ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN             15. maj 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.           33 92 33 50 Fax          33 12 37 78 CVR-nr.   10 09 24 85 [email protected] www.oem.dk

Folketingets Retsudvalg

 

 

Vedlagt fremsender jeg i 5 eksemplarer min endelige besvarelse af det den 6. marts 2006 i udvalget stillede spørgsmål 280 (alm. del).

 

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Bendt Bendtsen

 

 

 

 

 

 

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN       15. maj 2006

ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTERIET Slotsholmsgade 10-12 1216 København K   Tlf.  33 92 33 50 Fax 33 12 37 78 [email protected] www.oem.dk

 

Endelig besvarelse af spørgsmål 280 (alm. del) stillet af Retsudvalget den 6. marts 2006

 

 

Spørgsmål 280:

”Med vedtagelsen af L 163, 2003-04 blev pr. 1/7-04 indført en autorisationsordning for dørmænd, således at der kan stilles krav om, at de har den fornødne uddannelse og dermed de nødvendige kvalifikationer.

 

Økonomi- og erhvervsministeren oplyst i Erhvervsudvalget betænkning over lovforslaget bl.a., at »Min forventning er, at den obligatoriske dørmandsuddannelse vil bidrage til at gøre det mere sikkert at færdes i nattelivet. Gennem uddannelse vil de personer, der fungerer som dørmænd, få en viden, der sætter dem i stand til på forsvarlig vis at håndtere de situationer, der naturligt kan opstå i deres virke. Denne forventning baserer jeg på den tætte inddragelse af branchens parter og politiet, der har været under udarbejdelsen af lovforslaget. Uddannelsens målformulering afspejler således de ønsker, som både restaurationsbranchens parter og politiet har til en forsvarlig dørmandsuddannelse."

 

Ministeren bedes bl.a. på baggrund af indhentede udtalelser fra restaurationsbranchen og politiet redegøre for erfaringerne med autorisationsordningen.”

 

Svar:

1. Regler

Restaurationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 786 af 9. august 2005, indeholder en autorisationsordning for dørmænd. I henhold til lovens § 15 a skal dørmænd i virksomheder med alkoholbevilling være autoriserede.

 

For at blive autoriseret som dørmand kræves en dørmandsuddannelse. Kravet om uddannelse er opfyldt, hvis ansøgeren har fremlagt bevis for gennemførelse af arbejdsmarkedsuddannelsen som dørmand efter de af Undervisningsministeriet fastsatte regler herom.

 

Det er Efteruddannelsesudvalget for Køkken-, hotel-, restaurations-, bager-, konditor- og kødbranchen (KHRU), som har det uddannelsesmæssige ansvar. Branchens parter er medlemmer af udvalget.

 

2. Høring

På baggrund af Retsudvalgets spørgsmål har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmodet Dansk Handel & Service, DRC, HORESTA (Horesta - Brancheforening og Horesta - Arbejdsgiverforening), Justitsministeriet, RBF, SikkerhedsBranchen, Vagt- og Alarmbranchens Arbejdsgiverforening og Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning om udtalelser vedrørende erfaringerne med autorisationsordningen for dørmænd. Kopier af svarene er vedlagt.

 

3. Udtalelser

3.1 Dansk Handel & Service

Dansk Handel & Service har umiddelbart ingen kommentarer.

 

3.2 Danmark Restauranter og Cafeer

Danmarks Restauranter og Cafeer (DRC) har anført, at tidspunktet for at indhente erfaringer fra uddannelsen som dørmand muligvis er uheldigt valgt i lyset af den tilsyneladende tiltagende vold i nattelivet generelt. Ifølge DRC er det på denne baggrund svært at hævde, at uddannelsen og autorisationsordningen har været til større nytte, men den tiltagende vold har ifølge foreningen givetvis sit udspring hos gæsterne, vel især blandt de yngre diskoteksgæster.

 

Generelt er det dog opfattelsen, at dørmandsuddannelsen savner tilstrækkelig relevans i forhold til dørmændenes dagligdag i virksomhederne. Underviserne opleves i flere tilfælde som mindre erfarne end de dørmænd, der nødsages til at gennemgå kurset til trods for, at de måske har mange års erfaring i denne funktion. Kun førstehjælpskurset kan roses.

 

DRC savner en dispensationsordning, således at dørmænd, der har et vist antal års erfaring, fritages for at gennemgå et kursus, de alligevel ikke får et relevant udbytte af. I denne forbindelse ønskes også en bedre forberedelse af uddannelsen, hvor branchefolk med kendskab til nattelivet inddrages i tilrettelæggelsen af det faglige indhold.

