Besvarelse af Finansudvalget § 7 spørgsmål 32 - aktstykke nr. 189

Spørgsmål:

Følgende talstørrelser bedes oplyst for hvert af årene 2002 til 2006 med angivelse af forventninger til 2007:

a.       Antallet af børn mellem 6 mÃ¥neder og 6 Ã¥r og 6 mÃ¥neder

b.       Kommunale udgifter (netto) anvendt til børnepasningsomrÃ¥det

c.        Antallet af folkeskoleelever

d.       Kommunale udgifter anvendt til folkeskolen

e.        Antallet af ældre, der modtager ydelser fra hjemmeplejen

f.        Kommunale udgifter (netto) anvendt til hjemmeplejen

g.        Antallet af ældre, der modtager kommunale ældreboligtilbud

h.       Kommunale udgifter (netto) anvendt til ældreboligtilbudomrÃ¥det

 

 

Svar:

Med henblik på besvarelsen af spørgsmålet er der indhentet bidrag fra Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender, Undervisningsministeriet og Socialministeriet.

 

Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender har oplyst følgende:

 

”Ad a. Antallet af børn mellem 6 måneder og 6 år og 6 måneder

Danmarks Statistik offentliggør antallet af børn pr. 1. januar i de enkelte år, ligesom befolknings-prognosen er pr. 1. januar. Det gennemsnitlige antal børn i de enkelte aldersgrupper er her beregnet som gennemsnittet af antallet 1. januar i de to relevante år.  Antallet af børn i alderen ½ år - 1 år er beregnet som halvdelen af de 0-årige. Tilsvarende er antallet af børn i alderen 6-6½ år beregnet som halvdelen af de 6-årige.

 

Tabel 1. Gennemsnitlig antal børn i alderen ½ år- 6½ år i perioden 2002-2005 og skøn for antal i 2006 og 2007.

Antal børn	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Gennemsnit i året	405.299	401.372	397.958	395.224	392.537	389.208

Kilde: Egne beregninger baseret på befolkningstal og befolkningsprognose. Danmarks Statistik.

 

Ad b. Kommunale udgifter (netto) anvendt på børnepasningsområdet

Kommunernes nettodriftsudgifter til dagtilbud, SFO og klubber mv. fremgår af tabel 2. Ministeriet for Familie- og forbrugeranliggender har ikke foretaget skøn over kommunernes nettodriftsudgifter til dagtilbud m.v. i 2007.  Det skal bemærkes, at udgifterne i regnskabet generelt ligger over de budgetterede udgifter, jf. også oversigten nedenfor. Baggrunden er, at udgifter, der regnskabsføres på dagtilbudsområdet mv. til f.eks. kurser, ny løn o.l., afsættes på andre konti ved budgetteringen. 

Tabel 2. Kommunernes nettodriftsudgifter til dagtilbud, SFO og klubber m.v.

Mia.kr. 06-pl	2002	2003	2004	2005	2006
Regnskab	27,8	27,6	27,5	27,5
Budget	27,5	26,9	26,9	27,1	28,0
Forskel mellem budget og regnskab	0,2	0,7	0,6	0,4

Anm. Der indgår kommunernes nettodriftsudgifter på funktionerne 5.10-5.19, dvs. dagtilbud og klubber, samt nettodrifts-udgifterne på funktion 3.05 SFO.

Kilde: Kommunale budgetter og regnskaber. Danmarks Statistik.”

 

Undervisningsministeriet har oplyst følgende:

 

”c. Antallet af folkeskoleelever

Elevtallene for 2005, 2006 og 2007 i tabellen neden for er baseret på elevfremskrivninger foretaget af UNI-C på baggrund af den seneste befolkningsprognose fra Danmarks Statistik og fremgår endnu ikke af elevoplysningerne på Undervisningsministeriets hjemmeside. Der er anvendt samme elevtal som ved besvarelsen af S 5358.

 

Tabel 3 Antallet af folkeskolelever i perioden 2002-2007

Antal elever	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Elevtal	575.449	584.788	591.725	594.011	597.109	597.715

Note: Elevtallet omfatter offentlige grundskoler (kommunale folkeskole) ekskl. elever i vidtgående specialundervisning.

 

d. Kommunale udgifter anvendt til folkeskolen

Årene 2002 til 2005 er baseret på de foreliggende regnskabstal for den kommunale regnskabsfunktion 3.01. Folkeskolen. Undervisningsministeriet har ikke grundlag for at skønne over den forventede udgift i 2006 og 2007. Det er derfor i tabel 4 i årene 2006 og 2007 anvendt den samme enhedsudgift som i 2005, dvs. 51.469 kr. pr. elev, jf. besvarelsen af spørgsmål 33d, og den seneste elevprognose for disse år, jf. besvarelsen af spørgsmål 33b.

 

Tabel 4 De kommunale udgifter til folkeskolen i perioden 2002-2007

Mio. kr. 2006 pl	2002	2003	2004	2005	2006	2007
Udgifter	29.806,4	30.132,7	30.388,5	30.573,1	30.732,6	30.763,8

Note: Udgifterne til folkeskolen er opgjort, således at alene de primærkommunale nettodriftsudgifter på funktion 3.01 i den kommunale kontoplan er inkluderet. Denne definition omfatter ikke udgifter til vidtgående specialundervisning, frie grundskoler, efterskoler mv., herunder de amtslige udgifter.”

