Folketinget — Europaudvalget Christiansborg, den 5. oktober 2005. Europaudvalgets sekretariat 2. OMTRYK 17/10-05 (fejl i trykning af bilag) Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Bedre lovgivning: Kommissionen vil trække 68 forslag tilbage Hermed omdeles meddelelsen fra Europa-Kommissionen vedrørende resultatet af ana- lysen (screening) af verserende EU-forslag. I bilaget til meddelelsen findes en oversigt over de 68 forslag, som Kommissionen vil trække tilbage. Meddelelsen1 er endnu ikke oversat til dansk. Kommissær Günter Verheugen præsenterede meddelelsen, som omhandler de forelø- bige resultater fra Kommissionens projekt ”bedre lovgivning” på et møde i Europa- Parlamentet den 27. september 2005.   Kommissionen har foretaget en omfattende og systematisk analyse af alle (verserende) lovgivningsmæssige Kommissionsforslag, der er blevet fremsæt inden januar 2004. I alt 183 forslag, som er blevet forelagt Europa-Parlamentet og Rådet, er blevet analyseret af Kommissionen. Kommissionen har besluttet at kassere 68 forslag, hvilket svarer til over en tredjedel. Ifølge meddelelsen er nogle af forslagene uforenelige med målene for Lissabon-strategien, mens andre ikke opfylder standarderne for bedre lovgivning. En- deligt er der nogle forslag som ikke længere er aktuelle – enten fordi de ikke kan ved- tages i Rådet – eller fordi de omhandler noget som ikke længere er relevant (såsom til- pasninger af visse aspekter af Europaaftalerne med de nye medlemslande). Verheugen forklarede til Europa-Parlamentet, at projektet har til formål at skabe en moderne og mere langsigtet retslig ramme for især det indre marked. Han tilføjede, at meddelelsen kan medvirke til at ændre på det undertiden generelle indtryk af EU som et stort bureaukrati. Endeligt sagde kommissæren, at Kommissionens gennemgang af 1 KOM (2005) 462
- 2 - Lissabon-strategien har vist, at ”bedre-lovgivningsinitiativet” vil bidrage til en forbed- ring af den europæiske konkurrenceevne. Under debatten blev Verheugen spurgt om projektet ikke blot var et redskab til at rulle EUs lovgivning på det sociale område tilbage. Det blev i denne forbindelse fremhævet af et medlem af Europa-Parlamentet, at forslaget om tidsbegrænsede ansættelser er, ifølge meddelelsen, stadigvæk i fare for at blive trukket tilbage. Verhuegen svarede at projektet ikke handler om en ideologisk deregulering men om en bedre regulering. Med hensyn til forslaget om tidsbegrænset ansættelser fremgår det af meddelelsen at ”kommissionen vil forbeholde sig retten til at trække forslaget tilbage i lyset af fremti- dige diskussioner om andre forslag”. Som det næste skridt vil Kommissionen i oktober fremlægge vidtrækkende forslag til forenkling af den eksisterende EU-lovgivning. Verheugen forklarede, at denne medde- lelse kun er ”forretten”. ”Hovedretten” af projektet vil bestå af en analyse af over 20.000 gældende retsakter. I forbindelse med denne del af projektet vil Kommissionens metoder, principper og organisation blive vedtaget i slutning af oktober 2005. Derefter forventes det, at projektet vil forløbe sig over de næste tre år. Vergeugen regner med, at Kommission vil begynde med de områder hvor det formodes at der er overregulering, hvilket eksempeltvist kunne være indenfor automobilindustrien, affalds-/ bortskaffel- ses virksomhed og byggevirksomhed.   Endeligt meddelte Kommissæren, at Landbrugs Kommissær, Marianne Fisher Boel er i færd med at udarbejde et grundlæggende forenklingsprogram for landbrugsområdet, som også forventes at blive offentliggjort i slutning af oktober. De pågældende forslag vil først formelt blive trukket tilbage ved offentliggørelsen af en meddelelse herom i EU-Tidende. Med venlig hilsen, Mongin Forrest og Marie-Kristine Tang