|
|
Spørgsmål:
†â€I forlængelse pÃ¥ svar pÃ¥ spørgsmÃ¥l 30 ønskes oplyst, om ministeren agter at sikre, at Folketinget senest i forbindelse med behandlingen af det bebudede lovforslag om afskaffelse af den sÃ¥kaldte udfordringsret bliver gjort bekendt med de erfaringer, herunder de omkostninger, der har været forbudet med en lovgivning, der ikke synes at have opfyldt egentlige praktiske formÃ¥l.â€
Svar:
Indenrigs- og sundhedsministeren har oplyst følgende:
â€Effekten af reglerne om udfordringsretten kan næppe lade sig belyse alene ved en opgørelse af den konkrete anvendelse af reglerne. Reglerne kan sÃ¥ledes have været med til at gøre kommunerne mere opmærksomme pÃ¥ deres omkostninger og kan have pÃ¥virket kommunerne til selv at tage samarbejdskontakter med private. Ligeledes kan reglerne have indebÃ¥ret, at private leverandører er blevet mere opmærksomme pÃ¥ deres muligheder pÃ¥ det kommunale marked.
Jeg er således af den opfattelse, at udfordringsretten har været med til at sætte det offentlig-private samarbejde på dagsorden i kommunerne.
Regeringens aftale med KL om mere konkurrenceudsættelse er en ambitiøs aftale, der skal ses som et alternativ til regelstyring af kommunerne. I det lys har regeringen imødekommet KL’s ønske om at søge Folketingets tilslutning til at ophæve reglerne om udfordringsretten.
Reglerne om udfordringsretten blev indført ved lov nr. 373 af 6. juni 2002 om ændring af lov om kommunernes styrelse mv. Lovforslagets regler om udfordringsretten vurderedes ikke at have økonomiske eller administrative konksekvenser for kommuner og amtskommuner.
Der er på denne baggrund ikke indarbejdet DUT-kompensation i de kommunale eller amtskommunale bloktilskud, jf. Akt 203 25/6 2002. Det er derfor vurderingen, at der ikke har været kommunale omkostninger forbundet med udfordringsretten.
Jeg agter i det lys ikke at komme med en særskilt redegørelse om erfaringerne ved udfordringsretten.â€
Jeg kan henholde mig hertil.