - der med aftalerne og andre initiativer såsom lavere brugerbetaling på børnepasning er beslaglagt dels for 2006, dels for 2007. Der ønskes en redegørelse for finansiering af eventuelle rammeoverskridelser, herunder finansieringen af de 1,6 mia. kr. der ser ud til at være i merudgift for amterne i 2006, når budget og forventet regnskab/aftalegrundlag sammenlignes.

 

Svar:

Aftalerne med Danske Regioner og KL om regionernes og kommunernes økonomi i 2007 afspejler en prioritering af sundhedsområdet, herunder medicin, (1,3 mia.kr.) og de kommunale serviceområder (0,5 mia.kr.), heraf ældreområdet (0,3 mia.kr.).

 

Hertil kommer merudgifter vedr. lavere daginstitutionstakster i 2007 (0,5 mia.kr.) samt bedre kvalitet i børnepasningen (0,2 mia.kr.) i 2007, som indarbejdes på FFL07. Endvidere vil regeringen søge tilslutning til, at de ikke-udmøntede beløb fra puljen til ældreområdet på 500 mio. kr. anvendes til et permanent løft på ældreområdet.

 

Aftalerne om den regionale og kommunale økonomi for 2007 afspejler isoleret set en vækst i serviceudgifterne, der ligger indenfor en realvækst på 0,5 pct. i de samlede offentlige forbrugsudgifter i 2007, og skal ses i sammenhæng med regeringens samlede udgifts- og finanspolitiske prioritering, der vil blive præsenteret ultimo august 2006 i forbindelse med fremlæggelsen af finanslovforslaget for 2007.

 

I aftalen med KL for 2006 blev rammen for de kommunale udgifter fastsat i lyset af de vedtagne budgetter for 2005, herunder under indtryk af ændringerne i befolkningssammensætningen fra 2005 til 2006. Udgangspunktet for 2006 svarende dermed til de kommunale budgetter for 2005.

 

I forbindelse med aftalen for 2006 fik kommunerne (KL) endvidere et løft af udgifterne pÃ¥ 70 mio.kr. (Kræftplan II). Herudover kom puljer til ældre (0,5 mia.kr.) samt lavere daginstitutionstakster og bedre i kvalitet i dagtilbud (0,6 mia.kr.), som er finansieret pÃ¥ Finansloven for 2006.

 

Amterne blev tilført et samlet løft på 590 mio.kr. i aftalen for 2006 med henvisning til Kræftplan II (304 mio.kr.), en forøgelse af den aktivitetsafhængige pulje (100 mio.kr.), øvrige sundhed (236 mio.kr.) samt øvrige områder (50 mio.kr). Der blev samtidig skønnet lavere medicinudgifter i amterne.

 

I 2006 er der i forbindelse med aftalen med regionerne for 2007 skønnet merudgifter pÃ¥ sundhedsomrÃ¥det pÃ¥ 1,6 mia.kr. i forhold til niveauet i de genÃ¥bnede budgetter for 2006. Merudgifterne finansieres af amterne i 2006 og indgÃ¥r ved fastsættelsen af regionernes samlede finansiering i 2007.