 

Det anses for urimeligt, at restauratøren - der jo efter loven har det samlede ansvar for virksomheden - ikke uden at have gennemgået kurset kan varetage dørmandsfunktionen i sin egen virksomhed enten alene eller eventuelt sammen med en autoriseret dørmand. Også her kunne man muligvis skelne mellem restauratører med og uden erfaring.

 

DRC finder, at der er stor uklarhed med hensyn til dørmændenes adgang til at visitere gæsterne, hvilket netop i lyset af den tiltagende vold forekommer centralt i et sådant uddannelsesforløb.

 

Siden uddannelsen blev indført er det blevet mærkbart sværere at rekruttere dørmænd. Mange velkvalificerede folk har søgt andre arbejdsopgaver for at undgå et kursusforløb, der opfattes som utilstrækkeligt og unødvendigt. Det er imidlertid netop disse medarbejdere, man kunne have holdt på, hvis der var en dispensationsadgang.

 

DRC må konstatere, at uddannelsen i det nuværende regi ikke har bibragt dørmænd den nødvendige kompetence. Skal ordningen opretholdes, må der kræves en betydelig grad af fagligt input fra branchefolk med indsigt i vilkårene for de restaurationer, som har åbent om natten. DRC har mange medlemmer i denne sektor og kan foreslå, at man inddrager foreningen i gennemførelsen af et uddannelsesindhold, der opfylder behovet for såvel fysisk som psykisk beredskab, og som opfattes som relevant for målgruppen.

 

3.3 HORESTA

Horesta- Brancheforening har sammen med Horesta- Arbejdsgiverforening afgivet en udtalelse.

 

HORESTA har anført, at da der er tale om en meget ny uddannelse, er det relevant at gøre status, når der til stadighed opstår problemer i relation til udførelsen af hvervet.

 

Det afgørende spørgsmål er, hvad der skal til for at mindske disse problemer.

 

Efteruddannelsesudvalget har planlagt en egentlig evaluering i 2007 for at få samlet et ordentligt erfaringsgrundlag.

 

HORESTA oplyser, at der løbende er blevet evalueret med forskellige interessenter, som politi og stofrådgivning, for at nå frem til et brugbart undervisningsmateriale, der nu foreligger: ’Dørmænd’ fra KHRU og Erhvervsskolernes Forlag 2005, 85 s. Ved evalueringen i 2007 er det hensigten at revidere undervisningsmaterialet i overensstemmelse med de indhøstede erfaringer.

 

Det har taget tid at få uddannelsen til at foregå over hele landet, og flere steder er der fortsat fungerende dørmænd, der er på venteliste til uddannelsen.

 

Der har været afholdt en konference i december 2005 for undervisere på dørmandsuddannelsen, hvor stort set alle skoler inden for branchen var repræsenteret. Her var formålet at få kvalificeret underviserne på uddannelsen og få drøftet problemer i den forbindelse.

 

HORESTA konkluderer, at det vil være relevant at få evalueret uddannelsen, inden der ændres drastisk med hensyn til indhold. Der er sandsynligvis behov for ændringer, fx på rusmiddelområdet. Men den egentlige virkning af, at der er indført en certifikatuddannelse, kan først konstateres, når alle har haft mulighed for at komme igennem. I forbindelse med evalueringen må der indhentes erfaringer fra branchen for at få uddannelsen så relevant som mulig.

 

HORESTA peger også på, at den kommende strukturreform kan medføre en mere homogen praksis i forbindelse med autorisationsordningen.

 

HORESTA gør opmærksom på, at det ikke er organisationernes opfattelse, at de konstaterede problemer i nattelivet har nogen relation til uddannelsens indhold eller omfang. Det præciseres, at organisationerne ikke mener, at en forlængelse af uddannelsen vil medføre, at det hermed sikres, at dørmænd vil kunne håndtere de konflikter, der opstår i nattelivet, mere kompetent. Uddannelsens længde blev i forbindelse med etableringen af uddannelsen nøje overvejet i relation til, at dørmandshvervet oftest er et fritidsjob. 

 

3.4 Justitsministeriet

Justitsministeriets bidrag til besvarelse af spørgsmålet indeholder udtalelser fra Rigspolitichefen, Foreningen af Politimestre i Danmark og Politidirektøren i København.

 

a. Rigspolitichefen

Rigspolitichefen har oplyst, at autorisation som dørmand meddeles af politimesteren (politidirektøren) i den politikreds, hvor ansøgeren bor. Afgørelse om tilbagekaldelse af autorisation træffes ligeledes af det lokale politi. Rigspolitichefen forestår alene udstedelse af personlegitimationskort, når autorisation er meddelt.

