J.nr.

                                                                                                                 

 

 

 

 

Til

                          Folketingets Finansudvalg

 

Ad

Aktstk. 151

                  SKATs it-systemer, igangsættelse af fase 2

 

Hermed sendes svar på spørgsmål nr.1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 af 24. maj 2006.

 

 

                          Kristian Jensen

 

 

                                                                                /Klaus Østergaard Jensen

Spørgsmål 1:

"I aktstykket anføres, at man vil anvende åbne standarder i projekterne, hvor dette er muligt. Det ønskes oplyst, i hvilke tilfælde det vurderes ikke at være muligt."

 

Svar:

Indledningsvis skal jeg bemærke, at SKAT har oplyst til mig, at der ved åbne standarder forstås standarder, som ikke er kontrolleret af bestemte leverandører, men som f.eks. er udviklet i åbne standardiseringsfora. I de udbud, der gennemføres som led i systemmoderniseringen kræves, at IT-løsningerne baseres på de åbne tekniske standarder, som IT- og Telestyrelsen har udpeget via OIO-kataloget over standarder. Dette er naturligvis kun muligt på områder, hvor der er udviklet egnede standarder til udviklingsopgaven.

 

Derudover er et af målene med hele SKAT’s systemmodernisering at etablere en IT-arkitektur med åbne servicegrænseflader til IT-systemerne og mellem de forskellige dele af systemerne. Åbne servicegrænseflader er kendetegnet ved at være defineret i forretningsmæssige termer, så man i hver grænseflade kan bede systemet om at udføre en forretningsmæssig opgave, f.eks. beregne en årsopgørelse eller hente adressen på en virksomhed.

 

Når SKAT’s systemer fremover vil bygge på åbne tekniske standarder og får åbne servicegrænseflader, bliver det lettere for SKAT at udnytte eller udskifte dele af systemerne, ligesom SKAT’s afhængighed af IT-leverandører mindskes.

 

Systemmoderniseringens fase 2 vil blive udviklet i overensstemmelse med disse principper, hvilket indebærer, at der udvikles åbne og veldefinerede grænseflader på de nye systemer, der udvikles i fase 2 (Én Skattekonto, Digitalt Motor Register samt Et Fælles Inddrivelsessystem). Endvidere vil der på de eksisterende systemer, som fase 2 skal kommunikere med, blive udviklet tilsvarende grænseflader.

 

Der kan i visse tilfælde blive tale om, at der indgås aftaler med andre myndigheder og private virksomheder om særlige systemgrænseflader til eksisterende systemer i en overgangsperiode, såfremt dette måtte vise sig nødvendigt. Målsætningen er dog, at der i videst muligt omfang anvendes offentlige OIOXML-standarder.

 

Endeligt er det et mål, at det skal være let at tilslutte sig og anvende SKATs IT-løsninger. Derfor kan det f.eks. i forhold til specifikke brancher mv., som har udviklet egne standarder, være relevant også at anvende disse standarder, hvis det er lettest for virksomheden.

 

 

Spørgsmål 2:

"Hvorledes skal bemærkningen "Endvidere ses det af tabellen, at systemmoderniseringens fase 2 fuldt indfaset vil medføre en årlig besparelse på 223 mio. kr. Systemmoderniseringens fase 2 vil således være et væsentligt bidrag til, at SKAT fremadrettet vil kunne opretholde produktionen på trods af den naturlige afgang" forstås? Er det ministerens opfattelse, at driftsbesparelser på IT kan gøre det ud for færre medarbejdere til skatteligning og -kontrol?"

 

Svar:

Projekterne i systemmoderniseringens fase 2 skaber både it-driftsbesparelser og årsværksbesparelser på samlet 223 mio. kr. årligt fuldt indfaset. It-driftsbesparel-serne knytter sig primært til lukning af eksisterende systemer, lavere licensomkostninger mv., mens årsværksbesparelserne følger af, at SKAT med den nye systemunderstøttelse enten automatiserer eller overflødiggør en række nuværende processer, således at færre medarbejdere skal anvendes til at løse opgaven, når løsningerne sættes i drift.

