UPN, Alm.del - 2005-06

Europaudvalget 2005-06, Det Udenrigspolitiske Nævn 2005-06, Forsvarsudvalget 2005-06, Udenrigsudvalget 2005-06
2722+2723 - almindelige anl. Bilag 1, UPN Alm.del Bilag 80, FOU Alm.del Bilag 129, URU Alm.del Bilag 149
Offentligt

UDENRIGSMINISTERIET

Nordgruppen

EUK, j.nr. 400.A.5-0-0

Den 31. marts 2006

Rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)

den 10.-11. april 2006

Samlenotat

1. Finansielle perspektiver - Ny inter-institutionel aftale (IIA)

2. Iran

3. Irak

4. Mellemøsten

5. Det vestlige Balkan

6. Ukraine

7. Belarus

(side 3)

(side 12)

(side 14)

(side 16)

(side 18)

(side 20)

(side 22)

8. Kommissionens forslag til en stabiliserings- og associeringsaftale mellem det

Europæiske Fællesskab og dets medlemslande og Albanien samt interimsaftale

på det handelsmæssige område

(side 24)

9. WTO/DDA

10. Forlængelse af EU’s Fælles Holdning over for Burma

11. ESDP – styrkebidrag til Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

(side 27)

(side 29)

(side 31)

12. ESDP – Udsendelse af planlægningsmission (EUPT) til Kosovo mhp. forberedelse

af en evt. ESDP-mission

(side 33)

13. Bistandseffektivitet

14. Kommissionens udkast til arbejdsprogram til sikring af en udviklingspositiv

sammenhæng mellem EU’s forskellige politikker

15. EU og reform af det internationale humanitære system

16. Finansprotokol/interne aftale for den 10. EUF

(side 35)

(side 38)

(side 40)

(side 42)

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

17. Forslag om ændring af den interne aftale om foranstaltninger og procedurer

ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen

18. Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er) mellem EU og AVS-landene

19. Præsentation af Kommissionens meddelelse om Partnerskab om Vækst,

Stabilitet og Udvikling mellem EU og Caribien

20. Energi og udvikling

21. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse

1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de

gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ”Komitologi”

22. Fremtidig finansiering af EU’s fredsfacilitet for Afrika

23. Eventuelt

(side 44)

(side 46)

(side 49)

(side 51)

(side 53)

(side 60)

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

1. Finansielle perspektiver - Ny inter-institutionel aftale (IIA)

KOM (2006) 36 final af 1. februar 2006 & « Fiche 94 » af 14. februar 2006.

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21.

marts 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Kommissionens forslag til inter-institutionel aftale udgør sammen med forslag til fordeling af midler inden for ud-

giftskategorierne en væsentlig del af udmøntningen af aftalen om de finansielle rammer for EU's budget for 2007-

2013, som blev indgået på Det Europæiske Råds møde den 15.-16. december. Hoveddelen af den inter-

institutionelle aftale fastlægger implementeringsregler og regler for samarbejde mellem institutionerne, mens udgifts-

rammerne udgør et anneks hertil. Aftalen skal tiltrædes af Rådet, Parlamentet og Kommissionen. Fra dansk side

støttes kompromiset, som indgået på Det Europæiske Råd. Endvidere lægges vægt på budgetdisciplin og sund

finansforvaltning samt at balancen mellem institutionerne bevares. Samtidig med vedtagelse af den inter-

institutionelle aftale vil der formentlig blive opnået enighed om den overordnede fordeling af midler inden for ud-

giftskategorierne. Fra dansk side vil der blive lagt vægt på ordentlig implementering af Det Europæiske Råds

aftale om stigende midler til forskning og den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik samtidig med, at EU's uddan-

nelsesprogrammer skal prioriteres og der skal sikres tilstrækkelige frie midler til uforudsete udgifter.

2. Baggrund

Kommissionen fremlagde i juli 2004 sit samlede udspil til EU's flerårige finansielle rammer, de

såkaldte finansielle perspektiver, for 2007-13 i form af en ny inter-institutionel aftale om budget-

disciplin og forbedring af budgetproceduren (IIA)

. Denne aftale indeholder det centrale anneks

om de flerårige finansielle rammer for 2007-2013 - også kaldet finansielle perspektiver. Kommis-

sionen har den 1. februar 2006 fremlagt et revideret forslag som følge af den aftale, der blev ind-

gået på Det Europæiske Råd den 15.-16. december. Parallelt hermed har Kommissionen den 14.

februar fremlagt et arbejdsdokument ved ”Fiche 94”, som indeholder forslag til midlernes forde-

ling inden for de udgiftsrammer, som Det Europæiske Råd blev enige om.

3. Hjemmelsgrundlag

IIA’en er en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, som forpligter

de tre institutioner i aftaleperioden. Midlernes fordeling inden for udgiftskategorierne vil ligele-

des kun udgøre en politisk aftale, som først fastlægges formelt ved vedtagelsen af de enkelte

retsakter og ved den årlige budgetprocedure.

4. Nærhedsprincippet

Da der er tale om forslag i relation til EU’s budget, kan det kun behandles på EU-niveau, og det

er derfor i overensstemmelse med nærheds- og proportionalitetsprincippet.

5. Formål og indhold

Den interinstitutionelle aftale

Kommissionens forslag til ny inter-institutionel aftale er i betydelig grad en videreførelse af be-

stemmelserne i den nuværende IIA. Kommissionen fremhæver således, at den nuværende aftale

har sikret finansiel disciplin, fornuftig udvikling i udgifterne og godt inter-institutionelt samar-

Doc 11745/04 – COM (2004) 498 final.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

bejde gennem perioden 2000-2006. Kommissionen har dog indarbejdet korrektioner som følge

af aftalen i Det Europæiske Råd den 15.-16. december samt en række ændringer som Kommis-

sionen finder hensigtsmæssige på baggrund af erfaringerne med den nuværende aftale.

Kommissionens forslag til en ny IIA har overordnet samme struktur som den eksisterende IIA,

dvs. at den består af:

Del 1: En række definitioner og gennemførelsesbestemmelser for de finansielle perspek-

tiver.

Del 2: En række aftaler om, hvorledes samarbejdet mellem de tre institutioner skal forlø-

be under den årlige budgetprocedure.

En række annekser, der uddyber hoveddelene, herunder det centrale anneks 1, som fast-

lægger EU’s årlige udgiftslofter udtrykt i forpligtelser og betalinger i aftaleperioden

Kommissionen har imidlertid ladet det centrale anneks 1 være tomt, dvs. i første omgang und-

ladt at indsætte de udgiftsrammer, som fremgår af Rådets kompromis indgået på Det Europæi-

ske Råd den 15.-16. december 2005.

De væsentligste ændringsforslag i forhold til den nuværende IIA er i øvrigt følgende:

1. Forenkling og konsolidering

Finansieringen af EU's Solidaritetsfond blev i 2002 sikret ved en selvstændig inter-institutionel

aftale uden for de eksisterende finansielle rammer. Reglerne for Solidaritetsfondens finansiering

foreslås nu indarbejdet i den generelle IIA, idet de eksisterende regler for fondens anvendelse

fastholdes, dvs. at der kan anvendes op til 1 mia. euro årligt uden for rammerne i de finansielle

perspektiver (Kommissionen har også fremlagt et selvstændigt forslag om revision af Solidari-

tetsfonden).

Der lægges op til en forenkling af den årlige justering af udgiftsrammerne som følge af inflatio-

nen. I dag anvendes en fast 2 pct. deflator for strukturfonds- og landbrugsudgifterne (svarende

til omkring 80 pct. af budgettet) af hensyn til planlægningssikkerheden. Dette foreslås nu an-

vendt for alle udgiftsområder. Modsat i dag vil der ikke være mulighed for at tage størrelsen af

den faste deflator op til revision midt i perioden.

Den nuværende garantireserve for lån til tredjelande foreslås indarbejdet under relevante ud-

giftsprogrammer frem for at blive opretholdt som en særskilt reserve. Et nyt forslag til rådsfor-

ordning herom er under behandling.

2. Fleksibilitet i budgetlægningen

Kommissionen anfører, at de lavere udgiftsniveauer sammenlignet med Kommissionens oprin-

delige forslag, som Det Europæiske Råd blev enige om, betyder strammere udgiftslofter og der-

med behov for etablering af fleksibilitet således, at EU kan reagere på kommende udfordringer.

Forpligtelsesbevillinger er udtryk for de tilsagn, som EU kan afgive i et givet budgetår, mens

betalingsbevillinger er udtryk for de faktiske udbetalinger, som EU kan foretage et givet budgetår.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Reglerne for at ændre de finansielle perspektiver foreslås bevaret uændret. Det vil fortsat gælde,

at såfremt Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om en revision af de finansielle perspekti-

ver, vil de eksisterende beløb blive videreført uændret.

Indenfor

udgiftsrammerne foreslås følgende fleksibilitetsmuligheder: 1) En Nødhjælpsreserve på

221 mio. euro årligt, 2) En Globaliseringsfond med et udgiftsloft på årligt 500 mio. euro til hjælp

til arbejdere ramt af større strukturelle ændringer i verdenshandelen, som foreslås oprettet i hen-

hold til Det Europæiske Råds konklusioner i den 15.-16. december 2005 samt 3) Mulighed for at

afvige 10 pct. fra de referencebeløb, som fremgår af programmer vedtaget i fælles beslutnings-

procedure. Disse fleksibilitetsmuligheder skal således supplere den fleksibilitet, der fortsat skal

sikres ved at reservere en margen under de enkelte udgiftskategorier til uforudsete udgifter.

Nødhjælpsreserven bevares som i dag med den tilføjelse, at midlerne også kan anvendes til akti-

oner til civil krisestyring, jf. den praksis der blev aftalt mellem Rådet og Parlamentet i den årlige

budgetprocedure tilbage i 2003.

Finansieringen af Globaliseringsfonden skal i henhold til Det Europæiske Råds konklusioner ske

ved uforbrugte midler under udgiftslofterne (forpligtelsesbevillinger) samt ved forpligtelser der

bortfalder (decommitments). Kommissionen foreslår dette konkretiseret til at gælde uforbrugte

midler under sidste års udgiftsramme samt bortfaldne midler gennem de seneste 2 år. Beslutning

om fondens anvendelse sker i enighed mellem Rådet og Parlamentet i henhold til de normale

budgetprocedurer.

Muligheden for at fravige op til 10 pct. i forhold til de indikative udgiftsrammer angivet i retsak-

ter vedtaget i fælles beslutningsprocedure er et nyt forslag fra Kommissionen. Som reglerne er i

dag kan fravigelse kun ske i tilfælde af, at nye, objektive og langsigtede forhold gør sig gældende.

Forslaget har primært betydning for såkaldte ikke-obligatoriske udgifter, hvor Europa-

Parlamentet har det sidste ord i den årlige budgetprocedure.

Udenfor

udgiftsrammerne foreslås Solidaritetsfonden som nævnt at fortsætte på samme finansie-

ringsvilkår som i dag. Endvidere foreslås et fleksiblitetsinstrument på årligt 700 mio. euro, dvs. i

alt op til knap 5 mia. euro over perioden 2007-2013. Uforbrugte midler kan ifølge Kommissio-

nens fortolkning videreføres til efterfølgende år. Forslaget erstatter det nuværende instrument

med en årlig udgiftsramme på 200 mio. euro. Som noget nyt lægges op til, at der kan finansieres

flerårige tiltag under fleksibilitetsinstrumentet. En bestemmelse om, at instrumentet som ud-

gangspunkt ikke kan finansiere samme forhold flere år i træk foreslås ophævet.

3. Revisionserklæring

Kommissionen foreslår indarbejdet en kortfattet ny artikel der anfører, at Kommissionen vil

foretage en gennemgribende revision af såvel indtægtssiden og udgiftssiden, som vil blive fore-

lagt Rådet og Parlamentet i form af en hvidbog i 2008/2009, jf. konklusionerne fra Det Europæ-

iske Råd den 15.-16. december 2005.

4. Den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik og fiskeriaftaler

Fastsættelsen af bevillinger til FUSP’en samt internationale fiskeriaftaler har været kilde til visse

uenigheder mellem Rådet og Parlamentet i den årlige budgetprocedure. De to områder hører

indholdsmæssigt under Rådets enekompetence, men finansieres under kategori 4, eksterne poli-

tikker, hvor Parlamentet generelt har det sidste ord (primært ikke-obligatoriske udgifter). Parla-

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

mentet har derfor traditionelt søgt at anvende den årlige budgetprocedure til at opnå øget ind-

flydelse på de to områder. Dette er baggrunden for, at den nuværende IIA indeholder en række

detaljerede regler for, hvorledes bevillingerne på disse områder fastsættes i den årlige budgetpro-

cedure.

Fsva. fiskeriaftaler fastholdes de nuværende samarbejdsregler om budgettering og informations-

udveksling, idet det anføres, at midler, der sættes i reserve til kommende fiskeriaftaler, udgør

obligatoriske udgifter.

Angående FUSPen lægger Kommissionen op til, at reglerne herom videreføres næsten uændret.

Det vil dermed gælde, at hvis Parlamentet og Rådet ikke kan blive enige om budgettet for fælles

udenrigs- og sikkerhedspolitik vælges det laveste af følgende beløb: Det foregående års budget

eller Kommissionens budgetforslag.

Kommissionen foreslår tilføjet, at Rådet i højere grad forpligtes til at informere Parlamentet om

FUSP’en. Konkret foreslås, at den aftale om øget information, som Rådet og Parlamentet blev

enige om i forbindelse med det årlige budget for 2004 (fem årlige konsultationer mellem for-

mandskabet og Parlamentet), gøres permanent.

5. Øvrige justeringer

IIA’en indeholder undtagelser fra princippet om, at afholdelse af midler over EU's budget både

kræver bevilling og en bagvedliggende retsakt (”det dobbelte hjemmelskrav”), jf. hjemmel i fi-

nansforordningen

. Undtagelserne vedrører såkaldte pilotprojekter og forberedende foranstalt-

ninger. Kommissionen lægger op til en forhøjelse af de årlige beløbsgrænser til hhv. 38 mio. euro

for pilotprojekter og 90 mio. euro for såkaldte forberedende foranstaltninger, herunder maksi-

malt 36 mio. euro til nye forberende foranstaltninger. I dag udgør grænserne 32 mio. euro årligt

til såkaldte pilotprojekter og 75 mio. euro årligt til forberedende foranstaltninger, herunder mak-

simalt 30 mio. euro til nye forberende foranstaltninger.