 

b. Foreningen af Politimestre i Danmark

Det er Politimesterforeningens opfattelse, at der er almindelig tilfredshed med autorisationsordningen, som skønnes at have medvirket til at hæve dørmændenes faglige kompetencer og til at forbedre samarbejdet mellem dørmænd og politiet. Uddannelsen er tilstrækkelig, men undervisningsmaterialet er mindre anvendeligt.

 

Politikredsene har over for Politimesterforeningen givet udtryk for, at man ikke har dårlige erfaringer med, at en meddelt autorisation er gældende i hele landet, men der bør etableres et register over de meddelte autorisationer med forespørgselsadgang døgnet rundt.

 

Det anføres, at der er så stor forskel på kravene til almindelig vagtvirksomhed og stillingen som dørmand, at bestemmelsen i restaurationslovens § 15 a, stk. 3, bør ophæves. Denne bestemmelse tillader, at vagtfunktionærer kan varetage hvervet som dørmænd.

 

Der er endvidere peget på, at der er tvivl om rækkevidden af restaurationslovens § 15 a, idet der tilsyneladende ikke er hjemmel til at kræve autorisation af ”receptionister” i kasinoer, selv om disse udfører en virksomhed, der svarer til dørmænd, ligesom det er tvivlsomt, hvorvidt der kan stilles krav om, at kontrollører på fodbold- og isstadioner skal autoriseres, selv om der serveres alkohol under fodbold- og ishockeykampe.

 

Endelig gør Politimesterforeningen opmærksom på, at ordningen med en foreløbig autorisation bør betragtes som en midlertidig foranstaltning og derfor nu må ophøre, idet den dels påfører politiet en ekstra arbejdsbyrde og dels medfører, at dørmanden kan virke uden at have de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer.

 

c. Politidirektøren i København

Københavns Politi har anført, at uddannelsen af dørmænd i København forestås af Hotel- og Restaurationsskolen og Københavns Tekniske Skole, hvor der i uddannelsesforløbet er afsat timer til et møde med politiet. Samarbejdet med Hotel- og Restaurationsskolen varetages af personale fra den afdeling fra Københavns Politi, der varetager det daglige arbejde med autorisationer og tilsyn med dørmandsvirksomhed. På møderne redegøres for Københavns Politis ønsker og forventninger til dørmændene, ligesom der redegøres for, hvorledes politiet finder, at dørmændene skal optræde i forhold til restaurationernes gæster, herunder ved voldelig optræden og forskelsbehandling. Eleverne stiller erfaringsmæssigt en lang række spørgsmål til politifolkene.

 

Det er Københavns Politis opfattelse, at uddannelsen, underviserne og det undervisningsmateriel, der anvendes i forbindelse med undervisningen, er af udmærket kvalitet og er egnet til at bibringe de kommende dørmænd viden om, hvorledes man kan og skal optræde som dørmænd.

 

Københavns Politis giver udtryk for, at det med fordel kan fastsættes som en obligatorisk del af undervisningsplanen for dørmænd, at 1-2 timer af undervisningen afsættes til et møde med det lokale politi, hvor erfaringer og holdninger kan videregives og drøftes.

 

Endelig bemærker Københavns Politi, at der ikke ses at være væsentlige ulemper forbundet med den nuværende fremgangsmåde for autorisation af dørmænd. Der er dog set eksempler på, at dørmænd er fraflyttet en mere restriktiv politikreds for at bosætte sig i en anden og mindre restriktiv politikreds for på den måde at opnå autorisation som dørmænd. Disse tiltag vil eventuelt kunne undgås ved en mere centralt placeret autorisation af dørmænd.

 

Justitsministeriets departement

Det er Justitsministeriets overordnede opfattelse, at den eksisterende autorisationsordning i restaurationsloven for dørmænd fungerer på tilfredsstillende vis.

 

For så vidt angår ønsket om en mere centraliseret behandling af sager vedrørende autorisation af dørmænd henleder Justitsministeriet opmærksomheden på, at regeringen med fremsættelsen af lovforslag nr. L 168 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreform) har lagt op til en omfattende og gennemgribende reform af dansk politi. Et centralt mål med reformen, der indebærer en sammenlægning af de nuværende 54 politikredse til 12 politikredse, bliver at sikre en mere ensartet og effektiv politibetjening overalt i landet. Med reformen foreslås det også, at politiets afgørelser om nægtelse af autorisation efter restaurationslovens § 15 a fremover skal kunne påklages til Rigspolitichefen, som dermed får en central og koordinerende rolle på området.

 

Med hensyn til spørgsmålet om central registrering har Rigspolitichefen over for Justitsministeriet telefonisk oplyst, at alle autorisationer som dørmænd registreres i Det Centrale Rettighedsregister, som indeholder oplysninger om personer, for hvem der gælder særlige vandelskrav. Registreringen skal bl.a. sikre, at politikredsen underrettes, hvis dørmanden sigtes eller dømmes for kriminelle forhold uden for politikredsen.