 

Det kan hertil oplyses, at de mekaniske fremskrivninger baseret på konstante enhedsudgifter ikke giver et dækkende billede af de reelle udgiftsbehov, jf. svar på spørgsmål 2. Endvidere afviger elevtallet fra antallet af 7-16-årige, jf. svaret på spørgsmål 2, idet opgørelsen bygger på det faktiske antal elever i folkeskolen (offentlige grundskoler ekskl. elever i vidtgående specialundervisning, frie grundskoler og efterskoler), Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning og den skønnede søgeadfærd.

 

Socialministeriet har oplyst følgende:

 

”Der findes endnu ikke data for antallet af hjemmehjælpsmodtagere og antallet af ældreboliger i 2006. Data indsamles af Danmarks Statistik i uge 10 i året, men offentliggøres først i efteråret. Skøn for aktiviteten i 2007 vil foreligge ved vedtagelsen af de kommunale budgetter for 2007.

 

Ad e. Antallet af ældre, der modtager ydelser fra hjemmeplejen

Tabel 5 viser, hvor mange hjemmehjælpsmodtagere i alt og herunder modtagere på 67 år og derover for hvert af årene fra 2002 til 2005. Data fra 2002 og 2003 kan ikke sammenlignes med 2004 og 2005, da man til og med 2003 indsamlede oplysninger om antallet af visiterede timer, mens man fra 2004 og frem indsamler oplysninger om antallet af leverede timer. Dette skift i opgørelsesmetode skaber et niveauskift i nedadgående retning i antallet af modtagere.

 

Tabel 5 Antal hjemmehjælpsmodtagere, 2002-2005.

Antal personer	2002	2003	2004	2005
Antal modtagere af varig hjemmehjælp1	[203.268]	[203.169]	200.047	203.261
 - Heraf personer på 67 år og derover	[173.370]	[172.149]	169.412	171.486

Anm.: Kilde: Danmarks Statistik, opgjort uge 10 i året.
1) Til og med 2003 indsamledes oplysninger om visiterede timer, mens der fra 2004 og fremefter indsamles oplysninger om leverede timer. Data fra 2004 og 2005 er derfor ikke sammenlignelige med tidligere år.

 

Ad f. og h. Kommunale udgifter (netto) anvendt til hjemmeplejen og Kommunale udgifter (netto) anvendt til ældreboligtilbudmrådet

Udgifter til hjemmeplejen og til ældreboliger opgøres ikke særskilt, idet kommunerne i tilrettelæggelsen af ældreplejen har integrerede organisatoriske løsninger mm. Udgifterne til ældreområdet opgøres derfor under et.

 

De regnskabsførte udgifter til ældreområdet fremgår af tabel 6. Tabellen viser stigende udgifter til ældreområdet fra 2002 til 2005.

 

Tabel 6 Kommunale nettodriftsudgifter til ældreområdet

Mia. kr. (06 pl)	2002	2003	2004	20051
Ældreområdet i alt	28,7	28,7	29,1	29,4

Kilde: Danmarks Statistik, de kommunale regnskaber

1) Regnskab 2005 er ikke umiddelbart sammenligneligt med tidligere år på grund af ændrede momsregler pr. 1.1.2005, der påvirker udgiftsniveauet i opadgående retning i 2005. Fra regnskab 2004 til regnskab 2005 er der umiddelbart en vækst på ca. 330 mio. kr., men på grund af de ændrede momsregler, er væksten overvurderet. Momsen anslås til ca. 230 mio. kr. Det vil sige, at der i hvert fald er tale om en vækst fra 2004 til 2005 på ca. 100 mio. kr.

Anm.: Udgifterne til ældreområdet er derfor delvist baseret på en nøgle for fordelingen mellem handicap- og ældreudgifter.

 

På ældreområdet har budgettet i de foregående år været væsentligt lavere end det endelige regnskab. Budget 2005 på ældreområdet var i alt 28,5 mio. kr., mens budget 2006 lød på 28,9 mio.kr. Det er op til kommunerne at fastlægge budgettet på ældreområdet for 2007, og kommunernes budgetindberetninger indsendes først til Indenrigs- og Sundhedsministeriet til oktober.   

 

Ad g. Antallet af ældre, der modtager kommunale ældreboligtilbud

Tabel 7 viser antallet af boliger til ældre, herunder de plejeboliger og plejehjemspladser mv. som har tilknyttet døgnvagt samt servicepakke og evt. fællesfaciliteter (kategori A-boliger). Boligerne kan også bebos af personer under 67 år.

 

Tabel 7 Antallet af boliger til ældre m.fl., 2002-2005.

Antal boliger	2002	2003	2004	2005
Boliger til ældre i alt	69.538	70.160	72.095	73.916
 - Heraf plejeboliger/ plejehjemspladser mv.1	47.620	44.774	45.029	44.740

1) Antal pladser/ boliger med døgnvagt samt servicepakke og evt. fællesfaciliteter.

 

Det fremgår af tabellen, at antallet af boliger til ældre har været stigende siden 2002. Antallet af plejeboliger og plejehjemspladser mv. med døgnvagt, servicepakke og evt. fællesfaciliteter har været svingende siden 2002. Det er dog vigtigt at bemærke, at Danmarks Statistik gør opmærksom på at ”Nogle kommuner indberetter betydelige udsving mellem boligkategorier fra år til år og opgørelsen er derfor forbundet med en vis usikkerhed”. ”