Henvisning til at landbrugsretningslinien som fastsat ved Rådsforordning 2040/2000 foreslås at

bortfalde, idet Kommissionen senere vil forslå, at forordningen bortfalder under henvisning til,

at landbrugsudgifterne (både vedrørende den fælles landbrugspolitik og landdistriktsstøtte) alle-

rede er begrænset af de aftalte udgiftslofter frem til 2013 samt at procedureforskrifterne vedrø-

rende overholdelse af budgetdisciplin overtages af andre forordninger.

Kommissionens forslag indeholder forslag til erklæring om, at såfremt retsakter vedrørende

strukturfonde, landdistriktsstøtte og fiskeri ikke er vedtaget d. 1. januar 2007 kan budgetmyndig-

heden efter forslag fra Kommissionen vælge at overføre uforbrugte midler fra 2007 til de efter-

følgende år. Den nuværende IIA for 2000-2006 indeholder tilsvarende en bestemmelse om, at

budgetmyndigheden forpligtede sig til at justere lofterne i 2001 ved at fremføre ikke-udnyttede

bevillinger fra 2000 i tilfælde af, at vedtagelsen af strukturfondsprogrammerne blev forsinket.

Der er således tale om en blødere, men til gengæld bredere klausul end den nuværende.

Kommissionen foreslår endelig, at der indsættes en ny regel om, at såfremt der sker suspende-

ring af betalinger fra Samhørighedsfonden ved ”uforholdsmæssigt store budgetunderskud”, jf.

stabilitets- og vækstpagten, kan Rådet i forbindelse med ophævelsen af en sådan suspension be-

Rfo 1605/2002 af 25. juni 2002.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

slutte at tilpasse udgiftsloftet for samhørighedsmidler således, at de suspenderede forpligtelses-

bevillinger overføres til det efterfølgende år.

Fordeling af midler inden for udgiftskategorierne

Kommissionens arbejdsdokument ”fiche 94” indeholder forslag til fordeling af midler inden for

udgiftskategorierne, som gengivet i bilag 2. Forslaget er i sagens natur foreløbig, da der er taget

udgangspunkt i DER-aftalen fra december 2005, dvs. at der ikke er taget højde for eventuelle

ændringer i udgiftsrammerne ved de igangværende forhandlinger med Parlamentet om udgifts-

rammerne som fastlægges i IIA’en. Fordelingen af midler vil formelt blive vedtaget ved vedtagel-

sen af de enkelte retsakter samt ved den årlige budgetprocedure.

Fordelingen af midler inden for de enkelte udgiftskategorier er baseret på følgende kriterier:

En efterlevelse af de krav om specifikationer, som er anført i Det Europæiske Råds konklu-

sioner, herunder krav om 75 pct. stigning i forskningsmidler fra 2006 til 2013, øremærkede

midler til dekommissionering af atomkraftværker i Litauen og Slovakiet, de detaljerede speci-

fikationer af fordelingen af strukturfondsmidler samt en nødhjælpsreserve på 221 mio. euro

pr. år. Hertil kommer indikationer om, at der skal tages tilstrækkelig hensyn til prioriterede

projekter under transeuropæiske net samt en substantiel stigning i budgettet for EU's fælles

sikkerheds- og udenrigspolitik.

Efterlevelse af tiltrældelsestraktaterne for Bulgarien og Rumænien, herunder til dekommissi-

onering, institutionsopbygning samt budgetkompensationer.

Fastholdelse af en række minimumskrav for videreførsel af eksisterende og allerede planlagte

aktioner.

Et ønske om at undgå bevillingsreduktioner i forhold til 2006-bevillingsniveauet med mindre

dette allerede var forudset i Kommissionens forslag. Hvor bevillingsreduktioner allerede var

forudset fastholdes disse uændret.

Tilstræbt at bevare nødvendige uforbrugte midler i såkaldt margen under de enkelte udgifts-

kategorier til uforudsete hændelser. Disse er tilstræbt stigende over tid. Margenerne varierer

mellem ca. 1-5 pct. i gennemsnit for de enkelte udgiftskategorier på nær strukturfondsbevil-

lingerne, som på forhånd fordeles i nationale konvolutter.

Endelig er midlerne på de resterende foreslåede udgiftsprogrammer reduceret og fordelt for-

holdsmæssigt på baggrund af Kommissionens oprindeligt foreslåede fordeling under hensyn-

tagen til de anførte forhold under punkt 1-5.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har i et positionspapir fra juni 2005 fastlagt en holdning til det samlede ud-

giftsniveau tæt på Kommissionens oprindelige forslag. Der lægges op til en formel udgiftsramme

på 1,18 pct. i gennemsnit over perioden 2007-2013, hvortil kommer forslag til samlede fleksibili-

tetsreserver svarende til ca. 0,03 pct. af BNI (1,21 pct. af BNI svarer til ca. 1000 mia. euro i alt).

Til sammenligning udgør Rådets kompromis 1,045 pct. af BNI (862 mia. euro i alt).

Parlamentet har endvidere stillet en lang række proceduremæssige krav til teksten i den inter-

institutionelle aftale, herunder øget indflydelse på gennemførelsen af den revision, der skal ske i

2008/2009, samt at Parlamentet skal have hovedkompetencen for anvendelse af de forskellige

fleksibilitetsreserver, herunder bl.a. Solidaritetsfonden, Globaliseringsfonden og nødhjælpsreser-

ven.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Den inter-institutionelle aftales flerårige finansielle rammer udgør lofterne for EU’s udgifter,

hvilket sammen med reglerne for EU’s finansiering danner rammerne for Danmarks årlige bi-

drag til EU.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet

Det årlige danske EU-bidrag er afhængig af indholdet af det endelige kompromis med Europa-

Parlamentet, samt hvordan den faktiske årlige budgettering og implementering af budgettet bli-

ver.

Tages udgangspunkt i det foreliggende kompromis fra Det Europæiske Råd i december samt at

budgetlofterne udnyttes fuldt vil det betyde en stigning i det danske EU-bidrag i forhold til 2006

på i gennemsnit 0,8 mia. kr. i gennemsnit, jf. tabel 1. Bliver margenen mellem udgiftslofterne og

implementeringen gennemsnitlig den samme i 2007-2013 som i 2006 opnås samme gennemsnit-

lige merudgift på 0,8 mia. kr. Der er traditionelt store udsving i implementeringsgraden af ud-

giftsrammerne i de enkelte år.

Opgjort som andel af BNI vil det danske EU-bidrag være faldende.

Tabel 1. Danmark nettobetalinger ved fuld udnyttelse af udgiftsrammerne, 2006-13

Mia. DKK (2004-

2007-13

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013

priser)

Gns.

Danmarks EU-

17,0 17,7 18,4 17,4 18,1 17,5 17,7 17,7

17,8

bidrag

Andel af DKs BNI,

1,11 1,13 1,15 1,07 1,08 1,03 1,02 0,99

1,06

pct.

For 2006 ville fuld udnyttelse af udgiftsrammerne betyde et dansk EU-bidrag på ca. 17 mia. kr.

(2004-priser), jf. tabel 1, mens der på finansloven er budgetteret med 16 mia. kr. (16,6 mia. kr. i

2006-priser).

Forslaget udmønter aftalen fra Det Europæiske Råd i december om de overordnede udgifts-

rammer for 2007-2013. De mere præcise konsekvenser for samfundsøkonomien, miljøet eller

administrative konsekvenser for erhvervslivet - positive og negative - afhænger af den konkrete

udmøntning af midlerne ved de årlige budgetter og ved de bagvedliggende retsakter.

9. Høring

Kommissionens oprindelige forslag til flerårige finansielle rammer blev sendt i ekstern høring.

Den konkrete udmøntning i den inter-institutionelle aftale har ikke været sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side står man ved indholdet i det kompromis, som blev indgået på Det Europæiske

Råd i december 2005, herunder beløbsrammer og den aftalte evaluering i 2008-2009. I det om-

fang de videre forhandlinger fører til forslag til ændringer i de opstillede udgiftsrammer vil man

dansk side henholde sig til den allerede fastsatte danske holdning ved forhandling om de finan-

sielle perspektiver.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Endvidere lægges vægt på budgetdisciplin og sund finansforvaltning samt at balancen mellem

institutionerne bevares. Fleksibilitetsinstrumenter bør begrænses, idet det kan svække de finan-

sielle rammer som udgiftspolitisk styringsinstrument og gennemsigtigheden i budgettets gen-

nemførelse.

Fra dansk side vil der blive lagt vægt på ordentlig implementering af Det Europæiske Råds aftale

om stigende midler til forskning og den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik samtidig med, at

EU's uddannelsesprogrammer skal prioriteres og der skal sikres tilstrækkelige frie midler til ufor-

udsete udgifter.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet forventes generelt at fokusere på at fastholde kompromiset fra Det Europæiske Råd den

15.-16. december 2006. Der må ligeledes forventes at være betydelig modstand mod etablering af

nye fleksibilitetsreserver uden for de opstillede udgiftsrammer. For implementeringsreglerne i

øvrigt forventes stor fokus på at bevare den institutionelle balance i forhold til Parlamentet.

Angående fordeling af midler inden for udgiftskategorierne tyder de indledende tilkendegivelser

på, at spørgsmålet om fordeling af midler mellem programmerne for transeuropæiske net, forsk-

ning og uddannelse inden for udgiftskategori 1a vil stå centralt.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Den inter-institutionelle aftale og spørgsmålet om midlernes fordeling inden for udgiftskate-

gorierne blev forelagt Folketingets Europaudvalg den 10. marts 2006 til forhandlingsoplæg

forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts

2006. EU's finansielle rammer for 2007-2013 har løbende været forelagt. Folketingets Euro-

paudvalg gennem de seneste 2 år.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Bilag 1. Oversigt over de finansielle perspektiver 2007-2013, jf. kompromiset på Det Europæiske Råd den 15.-16. december 2005

Forpligtelsesbevillinger, 2004, priser,

mia. euro

Bæredygtig vækst

Konkurrenceevne for vækst og be-

skæftigelse

1b Strukturfonde mv.

2. Forvaltning af naturressourcer

hvoraf: markedsordninger og direkte beta-

linger

3. Borgerskab, frihed, sikkerhed og

retfærdighed

3a Retlige og indre anliggender

3b Borgerskab

4. EU som global partner

5. Administration

6. Kompensationer

Samlede forpligtelser

andel af BNI

Samlede betalinger

andel af BNI

Disponibel margen

Loftet for egne indtægter, som andel af BNI

2007

51,090

8,250

42,840

54,972

43,120

1,120

0,600

0,520

6,280

6,720

0,419

120,601

1,10%

116,650

1,06%

0,18%

1,24%

2008

52,148

8,860

43,288

54,308

42,697

1,210

0,690

0,520

6,550

6,900

0,191

121,307

1,08%

119,535

1,06%

0,18%

1,24%

2009

53,330

9,510

43,820

53,652

42,279

1,310

0,790

0,520

6,830

7,050

0,190

122,362

1,06%

111,830

0,97%

0,27%

1,24%

2010

54,001

10,200

43,801

53,021

41,864

1,430

0,910

0,520

7,210

7,180

122,752

1,04%

118,080

1,00%

0,24%

1,24%

2011

54,945

10,950

43,995

52,386

41,453

1,570

1,050

0,520

7,420

7,320

123,641

1,03%

115,595

0,96%

0,28%

1,24%

2012

56,384

11,750

44,634

51,761

41,047

1,720

1,200

0,520

7,740

7,450

125,055

1,02%

119,070

0,97%

0,27%

1,24%

2013

57,841

12,600

45,241

51,145

40,645

1,910

1,390

0,520

8,070

7,680

126,646

1,00%

118,620

0,94%

0,30%

1,24%

Total

2007-13

379,739

72,120

307,619

371,244

293,105

10,270

6,630

3,640

50,010

50,300

0,800

862,363

1,045%

819,380

0,99%

0,25%

1,24%

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Bilag 2. Fordeling af udgifter inden for udgiftskategorierne ved de justerede udgiftsrammer fra DER/december 2005

2006

(c)

(2004 priser)

KATEGORI 1A Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

TEN (Transport og energi)

548

Marco Polo II

’Galileo’

148

Nuklear dekommissionering

138

Uddannelse + Erasmus Mundus

676

7. Forskningsrammeprogram

5.044

Konkurrenceevne og innovation (CIP)

339

Den sociale agenda

CUSTOMS 2012, FICALIS & EMCS Programmer

Andre (andre aktioner for transport- og energisikkerhed,

andre socialpolitiske forhold, det indre marked, statistik-

ker, EIF kapital forhøjelse, bekæmpelse af svig, agenturer

samt margen)

491

TOTAL

7.570

KATEGORI 1B Strukturfonde

Strukturfonde

31.682

Samhørighedsfond

5.904

TOTAL

37.586

KATEGORI 2 Bevarelse og forvaltning af naturresourcer

43.735

Landbrug: Direkte tilskud og markedsstøtte

Landdistriktsudvikling

(a)

10.544

Europæisk fiskerifond

(a)

630

Andre fiskeri programmer / aktioner

272

Life+ (Miljø)

199

Andre (agenturer samt margen)

TOTAL

55.411

KATEGORI 3A Frihed, sikkerhed og retfærdighed

Solidaritet og forvaltning af migration

393

Fundamentale rettigheder og retfærdighed

Frihed og sikkerhed

Andre (SIS, VIS, Eurodac, Europæisk Migrations Monito-

rerings Observatorium, agenturer samt margen)

TOTAL

528

KATEGORI 3B Borgerskab

Helbred og forbrugerbeskyttelse

Euro. kultur og borgerskab (Kultur Ungdom, borgerskab)

176

Medier

Hurtig reaktion mekanisme

Institutionsbygning (Bulgarien og Rumænien)

Andre (’Prince’, multikulturel dialog, pilotprojekter for

borgerskab, EU besøg, agenturer samt margen)

165

TOTAL

591

KATEGORI 4 EU som global partner

Førtiltrædelsesstøtte

1.121

Naboskabsinstrument

1.274

Udviklingsstøtte

1.862

Stabiliseringinstrumenter

531

Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik

2007

804

247

732

5.170

356

2008

898

140

247

780

5.552

373

2009

952

182

247

820

6.028

390

2010

963

223

177

860

6.644

413

2011

975

132

177

890

7.426

433

2012

1.002

129

177

920

8.110

450

2007-

2013

2013 TOTAL

1.109

178

950

8.851

469

6.703

400

900

1.450

5.952

47.781

2.884

558

490

Ændring

2013/

2006

102%

81%

29%

40%

75%

38%

-14%

42%

652

8.250

36.127

6.711

42.840

43.120

10.710

539

321

220

54.972

275

204

600

149

140

520

1.193

1.300

2.000

232

100

673

8.860

35.760

7.529

43.288

42.697

10.447

544

325

234

54.308

343

216

690

177

691

9.510

35.406

8.414

43.820

42.279

10.185

551

328

248

53.652

407

230

790

179

714

10.200

34.757

9.044

43.801

41.864

9.955

551

329

259

53.021

440

307

910

179

706

10.950

34.459

9.536

43.995

41.453

9.717

553

331

271

52.386

531

116

335

1.050

179

744

11.750

34.629

10.005

44.634

41.047

9.483

554

332

283

51.761

671

121

339

1.200

179

821

12.600

5.003

72.120

67%

66%

10%

74%

20%

-7%

-12%

23%

49%

96%

-8%

117%

96%

967%

294%

163%

-100%

-8%

-12%

52%

35%

25%

-6%

62%

34.962 246.101

10.279 61.518

35.241 307.619

40.645

9.253

556

333

296

51.145

852

123

346

1.390

179

293.105

69.750

3.849

2.300

1.811

429

371.244

3.517

482

654

1.977

6.630

538

1.220

631

119

1051

3.640

10.213

10.387

15.103

2.531

940

156

520

1.290

1.330

2.060

268

115

151

520

1.353

1.397

2.116

338

130

151

520

1.452

1.470

2.167

636

140

151

520

1.565

1.530

2.190

400

145

151

520

1.660

1.640

2.246

430

150

152

520

1.700

1.720

2.324

500

160

Lånegarantifond

220

188

185

181

178

174

171

167

1.244

-24%

Nødhjælpsreserver

221

1.547

Andre (humanitær hjælp, makrofinansiel assistance, ad

hoc-programmer, agenturer samt margen)

894

1.046

1.081

1.095

1.129

1.195

1.222

1.278

8.046

43%

TOTAL

(b)

6.222

6.280

6.550

6.830

7.120

7.420

7.740

8.070

50.010

30%

KATEGORI 5 Administration

6.499

6.720

6.900

7.050

7.180

7.320

7.450

7.680

50.300

18%

KATEGORI 6 Kompensationer

1.041

419

191

190

800

TOTAL 115.448 120.600 121.307 122.363 122.752 123.641 125.054 126.646 862.363

10%

NB: Alle tal er beregnet ud ved brug af 2 pct. årlig deflator fra 2004-2013. Den Europæiske Udviklingsfond og EU Solidaritetsfond er ikke inkluderet i de finansielle

perspektiver.

