Folketinget — Europaudvalget

Christiansborg, den 13. oktober 2006

Folketingets repræsentant ved EU

 

 

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere

 

 

 

Præsentation af prioriteterne for det finske EU formandskab

 

Den 5. juli præsenterede den finske statsminister, Matti Vanhanen, det finske formandskabs prioriteringer for Europa-Parlamentets medlemmer. Vanhanen indledte sin tale med at konstatere at Unionen skal gøres mere effektiv. Han talte om nødvendigheden i at vise “merværdien” af EU-samarbejdet til Europas befolkning. Han fremhævede, at et styrket samarbejde mellem institutionerne, større gennemsigtighed og en omskabelse af EU's målsætninger til konkrete resultater er Finlands svar på Unionens nuværende krise.

Der er i alt fire prioritetsområder, som Finland, i de kommende seks måneder, vil forsøge at sætte øverst på EU's dagsorden i de kommende seks måneder:

Ø         Finde svar pÃ¥ spørgsmÃ¥let om fremtidens Europa: Finland vil afslutte den passive tænkepause samt pÃ¥begynde de aktive diskussioner om traktatens fremtid. Hertil vil Formandskabet forsøge at forbedre, hvorledes institutionerne fungerer inden for de nuværende traktater.

Ø         Forbedre EU’s konkurrenceevne: OmrÃ¥det er sat meget højt pÃ¥ dagsorden – især skal en forbedring af Europas innovation samt udviklingen af en europæisk energipolitik prioriteres.

Ø         Styrkelse af EU’s eksterne forbindelser: EU's globale rolle skal styrkes, mens Finland har sat Unionens forhold til Rusland og udarbejdelsen af en ny “nordlige dimension” øverst pÃ¥ dagsorden. Vanhanen udtalte i sin tale til Europa-Parlamentet, at Rusland skal inddrages i flere omrÃ¥der inden for EU-samarbejdet (især pÃ¥ energiomrÃ¥det). Han erklærede, at der skal vedtages nye rammer for forbindelser mellem EU og Rusland under det finske formandskab. Et udkast hertil forventes klar allerede til efterÃ¥ret.

Ø         Styrkelse af friheds- og sikkerhedspolitikken (retspolitikken): Formandskabet vil udforske mÃ¥der for at forbedre beslutningsprocedurerne inden for strafferetten og politisamarbejdet (herunder mulighederne for at anvende EU traktatens artikel 42 (passerellen), som muliggør overflytning af omrÃ¥der inden for den mellemstatslige søjle 3 til den overstatslige søjle 1).

Muligvis som et tegn på Finlands bestræbelser på at forøge åbenhed i Rådet, er der flere sagsområder, hvor formandskabet allerede har meddelt, at formandskabet vil forsøge at indgå første- og andenbehandlingsaftaler med Europa-Parlamentet. I den følgende gennemgang af Finlands prioriteter inden for de enkelte politikområder, er formandskabets konkrete ønsker om klare resultater i Rådet og med Europa-Parlamentet fremhævet.

Miljø

 

Klimaændringer er blevet sat øverst på Finlands miljøpolitiske dagsorden. Det finske formandskab har desuden meddelt, at det agter at diskutere spørgsmålet om klimaændringer på samtlige møder med tredje lande - hertil i forbindelse med de planlagt møder med Indien, Rusland, Kina og ASEM landene. Europa-Kommissionen forventes at præsentere en meddelelse om handel med emissioner til sommer, og det finske formandskab agter at få vedtaget et sæt konklusioner om emnet i forbindelse med rådsmødet for miljø i oktober. Hertil vil Finland sætte klima-spørgsmål på dagsorden i forbindelse med rådsmødet for miljøministre i december, hvor konklusioner forventes vedtaget, som blandt andet vil tage højde for resultaterne af COP-12 mødet (Convention on Climate Change after 2012).

Det finske formandskab har også meddelt, at det agter at opnå fremskridt i forbindelse med Kommissionens temastrategi til beskyttelse og bevaring af havmiljøet. Hertil vil formandskabet i de kommende seks måneder hilse politisk enighed om direktivet om beskyttelse af havmiljøet velkommen.

I forbindelse med luftkvaliteten vil Finland forsætte arbejdet med det verserende direktiv på området. Formandskabet vil også sætte vedtagelsen af rammedirektivet for affald på dagsorden, her vil formandskabet forsøge at nå så langt som muligt.

Formandskabet har også meddelt, at det vil arbejde tæt med Europa-Parlamentet i forbindelse med en række andenbehandlinger, som skal finde sted i de kommende måneder - herunder om følgende sager: Life+, INSPIRE og grundvandsdirektivet.

Transport, telekommunikation og energi

 

I forbindelse med elektronisk kommunikation har formandskabet sat “sikkerhed” på dagsorden. Formandskabet vil gerne få vedtaget en række konklusioner om Kommissionens meddelelse om strategien for et sikrere informationssamfund.

