Samråd i FIU den 22. juni 2007 vedr. bloktilskudsaktstykket

 

Nedenfor fremgår forslag til talepunkter til samråd i FIU:

 

Indledende bemærkninger

 

·               Regeringen indgik den 10. og 12. juni aftaler med Danske Regioner og KL om regionernes og kommunernes økonomi for 2007.

 

·               Aftalerne udstikker de overordnede rammer for den regionale og kommunale økonomi i 2007 og ligger i forlængelse af regeringens prioriteter, som er udmeldt i regeringsgrundlaget.

 

·               Med aftalerne afsætter vi i 2007 flere midler til service pÃ¥ de offentlige serviceomrÃ¥der – særligt inden for sundhedsvæsenet og ældreplejen.

 

·               Hermed lægger regeringen med aftalerne op til en fortsættelse af den linie, der er lagt i hele regeringsperioden – nemlig mere og bedre service til borgerne.

 

·               Derudover er der ved fastsættelsen af anlægsniveauet i regioner og kommuner taget hensyn til den aktuelle konjunktursituation. De aftalte anlægsniveauer ligger sÃ¥ledes under sÃ¥vel regnskaberne for 2005 og budgetterne for 2006.

 

 Aftalen med KL

 

·               Med aftalen med KL afsætter vi yderligere 500 mio. kr. fra 2007 og frem. Heraf tilføres ældreomrÃ¥det 300 mio. kr. til imødegÃ¥else af træk pÃ¥ serviceydelser til ældre.

 

·               Regeringen har i forbindelse med aftalen herudover tilkendegivet, at vi vil søge tilslutning til, at ældrepuljen pÃ¥ 500 mio. kr. anvendes til et permanent løft pÃ¥ ældreomrÃ¥det med henblik pÃ¥, at midlerne kan indgÃ¥ i kommunernes plan- og budgetlægning.

 

·               Vi er enige med KL om, at en arbejdsgruppe i efterÃ¥ret 2006 skal opstille forslag til kriterier for udmøntningen af midlerne. Udmøntningen vil ske i forbindelse med finanslovforhandlingerne til efterÃ¥ret.

 

·               Arbejdsgruppen skal ogsÃ¥ fremlægge forslag til, hvordan der kan følges op pÃ¥ anvendelsen af midlerne med kvalitetsmÃ¥l og dokumentation, sÃ¥ der bliver større gennemsigtighed om indsatsen pÃ¥ ældreomrÃ¥det.

 

·               Vi skal have sikkerhed for, at pengene faktisk gÃ¥r til forbedringer af indsatsen for ældre.

 

·               Regeringen vil pÃ¥ finansloven for 2007 søge tilslutning til at afsætte yderligere midler til bedre kvalitet i dagtilbud. Vi har i regeringsgrundlaget tilkendegivet, at vi vil afsætte i alt 2 mia. kr. i perioden 2006-2009.

 

·               Det indgÃ¥r i kommuneaftalen, at vi inden for denne ramme vil søge at reservere en særlig pulje pÃ¥ 200 mio. kr. i 2007, der tildeles kommunerne ud fra objektive kriterier Vi vil drøfte mulige kriterier for fordeling og dokumentation med KL.

 

·               Anvendelsen af de samlede midler, der er til rÃ¥dighed i kommunerne, beror pÃ¥ prioriteringer lokalt. Det ligger i det kommunale selvstyre.

 

·               For sÃ¥ vidt angÃ¥r anlægsudgifterne, har vi aftalt et niveau pÃ¥ 14,8 mia.kr. Heri indgÃ¥r lÃ¥nerammer pÃ¥ 0,8 mia.kr. til folkeskoleomrÃ¥det og yderligere 0,5 mia.kr. til engangsinvesteringer afledt af kommunalreformen.

 

·               Den samlede lÃ¥neramme til engangsinvesteringer afledt af kommunalreformen udgør dermed 1½ mia.kr. i kommunerne i 2006-2007.

 

·               Samlet set indebærer aftalerne med KL og Danske Regioner, at der ogsÃ¥ i 2007 er plads til forbedringer af den offentlige service inden for rammerne af de overordnede samfundsøkonomiske mÃ¥lsætninger.

 

·               Vi tilfører kommuner og regioner 1,8 mia. kr. ekstra i 2007.

 

·               Herunder har vi i aftalen med KL taget højde for, at der kan forventes et øget træk pÃ¥ serviceydelser til ældre.

 

Spørgsmål A

 

·               Enhedsudgifterne pr. elev i den kommunale folkeskole har ligget nogenlunde stabilt fra 2001 til 2005.

 

·               Stigningen i antallet af børn i folkeskolealderen udgør mindre end 3 elever pr. skole i gennemsnit og den gennemsnitlige klassekvotient er kun godt 20.

 

·               Væksten i elevtallet giver et godt udgangspunkt for at nedbringe udgiften pr. elev – dette er dog ikke sket under hverken denne regering eller den tidligere regering, som ogsÃ¥ havde denne ambition i flere Ã¥r.

 

·               Det er relevant at være opmærksom pÃ¥, at serviceniveauet ikke nødvendigvis har en direkte sammenhæng med enhedsudgiften. Der skal jo ikke bruges flere penge pÃ¥ asfalt, legeplads, gymnastiksale, pedel med mere, fordi der kommer nogle fÃ¥ ekstra elever pÃ¥ en skole i forhold til Ã¥ret før.

 

·               Antallet af fuldtidsbeskæftigede i ældresektoren har været stigende. Siden 2002 er der blevet ansat ca. 2.000 flere medarbejdere i ældresektoren. De seneste tal fra Danmarks Statistik viser endvidere, at ca. 1.200 personer var ansat i private firmaer i 2005.