(a) 2006 niveauet ekskluderer den tekniske justering for 2001 til lofterne for kategorien strukturfonde, hvorved € 1026 mio. er flyttet til 2006 for at tage hensyn til strukturfonde-

nes implementeringsvilkår. Dette påvirker alle overførsler fra de nuværende strukturfonde til den nye kategori 2.

(b) Tal for 2006 inkluderer ikke bevillinger til BG/ROM eller beløbet forslået (€ 134 mio.) for 2005 af kommissionen for den nordlige del af Cypern.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

2. Iran

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en generel Iran-drøftelse med fokus på udviklingen i sagen om det iranske atomprogram.

2. Baggrund

Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) har løbende drøftet sagen om det

iranske atomprogram, herunder senest på rådsmødet den 20.-21. marts 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Styrelsesrådet for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA) vedtog den 24. september

2005 en resolution om det iranske atomprogram, som bl.a. fastslog, at Iran ikke har efterle-

vet sine forpligtelser i henhold til NPT-traktaten, samt at Irans hemmeligholdelse af atomak-

tiviteter og utilstrækkelige samarbejde med IAEA falder inden for Sikkerhedsrådets kompe-

tence. Den 9. januar 2006 genoptog Iran i strid med flere IAEA-resolutioner aktiviteter un-

der det suspenderede iranske uranberigelsesprogram. EU-trioen (Tyskland, Frankrig og UK,

bistået af Den Høje Repræsentant), som i henhold til en rådsbeslutning fra efteråret 2004

havde forhandlet med Iran om atomspørgsmålet på vegne af EU, meddelte herefter, at man

betragtede det iranske skridt som en afvisning af EU-Iran-forhandlingsprocessen.

IAEA’s Styrelsesråd vedtog den 4. februar 2006 en resolution, ifølge hvilken sagen om Irans

atomprogram formelt rapporteredes til FN’s Sikkerhedsråd. Den 6.-8. marts 2006 blev der

afholdt et nyt møde i Styrelsesrådet for Det Internationale Atomenergiagentur (IAEA). Her

bekræftede man, at tiden nu var inde til at involvere Sikkerhedsrådet i sagen. Efter IAEA-

mødet indledte Sikkerhedsrådets medlemmer i midten af marts konsultationer om Sikker-

hedsrådets behandling af sagen om det iranske atomprogram. Den 29. marts 2006 vedtog

Sikkerhedsrådet en erklæring, som bl.a. opfordrer Iran til at efterleve IAEA’s resolutioner

samt anmode IAEA’s Generaldirektør om en ny statusrapport inden for 30 dage om den

iranske efterlevelse af landets internationale forpligtelser

I forbindelse med rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21.

marts 2006 vedtoges konklusioner, som blandt andet udtrykker beklagelse over Irans fortsat

manglende efterlevelse af IAEA’s resolutioner samt opbakning til involvering af FN’s Sik-

kerhedsråd i sagen.

På rådsmødet den 10.-11. april 2006 ventes en generel statusdrøftelse med fokus på den se-

neste udvikling i sagen om det iranske atomprogram, herunder behandlingen i FN’s Sikker-

hedsråd. Andre Iran-spørgsmål vil evt. kunne blive rejst under drøftelsen.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen finder, at EU’s målsætning fortsat må være en fuldstændig og verificerbar iransk

efterlevelse af IAEA’s resolutioner og påbud. Inddragelse af Sikkerhedsrådet er sket for at

styrke den diplomatiske indsats og IAEA’s befatning med sagen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

3. Irak

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Det ventes, at Rådet den 10.-11. april 2006 vil drøfte udviklingen i den politiske proces i Irak, herunder

dannelsen af en irakisk regering. Der forventes for indeværende ikke vedtaget rådskonklusioner.

2. Baggrund

EU’s samlede engagement i Irak er under udbygning. Der er i efteråret 2005 undertegnet en

fælles erklæring om gennemførelse af en politisk dialog mellem EU og Irak samt fremsat

forslag om etablering af et EU-Kommissionskontor i Bagdad i første halvdel af 2006. Be-

slutning vedr. oprettelsen af EU-kontoret implementeres forventeligt inden for den nærme-

ste fremtid. Desuden er EU fortsat engageret i Iraks genopbygning, herunder retssikkerhed

og respekt for menneskerettigheder via EUJUST LEX-retsstatsmissionen.

På sidste rådsmøde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts

2006 besluttede Rådet at bemyndige Europa-Kommissionen til at åbne forhandlinger om en

handels- og samarbejdsaftale med Irak.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med den politiske dialog mellem EU og Irak er at øge EU’s engagement i Irak,

herunder at støtte op om den igangværende politiske proces mod et sikkert, stabilt, samlet og

demokratisk Irak, hvor menneske- og politiske rettigheder holdes i hævd. EU/Irak-dialogen

skal endvidere underbygge de politiske fremskridt i Irak, som er fastsat under FN Sikker-

hedsrådsresolution 1546.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man generelt et styrket EU-engagement, herunder videreførelsen af

den politiske dialog mellem EU og Irak. Danmark er tilfreds med den forventeligt snarlige

implementering af beslutningen om at oprette et EU-Kommissionskontor i Bagdad. Dan-

mark finder, at EU fortsat bør yde støtte til Irak for at sikre opretholdelse af retssikkerhed og

respekt for menneskerettigheder, samt at EU til sin tid forlænger og udvider mandatet for

EUJUST LEX-missionen på baggrund af anmodningen fra de irakiske myndigheder.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger bred enighed om udbygningen af EU’s engagement fsva. Irak, herunder etab-

leringen af et EU-Kommissionskontor i Bagdad samt en forlængelse af EUJUST LEX-

retsstatsmissionen, når det nuværende mandat udløber medio 2006.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere være forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

4. Mellemøsten

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at drøfte den aktuelle situation i Mellemøsten især i lyset af de nye regeringsdannelser i Israel

og de palæstinensiske selvstyreområder.

2. Baggrund

Den mellemøstlige fredsproces er i øjeblikket præget af status quo i afventen af de nye rege-

ringsdannelser. I de palæstinensiske selvstyreområder forventes en ny Hamas-ledet regering

indsat den 30. marts 2006. I Israel afholdes der valg til Knesset den 28. marts 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet forventes at drøfte situationen i Mellemøsten på baggrund af de nye regeringsdannel-

ser i de palæstinensiske selvstyreområder og i Israel. I forlængelse af rådskonklusionerne af

30.-31. januar 2006 og efterfølgende drøftelser forventes Rådet at fortsætte drøftelsen af

EU’s fremtidige samarbejde med det palæstinensiske selvstyre.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen kan støtte konkrete skridt fra EU’s side, som vil kunne bistå parterne med at

fremme fredsprocessen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU lande ventes at dele vurderingen af situationen og ønsket om en aktiv indsats

fra EU’s side i den videre proces.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europavalg til orientering forud for rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

5. Det vestlige Balkan

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være på status for

samarbejdet med det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og Kosovo.

2. Baggrund

Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være

status for samarbejdet med det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Jugosla-

vien (ICTY) på baggrund af en orientering om ICTY’s chefanklager Carla del Pontes besøg i

Serbien og Montenegro og Bosnien-Hercegovina den 29. marts 2006. Derudover ventes si-

tuationen i Kosovo kort drøftet.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes vedtaget rådskonklusioner vedrørende Det vestlige Balkan. Fokus ventes at være

på status for samarbejdet med det internationale krigsforbrydertribunal for det tidligere Ju-

goslavien (ICTY) og Kosovo.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side venter man at kunne støtte rådskonklusionerne med det forudsete indhold.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed om synspunkter svarende til de danske.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Spørgsmålet om udviklingen i landene på Det vestlige Balkan har senest været forelagt Fol-

ketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eks-

terne forbindelser) den 20.-21. marts 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

6. Ukraine

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes en generel drøftelse af den politiske situation i Ukraine efter parlamentsvalget den 26. marts

2006.

2. Baggrund

Afholdelsen af frie demokratiske valg i Ukraine var en prøvesten for den positive demokrati-

ske udvikling siden orangerevolutionen i 2004. Den fælles internationale valgobservatørmis-

sion vurderede den 27. marts 2006 i sin foreløbige rapport om gennemførelsen af valget, at

valgkampen og valget blev gennemført i overensstemmelse med internationale standarder

for demokratiske valg. Rapporten fremhæver, at medierne dækkede valgkampen bredt og gav

partierne god mulighed for at komme igennem til vælgerne. Ukraine havde også gennemført

mange af de forslag til forbedringer af valghandlingen, som Organisationen for Sikkerhed og

Samarbejde i Europa (OSCE) havde anbefalet, og der havde været politisk vilje til at opdate-

re vælgerlisterne. Rapporten bemærker, at der stadig er plads til forbedringer og påpeger

blandt andet, at dannelsen af lokale valgkommissioner ved valgstederne havde været mangel-

fuld, at for mange vælgere havde været tilknyttet med pladsmangel og kødannelser til følge,

samt at vælgerlisterne endnu ikke var fejlfrie.

Fra EU’s side hilser man gennemførelsen af frie og demokratiske valg velkommen. Valget er

et klart bevis på Ukraines vilje til at engagere sig i en demokratisk proces og en milepæl i den

demokratiske udvikling, som startede med begivenhederne omkring præsidentvalget i de-

cember 2004. EU vil fortsætte det tætte samarbejde med Ukraine.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes en generel drøftelse af den politiske situation i Ukraine efter parlamentsvalget

den 26. marts 2006.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side ventes det, at man støtter EU’s linie overfor Ukraine, som lægger vægt på at

fortsætte og styrke samarbejdet efter gennemførelsen af frie demokratiske valg.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel enighed.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

7. Belarus

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at have en drøftelse af udviklingen i Belarus efter præsidentvalget den 19. marts 2006 og ventes

herunder at træffe beslutning om yderligere sanktioner overfor Belarus i form af bl.a. en udvidelse af person-

kredsen omfattet af visumforbudslisten.

2. Baggrund

Der blev den 19. marts 2006 afholdt præsidentvalg i Belarus. Ifølge de officielle valgresulta-

ter vandt den siddende præsident Lukasjenko valget med 82,6 pct. Den fælles oppositions-

kandidat Aleksander Milinkevitj har fået 6 pct. af stemmerne. Oppositionen har krævet, at

valget bliver kendt ugyldigt, og at der bliver udskrevet omvalg. Oppositionen har organiseret

en række demonstrationer i Minsk under skarp bevogtning af sikkerhedsstyrkerne. Politiet

har nu opløst de fredelige demonstrationer med magtanvendelse og foretaget adskillige tilba-

geholdelser og arrestationer.

EU, OSCE og USA har kritiseret præsidentvalget for ikke at leve op til OSCE´s forpligtelser

for demokratiske valg. EU har i sine konklusioner fra rådsmødet (almindelige anliggender og

eksterne forbindelser) den 20.-21. marts 2006 kritiseret valgkampens forløb og tilkendegivet,

at man vil drøfte mulighederne for at indføre yderligere sanktioner rettet mod det belarussi-

ske regime.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at have en drøftelse af udviklingen i Belarus efter præsidentvalget den 19. marts

2006 og ventes herunder at træffe beslutning om yderligere sanktioner overfor Belarus i

form af bl.a. en udvidelse af personkredsen omfattet af visumforbudslisten.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side støtter man indførelse af yderligere sanktioner overfor det belarussiske regi-

me.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes enighed om synspunkter svarende til de danske.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har senest været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmø-

det (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 20.-21. marts 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

8. Kommissionens forslag til en stabiliserings- og associeringsaftale mellem det

Europæiske Fællesskab og dets medlemslande og Albanien samt interimsaftale på

det handelsmæssige område

KOM (2006) 138 endelige af den 21. marts 2006

KOM (2006) 139 endelige af den 21. marts 2006

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen har stillet forslag til Rådet om undertegnelse og indgåelse af en stabiliserings- og associeringsaf-

tale mellem EU og dets medlemslande og Albanien samt indgåelse af en interimsaftale på det handelsmæssige

område (aftalerne udgør annekser til forslagene). Stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien svarer til

lignende aftaler indgået med den tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kroatien. Stabiliserings- og

associeringsaftalen er en blandet aftale, dvs. en aftale mellem Albanien på den ene side og Fællesskabet og

dets medlemsstater på den anden. Der er tale om en bred aftale med de overordnede formål at styrke demo-

kratiet og retsstatsprincipperne, bidrage til politisk, økonomisk og institutionel stabilitet både i Albanien og i

regionen, etablere en egnet ramme for politisk dialog, støtte bestræbelserne på at udvikle landets økonomiske

og internationale samarbejde, herunder tilnærmelse til EU-lovgivning, støtte overgangen til en fungerende

markedsøkonomi, herunder ved etablering af frihandelsområder, samt tilskynde til regionalt samarbejde in-

denfor de områder, som er omfattet af aftalen. Aftalen vil udgøre den juridiske ramme for Albaniens fremti-

dige EU-tilnærmelse og er en vigtig forudsætning for fastholdelsen af fred og stabilitet i regionen.

