Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg

1240  København K

Dato             7. april 2006

J nr.             700-12

Energipolitiske Udvalg har i brev af 10. marts 2006 stillet mig følgende spørgsmål 7 til beslutningsforslag B 20, som jeg hermed skal besvare.

 

 

./.     Svaret vedlægges i 5 eksemplarer.

 

Spørgsmål 7 :

 

" Hvad har størsteprisen og mindsteprisen været for en tankfuld benzin til en gennemsnitlig personbil de seneste 5 år, og har ministeren formodninger om, at prisen vil bevæge sig uden for disse udsving de kommende 5 år?"

Svar:

 

Ifølge oplysningerne på Oliebranchens Fællesrepræsentations hjemmeside er den lavest registrerede forbrugerpris inklusive afgifter og moms for 95 oktan blyfri benzin i de seneste 5 år 7,48 kr. per liter den 14. december 2001. Den højest registrerede forbrugerpris var 11,26 kr. per liter den 5. september 2005.

 

For en personbil, der tanker 50 liter, var udgiften således 374 kr., hvis den blev optanket til den angivne pris den 14. december 2001. Udgiften var 563 kr., hvis den blev optanket til den angivne pris den 5. september 2005.

 

Disse oplysninger tager ikke højde for variationer mellem selskaber og lokalområder.

 

Erfaringsmæssigt udviser energipriserne betragtelige udsving på kortere sigt omkring de mere langsigtede udviklingstendenser. Uden at give mig af med egentlige prognoser for sådanne kortsigtede prisudsving kan jeg således godt forestille mig, at prisen lejlighedsvist kan bevæge sig uden for de angivne historiske ydergrænser i de kommende 5 år.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

Flemming Hansen