Det finske formandskab har meddelt, at det støtter Europa-Kommissionens kamp mod urimeligt høje takster for brug af mobiltelefoner i udlandet. Derfor vil formandskabet arbejde for indgåelse af en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet om Kommissionens forventede forordningsforslag om brugen af mobiltelefoner i udlandet (roaming).

Europa-Kommissionen forventes i de kommende måneder at fremsætte et nyt forslag om audiovisuelle medietjenester, og selvom førstebehandlingen tidligst kan finde sted i Europa-Parlamentet i december, vil Finland forsøge at vedtage en “generel indstilling” (dvs. Rådet vil give formandskabet et mandat til at forhandle med Parlamentet med henblik på indgåelse af en førstebehandlingsaftale) om forslaget i forbindelse med rådsmødet den 13. - 14. november.

På transportområdet vil formandskabet arbejde for at få vedtaget rådskonklusioner i december om Kommissionens nye meddelelse om logistik. Kommissionen er i færd med at færdiggøre en hvidbog om Europæisk transportpolitik for 2010, som Finland håber på, kan præsenteres og debatteres på rådsmødet i oktober.

På energiområdet skal der fokuseres på fire områder: internationale energiaftaler (forbindelser), energi besparelser, vedvarende energi samt interne energimarkeder.

Samarbejdet med Rusland er meget vigtigt, da Rusland er hovedleverandør af energi til Europa. Derfor vil Finland påbegynde forhandlinger om udarbejdelse af en institutionel rammeaftale om det fremtidige samarbejde.

I forbindelse med energi effektivitet/besparelser, har formandskabet noteret sig, at Kommissionens handlingsplan vil danne grundlag for nye politiker på området.

Formandskabet har også meddelt, at de nuværende retsakter om vedvarende energi skal implementeres og barrierer på området skal fjerenes. Finland betragter Kommissions igangværende arbejde om “køreplaner” (roadmaps) på området, som er helt afgørende, og vil derfor støtte Kommissionens arbejde.

I forbindelse med EU’s interne energi marked, har finnerne bemærket, at der stadigvæk er meget der skal opnås. Finland peger især på den manglende implementering af direktiverne om det indre marked for el og gas. Samtidig har Finland udtalt, at der er en generel mangel på konkurrence på EU’s energimarkeder.

Beskæftigelse, socialpolitik, sundhed og forbrugerpolitik

 

Det finske formandskab anser social- og beskæftigelsespolitikken som et redskab til at opnå konkrete resultater inden for Lissabon-strategien samt en måde at standse de negative konsekvenser globaliseringen medbringer. Strategien for de kommende seks måneder er at forsøge at forbedre produktiviteten på arbejdsmarkedet, forbedre arbejdskraftens mobilitet og forbedre arbejdsmiljøet. De følgende konkrete sager vil blive behandlet under finsk formandskab:

§         Finland vil forsøge at opnÃ¥ et kompromis om arbejdstidsdirektivet. Formandskabet har meddelt, at det vil arbejde pÃ¥ at opnÃ¥ en aftale i RÃ¥det, som Europa-Parlamentet kan acceptere. Mens formandskabet anerkender, at opt-out systemet er skadeligt, er en begrænsning af det nuværende system bedre end ingenting.

§         Kommissionen vil fremsætte en grønbog om arbejdsretten, som vil omhandle nye fleksible arbejdsmetoder (baseret pÃ¥ den danske flexicurity model). Finland vil afholde en debat om grønbogen med arbejdsmarkedetspartere.

§         Finland afventer et nyt udspil fra Kommission om midlertidige ansat i lyset af aftalen om tjenesteydelsesdirektivet.

§         Globaliseringsfonden forventes at træde i kraft i begyndelsen af 2007 og derfor skal det finske formandskab sørge for at samtlige praktiske foranstaltninger herom er pÃ¥ plads. SÃ¥fremt man ønsker, at fonden skal træde i kraft i begyndelsen af januar, skal der indgÃ¥s en aftale mellem Europa-Parlamentet og RÃ¥det om forordningen.

§         Finland ønsker ogsÃ¥ at opnÃ¥ politisk enighed om supplerende pensionsrettigheders persontilknytning i de kommende seks mÃ¥neder.

§         PÃ¥ sundhedsomrÃ¥det vil der blive afholdt et RÃ¥dsmøde den 30. november.  Formandskabet ønsker enighed om et program for folkesundhed samt politisk enighed om direktivet om medicinske anordninger og direktivet om avanceret terapier. Formandskabet ønsker desuden en førstebehandlingsaftale med Europa-Parlamentet om direktivet om medicinske anordninger.

§         Finland ser frem til Kommissionens meddelelse om en alkohol strategi og mental sundhed.