2. Baggrund

Rådet (almindelige og eksterne anliggender) vedtog den 21. oktober 2002 bemyndigelse til

Kommissionen om at indlede forhandlinger med Albanien om en stabiliserings- og associe-

ringsaftale, herunder med et forhandlingsmandat til Kommissionen. Albanien har siden år

2000 været omfattet af stabiliserings- og associeringsprocessen for Det vestlige Balkan og

har som sådan haft fordel af en række handels- og bistandsmæssige instrumenter. Stabilise-

rings- og associeringsaftalen er det næste skridt i Albaniens tilnærmelse til EU. Albanien er,

som de øvrige lande på Det vestlige Balkan, potentiel kandidat til EU medlemskab. Aftale-

udkastet bygger på lignende aftaler indgået med den tidligere jugoslaviske republik Makedo-

nien og Kroatien.

3. Hjemmelsgrundlag

Aftaler, som stabiliserings- og associeringsaftalerne, er hjemlet i Traktatens artikel 310 sam-

menholdt med art. 300(2) og 300(3) samt Euratom art. 101(2). Rådets afgørelse træffes ved

enstemmighed. De dele af aftalerne, som falder ind under Traktatens afsnit IV, er omfattet

af Protokollen om Danmarks særlige stilling.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen har stillet forslag til Rådet om undertegnelse og indgåelse af en stabiliserings-

og associeringsaftale mellem EU og dets medlemslande og Albanien samt indgåelse af en

interimsaftale på det handelsmæssige område (aftalerne udgør annekser til forslagene). Stabi-

liserings- og associeringsaftalen med Albanien svarer til lignende aftaler indgået med den

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

tidligere jugoslaviske republik Makedonien og Kroatien. Stabiliserings- og associeringsaftalen

er en blandet aftale, dvs. en aftale mellem Albanien på den ene side og Fællesskabet og dets

medlemsstater på den anden. Der er tale om en bred aftale med det overordnede formål, at

styrke demokratiet og retsstatsprincipperne, bidrage til politisk, økonomisk og institutionel

stabilitet, både i Albanien og i regionen, etablere en egnet ramme for politisk dialog, støtte

bestræbelserne på at udvikle landets økonomiske og internationale samarbejde, herunder

tilnærmelse til EU-lovgivning, støtte overgangen til en fungerende markedsøkonomi, herun-

der ved etablering af frihandelsområder, samt at tilskynde til regionalt samarbejde indenfor

de områder, som er omfattet af aftalen. Aftalen vil udgøre den juridiske ramme for Albani-

ens fremtidige EU-tilnærmelse og er en vigtig forudsætning for fastholdelsen af fred og sta-

bilitet i regionen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal afgive samstemmende udtalelse.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget berører ikke dansk ret. Aftalen tager højde for Danmarks, UK’s og Irlands særstilling

for de dele af aftalen, hvor dette er relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke umiddelbart konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet

eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Forslaget har været i høring i Handelspolitisk Specialudvalg, hvilket ikke gav anledning til be-

mærkninger.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter generelt indgåelsen af stabiliserings- og associeringsaftaler for landene på

Det vestlige Balkan. Aftalerne udgør den juridiske ramme for landenes EU-tilnærmelse og er

en vigtig forudsætning for udvikling og stabilitet i regionen. Regeringen støtter udkastet til

stabiliserings- og associeringsaftale med Albanien, som følger skabelonen fra de allerede ind-

gåede aftaler med Kroatien og Makedonien. Fra regeringens side støttes tillige indgåelse af en

interimsaftale på det handelsmæssige område i stabiliserings- og associeringsaftalen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Bemyndigelsen til Kommissionen til at påbegynde forhandlingerne om en stabiliserings- og

associeringsaftale med Albanien og selve forhandlingsmandatet blev vedtaget på rådsmødet

(almindelige anliggende og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002. Da

Kommissionens aftaleudkast følger en model, der tidligere er anvendt over for andre lande

på det vestlige Balkan, ventes de øvrige lande at tilslutte sig undertegnelse og indgåelse af

stabiliserings- og associeringsaftalen med Albanien samt indgåelse af interimsaftalen på det

handelsmæssige område.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Udkast til mandat til Kommissionen til at indlede forhandlinger om en stabiliserings- og as-

socieringsaftale med Albanien blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. oktober 2002.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

9. WTO/DDA

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

WTO er atter på dagsordenen for at give Rådet lejlighed til at tage en statusdrøftelse af forhandlingerne forud

for april-deadlinen for landbrug og NAMA, der blev fastlagt i Hongkong.

2. Baggrund

Den 28. marts 2006 blev der afholdt møde i WTO’s Trade Negotiations Committee (TNC).

Her søgte generaldirektør Pascal Lamy at viderekommunikere en positiv og optimistisk ind-

stilling, men samtidig med en alvorspræget påpegning af, at der ingen tid er at spilde – det

var nødvendigt at skifte til et højere gear i forhandlingerne. At nedtællingen er i gang, under-

stregedes på mødelokalets bagvæg med budskabet: ”33 days to April modalities – 278 days

to end of Round”.

Lamy konstaterede, at forhandlingerne i perioden efter G6-mødet i London havde bevæget

sig fra det generelle, teoretiske plan til tekst- og talbaserede forhandlinger. Han opfordrede

medlemslandene til at fortsætte de intensiverede forhandlinger såvel som uformelle kontak-

ter. Tiden var inde til at komme frem med resterende tilbud.

Det positive og optimistiske hovedbudskab understregedes af afrapporteringen fra formæn-

dene for forhandlingsgrupperne, der gennemgående slog fast, at der blev gjort fremskridt,

navnlig på konkrete spørgsmål, men at der fortsat udestod meget arbejde, og at sammen-

hængen mellem forhandlingsområder – og ikke mindst fremskridt på landbrugsområdet –

var en afgørende forudsætning for resultater. Det overordnede forhandlingsbillede er således

fortsat koncentreret om de tre hoveddimensioner, markedsadgang for landbrugsvarer, land-

brugsstøtte (”domestic support”) og markedsadgang for industrivarer.

Med hensyn til det videre forløb var der ikke noget klart billede af, hvad der vil ske ved ”end

of April”-deadlinen. Der er en udbredt forventning om, at der ultimo april/primo maj vil

blive holdt Green Room-konsultationer på ministerniveau, dvs. med deltagelse af ministre

fra de ca. 25 lande, som normalt deltager i Green Room-møderne. Uden sikkerhed for resul-

tater er det imidlertid ikke forventningen, at Lamy vil kalde ministre til Genève. I øjeblikket

er Lamy’s approach nærmest, at ministrene i Hongkong har forpligtet sig til en tidsplan, som

de må forventes at levere i forhold til. Hvorvidt og hvornår Lamy’s tålmodighed vil briste

eller der opstår en situation, hvor han oplever en tilstrækkelig tilskyndelse til at komme på

banen, er der mange spekulationer om, men ingen sikre formodninger.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

5. Formål og indhold

Kommissionen ventes at informere om status for forhandlingerne, specifikt i relation til de

kommende frister for at opnå enighed om modaliteter på landbrug og NAMA den 30. april.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Organisationer og NGO’er har løbende drøftelser indenfor rammerne af Beach Club-

samarbejdet.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Kommissionen arbejder fortsat på, at det endelige resultat af forhandlingerne i Doha-

Runden bliver så detaljeret og på alle områder substantielt som muligt. Denne linie støttes

fra dansk side. Det er således væsentligt for Danmark, at EU fortsat efter Hongkong-mødet

påtager sig et hovedansvar og spiller en ledende og konstruktiv rolle i at drive forhandlinger-

ne fremad, herunder særligt med sigte på at tilgodese de fattigste landes interesser og integra-

tion i verdensøkonomien.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er generel opbakning til at arbejde for opnåelsen af et substantielt resultat i Runden.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering, herunder senest

forud for rådsmøder (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 12.-13. og 29.

juli, 10.-11. oktober 2004, 7. november, 21.–22. november, 12.-13. december 2005, 30.-31.

januar 2006 og 20.-21. marts 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

10. Forlængelse af EU’s Fælles Holdning over for Burma

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

EU’s Fælles Holdning over for Burma udløber den 30. april 2006. Den Fælles Holdning vil blive forlænget

med yderligere 12 måneder. Der vil i forbindelse hermed eventuelt blive tale om en opdatering og teknisk ju-

stering af de to bilag, som er knyttet til den Fælles Holdning.

2. Baggrund

EU’s Fælles Holdning over for Burma blev iværksat i 1996. Den nuværende Fælles Holdning

fra 30 april 2005 udløber den 30. april 2006.

3. Hjemmelsgrundlag

Den Fælles Holdning: Traktaten om Den Europæiske Union, artikel 15.

Forordningen: Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, artikel 60 og 301.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet vil tage stilling til en forlængelse af den nuværende Fælles Holdning.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen forventes ikke umiddelbart at have lovgivningsmæssige konsekvenser.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfunds-

økonomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

EU's Fælles Holdning omfatter målrettede sanktioner over for militærregimet. I oktober

2004 strammede EU sine sanktioner over for militærregimet. For ikke at ramme den almin-

delige befolkning åbnedes samtidig for en styrket bistand på bl.a. uddannelses- og sundheds-

området. Den Fælles Holdning er baseret på reciprocitet. Da der ikke er sket fremskidt på

demokrati- og menneskerettighedsområdet i Burma i det seneste år bør den Fælles Holdning

forlænges.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed om at forlænge den Fælles Holdning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 25. april 2005.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

11. ESDP – Styrkebidrag til Den Demokratiske Republik Congo (DRC)

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes på rådsmødet opnået politisk enighed om, at EU skal bidrage til at sikre stabilitet under det

forestående valg i DRC.

2. Baggrund

På rådsmødet ventes der truffet endelig beslutning om et EU-bidrag til Den Demokratiske

Republik Congo (DRC). Det sker på anmodning fra FN. Formålet vil være – i samarbejde

med den eksisterende fredsbevarende FN-operation i landet (MONUC) – at stabilisere situa-

tionen under det forestående valg. Et bidrag fra EU vil i givet fald komme til at bestå af både

et militært bidrag samt en udvidelse af den nuværende EU-politimission i DRC. Der vil såle-

des være tale om vedtagelse af to separate retsakter.

3. Hjemmelsgrundlag

Hjemmelsgrundlaget for det militære bidrag vil være Traktaten om den Europæiske Union:

(TEU) artikel 14 (Fælles Aktion), artikel 25 (3), artikel 26 og artikel 28 (3).

Hjemmelsgrundlag for det civile bidrag foreligger endnu ikke.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

FN anmodede i december 2005 EU om gennem et styrkebidrag at bidrage til stabilitet i DRC

under det forestående præsident- og parlamentsvalg i juni 2006. En vigtig forudsætning for

gennemførelse af valg er således fortsat forbedring af sikkerhedssituationen i landet. FN’s

fredsbevarende tropper i DRC (MONUC med 17.900 mand) vil spille en vigtig rolle for sta-

biliteten, men FN skønner, at der kan være behov for yderligere styrker, herunder fra EU.

Efter sonderinger i EU-kredsen ventes der enighed om indsættelse af en EU-standby styrke

til støtte for MONUC i forbindelse med sommerens valg i DR Congo. En militærstyrke vil

formentlig skulle beskæftige sig med evakuering af personel, lufthavnssikkerhed og støtte til

MONUC. Der ventes at blive tale om pre-deployering af 400 – 450 soldater, idet der kan

være mulighed for om nødvendigt med kort varsel at trække på ekstra udstyr og personel i

regionen. Tyskland og Frankrig ventes at blive største bidragsydere til det militære bidrag.

Foruden et militært bidrag vil der blive tale om en midlertidig udvidelse af den eksisterende

ESDP-politimission i DRC. Der skønnes således at være behov for op mod 40 politifolk til

rådgivningsfunktioner inden for opretholdelse af offentlig orden. Både europæiske og afri-

kanske lande kan ventes at bidrage med mandskab til den midlertidige udvidelse af politimis-

sionen.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Forslaget vil ikke have konsekvenser for gældende dansk ret.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konse-

kvenser ud over indvirkningen på EU's budget.

Forslaget om en midlertidig udvidelse af den eksisterende ESDP-politimission i DRC kan

ventes at medføre en udgift på EU's budget. Niveau herfor er endnu ikke kendt. Danmark

betaler ca. 2 pct. af EU's udgifter.

De militære elementer af operationen vil blive finansieret uden for fællesskabsbudgettet ved

at gøre brug af procedurerne og personellet i den såkaldte Athena-mekanisme. Danmark

deltager på grund af forsvarsforbeholdet ikke i Athena-mekanismen.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Dansk deltagelse i EU’s bidrag under det forestående valg i DRC vil ske i overensstemmelse

med forsvarsforbeholdet, og Danmark vil derfor ikke deltage i EU’s planlagte militære bidrag

til DR Congo.

Regeringen er positivt indstillet over for en midlertidig udvidelse af den nuværende EU-

politimission i DR Congo.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning i EU-kredsen til at imødekomme FN’s anmodning.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

møde (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 27.-28 februar 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

12. ESDP – Udsendelse af planlægningsmission (EUPT) til Kosovo mhp. forbere-

delse af en evt. ESDP-mission.

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes på rådsmødet vedtagelse af udsendelse af en planlægningsmission (EUPT) til Kosovo til

forberedelse af en evt. civil ESDP-mission i Kosovo.

2. Baggrund

På rådsmødet vil der blive truffet endelig beslutning om udsendelse af en planlægningsmissi-

on (EUPT) til forberedelse af en eventuel fremtidig civil ESDP-mission i Kosovo til mulig

overtagelse af dele af UNMIKs opgaver, særligt med fokus på politi- og retsstatsområdet.

3. Hjemmelsgrundlag

Traktaten om den Europæiske Union (TEU) artikel 14 (Fælles Aktion), artikel 25 (3) og arti-

kel 26.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

EU forventes samlet set at øge sit engagement i Kosovo efter statusløsningen. Kommissio-

nens igangværende indsats inden for Stabiliserings- og Associeringsprocessen

(SAP) ventes fortsat. Hertil er en eventuel ESDP-mission med vægt på politi- og retsstats-

området under planlægning m.h.p. indsættelse primo 2007. De forskellige indsatsområder og

instrumenter vil give EU mulighed for at spille en sammenhængende rolle i Kosovo.