 

At Én Skattekonto medfører et lavere årsværksforbrug skyldes primært, at administrationen af ind- og udbetalinger til SKAT forenkles. Bl.a. skal SKAT ikke længere vurdere, hvilken skatteart et beløb vedrører, f.eks. a-skat eller moms, da alle beløb sættes ind på den samme konto (saldoprincippet).

 

Digitalt Motor Register medfører, at forhandlerne selv kan registrere køretøjer i forbindelse med en handel, hvilket betyder et lavere årsværksforbrug i SKAT til at løse motorregistreringsopgaven.

 

Et Fælles Inddrivelsessystem indebærer et lavere årsværksforbrug, primært fordi behandlingen af fordringer under inddrivelse i vidt omfang automatiseres.

 

Spørgsmål 3:

"Vil ministeren nærmere beskrive, hvilke forundersøgelser der er gennemført for at sikre sig, at de estimerede omkostninger ved it-udviklingen svarer så nøje som overhovedet muligt til den faktiske markedspris?"

 

Svar:

SKAT har i samarbejde med en række konsulentfirmaer – primært Gartner Consulting og Deloitte samt PLS Rambøll for så vidt angår Digitalt Motor Register – lavet forundersøgelser, der på grundlag af konsulentfirmaernes erfaringer med tilsvarende projekter har estimeret udgifterne til systemmoderniseringens fase 2.

 

Som beskrevet i aktstykket har SKATs leverandører på rammeaftalen om systemmoderniseringen (CSC, IBM og et konsortium bestående af KMD og Cap Gemini) ligeledes været involveret i estimeringen, idet de hver især har leveret en prisindikation på udviklingen af Én Skattekonto og Et Fælles Inddrivelsessystem på grundlag af en beskrivelse af projekterne leveret af SKAT. SKAT har efterfølgende i samarbejde med konsulentfirmaet Deloitte analyseret svarene fra leverandørerne og på grundlag heraf fået værdifuldt input til det foreliggende estimat. Der er således lagt vægt på leverandørernes egen vurdering af omfanget af IT-udviklingen i det foreliggende estimat af Én Skattekonto og Et Fælles Inddrivelsessystem.

 

Hertil kommer, at der naturligvis er søgt draget erfaringer fra tilbuddene vedrørende fase 1 af systemmoderniseringen, idet disse viste sig at være højere end SKATs eget estimat. Det betyder bl.a., at afledte udgifter er medtaget i estimaterne for systemmoderniseringens fase 2, ligesom it-driftsudgifterne er blevet opjusteret. Endelig vil leverandørerne på rammeaftalen i overensstemmelse med de udbudsretlige ligebehandlingsregler få en gennemgang af estimaterne for systemmoderniseringens fase 2, der dermed kommer til at fungere som en rettesnor for tilbudsgivningen. De to faser er imidlertid ikke direkte sammenlignelige, idet de ønskede løsninger baserer sig på forskellige teknologier. Hvor fase 1 etablerer en integrations- og portalinfrastruktur, skal der i fase 2 bl.a. udvikles et nyt opkrævningssystem baseret på et standard økonomisystem.

 

Som anført i aktstykket under risikovurderingen er der således fortsat en vis risiko knyttet til prisestimaterne for systemmoderniseringens fase 2, da estimaterne endnu ikke er blevet markedstestet.

 

 

Spørgsmål 4:

"Vil ministeren nærmere beskrive, hvorledes erfaringerne fra fase I, hvor it-udviklings-omkostningerne var ekstremt undervurderede, er inddraget i det foreliggende projekt for at sikre sig, at de estimerede omkostninger ved it-udviklingen svarer så nøje som overhovedet muligt til den faktiske markedspris?"

 

Svar:

Jeg henviser til mit svar på spørgsmål 3.

 

Spørgsmål 5:

"Vil ministeren nærmere beskrive, hvori den store driftsbesparelse på et fælles inddrivelsessystem forventes at ligge?"

