Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere
Bilag	Journalnummer	Kontor
1	400.C.2-0	EUK	10. november 2005

 

 

 

 

 

 

 

 

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Videnskabsministeriets besvarelse af spørgsmål 4 (EUU – alm. del) af 18. oktober 2005.

 

 

 

 

 

 

 

 

Spørgsmål nr. 4 stillet af Europaudvalget den 18. oktober 2005 til videnskabsministeren (EUU alm. del )

 

 

Spørgsmål 4

 

Vil ministeren redegøre for den aktuelle status i forhandlingerne om internationalisering af forvaltningen af Internettet?

 

Svar:

 

Forhandlingerne om forvaltningen af internettet hører ikke fuldt ud ind under Fællesskabets kompetence. Men medlemsstaterne er – i lighed med situationen i forhold til møder i internationale organisationer og andre internationale konferencer – forpligtet til at samordne deres optræden i forhandlingerne, jf. artikel 19 i traktaten om Den Europæiske Union.

 

Den sidste forberedelseskonference inden anden del af Verdenstopmødet om Informationssamfundet (World Summit on the Information Society – WSIS) i Tunis (16.-18. november 2005) skulle efter planen slutte den 30. september 2005 i Geneve. Men det lykkedes ikke at blive færdige med forhandlingerne om de dokumenter, som forventes vedtaget på topmødet.

 

Både vedrørende spørgsmålet om den internationale forvaltning af internettet (Internet Governance) og vedrørende andre emner er der uafklarede spørgsmål. Det blev derfor besluttet, at forberedelseskonferencen genoptages i Tunis umiddelbart før topmødet. Inden da holdes der forhandlinger i Geneve for at søge at få afklaret  alle de spørgsmål, som ikke vedrører Internet Governance.

 

I forhold til Internet Governance kom det til åben konflikt mellem USA og de fleste af Verdens øvrige lande, herunder ikke mindst EU-landene. Fra amerikansk side tog man det særligt ilde op, at EU – i fuld overensstemmelse med Rådets konklusioner fra it- og teleministrenes rådsmøde den 27. juni 2005 – fremsatte et forslag om, at de særlige kontrolfunktioner vedrørende internettets basale infrastruktur, som i dag udøves unilateralt af de amerikanske myndigheder, skal overgå til et internationalt sammensat organ med afsæt i en mellemstatslig aftale.

 

EU’s forslag går for det første ud på at oprette et lille mellemstatsligt organ, som primært og på et overordnet tilsynsplan skal overtage en del af de kontrolfunktioner, som i dag varetages af USA samt formulere overordnede principper for den fremtidige administration på det nævnte område. Dette organ skal ifølge EU’s forslag ikke have opgaver forbundet med dag-til-dag administrationen af internettet, idet de hermed forbundne opgaver – som hidtil – skal ske i regi af den private non-profit organisation ICANN (Internet Corporation for Assigned Names and Numbers).

 

Denne del af forslaget drejer sig blandt andet om principperne for den overordnede fordeling af IP-adresser, så der sikres en fair og effektiv fordeling af denne ressource, og om procedurerne for ændringer i den såkaldte ”root zone file” (den overordnede ”telefonbog”med basisoplysninger om identiteten på administratorer af topdomænenavne, der er afgørende for, at internettrafikken fungerer korrekt, og at man ved søgning på internettet finder den rigtige hjemmeside). Dette vil også indebære principper for godkendelse af nye generiske topdomænenavne (som f.eks. ”.com” og ”.net”) samt af ændringer vedrørende administrationen af landetopdomænenavne (f.eks. ”.dk” og ”.de”).

 

Herudover drejer det sig om ansvaret for det nødvendige beredskab, som skal sikre domænenavnssystemets centrale funktioner, om at få indført et internationalt voldgiftssystem til at løse konflikter samt om at fastsætte overordnede principper for administrationen af de ”root servers”, som sikrer den nødvendige identifikation i forbindelse med trafik på internettet

 

For det andet går EU’s forslag ud på at få nedsat et forum for politiske drøftelser vedrørende internet-relaterede spørgsmål med deltagelse af alle relevante interessenter. Dette betyder, at forummet skal være åbent for såvel erhvervslivet og civilsamfundet som for regeringerne og de relevante mellemstatslige organisationer.

 

Fra EU’s side er det afgørende, at kontrolfunktionerne ikke bliver blandet sammen med de politiske drøftelser – både for at sikre en hurtig og effektiv udøvelse af kontrolopgaverne og for at undgå politiserede afgørelser i de konkrete sager. I EU’s forslag gøres det derfor klart, at dette forum ikke skal drøfte emner, som naturligt hører hjemme i andre fora, og at det ikke skal beskæftige sig med de kontrolfunktioner i forhold til domænenavnssystemet, som man ønsker overført fra den amerikanske regering til et internationalt sammensat kontrolorgan.

 

Der er både principielle og praktiske problemer forbundet med USA’s unilaterale kontrol med internettets kritiske infrastruktur. Det gælder blandt andet det forhold, at de amerikanske myndigheder ensidigt har hjemmel til at udelukke et land fra ”the root zone file”, hvis man skulle ønske det.

 

Endvidere skal det amerikanske handelsministerium godkende den organisation eller virksomhed, som skal stå for administrationen af et hvilket som helst af Verdens landetopdomænenavne (f.eks. ”.dk” for Danmark, ”.fo” for Færøerne og ”.gl” for Grønland). I forhold til de såkaldte generiske topdomænenavne (f.eks. ”.com” og ”.org”), godkender de amerikanske myndigheder såvel selve topdomænenavnet som den organisation eller virksomhed, der skal stå for administrationen.

 

Flere af de store fremadstormende udviklingslande har under forhandlingerne tilkendegivet, at de ikke vil finde sig i den unilaterale kontrol, og at de, såfremt der ikke findes en løsning, vil oprette deres egne systemer, der kan anvendes til at dirigere internettrafikken. En sådan fragmentering af internettets identifikationssystem kan vise sig at være til stor skade for erhvervslivet – både i Europa, USA og resten af Verden.

 

Henset til, at der i fremtiden vil komme nye identifikationssystemer, som ikke kan kontrolleres af de amerikanske myndigheder, vil det derfor også være i Verdens, herunder USA’s, interesse at etablere en mellemstatslig ordning på dette område, som sikrer at internettet administreres efter grundlæggende principper, der er bindende for alle lande.

 

Hvis der ikke kommer en løsning på spørgsmålet i forbindelse med topmødet i Tunis, har det sandsynligheden for sig, at forvaltningen af internettet vil blive sat på dagsordenen for den næste Plenipotentiærkonference i FN’s særorganisation for telekommunikation, Den Internationale Telekommunikations Union (ITU). Plenipotentiærkonferencen, som er ITU’s øverste beslutningsorgan, mødes normalt hver fjerde år – næste gang i november 2006 i Tyrkiet.