Planlægningsmissionen (EUPT) skal - i dialog med det internationale samfund og de lokale

myndigheder - bl.a. forberede etableringen af en eventuel fremtidig ESDP-mission i Kosovo

til mulig overtagelse af dele af UNMIK’s opgaver. EUPT forventes udsendt ultimo april

2006 og indtil slutningen af året. EUPT forventes at nå op på ca. 24 personer, primært politi-

folk og jurister. Fra dansk side overvejes sekundering til EUPT med ca. 1-2 deltagere.

Udsendelsen af EUPT præjudicerer ikke vedtagelsen om en fremtidig ESDP-mission eller de

igangværende statusforhandlinger.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

En eventuel udsendelse af EUPT vil ikke have konsekvenser for gældende dansk ret.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har umiddelbart ingen statsfinansielle konsekvenser eller administrative konse-

kvenser ud over indvirkningen på EU's budget. Forslaget ventes at medføre en udgift på

EU's budget inden for FUSP-rammen på 3,3 mio. EUR i 2006. Danmark betaler ca. 2 pct. at

EU’s udgifter, svarende til en statslig udgift på knap 492.472 kr.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side forventer man at kunne tiltræde den fælles aktion.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er bred opbakning i EU-kredsen til udsendelse af EUPT.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

13. Bistandseffektivitet

COM (2006) 85 final, SEC (2006) 294, COM (2006) 87 final og COM (2006) 88 final

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes med udgangspunkt i en bistandseffektivitetspakke fra Kommissionen at drøfte hvordan effek-

tiviteten af EU’s udviklingsbistand kan forbedres. Pakken indeholder en statusrapport over EU’s opfølgning

på forpligtigelserne vedrørende udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet, ni forslag til konkrete tiltag for

at øge effektiviteten, og et forslag om fælles format for udarbejdelse af landestrategier.

2. Baggrund

På Monterrey-konferencen om udviklingsfinansiering i 2002 blev der både drøftet finansie-

ring og effektivisering af udviklingsbistanden. På rådsmødet (almindelige anliggender og eks-

terne forbindelser) den 11.-12. marts 2002 forpligtede EU-landene sig til at gøre fremskridt

på en række punkter på Monterrey-dagsordenen, herunder at tage konkrete initiativer inden

for koordination af politikker og harmonisering af procedurer. I foråret 2004 nedsatte Rådet

en midlertidig ekspertgruppe, der skulle se på, hvordan harmoniseringen af udviklingsbistan-

den kunne forbedres. Ekspertgruppens anbefalinger blev endosseret af Rådet i november

2004. I marts 2005 blev Paris Deklarationen om Bistandseffektivitet vedtaget, og i maj sam-

me år blev der er i EU opnået enighed om nye EU udviklingsbistandsmål.

I 2006 vil der være fokus på gennemførelsen af løfterne fra 2005.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Kommissionen har forberedt en bistandseffektivitetspakke, som Rådet ventes at drøfte.

Pakken består af følgende dele:

Den første del af pakken er en meddelelse fra Kommissionen om udfordringerne ved at for-

øge EU bistanden 2006-2010 – udviklingsfinansiering og bistandseffektivitet. Rådet har an-

modet Kommissionen om at overvåge gennemførelsen af EU’s løfter vedr. bistandsfinansie-

ring og bistandseffektivitet. Denne meddelelse er den første vurdering af status for gennem-

førelsen. Årlige vurderinger forventes herefter. Meddelelsen er baseret på medlemslandenes

indberetninger til Kommissionen.

EU havde en kollektiv bistandsprocent på 0,34 pct. af BNI i 2004. Tallene for 2005 er ikke

endeligt opgjort, men tyder på en kollektiv stigning til 0,38 pct. Hvorvidt EU når de forven-

tede kollektive 0,39 pct. i 2006 afhænger i høj grad af hvorvidt lande, der yder mindre end

0,33 pct. sikrer en væsentlig stigning i 2006. Fra gruppen af EU15 lande er det særligt Italien,

der halter bagud med kun 0,15 pct. i 2004. For så vidt angår bistandseffektiviteten anbefaler

Kommissionen, at Rådet etablerer en stærk monitoreringsproces og arbejder for en bedre

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

arbejdsdeling mellem donorer. Derudover er der i rapporten en status over EU’s fremskridt

på emner som innovativ finansiering, afbinding af bistanden, gældslettelse, reformer af de

internationale finansielle institutioner, og handel og udvikling.

Den anden del af pakken er ni forslag fra Kommissionen til, hvordan EU kan levere mere,

bedre og hurtigere udviklingsbistand. Forslagene sigter mod at forbedre harmonisering, ko-

ordination og arbejdsdeling mellem donorer. Der er desuden stillet forslag om at indføre

særlige europæiske udviklingsdage, med fokus på EU’s udviklingspolitik.

Den tredje og sidste del af pakken er Kommissionens forslag til fælles retningslinier og for-

mat for udvikling af fælles landestrategier og fælles programmering af bistandsindsatser.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens rapport om status for EU’s fremskridt vedrørende bi-

standsfinansiering og bistandseffektivitet velkommen. Det er glædeligt, at EU kollektivt gør

fremskridt for så vidt angår bistandsprocenten, og lande, der ikke lever op til sine individuel-

le forpligtigelser, bør opfordres til at nå deres mål, både på kort og lang sigt.

Regeringen vil bakke op om implementeringen af det multilaterale gældsinitiativ (MDRI) fra

sidste sommer, der vil give 100 pct. multilateral gældslettelse først og fremmest til en række

afrikanske lande. Det er i overensstemmelse med Danmarks gældspolitik at få nedbragt

fattige, højtforgældede landes gæld til et bæredygtigt niveau. Regeringen lægger vægt på en

fuld finansiering af omkostningerne ved MDRI for at sikre en fastholdelse af de involverede

finansielle institutioners fremtidige rolle. Samtidig lægger regeringen vægt på en rimelig

byrdefordeling ved finansieringen af disse omkostninger.

Fra dansk side påtænkes ingen deltagelse i innovative finansieringsforslag. Danmark støtter

afbinding af bistanden og en forbedret EU koordination i de Internationale Finansielle Insti-

tutioner gennem bedre udveksling af informationer.

Regeringen støtter bedre integration af handelsaspekter i udviklingspolitikken og bistands-

programmer.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Regeringens støtte til harmoniserings- og koordinationsforslag forudsætter, som det også

hidtil har været tilfældet, at forslagene er i overensstemmelse med linierne fra ekspertgrup-

pens anbefalinger fra november 2004 og med Paris Erklæringen fra marts 2005. Det vil sige,

at koordination og harmonisering skal tage udgangspunkt i modtagerlandets behov, skal ske

under modtagerlandets ledelse og skal inddrage alle interesserede donorer, ikke kun EU-

landene. Regeringen vil støtte de af Kommissionens forslag, der er i overensstemmelse med

ovenstående.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Nogle lande ser gerne en mere centralistisk og EU styret harmonisering og koordination.

Andre lande støtter derimod en harmonisering og koordination, der er lokalt baseret i mod-

tagerlandet og dermed i overensstemmelse med principperne i ekspertgruppens anbefalinger

fra november 2004 og med Paris Erklæringen fra marts 2005.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

14. Kommissionens udkast til arbejdsprogram til sikring af en udviklingspositiv

sammenhæng mellem EU’s forskellige politikker

SEC (2006) 335 final

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes med udgangspunkt i et forslag til et kohærensarbejdsprogram fra Kommissionen at drøfte

hvordan der bedst sikres en udviklingspositiv sammenhæng i de forskellige EU politikker. Der ventes vedta-

get rådskonklusioner.

2. Baggrund

I maj måned 2005 bekræftede Rådet EU’s ønske om at sikre, at alle EU’s forskellige politik-

ker bliver mere udviklingspositive. Rådskonklusionerne fremhævede 12 politikområder, hvor

der var behov for at skabe større sammenhæng ” kohærens” med udviklingsmålene: Handel,

miljø, klimaforandring, sikkerhed, landbrug, fiskeri, den sociale dimension af globaliseringen,

beskæftigelse, migration, forskning, informationssamfundet, transport og energi.

Den ”Europæiske Konsensus” om udviklingsbistanden fra december 2005 anbefalede, at der

som et redskab til at facilitere EU’s indsatser for at forbedre sammenhængen mellem udvik-

lingsmålene og EU’s politikker skulle udarbejdes et rullende kohærensarbejdsprogram.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet ventes at drøfte, hvilke konkrete skridt EU kan tage med henblik på at sikre en positiv

sammenhæng mellem EU’s politikker og udviklingsmålene.

Kommissionen har stillet forslag om følgende aktivitetsprioriteter:



Udveksling mellem medlemslande af erfaringer om, hvordan sammenhængen bedst

sikres, inkl. hvilke institutionelle arrangementer, koordinationsmekanismer og kapaci-

tetsopbygningstiltag, man har de bedste erfaringer med.



Kortlægning af beslutningsprocesserne i Rådet for de 12 fremhævede politikområder

og muligheder for forbedringer.



Gennemførelse af relevante anbefalinger fra en nylig evaluering af institutionelle me-

kanismer for koordination og sammenhæng.



Forbedring af Kommissionens redskab til at vurdere effekten på udvikling af forskel-

lige politik- og lovforslag (Impact Assessment Tool).



Inddragning af sammenhængsspørgsmålet i programmeringen på alle niveauer (lan-

deniveau, regionalt- og tematisk niveau).

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Kommissionen har også foreslået, at den hvert andet år vil udarbejde en ”sammenhængsrap-

port”, hvori den vil gøre status for EU’s indsats for at skabe en udviklingspositiv sammen-

hæng i de forskellige EU-politikker.

Succes for sikring af bedre sammenhænge afhænger i høj grad af, hvordan der sikres institu-

tionelt samarbejde mellem forskellige ministerier i medlemslandene, mellem de forskellige

generaldirektorater i Kommissionen og mellem de forskellige rådsformationer i EU.

Der findes allerede et uformelt ”sammenhængsnetværk” (informal PCD network), der består

af repræsentanter fra Kommissionen og fra interesserede medlemslande. Kommissionen

foreslår en styrkelse af dette netværk, bl.a. i form af udpegningen af en hovedrapportør, der

skal sikre, at informationer fra netværket udgår til alle relevante modtagere.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter EU’s tilsagn om at sikre en mere udviklingspositiv sammenhæng i de for-

skellige EU-politikker og anser Kommissionens forslag for at være et skridt på vejen i den

rigtige retning.

Regeringen så gerne en endnu stærkere EU-forpligtigelse til at sikre den udviklingspositive

sammenhæng. Endnu flere og endnu mere konkrete forslag til tiltag, der kunne sikre en så-

dan stærkere indsats, ville være velkomne.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

En del middelhavslande og en del af de nye medlemslande ønsker ingen forpligtende forslag

på dette område. Nederlandene, UK og de nordiske lande er langt mere positive overfor fle-

re tiltag og betragter i forskellig grad Kommissionens forslag som minimumsforslag.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

15. EU og reform af det internationale humanitære system

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

I Rådet ventes en drøftelse af det internationale samfunds reaktioner på humanitære kriser. Det forventes, at

Rådet vil udtrykke sin støtte til igangværende internationale reformer på det humanitære felt.

2. Baggrund

2005 var et år, der gennemlevede store humanitære katastrofer. Det internationale samfunds

reaktioner på især flodbølgen i Asien samt jordskælvet i Sydasien viste stor vilje til at hjælpe i

forbindelse med disse katastrofer. FN’s katastrofekontor (UN/OCHA) præsenterede i sin

årlige rapport i juni 2005 huller og svagheder i effektiviteten af den internationale respons på

humanitære kriser. Siden rapporten blev fremlagt er der dog sket fremskridt på tre væsentlige

områder:

1. Øget finansiel allokering til humanitær bistand, herunder oprettelsen af en udvidet

humanitær katastrofefond. Fonden blev oprettet og lanceret 9. marts i år. Flere med-

lemsstater har allerede bidraget til fonden med ca. 1,2 mia. kr., herunder Danmark

med 50 mio. kr.

2. Styrket kapacitet og effektivitet i felten gennem uddelegering af ansvarsområder til

den eller de humanitære organisationer, der besidder særlige faglige kompetencer (ek-

sempelvis inden for vand, sanitet, sundhed, logistik m.v.)

3. Øget koordinering af den humanitære bistand gennem styrkelse af FN’s humanitære

koordinatorsystem

EU’s medlemsstater og Kommissionen udgør samlet den største officielle ressource til hu-

manitær bidrag og er samtidigt aktivt engageret i fortsat udvikling og styrkelse af en effektiv

gennemførsel af humanitær-bistand.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

På rådsmødet vil der blive en kort drøftelse af igangværende internationale reformer i for-

hold til den humanitære bistand. Formålet med drøftelsen er at få sat fokus på den nyligt

oprettede humanitære katastrofefond under FN (CERF) samt diskutere styrket kapacitet og

effektivitet i felten, herunder forbedring af FN’s humanitære koordinatorsystem.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter en yderligere styrkelse af international respons på humanitære kriser. I

den forbindelse finder regeringen, at der er behov for, at EU-samarbejdet og samlede indspil

ved fremtidige katastrofer inden for en FN-ramme styrkes.

I relation til den

humanitære bistand og genopbygningsbistanden

arbejder regeringen for, at for-

mandskabet og Kommissionen aktivt gør en indsats for at fastholde medlemslandene på

deres afgivne bistandstilsagn. Fra dansk side lægges der stor vægt på, at medlemsstaterne og

Kommissionen leverer på de finansielle tilsagn, der blev givet umiddelbart i ugerne efter en

katastrofe indtræffer.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger generel enighed blandt EU-landene om behovet for en styrkelse af effektivite-

ten og koordinering af den internationale humanitære bistand.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

16. Finansprotokol/intern aftale om EUF 10

KOM (2006) 132) af 17.3.2006 og SEK (2006) 371 final af 17.3.2006.

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet forventes at have en foreløbig drøftelse af Kommissionens forslag til rådsbeslutning om EU’s holdning

til en beslutning i AVS-EU ministerrådet om finansieringen af bistandssamarbejdet under Cotonou-aftalen

i perioden 2008-2013 og af Kommissionens forslag om en intern aftale mellem medlemslandenes repræsen-

tanter forsamlet i Rådet om finansieringen af bistandssamarbejdet med AVS-landene under den reviderede

Cotonou-aftale samt om finansiering af bistanden til de oversøiske lande og territorier (OLT). Med den in-

terne aftale forudses oprettet Den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF

10).