§         Kommissionen forventer, at fremsætte en meddelelse om de demografiske ændringer i Europa under det finske formandskab. Formandskabet vil hilse meddelelsen velkommen.

§         Endeligt satser Finland at Kommissionen forventede forslag om indberetninger om sikkerhed og sundhed pÃ¥ arbejdsmarkedet, hurtigt vedtages.

Uddannelse, ungdom og kultur

 

Finland vil fokusere på kvaliteten, effektiviteten og ligestilling i forbindelse med uddannelse og omskoling. Rådet vil vedtage konklusioner om styrket samarbejde i forbindelse arbejdet fra det danske og hollandske formandskab om voksen undervisning og omskoling. I den forbindelse vil Finland organisere et uformelt ministermøde den 4. – 5. december.

Finland støtter Kommissionens planer om et Europæiske Institut for Teknologi og vil arbejde for en modernisering af europæiske universiteter.

Målet er desuden at, under det finske formandskab, afslutte forhandlinger om de multilaterale programmer på området: Livslanguddannelse (som består af fire sektorprogrammer, som fokuserer på skoleuddannelse (Comenius), videregående uddannelse (Erasmus), erhvervsuddannelse (Leonardo Da Vinci) og voksenuddannelse (Grundtvig)), Kultur 2007, MEDIA 2007 samt Aktive Unge.

På kulturområdet vil Finland fremme diskussionerne om kommissionens nye forslag om fjernsyn uden grænser og programmer som fremmer udveksling af kunstværker mellem europæiske lande.


Konkurrenceevne

 

Sammen med en styrket social- og beskæftigelsespolitik, er en forbedring af EU's konkurrenceevne essentiel, hvis EU skal kunne konkurrere med sine handelspartnere. Der skal afholdes tre møder på konkurrencerådet. Der skal indkaldes til et ekstraordinært møde allerede den 24. juli for at fremme forhandlinger om det 7. rammeprogram for forskning. Da Rådet vedtog en ”generel indstilling” den 30. maj, vurderer Finland, at der kan opnås politisk enighed den 24. juli. Hertil ønsker Finland en hurtig andenbehandling i Europa-Parlamentet, da programmet helst skal træde i kraft 1. januar 2007. Dette kan kun gøres, såfremt formandskabet og Europa-Parlamentet kan blive enige om en andenbehandlingsaftale. De to udstående spørgsmål er strukturen for forskningsrådet og etiske spørgsmål i forbindelse med støtte til stamcelle forskning.

Innovation vil være et hovedtema under alle konkurrencemøder under finsk formandskab. Efter aftale mellem det finske formandskab og kommissær Günter Verheugen, vil Kommissionen præsentere en meddelelse om innovation i forbindelse med mødet i september.

I forbindelse med bedre regulering, har Finland sat fokus på en forbedring af kvaliteten af EU-lovgivningen, som det mener, vil sætte et væsentligt skub i EU’s konkurrenceevne og bæredygtige udvikling. Finland vil koncentrere sig om at gennemføre det, man allerede er blevet enige om og vil også bestræbe sig på at manøvrere forenklingsforslagene igennem Rådet.

Kommissionen vil udarbejde en fremtidsrapport om det indre marked, som et led i kommissionens initiativ “borgernes dagsorden”. I september vil Rådet diskutere Kommissionens beretning om det indre markedet (IMPS).

Kommissionens høring om et nyt europæisk patentsystem vil blive afsluttet til efteråret. Finland vil gerne starte udvekslingen af synspunkter om det.

Finland ønsker en hurtig afslutning af tjenesteydelsesdirektivet. Formandskabet ønsker en hurtig og effektiv andenbehandling i Europa-Parlamentet - med endelig vedtagelse under finsk formandskab. Dermed vil Finland arbejde for en andenbehandlingsaftale med Europa-Parlamentet om service-direktivet.

I forbindelse med REACH er målet at vedtage forordningen under finsk formandskab. For at forberede andenbehandlingen vil Rådets arbejdsgruppe starte arbejdet allerede i juli. Formandskabet agter at indlede forhandlinger med Europa-Parlamentet (med henblik på indgåelsen af en andenbehandlingsaftale) på et meget tidligt tidspunkt. Finland har forventet, at det vil lykkes med en aftale, især da Parlamentets største grupper ønsker en hurtig afslutning.

Almindelige anliggender og eksterne forbindelser

 

Finland mener, at EU’s eksterne indsats og dens sammenhæng kan forbedres inden for rammerne af de eksisterende traktater. Under formandskabet vil Finland udbygge EU’s eksterne forbindelser ved hjælp af de eksisterende strukturer og instrumenter. Foranstaltninger til at øge effektiviteten af den eksterne indsats skal træffes i snævert samarbejde mellem institutionerne og medlemsstaterne.