 

Herudover fører Rigspolitichefen et register over udstedte personlegitimationskort til dørmænd.

 

Rigspolitichefen har endvidere oplyst, at man i øjeblikket undersøger mulighederne for at tilvejebringe elektronisk adgang for politikredsene til oplysninger vedrørende autoriserede dørmænd.

 

3.5 RestaurationsBranchens Forbund

RestaurationsBranchens Forbund (RBF) gør opmærksom på, at der endnu ikke er foretaget en systematisk evaluering af dørmandsuddannelsen og den dertil knyttede autorisationsordning.

 

En evaluering af uddannelsens indhold i forhold til virkelighedens krav vil blive gennemført i 2007, når erfaringsgrundlaget er tilstrækkeligt omfattende.

 

Godt 1000 har indtil nu gennemført uddannelsen og fået kursusbevis. I forhold til at mellem 5.000 og 10.000 dørmænd er beskæftiget i branchen, må der forventes en fortsat efterspørgsel.          

 

RBF nævner, at politikredses praksis m.h.t. autorisation af dørmænd er meget forskellig.

 

Et meget vigtigt led i dørmandsuddannelsen er konflikthåndtering/konfliktafværgelse, der er en disciplin, som den generelle vagtuddannelse ikke rummer, men som alle med dørmandsautorisation bør have gennemgået.

 

3.6 SikkerhedsBranchen

SikkerhedsBranchen nævner, at der er taget det rigtige udgangspunkt ved at kræve uddannelse og autorisation af dørmænd. Det har medvirket til, at nogle af de personer, der ikke er egnede til at være dørmænd, er blevet udelukket fra hvervet.

 

Det er dog en afgørende forudsætning, at politiet tager sin kontrolforpligtelse alvorligt. Autorisationsordningen er endnu så ny, at det er svært at sige noget afgørende om politiets indsats.

 

Efter SikkerhedsBranchen opfattelse er uddannelsen ikke god nok. De foreløbige erfaringer viser også dette. Overskifterne i kursusplanen er gode nok, men uddannelsen er så kort, at dørmændene ikke er godt nok uddannede. Det efterlader arbejdsgiveren med et ansvar, som ikke alle kan leve op til.

 

Løsningen er mere uddannelse og kan være mere kontrol fra politiets side. Rigtig effektivt vil det være med en kombination af bedre uddannelse og et krav om certificering af det firma, der leverer dørmandsydelsen eller af restauratøren.

 

SikkerhedsBranchen har sammen med Dansk Standard (DS) lavet en ISO 9001- certificering, som et stort antal vagtfirmaer er i gang med at blive certificeret efter. En ISO 9001-certificering kan laves for dørmandsfirmaer og restaurationer. I en certificeringsordning kan der stilles krav til bemanding, sikkerhedsprocedurer, beskrivelse af opgaven og regler for dokumentation af hvert enkelt arrangement osv. Der vil endvidere være procedurer for kontrol.

 

Det er helt afgørende at få højnet uddannelsesniveauet hos dørmændene, men vil man virkelig forbedre sikkerheden for gæsterne, skal man stille krav til virksomheden.

 

3.7 Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning

Vagt- og Sikkerhedsfunktionærernes Landssammenslutning kan tilslutte sig, at dørmandsuddannelsen er obligatorisk for dørmand.

 

Landssammenslutning henviser i den anledning til de meget positive erfaringer i den private vagtbranche, efter det blev indført, at grunduddannelsen for vagtfunktionærer skal være gennemført og bestået, inden påbegyndelse af arbejdet som vagtfunktionær.

 

4. Økonomi- og erhvervsministerens vurdering

Det er min opfattelse, at udtalelserne fra restaurationsbranchens parter og politiet viser, at autorisationsordningen for dørmænd overordnet set fungerer på tilfredsstillende vis. Høringssvarene peger dog også på enkelte områder, hvor ordningen kan forbedres.

 

Jeg er glad for, at Efteruddannelsesudvalget for Køkken-, hotel-, restaurations-, bager-, konditor- og kødbranchen (KHRU), som har det uddannelsesmæssige ansvar, har oplyst, at de har planlagt en evaluering af uddannelsen i 2007, når ordningen har fungeret i 3 år, og erfaringsgrundlaget er tilstrækkeligt omfattende. Ved den evaluering forventer jeg, at det på et tilstrækkeligt sagligt grundlag kan vurderes, hvilke justeringer i uddannelsen de hidtidige erfaringer bør give anledning til.