2. Baggrund

I forbindelse med revisionen af Cotonou-aftalen om udviklingssamarbejdet mellem AVS-

landene (78 udviklingslande i Afrika, Caribien og Stillehavsområdet) og EU, der blev under-

skrevet i Luxembourg den 25. juni 2005, blev der ikke indgået aftale om et beløb for EU’s

bistand til AVS-landene. Baggrunden herfor var de igangværende forhandlinger om de finan-

sielle perspektiver for EU og spørgsmålet om en eventuel indbudgettering på EU’s budget af

bistanden til AVS-landene. Bistanden til AVS-landene og til de oversøiske lande og territori-

er (OLT) er hidtil blevet finansieret gennem Den Europæiske Udviklingsfond med bidrag fra

medlemslandene, hvis størrelse har været fastlagt i aftalerne om oprettelse af de respektive

europæiske udviklingsfonde. De oversøiske lande og territorier er de områder – herunder

Grønland – der er associerede med EU og nævnt i bilag II til Traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab. På mødet i Det Europæiske Råd i december måned 2005 opnåedes

der enighed om fra EU’s side at tilbyde AVS-landene 22.628 millioner euro til finansiering af

bistandssamarbejdet i perioden 2008-2013 og om at oprette en 10. Europæisk Udviklings-

fond. Der opnåedes samtidig enighed om en finansieringsnøgle for EU-medlemslandenes

bidrag til EUF 10. Danmarks bidragsandel blev fastsat til 2%.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslaget om rådsbeslutning om Fællesskabets holdning i AVS-EU ministerrådet er baseret

på TEF art.310 og art. 300 (2). Forslaget om den interne aftale om EU-medlemslandenes

bidrag til finansieringen af udviklingssamarbejdet med AVS-landene under Cotonou-aftalen

er baseret på Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I forslaget om EU’s holdning til en beslutning i AV S-EU ministerrådet om den finansielle

bistand fra EU i 2008-2013 indgår der et forslag om at indsætte et annex II b i den revidere-

de Cotonou-aftale som finansprotokol med et samlet beløb på 22.628 millioner euro. Heraf

skal 18.940 millioner euro anvendes til finansiering af nationale og regionale indikative ud-

viklingsprogrammer. 2.242 millioner euro er afsat især til bilateralt og regionalt samarbejde

mellem AVS-landene. 1.500 millioner euro, herunder 400 millioner euro til rentesubsidier, er

afsat til udlån gennem investeringsfaciliteten, der administreres af Den Europæiske Investe-

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

ringsbank (EIB). Herudover vil der af bankens egne midler kunne udlånes 1.700 millioner

euro (beløbet forventes forhøjet af EIB til 2.000 millioner euro). Der forventes truffet be-

slutning i AVS-EU ministerrådet under det planlagte møde den 1.-2. juni 2006.

I forslaget til den interne aftale om oprettelse af Den 10. Europæiske Udviklingsfond indgår

forslag om et samlet beløb på 23.835 millioner euro for perioden 2008-2013, heraf 22.682

millioner euro til AVS-landene i overensstemmelse med Det Europæiske Råds beslutning,

294 millioner euro til de oversøiske lande og territorier (OLT) og 859 millioner euro som

administrationsbeløb til Kommissionen. Medlemslandenes bidrag (inklusive bidrag fra Ru-

mænien og Bulgarien) er fastsat efter den nøgle, der blev vedtaget af Det Europæiske Råd i

december 2005. Danmarks forventede bidrag er på denne baggrund fastsat til 476.700 milli-

oner euro i 2008-2013. Den foreslåede interne aftale er forenklet i forhold til tidligere og vil

skulle suppleres af en forordning om programmering mv. Aftalen træder først i kraft efter

EU-medlemslandenes ratifikation af aftalen.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Danmarks bidrag til Den 10. Europæiske Udviklingsfond, der i forslaget er fastsat til 476.700

millioner euro i 2008-2013, forudses som i forbindelse med tidligere europæiske udviklings-

fonde afholdt inden for rammerne af den samlede danske bevilling til udviklingslandene.

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring.

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning.

Forslagene afspejler resultatet af revisionen af Cotonou-aftalen og Det Europæisk Råds be-

slutninger. Regeringen støtter, at der gives tilsagn til AVS-landene og de oversøiske lande og

territorier om bistandens størrelse snarest. Regeringen er derfor som udgangspunkt indstillet

på at se positivt på forslagene i lyset af de igangværende drøftelser.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget er fremlagt for kort tid siden. Der har fra medlemslandenes side ikke været stillet

spørgsmål til bistanden til AVS-landene. Flere medlemslande har anmodet om yderligere

oplysninger om forslagene om bistanden til de oversøiske lande og territorier og om admini-

strationsbeløbet.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

17. Forslag om ændring af den interne aftale om foranstaltninger og procedurer ved

gennemførelsen af Cotonou-aftalen

SEK (2005) 1546) af 30.11.2005

Revideret udgave af samlenotat forud for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den

30.-31. januar 2006. Nye afsnit er markeret med en streg i margenen.

1. Resumé

Der forventes truffet beslutning om ændring af den interne aftale mellem repræsentanterne for medlemsstater-

nes regeringer, forsamlet i Rådet, om foranstaltninger og procedurer ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen og

om foreløbig anvendelse af ændringerne, indtil aftalen kan træde i kraft efter fornøden godkendelse fra med-

lemslandenes side. Ændringsforslaget er en følge af ændringer i den reviderede Cotonou-aftale mellem udvik-

lingslande i Afrika, Karibien og Stillehavet (AVS-landene) og EU, der blev underskrevet den 25. juni

2005. Sagen var på dagsordenen for rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) de 30.-31.

januar 2006, men blev taget af.

2. Baggrund

I forbindelse med gennemførelsen af Cotonou-aftalen om udviklingssamarbejdet mellem

AVS-landene og EU blev der den 18. september 2000 indgået en intern aftale mellem repræ-

sentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, om de foranstaltninger, der

skulle træffes og de procedurer, der skulle følges ved gennemførelsen af Cotonou-aftalen.

Aftalen indeholdt bl.a. bestemmelser om fremgangsmåden fra EU’s side i forbindelse med

konsultationer med et AVS-land om foranstaltninger som følge af manglende overholdelse

især af menneskerettigheder og demokrati. I forbindelse med revisionen af Cotonou-aftalen

blev der indsat bestemmelser i aftalen bl.a. om, at mulighederne for politisk dialog mellem

parterne skal udtømmes inden konsultationer iværksættes - medmindre der er tale om særligt

hastende tilfælde. Dette har sammen med en ny bestemmelse i den ændrede Cotonou-aftale

om samarbejde om bekæmpelse af massespredningsvåben nødvendiggjort ændringer i den

interne aftale.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslagene er baseret på Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, Cotonou-

aftalen og den reviderede Cotonou-aftale.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

I forslaget til intern aftale er indsat bestemmelser om den ændrede EU procedure i forbin-

delse med politisk dialog og konsultationer med AVS-landene især om manglende overhol-

delse af menneskerettigheder og demokrati og samarbejdet om bekæmpelse af massespred-

ningsvåben.

Endvidere åbnes der op for de nye medlemslandes tiltrædelse af aftalen. Aftalen skal god-

kendes af medlemsstaterne på basis af deres lovgivning herom. Det foreslås, at der i en afgø-

relse truffet af repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, træffes

beslutning om foreløbig anvendelse af aftalen indtil fornøden godkendelse fra alle EU-

medlemslandene foreligger.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Forslaget har ikke konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller be-

skyttelsesniveauet.

9. Høring.

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Forslaget afspejler resultatet af revisionen af Cotonou-aftalen. Regeringen er derfor indstillet

på at give tilslutning til forslaget.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige medlemslande må forventes at stille sig positivt til forslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for råds-

mødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser) den 30.-31. januar 2006.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

18. Økonomiske partnerskabsaftaler (EPA’er) mellem EU og AVS-landene

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet ventes at vedtage rådskonklusioner om de økonomiske partnerskabsaftaler, der forhandles mellem EU

og 6 regionale grupper af AVS-lande (78 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet) med henblik på deres

afslutning inden 2008, således som det er forudset i artikel 37, stk. 1 i Cotonou-aftalen.

2. Baggrund

Forholdet mellem AVS-landene (udviklingslandene i Afrika, Vestindien og Stillehavet) og

EU er reguleret i Cotonou-aftalen, der omfatter både bistand og handel. For at styrke AVS-

landenes integration i verdensøkonomien forhandles der pt. på basis af Cotonou-aftalen om

indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (EPA) mellem EU og regionale grupper af

AVS-lande. EU forhandler om EPA’er med 6 regionale grupperinger af AVS-lande: 1) Cen-

tralafrika (landene i CEMAC: Communauté Economique et Monétaire de l’Afrique Central:

Cameroun, Den Centralafrikanske Republik, Tchad, Republikken Congo, Ækvatorialguinea,

Gabon plus Sao Tome og Principe). 2) Vestafrika (landene i ECOWAS, Economic Commu-

nity of West African States: Benin, Burkina Faso, Elfenbenskysten, Guinea Bissau, Mali, Ni-

ger, Senegal, Togo, Kapverdiske øer, Gambia, Ghana, Guinea, Liberia, Nigeria, Sierra Leone

plus Mauritanien). 3) Østlige og Sydlige Afrika (landene i ESA, Eastern and Southern Africa:

Burundi, Comoerne, Djibouti, Den Demokratiske Republik Congo, Eritrea, Etiopien, Ke-

nya, Madagascar, Malawi, Mauritius, Rwanda, Seychellerne, Sudan, Uganda, Zambia og Zim-

babwe). 4) Visse lande i det Sydlige Afrika i SADC området( Southern Africa Development

Community: Angola, Botswana, Lesotho, Mozambique, Namibia, Swaziland og Tanzania –

Sydafrika er observatør. 5) Karibien (landene i Cariforum: Antigua og Barbuda, Bahama-

øerne, Barbados, Belize, Dominica, Den Dominikanske Republik, Grenada, Guyana, Haiti,

Jamaica, St.Kitts og Nevis, Sanit Lucia, St. Vincent og Grenadinerne, Surinam og Trinidad

og Tobago). 6) AVS-landene i Stillehavsregionen: Cook-øerne, Fiji, Kiribati, Marshall-øerne,

Mikronesien, Nauru, Niue, Palau, Papua New Guinea, Samoa, Salomonøerne, Tonga, Tuva-

lu og Vanuatu. Aftalerne skal efter Cotonou-aftalen træde i kraft senest ved udgangen af

2007.

3. Hjemmelsgrundlag

Spørgsmålet om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant. Efter art. 36 stk. 1 i Cotonou-aftalen

er AVS-landene og EU enige om at indgå nye WTO-forenelige handelsordninger til gradvis

at fjerne hindringerne i deres samhandel og udvide samarbejdet på alle handelsrelevante om-

råder. I art. 37 i aftalen er det fastsat, at økonomiske partnerskabsaftaler skal forhandles i en

periode, der udløber senest den 31. december 2007.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelse om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Der ventes vedtaget rådskonklusioner om de økonomiske partnerskabsaftaler. Tre overord-

nede aspekter af rådskonklusionerne kan fremhæves.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

I forslaget til rådskonklusioner understreges det bl.a., at de økonomiske partnerskabsaftaler

udgør udviklingspolitiske instrumenter, der skal bidrage til fattigdomsbekæmpelse og opnåel-

se af 2015-målsætningerne. Dette skal bl.a. realiseres ved at sikre en bedre integration af

AVS-landene i verdenshandelen men også ved at forbedre den såkaldte syd-syd handel, dvs.

den indbyrdes handel mellem AVS-landene. Rådet gentager i den sammenhæng sin fortsatte

støtte til asymmetriske og fleksible handelsordninger med AVS-landene indenfor rammerne

af WTO-reglerne.

Rådet anmoder desuden Kommissionen om at sikre, at de regelmæssige statusnotater om

forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler samt den forestående samlede un-

dersøgelse i 2006 af alle de planlagte ordninger for AVS-landene, som er forudset i Cotonou-

aftalens artikel 37, stk. 4, afspejler såvel de væsentlige handels- som udviklingspolitiske ud-

fordringer.

Det fremhæves derudover generelt, at donorbistanden for at sikre målsætningerne med de

økonomiske partnerskabsaftaler bl.a. skal hjælpe AVS-landene til at etablere transparente og

forudsigelige regler til fremme af investering og vækst samt assistere AVS-landene i at for-

bedre handelskapaciteten og herunder kapaciteten til at efterkomme regler og standarder for

varer og tjenesteydelser i bl.a. EU.

6. Europa-Parlamentet udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen lægger vægt på vedtagelsen af rådskonklusioner med henblik på at bidrage til

udformningen af udviklingsvenlige rammer for det fremtidige samarbejde mellem EU og

AVS-landene på handelsområdet, der kan bidrage til AVS-landenes yderligere integration i

verdenshandelen.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der synes at være generel støtte til, at de økonomiske partnerskabsaftaler vil kunne skabe

bedre rammebetingelser for regional integration og større samhandel i de enkelte regioner

samt til, at de skal føre til øget markedsadgang for AVS-landenes produkter på EU’s marked.

Alle medlemslande synes at lægge vægt på, at der ikke er tale om frihandelsaftaler i traditionel

forstand - men om udviklingsinstrumenter til fremme af regional handel og økonomisk

vækst.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Men Kommissionens sta-

tus for forhandlingerne med AVS-landene om økonomiske partnerskabsaftaler har tidligere

været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (almindelige

anliggender og eksterne forbindelser) den 21.-22. november 2005, hvor punktet blev taget af

dagsordenen.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

19. Præsentation af Kommissionens meddelelse om Partnerskab om Vækst,

Stabilitet og Udvikling mellem EU og Caribien

KOM(2006) 86 final

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen vil i Rådet præsentere meddelelsen vedr. styrkelsen af det strategiske partnerskab mellem EU

og Caribien medhenblik på drøftelse og vedtagelse af rådskonklusionerne.

2. Baggrund

Kommissionen vedtog den 2. marts 2006 en meddelelse med titlen ”Partnerskab om Vækst,

Stabilitet og Udvikling mellem den Europæiske Union og Caribien”. I meddelelsen foreslår

Kommissionen en række strategiske indsatser med henblik på at styrke det biregionale sam-

arbejde. Meddelelsen fremsætter forslag for EU’s langsigtede relationer til Caribien og udgør

samtidig et element i EU’s forberedelser til EU-Latinamerika/Caribien-topmødet i Wien den

12. maj 2006. Der afholdes hvert andet år topmøder mellem EU og landene i Latinameri-

ka/Caribien (EU-LAC). Det overordnede tema for topmødet i Wien i maj 2006 er ”Styrkelse

af det biregionale strategiske partnerskab”.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant

5. Formål og indhold

Kommissær Louis Michel forventes på rådsmødet at præsentere Kommissionens meddelel-

se, der dels udgør et forslag om EU’s langsigtede strategiske relationer til Caribien og dels er

et bidrag til forberedelsen af det IV. EU-LAC topmøde i Wien den 12. maj 2006. Dokumen-

tet udgør et idékatalog over initiativer og indsatser med henblik på - i samarbejde med de

caribiske lande - at håndtere nogle af de væsentligste udfordringer, regionen står overfor for

indeværende. Der ventes efter en drøftelse vedtaget rådskonklusioner.

