Til

 

                   Europaudvalget

 

 

 

Vedrørende rådsmøde (økonomi- og finansministre) den 14. marts 2006 om henstilling til Europa-Parlamentet om meddelelse af decharge til Kommissionen for gennemførelse af budgettet for 2004.

 

 

Finansudvalget har behandlet den fra finansministeren den 24. februar 2006 fremsendte besvarelse af udvalgets spørgsmål 13, jf. FIU § Alm. del - § 7 svar på spm. 13, om Revisionsrettens årsberetning for 2004 og om meddelelse af decharge til Kommissionen. Finansudvalget har i den forbindelse haft finansministeren i samråd, jf. FIU § Alm. del - § 7 samrådsspm. D.

 

 

Et flertal i udvalget (V, S, KF, RV og SF) kan tiltræde ministerens holdning.

 

Et mindretal i udvalget (DF og EL) kan ikke tiltræde ministerens holdning.

 

Dansk Folkepartis medlemmer af Finansudvalget konstaterer, at Revisionsretten heller ikke i sin årsberetning for 2004 har set sig i stand til at afgive en positiv revisionserklæring. Denne situation – som har bestået i alle de 11 år, hvor de nuværende traktatbestemmelser om Rettens udarbejdelse af en revisionserklæring har været i kraft – finder DF helt uacceptabel. Regeringen bør derfor lægge meget stor vægt på at rette op på de åbenlyse fejl og mangler i såvel Kommissionens som medlemsstaternes forvaltning af Fællesskabets midler.

 

Enhedslistens medlem af Finansudvalget kan ikke tiltræde ministerens holdning vedrørende Revisionsrettens årsberetning for 2004, eftersom denne ikke har kunnet afgive positiv revisionserklæring.

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Kristian Thulesen Dahl

formand.