Under finsk formandskab skal der sættes fokus på det vestlige Balkanområde, mellemøsten og Iran. I Kosovo vil formandskabet støtte FN's igangværende arbejde.

Som nævnt i indledningen vil formandskabet sætte spørgsmålet om Ruslands forbindelse med EU øverst på dagsorden – og der er aftalt et EU/Rusland topmøde i Helsinki den 24. november 2006. Da de nuværende samarbejdsaftaler mellem EU og Rusland udløber i 2007, vil formandskabet forsøge at opnå enighed i Rådet om at give Kommissionen mandat til nye forhandlinger med Rusland inden topmødet. Der skal ligeledes inden topmødet vedtages rammer for forhandlinger om en ny nordlig dimension.

Under det finske EU-formandskab vil man følge de fremskridt, Bulgarien og Rumænien gør mod opfyldelsen af tiltrædelseskriterierne. Vanhanen udtalte til Europa-Parlamentet, at selvom Finland fuldt ud støtter disse landes optagelse i Unionen i 2007, skal de vurderes ud fra konkrete resultater, som de har tilvejebragt på baggrund af Kommissionen sidste udtalelse. Udvidelsesforhandlingerne med Kroatien og Tyrkiet vil fortsætte i overensstemmelse med de generelle udvidelsesprincipper.

Finland ønsker også en afslutning på de nuværende WTO forhandlinger (afslutningen af Doha-runden).  For at sikre EU’s forhandlingsmuligheder, har formandskabet meddelt, at medlemsstaterne vil blive indkaldt til møder med Kommissionen med henblik på udarbejdelsen af en fælles holdning herom.

Økonomi og Finans

 

Formandskabet har meddelt, at stabilitets- og vækstpagten skal evalueres efter dets genlancering sidste år. Formandskabet vil tage udgangspunkt i en kommende meddelelse fra Kommissionen. I efteråret skal medlemsstaternes gennemførelse af Lissabon-strategien også evalueres.

Slovenien og Litauen har anmodet om at tilslutte sig euro-området i begyndelsen af 2007. En endelig afgørelse vil blive truffet under det finske formandskab. Det forventes, at øko-fin Rådet vil vedtage de nødvendige regler til at muliggøre Sloveniens indtræden i euro-området fra den 1. januar 2007.

I forbindelse med konkrete sager, vil Finland bestræbe sig på at afslutte gennemførelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser og fokusere på opfølgningen i perioden 2005-2010. Finland vil også gå videre med behandlingen af forslaget om et direktiv om betalingstjenester. I forhold til moms-pakken[1], som er blevet fremsat for at forbedre det indre markedets funktion, ønsker Finland at opnå politisk enighed i Rådet inden januar.

Samarbejdet om retlige og indre anliggender (RIA)

 

I forbindelse med retlige og indre anliggender prioriteres evalueringen af Haag-programmet på baggrund af Kommissionens meddelelse herom. Målsætningen er at fastlægge politiske retningslinjer for særligt relevante emner i forbindelse med området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Det finske formandskab vil især bestræbe sig på at styrke gensidig anerkendelse af retsafgørelser, således at retsafgørelser truffet i en medlemsstat kan implementeres i en anden medlemsstat.

Udvidelsen af Schengen området og de nødvendige tilpasninger af SIS II vil også optræde på dagsorden under det finske formandskab.

Finland vil også prioritere oprettelsen af et fælles europæisk asylsystem samt vedtagelsen af politiske retningslinier om kontrollen af EU’s eksterne grænser.

Formandskabet forventes også at vedtage rådskonklusioner om Kommissionens meddelelse om ulovlige indvandring.

Landbrug og fiskeri

 

Landbrug og fiskeri er ikke et område, som er sat særligt højt på Finlands EU dagsorden. På landbrugsområdet vil Finland sætte fokus på øget innovation og konkurrence. Der er to større reformpakker, der skal behandles under finsk formandskab: (1) reformeringen af EU’s politikker indenfor vin og (2) reformeringen af banan regimet. Hertil er der to forslag, som formandskabet ønsker til efteråret at opnå politisk enighed omkring: (1) nye regler inden for økologiske landbrug, og (2) regler for sodavand, som indeholder alkohol (alkopops). Der forventes desuden politisk enighed i Rådet om beskyttelse af kyllinger, der produceres for konsum.

På fiskeriområdet, skal der vedtages nye kvoter, og Finland vil sætte fokus på beskyttelsesforanstaltninger og overvågningsteknikker. Hertil skal der forhandles med visse tredjelande om indgåelsen af nye fiskeriaftaler med EU.

 

Med venlig hilsen

Mongin Forrest

 

 

 

 

 



[1] KOM (2004) 728, KOM (2003) 822, KOM (2005) 334 og KOM (2006) 210.