Kommissionens meddelelse indeholder forslag til en række konkrete tiltag, der bl.a. sigter på

at (1) intensivere den politiske dialog mellem de to regioner med bl.a. fokus på god rege-

ringsførelse og menneskerettigheder, (2) styrke den økonomiske udvikling og forbedre miljø-

situationen, (3) intensivere samarbejdet for at fremme socialt bæredygtig udvikling og fattig-

domsbekæmpelse. Til de konkrete prioriterede områder hører støtte til små og mellemstore

virksomheder; det regionale beredskab ifm. naturkatrofer; styrkelse af uddannelsessystemer.

Der forventes en drøftelse af meddelelsen på mødet.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet.

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et væsentligt bidrag i forbe-

redelsen af EU-LAC topmødet i Wien i maj 2006, der netop vil skulle identificere områder

for styrket samarbejde mellem EU og Caribien.

Der lægges fra dansk side vægt på, at de rådskonklusioner, der efterfølgende vedtages vedrø-

rende Kommissionens meddelelse, afspejler danske prioriteter. Til de væsentligste danske

mærkesager hører: En utvetydig fremhævelse af fattigdomsorientering og internationalt ved-

tagne principper for bistandseffektivitet i udviklingssamarbejdet med Caribien via Fælles-

skabsbistanden, så dette så effektivt som muligt bidrager til bæredygtig udvikling og opfyl-

delse af årtusindemålsætningerne; fremme af sikkerhed, demokrati og menneskerettigheder;

fremme af ligestillingshensyn; styrket miljøsamarbejde.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Rådet forventes at hilse kommissær Louis Michels fremlæggelse af Kommissionens medde-

lelse velkommen.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

20. Energi og udvikling

KOM-dokument foreligger ikke.

Nyt notat.

1. Resumé

Der ventes vedtaget rådskonklusioner med tilhørende bilag om principper for arbejdet med energi i udviklings-

samarbejdet.

2. Baggrund

EU-formandskabet har taget initiativ til at udarbejde ti vejledende principper for, hvordan

arbejdet med energiforsyning i udviklingslandene kan tilrettelægges og fremmes i det interna-

tionale udviklingssamarbejde.

Initiativet er taget i lyset af voksende international erkendelse af behovet for at øge adgang til

moderne og bæredygtig energiforsyning for de befolkningsgrupper i udviklingslandene, som

fortsat er afhængige af upålidelige, forurenende og traditionelle energiformer. Det vurderes

således, at omkring en tredjedel af jordens befolkning må anvende træ, gødning og anden

biomasse som energikilde, og at over 1,6 mia. mennesker fortsat ikke har adgang til elektrici-

tet. Samtidig erkendes det, at uden øget adgang til energi i udviklingslandene vil der være

risiko for at underminere opfyldelse af 2015-målene.

Emnet har ikke tidligere været drøftet i Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbin-

delser).

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlaget er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Formålet med vedtagelse af rådskonklusioner om energi og udvikling er først og fremmest at

opnå enighed om de på EU-formandskabets initiativ udarbejde de ti principper for arbejdet

med energi i udviklingssamarbejdet.

Med principperne understreges forbindelsen mellem adgang til energi og fattigdomsbekæm-

pelse, der lægges vægt på god regeringsførelse og etablering af velfungerende lovmæssige og

institutionelle rammer for energisektoren, det understreges, at der bl.a. må satses på vedva-

rende energi og andre bæredygtige energiformer, og det betones, at udbygning af energifor-

syning i størst mulig grad må ske uden at medføre klimaforandringer.

Koblingen mellem energiforsyning og klimaforandringer er tillige et af de elementer, som

fremhæves i selve rådskonklusionsteksten, hvor der henvises til EU's handlingsplan for inte-

gration af klimaaspektet i udviklingssamarbejdet.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Ud over at fremme arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet sigtes der med vedtagelse af

rådskonklusionerne tillige mod at kunne fremlægge et EU-bidrag til drøftelserne om energi

og udvikling på de kommende to samlinger i FNs Kommission for Bæredygtig Udvikling

(CSD 14 og 15), hvor energi er et af hovedemnerne.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Sagen forventes ikke umiddelbart at have konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøko-

nomien, miljøet eller beskyttelsesniveauet.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Fra dansk side forventes at kunne støtte rådskonklusionerne med det forudsete indhold og

de som bilag vedhæftede 10 principper for arbejdet med energi i udviklingssamarbejdet.

11. Generelle forventninger til andre landes holdning

Der forventes tilsvarende holdninger i de øvrige EU-lande.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

21. Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om ændring af afgørelse

1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførel-

sesbeføjelser, der tillægges Kommissionen ”Komitologi”

KOM (2004) 324

Nyt notat.

1. Resumé

Kommissionen fremsatte i 2004 et revideret forslag om ændring af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Forslaget primære

formål var at tildele Europa-Parlamentet forøgede beføjelser i kontrollen med Kommissio-

nens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Forslaget har været genstand for drøftelser på

arbejdsgruppeniveau i Rådet. De hidtidige drøftelser indikerer, at der er relativ bred opbak-

ning til hensigten med Kommissionens forslag, men at medlemsstaterne foretrækker en løs-

ning, hvormed der oprettes en ny fjerde komitéprocedure, en såkaldt kontrolprocedure, hvor

både Europa-Parlamentet og Rådet får til opgave at udøve kontrol med – og kan blokere for

– alle de forslag til gennemførelsesforanstaltning, der er af en sådan karakter, at de hører un-

der den nye procedure, uanset hvilken udtalelse komitéerne måtte være fremkomet med. Det

østrigske formandskab sigter på en vedtagelse inden udgangen af det nuværende formand-

skab.

2. Baggrund

I medfør af EF-traktatens artikel 202 skal Rådet i de retsakter, det vedtager, tildele Kommis-

sionen beføjelser til at gennemføre de af Rådet udfærdigede forskrifter. Rådet kan opstille

visse nærmere vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. Vilkårene for Kommissionens beføjel-

ser er fastsat ved Rådets afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for

udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen. Afgørelsen benæv-

nes undertiden komitologiafgørelsen.

I 2002 fremsatte Kommissionen et forslag til ændringer af komitologiafgørelsen fra 1999

(KOM (2002) 719). Formålet med Kommissionens forslag var at opnå en afklaring af gen-

nemførelsesbeføjelsernes udøvelse og en ligestilling mellem Europa-Parlamentets og Rådets

kontrol af Kommissionens udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, den har fået tillagt. Der

blev aldrig indledt realitetsforhandlinger om forslaget i Rådet, idet der blandt medlemsstater-

ne var bred enighed om at afvente Konventet om Den Europæiske Unions Fremtids arbej-

de, hvori spørgsmålet om Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser også indgik.

Kommissionen hørte den 10. januar 2003 Europa-Parlamentet i henhold til artikel 202. Den

2. september 2003 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning

, hvorved det støttede Kom-

missionens forslag dog under forudsætning af, at Kommissionen tog hensyn til ni ændrings-

forslag. Kommissionen fremlagde et revideret forslag i 2004 (KOM (2004) 324), hvorved

Kommissionen accepterede en betydelig del af Parlamentets ændringsforslag. Der var dog

stadig enighed blandt medlemsstaterne om ikke at behandle forslaget, førend udfaldet af re-

geringskonferencen var kendt. Efter at medlemsstaterne blev enige om at godkende forfat-

T5-0352/2003, EU-Tidende, C 76 E af 25. marts 2004, s.82

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

ningstraktaten på Det Europæiske Råds møde den 17.-18. juni 2004, blev planerne om en

revision af vilkårene for Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser skrinlagt, da

der med forfatningstraktaten var lagt op til en mere grundlæggende reform af bestemmelser-

ne.

Det britiske formandskab besluttede i september 2005 at genåbne drøftelsen af forslaget,

hvilket til dels skyldtes et pres fra et flertal i Europa-Parlamentet, der i en række tilfælde hav-

de tilkendegivet ikke at ville forlænge delegationsbeføjelserne i eksisterende direktiver, hvis

ikke Rådet igangsatte en revision af vilkårene for Kommissionens udøvelse af gennemførel-

sesbeføjelser.

Kommissionens forslag er blevet drøftet på møder på arbejdsgruppeniveau i Rådet. Der var

hurtigt bred enighed blandt medlemsstaterne om, at Kommissionens forslag ikke udgjorde

en tilfredsstillende løsning på en øget inddragelse af Europa-Parlamentet i forbindelse med

kontrollen af Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Selvom det på nuvæ-

rende tidspunkt er svært at forudsige, hvordan den endelige løsning udformes, indikerer ret-

ningen af de foreløbige drøftelser på arbejdsgruppeniveau, at hovedelementerne i et muligt

kompromisforslag afviger betydeligt fra Kommissionens forslag.

Det østrigske formandskab sigter på en vedtagelse af en ny komitologiafgørelse under

østrigsk formandskab.

Folketingets Europaudvalg er den 10. november 2005 blevet orienteret om sagen ved

grundnotat.

3. Hjemmelsgrundlag

Forslag er fremsat i henhold til EF-traktatens art. 202, hvorefter Rådet træffer afgørelse med

enstemmighed på forslag af Kommissionen og efter udtalelse af Europa-Parlamentet.

4. Nærhedsprincippet

Da forslaget baserer sig direkte på EF-traktatens artikel 202, hvormed Rådet kan opstille

visse nærmere vilkår for udøvelsen af Kommissionens beføjelser til at gennemføre de af Rå-

det udfærdigede forskrifter, vurderes forslaget at være i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet.

5. Formål og indhold

Kommissionen har i forbindelse med fremsættelsen af det oprindelige forslag fra 2002 frem-

ført en række begrundelser for forslaget. For det første at der er et påtrængende behov for

en revision af komitologireglerne på de områder, hvor Europa-Parlamentet er medlovgiver i

medfør af artikel 251, idet Europa-Parlamentet for indeværende kun inddrages i proceduren

ved en indsigelsesret vedrørende gennemførelsesretsaktens lovlighed. For det andet er der

ifølge Kommissionen i de nuværende regler ingen klar adskillelse mellem den egentlige gen-

nemførelsesfase og kontrolfasen, hvilket giver anledning til en uklar adskillelse mellem den

udøvende og lovgivende magt. For det tredje medfører de nuværende regler ifølge Kommis-

sionen en risiko for blokering ved vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Det bemærkes, jf. ovenfor, at forhandlingerne har bevæget sig en del i forhold til det oprin-

delige forslag. En nærmere beskrivelse af Kommissionens oprindelige forslag findes i grund-

notat oversendt til FEU den 10. november og gennemgås derfor ikke her i detaljer.

For god ordens skyld præciseres det, at forslaget alene angår en revision af vilkårene for

Kommissionens udøvelse af de gennemførelsesbeføjelser, der angår basisretsakter, der er

vedtaget efter proceduren om fælles beslutningstagen i EF-traktatens art. 251 samt indebærer

en ændring af forskriftsproceduren (artikel 5 i 1999-afgørelsen) samt forslag om en afskaffel-

se af forvaltningsproceduren (artikel 4 i 1999-afgørelsen).

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Da forslaget er fremsat i henhold til EF-traktatens artikel 202 skal Rådet træffe afgørelse ef-

ter udtalelse af Europa-Parlamentet. Kommissionens hørte således den 10. januar 2003 Eu-

ropa-Parlamentet. Den 2. september 2003 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning, hvor-

ved det støttede Kommissionens forslag, dog forudsat at Kommissionen tog hensyn til ni

ændringsforslag. Kommissionen accepterede med fremsættelsen af det reviderede forslag en

betydelig del af Europa-Parlamentets ændringsforslag og Europa-Parlamentet kunne på den

baggrund støtte forslaget. Europa-Parlamentet er imidlertid efterfølgende kommet med en

række yderligere krav, som for indeværende forhandles mellem Rådet og Europa-

Parlamentet.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant

8. Lovgivningsmæssige, samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens forslag vurderes ikke at have nogen umiddelbare lovgivningsmæssige, stats-

finansielle eller samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

9. Høring

Forslaget er ikke sendt i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der føres løbende forhandlinger om sagen mellem medlemsstaterne i Rådet samt mellem

Rådet og Europa-Parlamentet. Rådets beslutning om at igangsætte forhandlinger om en re-

form af 1999-afgørelsen skyldes bl.a., at rammevilkårene havde ændret sig, siden Rådets af-

visning af at indlede realitetsforhandlinger i 2002 og 2004 som følge af konventet og rege-

ringskonferencen. I lyset af den øgede usikkerhed vedrørende ikrafttrædelsen af forfatnings-

traktaten fandt man fra Rådets side, at det var hensigtsmæssigt, at indlede forhandlinger om

en begrænset reform.

Rådets forhandlinger med Europa-Parlamentet

Drøftelserne om en revision af komitologireglerne blev også genåbnet på foranledning af et

pres fra Europa-Parlamentet, der i en række tilfælde i forbindelse med forhandlinger af basis-

retsakter i fælles beslutningstagen stillede som krav, at delegationen af gennemførelsesbefø-

jelserne i basisretsakterne var tidsbegrænset. I en række tilfælde har Europa-Parlamentet til-

kendegivet ikke at ville forlænge delegationsbeføjelserne, hvis ikke Rådet igangsatte en revi-

sion af vilkårene for Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. En tilbagekaldel-

ses af delegationsbeføjelserne vil medføre væsentlige problemer for gennemførelses af EU-

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

lovgivningen. Det finansielle område, som reguleres gennem den såkaldte Lamfalussyproce-

dure, vil i særlig grad blive berørt af et udløb af delegationen af gennemførelsesbeføjelser.

For at øge presset på Rådet besluttede Europa-Parlamentets budgetudvalg på et møde den

22. februar ikke at frigive midler til driften af komitéernes arbejde efter udløbet af finansie-

ringen for første kvartal af 2006. Den manglende frigivelse af midler har betydet, at Kom-

missionen efter 1. marts 2006 ikke har været fuldt ud i stand til at afholde en række planlagte

møder i komitéerne. Europa-Parlamentet vedtog den 23. marts, at frigive yderligere 15% af

midlerne, hvilket ifølge Kommissionen vil gøre det muligt at gennemføre møderne frem til

medio maj.