 

·               Antallet af børn pr. fuldtidsbeskæftiget i dagplejen er faldet fra 3,5 i 2001 til 3,1 i 2004.

 

·               Antallet af børn pr. fuldtidsbeskæftiget i vuggestuerne er steget fra 3,3 i 2001 til 3,5 i 2005.

 

·               Antallet af børn pr. fuldtidsbeskæftiget i børnehaverne er faldet fra 7,1 i 2001 til 6,4 i 2005.

 

·               Antallet af børn pr. fuldtidsbeskæftiget i de aldersintegrerede institutioner er faldet fra 5,9 i 2001 til 5,5 i 2005.

 

·               Antallet af børn pr. fuldtidsbeskæftiget i fritidshjemmene er steget fra 9,2 i 2001 til 9,5 i 2005.

 

 

Spørgsmål B

 

·               Hvis vi ser pÃ¥ det kommunale forbrug i pct. af det private, sÃ¥ er det steget fra 38,2 pct. i 2001 til 38,7 pct. i 2005.

 

·               Og hvis vi ser pÃ¥ det kommunale forbrug i pct. af BNP er det steget fra 18,1 pct. til 18,7 pct.

 

·               Det kommunale forbrug udgør altsÃ¥ en stigende andel, ikke en faldende andel.

 

Spørgsmål C

 

·               Jeg har været inde pÃ¥ en del af elementerne.

 

·               Men her er det ogsÃ¥ relevant at se pÃ¥ de initiativer, som er finansieret af staten.

 

·               Forældrebetalingen nedsættes for børn over 3 Ã¥r fra 33 pct. til 25 pct. i 2007. Kommunerne kompenseres krone for krone for denne takstnedsættelse.

 

·               PÃ¥ samme mÃ¥de er der vedtaget en plejeboliggaranti, som er finansieret fuldt ud af staten. Den kommer ogsÃ¥ borgerne til gode direkte.

 

Spørgsmål D

 

·               Det er vigtigt at holde sig for øje at anvendelsen af ressourcer og organiseringen er meget forskellige kommunerne imellem.

 

·               Der er for eksempel stor forskel pÃ¥, hvor meget tid hos den enkelte ældre, de enkelte kommuner kan præstere for de samme penge. En undersøgelse om organisering og effektivitet pÃ¥ hjemmehjælpsomrÃ¥det fra dette forÃ¥r viser, at den direkte brugertid kan variere fra 40 pct. til 61 pct..

 

·               Og det er jo tiden hos de ældre, der er afgørende for, om servicen opleves som tilfredsstillende af de ældre.

 

·               SÃ¥ det er ikke nødvendigvis sÃ¥dan, at de højeste udgifter er lig med den største tilfredshed. Administrationen af midlerne spiller en stor rolle.

 

·               Det er derfor vigtigt at se pÃ¥, hvilket potentiale, der er i de enkelte kommuner for at frigøre yderligere ressourcer, der kan prioriteres af den enkelte kommune til at forbedre servicen.

 

·               PÃ¥ det statslige omrÃ¥de frigøres der Ã¥rligt et omprioriteringsbidrag pÃ¥ 2 pct. af driftsudgifterne pÃ¥ de ikke aftalebelagte omrÃ¥der.

 

·               Hvis man forudsatte en tilsvarende kommunal indsats pÃ¥ det kommunale opgaveomrÃ¥de, ville det beregningsteknisk svare til op mod 3,6 mia. kr. til mere og bedre service.

 

·               Kommunalreformen Ã¥bner ogsÃ¥ mulighed for at indhøste synergigevinster – bÃ¥de som følge af sammenlægning og som følge af overtagelse af nye opgaver.

 

·               Synergien i forbindelse med de nye opgaver følger af, at der i forbindelse med opgaveovertagelsen ikke vil være behov for at opskalere fuldt ud pÃ¥ en række overhead funktioner, administrativ ledelse, IT-support og sÃ¥ videre, som allerede varetages i kommunerne.

 

·               Her vil en del af de midler, der overtages fra amterne kunne anvendes til service for borgerne frem for administration og lignende. Hertil kommer de stordriftsfordele, der ligger i at samle flere opgaver inden for samme omrÃ¥de ét sted.

 

·               OgsÃ¥ KL har peget pÃ¥ disse muligheder over for kommunerne.

 

·               For sammenlægningskommunernes vedkommende kan der endvidere peges pÃ¥, at de i 2007 har mindreudgifter alene til vederlag til politikere pÃ¥ op mod 400 mio.kr. Disse frigjorte ressourcer kan selvsagt ogsÃ¥ anvendes til serviceforbedringer.

 

·               Det er aftalt, at kommunerne generelt beholder effektiviserings- synergigevinster, der følger af kommunalreformen, til bedre service for borgerne.

 

·               Samtidig har vi aftalt, at kommunerne som hovedregel beholder gevinsterne af digitaliseringsprojekter - ogsÃ¥ dem, som staten har deltaget i.

 

·               Det styrker kommunernes tilskyndelse til at hjemtage de mulige gevinster ved digitalisering, og giver samtidig et yderligere rÃ¥derum, som kan anvendes til at forbedre servicen.

 

·               Det er altsÃ¥ ikke nok blot at se pÃ¥ de ekstra midler, der er afsat i kommuneaftalerne. Kommunalreformen giver en enestÃ¥ende mulighed for at omsætte synergier og stordriftsfordele til bedre service.

 

·               Og vi er enige med KL om, at disse gevinster skal identificeres og realiseres over de kommende Ã¥r.