 

Svar:

SKAT udvikler i systemmoderniseringens fase 2 et helt nyt inddrivelsessystem, hvorfor de eksisterende fem løsninger på området kan lukkes, når det nye system går i drift. IT-driftsbesparelsen på 83 mio. kr. er således udtryk for den udgift, som SKAT har i dag til de systemer, der lukkes. Fra it-driftsbesparelsen skal trækkes it-driftsomkostningerne til det nye inddrivelsessystem på 20 mio. kr. årligt, således at de årlige it-driftsbesparelser netto udgør 63 mio. kr., når det nye inddrivelsessystem er fuldt indfaset.  

 

Jeg skal i øvrigt henvise til rapporten om ”Forenkling, sytemmodernisering og enhedsorganisering af den offentlige restanceinddrivelse”, SAU 2003-04, alm. del bilag 472, hvor der er foretaget en beregning af besparelsen.

 

 

Spørgsmål 6:

"Vil ministeren oplyse, om der foreligger nogen former for forhåndsaftaler eller lignende med leverandøren af systemmoderniseringens fase I, om at vedkommende kan forvente også at få opgaven med udarbejdelse af fase II?"

 

Svar:

Der foreligger ingen forhåndsaftaler eller lignende med leverandøren af systemmoderniseringens fase 1. Leverandører til systemmoderniseringens fase 2 vil blive fundet via to udbudsforretninger – én vedrørende Én Skattekonto og Digitalt Motor Register startende i sommeren 2006 og én vedrørende Et Fælles Inddrivelsessystem startende omkring årsskiftet 2006/07.

 

Begge udbudsforretninger vil blive gennemført blandt de tre leverandører, der er under SKATs rammeaftale vedrørende systemmoderniseringen. Alle leverandører vil blive behandlet lige og få stillet den samme information vedrørende systemmoderniseringens fase 2 til rådighed således, at en lige konkurrence sikres.

 

Spørgsmål 7:

"Der bedes redegjort for risikostyringen i.f.t. det politiske system/bevilgende myndigheder."

 

Svar:

Risikostyringen i forhold til det politiske system/de bevilgende myndigheder indgår i den generelle risikostyring, der foretages af systemmoderniseringens fase 2. Risikostyringen har således til formål at sikre, at fasen gennemføres indenfor den afsatte tid, med de estimerede ressourcer samt med den ønskede effekt målt i besparelser og serviceforbedringer. Gennem løbende risikovurdering af projektet forsøger projektledelsen så tidligt som muligt at identificere faktorer (=risici), der kan true projektets tid, ressourcer og/eller effekter med henblik på at finde afværgeforanstaltninger, således at risiciene ikke realiseres.

 

Som en del af risikostyringen er der fokus på at medtage den politiske godkendelsesproces med hensyn til bl.a. aktstykke og lovgivning i den samlede tidsplan for projekterne.

 

Da det politiske system/de bevilgende myndigheder via det foreliggende aktstykke har fået forelagt tidsplan, ressourceestimat samt effektmål, skal markante afvigelser hertil forelægges Finansudvalget, inden ændringer hertil kan realiseres. Herudover vil den eksterne følgegruppe - på samme måde som for systemmoderniseringens fase 1 - følge fase 2s fremdrift på månedlige statusmøder, ligesom den eksterne følgegruppe vil give mig en kvartalsvis status på systemmoderniseringens fase 1 og 2. Endelig vil jeg årligt give Finansudvalget en status for fremdriften i systemmoderniseringens fase 2.

Spørgsmål 8:

"Ministeren bedes oplyse størrelsen af de årlige driftsudgifter."

 

Svar:

De årlige driftsudgifter, når alle tre løsninger er sat i drift, forventes at være 58,5 mio. kr. som oplyst i aktstykket.

 

Hertil kommer, at SKAT forventer at have øgede driftsudgifter på i alt 68 mio. kr. de første tre år efter idriftsættelsen. Det skyldes, at it-driftsudgifterne i projektperioden – som følge af den forventede kontraktform – først betales over tre år fra idriftsættelsestidspunktet, da SKAT f.eks. ikke ønsker at købe det maskinel, som it-systemerne skal afvikles på, men i stedet løbende køber den kapacitet, der aktuelt er nødvendig for at drive de udviklede løsninger. I estimatet er øget drift påregnet de først tre år, men leverandørerne kan i tilbuddene fastsætte en anden periode.