Der har været afholdt en antal møder mellem de skiftende formandskaber og Europa-

Parlamentet. På møderne har man præsenteret Europa-Parlamentet for hovedelementerne i

forhandlingerne med henblik på at sondere, hvorvidt der ville kunne sikres opbakning fra et

flertal i Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har i disse forhandlinger lagt særlig vægt

på at blive sidestillet med Rådet, for så vidt angår kontrolbeføjelserne med Kommissionen

gennemførelsesbeføjelser, ligesom man har lagt vægt på en bred definition af anvendelses-

området for den nye procedure.

På trods af at Europa-Parlamentet i henhold til artikel 202 i Nice-traktaten formelt kun skal

udtale sig i forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennem-

førelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen, er det en afgørende forudsætning for at opnå

en holdbar horisontal løsning på Europa-Parlamentets inddragelse i kontrollen med Kom-

missionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser, at Europa-Parlamentet kan acceptere det

endelige udkast til afgørelse.

Drøftelser mellem medlemsstater på arbejdsgruppeniveau i Rådet

Efter genåbningen af drøftelserne i Rådet under det britiske formandskab blev der på ar-

bejdsgruppeniveau hurtigt opnået bred enighed om, at det var nødvendigt at finde en hori-

sontal løsning med en hensigtsmæssig inddragelse af Europa-Parlamentet i kontrollen med

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser. Der var dog udbredt modstand mod

Kommissionens oprindelige forslag, som indebar en svækkelse af Rådets kontrolbeføjelser.

Der var også bred enighed om, at omfanget af Kommissionens forslag var for vidtgående,

og der blev på den baggrund opnået enighed blandt et stort flertal af medlemsstaterne om, at

den igangværende revision skulle være så begrænset som muligt, og at der udelukkende skul-

le foretages ændringer i den eksisterende afgørelse, hvor dette var strengt nødvendigt i relati-

on til at tildele Europa-Parlamentet forøgede beføjelser.

Forhandlingerne er på nuværende tidspunkt ikke så fremskredne, at det er muligt præcist at

redegøre for det endelige udkast til ny komitologiafgørelse, som formandskabet vil præsente-

re for Rådet med henblik på vedtagelse. På baggrund af medlemslandenes tilkendegivelser i

de hidtidige møder i arbejdsgruppen og de foreløbige sonderinger i forhold til Europa-

Parlamentet kan konturerne af hovedlinierne i et muligt kompromisforslag dog skitseres.

Formandskabet arbejder i retning af en begrænset revision af komitologireglerne, hvor der

oprettes en ny fjerde procedure, hvor Europa-Parlamentet tildeles forøgede beføjelser, her-

under muligheden for at kunne blokere for Kommissionens forslag til gennemførelsesforan-

staltning.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Den nye procedure er foreløbigt blevet tildelt benævnelsen ”kontrolproceduren”. Med en

eventuel tilføjelse af den nye kontrolprocedure vil de øvrige procedurer i høj grad kunne be-

stå uforandret, idet kun nogle sager vil skulle flyttes fra den eksisterende forskriftsprocedure

til kontrolproceduren.

Den præcise udformning af kriterierne for hvilke sager, der skal behandles ved den nye kon-

trolprocedure, er endnu ikke fastlagt. Der er bred enighed om, at hensigten med den nye

procedure er, at Europa-Parlamentet skal have forøgede beføjelser ved behandling af den

type forslag, der kunne have været behandlet ved fælles beslutningstagen (gennem mere de-

taljeret lovgivning), men hvor lovgiver ikke vurderede dette som hensigtsmæssigt og derfor i

stedet foretrak gennem en basisretsakt at delegere beføjelserne til behandling ved komitépro-

cedure. Der er også på arbejdsgruppeniveau bred enighed om eksplicit at fastslå, at forslag af

væsentlig karakter kun kan behandles i lovgivningsproceduren, og dermed hverken kan be-

handles i den nye procedure eller de tre eksisterende. Nice-traktaten indeholder ikke hjem-

mel til at tildele Europa-Parlamentet udøvende beføjelser, hvorfor sager, der har karakter af

ren gennemførelse eller individuelle afgørelser, ikke vil kunne behandles i den nye procedure.

I den nye procedure vil alle forslag til gennemførelsesforanstaltning skulle sendes til kontrol

til både til Europa-Parlamentet og til Rådet, uanset om komitéen måtte have udtalt sig posi-

tivt eller negativt om forslaget. I de nuværende komitologiregler sendes kun de forslag til

Rådet, for så vidt angår forskriftsproceduren, hvorom komitéerne ikke har været i stand til at

fremkomme med en udtalelses eller er fremkommet med en negativ udtalelse, og for så vidt

angår forvaltningsproceduren kun de forslag, hvorom komitéerne er fremkommet med en

negativ udtalelse.

Det største udestående i drøftelserne vedrører karakteren af de forøgede kontrolbeføjelser,

som Europa-Parlamentet skal tildeles. En gruppe af medlemslande finder det juridisk betæn-

keligt at tildele Europa-Parlamentet vidtrækkende beføjelser i komitologi. Disse medlems-

lande finder derfor, at Europa-Parlamentets kontrolfunktion bør bestå i, at Europa-

Parlamentet kan gøre indsigelse på baggrund af et forslags overensstemmelse med basisrets-

akten. Andre medlemsstater har givet udtryk for, at Europa-Parlamentets indsigelsesret bør

ligestilles med Rådets eventuelle ønsker om at blokere forslag ikke skal begrundes.

Europa-Parlamentet forudses under alle omstændigheder - både i tilfælde af en positiv, nega-

tiv eller manglende udtalelse i komitéfasen - at ville kunne blokere for vedtagelsen af forslag

til gennemførelsesforanstaltninger i sin egenskab af medlovgiver, såfremt det finder at et for-

slag er i overensstemmelse med basisretsakten. Rådet forudses i tilfælde af en positiv udtalel-

se ligeledes, at skulle udøve sin kontrol i sin egenskab af medlovgiver og vil ligeledes kunne

blokere for vedtage af forslag til gennemførelsesforanstaltninger. Dermed ligestilles Rådet og

Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser således fuldt ud i tilfælde af en positiv udtalelse i

komitefasen.

I tilfælde af en negativ eller manglende udtalelse fra komitéerne vil både Rådet og Europa-

Parlamentet ligeledes kunne blokere for vedtagelse af de foreslåede gennemførelsesforan-

staltninger, men der vil kunne være tale om en principiel, kvalitativ forskel i karakteren af de

to institutioners respektive kontrolbeføjelser som følge af de juridiske begrænsninger, der er

indeholdt i artikel 202. Denne potentielle forskel udspringer af det forhold, at Rådet i tilfælde

af manglende eller negativ udtalelse fra komitéerne rent juridisk kan siges at agere i sin udø-

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

vende kapacitet, mens Europa-Parlamentet også her kan agerer i sin egenskab af medlovgi-

ver. Dermed vil Rådet principielt have en mere ubegrænset indsigelsesret end Europa-

Parlamentet i tilfælde en negativ eller manglende udtalelse fra komitéerne.

Da forhandlingerne, som tidligere beskrevet, på nuværende tidspunkt ikke er inde i den en-

delige fase, er det ikke muligt at beskrive den nærmere konstruktion af en eventuel ny fjerde

procedure, herunder de præcise omstændigheder for forelæggelsen af sager for Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet.

11. Regeringens foreløbige generelle holdninger

Fra dansk side finder man det generelt nødvendigt, at den demokratiske legitimitet forbundet

med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser forbedres. Fra dansk side er det

af stor betydning, at der ikke samlet set sker en svækkelse af medlemslandenes og Rådets

politiske kontrol med Kommissionen, og at Kommissionen ikke som i det foreliggende

Kommissionsforslag fra 2004 skal kunne vedtage forslag til gennemførelsesforanstaltninger

på trods af indsigelse fra Rådet. I Kommissionens forslag fra 2004 kan man fra dansk side

heller ikke støtte forslaget om afskaffelse af forvaltningsproceduren, og at sager, der ifølge

den gældende komitologiafgørelse behandles i forvaltningsproceduren, dermed skulle over-

føres til rådgivningsproceduren. Fra dansk side kan man derfor støtte, at Kommissionens

vidtgående forslag til reform af komitologiprocedurerne ikke udgør grundlaget for forhand-

lingerne.

Fra dansk side finder man, at det vil udgøre en betydelig forbedring af komitologireglerne,

hvis lovgivers kontrol med Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser styrkes,

hvilket vurderes at være tilfældet med oprettelsen af en ny kontrolprocedure.

Fra dansk side finder man, at Europa-Parlamentets og Rådets kontrolbeføjelser bør styrkes

ved behandling af forslag til gennemførelsesforanstaltning, der i princippet kunne have været

vedtaget i fælles beslutningstagen, men som lovgiver har delegeret til behandling ved komi-

téprocedure, og som er fremsat i medfør af en basisretsakt, der er vedtaget i fælles beslut-

ningstagen. Fra dansk side vil man arbejde for, at Europa-Parlamentet og Rådet både vil

kunne udtale sig om forslag, der modificerer basisretsakten og forslag, der udfylder basisrets-

akten, hvor lovgiver gennem basisretsakten udtrykkeligt har delegeret disse beføjelser til be-

handling i komitéprocedure. Fra dansk side kan man støtte, at det udtrykkeligt fremhæves, at

væsentlige elementer ikke kan gennemføres ved komitéprocedure, men kun kan vedtages i

lovgivningsprocedure.

Fra dansk side finder man, at det vil udgøre en principiel væsentlig forbedring af komitologi-

reglerne, hvis alle forslag til gennemførelsesforanstaltning, fremsat i medfør af en basisrets-

akt vedtaget i fælles beslutningstagen, og som har en retlig karakter, der bevirker, at forslaget

kunne have været vedtaget i den fælles beslutningsprocedure, sendes til begge medlovgivere

– Europa-Parlamentet og Rådet – uanset hvilken udtalelse komitéen måtte være fremkom-

met med. Dermed vil forslag til gennemførelsesforanstaltning, som Rådet og Europa-

Parlamentet i fælles beslutningstagen i en basisretsakt har besluttet kan have karakter af lov-

givning, ikke længere kunne vedtages af Kommissionen alene på baggrund af forelæggelse

for komitéerne, men vil altid skulle sendes videre til lovgiverne med henblik på kontroludø-

velse.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

Fra dansk side støtter man, at Europa-Parlamentet ligestilles mest muligt med Rådet i det

omfang, dette ikke er i strid med det traktatmæssige grundlag. Fra dansk side finder man der-

for grundlæggende, at Europa-Parlamentets bør have samme indsigelsesret som Rådet.

På trods af den store enighed blandt medlemslandene på arbejdsgruppeniveau om kun at

revidere de elementer i komitologiprocedurerne, der er strengt nødvendige for at tildele Eu-

ropa-Parlamentet forøgede beføjelser, finder man fra dansk side, at Kommissionen i føl-

somme sager herunder især sager, der berører beskyttelsesniveauet for menneskers, dyrs eller

planters sundhed eller sikkerhed, ikke skal kunne vedtage forslag, når et simpelt flertal i Rå-

det har udtalt sig imod.

Endelig vil man fra dansk side søge at fremme større åbenhed omkring komitéernes virke,

herunder på de områder, hvor Kommissionens komitologiregister kan forbedres.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

22. Fremtidig finansiering af EU’s fredsfacilitet for Afrika

KOM-dokument foreligger ikke

Nyt notat.

1. Resumé

Rådet vil vedtage retningslinier for den fortsatte finansiering af EU’s fredsfacilitet for Afrika.

Faciliteten vil i perioden 2008-2010 blive finansieret med Euro 300 mio. fra den 10. Europæ-

iske Udviklingsfond (EUF). For perioden frem til udgangen af 2007 vil finansiering komme

fra omallokeringer af ubrugte midler fra den 9. EUF.

2. Baggrund

EU besluttede i 2003 at etablere en fredsfacilitet til støtte for de afrikanske landes egne ind-

satser inden for konfliktløsning og konflikthåndtering, herunder kapacitetsopbygning. Facili-

teten androg i første omgang Euro 250 mio., som blev tilvejebragt fra den 9. Europæiske

Udviklingsfond. Det fremgik af modaliteterne for faciliteten, at denne ikke kunne anvendes

til at dække direkte militære udgifter. Fredsfaciliteten har hidtil primært været anvendt til fi-

nansiering af AU’s observatørmission (AMIS – African Mission in Sudan) i Darfur. Konklu-

sionen på en uafhængig evaluering af fredsfaciliteten gennemført i 2005/2006 har været, at

faciliteten fungerer godt. Der er imidlertid enighed om, at større fokus skal rettes mod afri-

kansk kapacitetsopbyggelse på området. Midler hertil er allerede allokeret og en handlings-

plan for fremtidige indsatser under dette område vil blive udarbejdet i samarbejde med Den

Afrikanske Union (AU).

Fredsfaciliteten løber i 2006, efter overførsel af et planlagt beløb på Euro 50 mio. til AMIS i

marts 2006, tør for midler.

3. Hjemmelsgrundlag

Overvejelser om hjemmelsgrundlag er ikke relevant.

4. Nærhedsprincippet

Overvejelser om nærhedsprincippet er ikke relevant.

5. Formål og indhold

Rådet vil godkende et forslag om den fremtidige finansiering af Fredsfaciliteten, som inde-

brer, at faciliteten i perioden 2008-2010 vil blive genopfyldt med Euro 300 mio. fra den 10.

Europæiske Udviklingsfond. Herefter vil finansieringskilden på ny skulle overvejes. For pe-

rioden frem til udgangen af 2007 vil finansiering komme fra omallokeringer af ubrugte mid-

ler fra den 9. EUF.

6. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

7. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

UPN, Alm.del - 2005-06 - Bilag 80:

8. Forslagets konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet eller

beskyttelsesniveauet

Udgifterne til den fremtidige finansiering af fredsfaciliteten for Afrika vil blive afholdt under

den 9. og den 10. Europæiske Udviklingsfond (EUF). Det danske bidrag hertil forudses, som

i forbindelse med tidligere europæiske udviklingsfonde, afholdt inden for rammerne af den

samlede danske bevilling til udviklingslandene.

9. Høring

Sagen ventes ikke sendt i høring.

10. Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen vil støtte forslaget om fremtidig finansiering af fredsfaciliteten for Afrika. Facili-

teten har fungeret godt og har haft en vigtig funktion i understøttelsen af Afrikas egne be-

stræbelser på at tage ansvar for og engagere sig i freds- og konfliktløsning på det afrikanske

kontinent. Samtidig sætte faciliteten fokus på den vigtige sammenhæng mellem freds- og

konfliktløsning og mulighederne for at fremme en bæredygtig udvikling.

11. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er enighed om finansieringsforslaget.

12. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.