Europaudvalget 2005-06
B 25
Offentligt
254891_0001.png
Folketingets Europaudvalg
Den
J.nr.: 40
FVM 342
Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 7. februar 2006 udbedt sig besvarelsen af følgende
spørgsmål (B 25 - spørgsmål 2 ):
Spørgsmål 2:
”Vil ministeren venligst kommentere vedlagte brev til EU’s fiskerikommissær fra POLISARIO
(Frente Popular para la Liberacion de Saguia el Hamra y Rio de Oro) af 18. maj 2005.”
Svar:
Henvendelsen er udtryk for det forhold, at Vestsaharas fremtidige tilhørsforhold er uafklaret.
Marokko gør krav på området, og POLISARIO kæmper for selvstændighed for Vestsahara.
I forbindelse med 1991-våbenhvilen mellem Marokko og POLISARIO oprettedes FN’s Mission til
Vestsahara (MINURSO). Missionens primære opgave er at observere våbenhvilen samt forberede
en folkeafstemning om områdets fremtid. På grund af uoverensstemmelser mellem konfliktens
parter har det ikke været muligt endnu at færdiggøre forberedelsen af folkeafstemningen. Danmark
og de øvrige EU-lande støtter FN’s bestræbelser på at få afsluttet konflikten.
Under førstebehandlingen af B 25 blev der redegjort nøje for de grundlæggende folkeretlige
principper af sagen. Der blev redegjort for Marokkos status som de facto administrerende
myndighed i forhold til Vestsahara, der fortsat har status som et ikke-selvstyrende område.
Endvidere blev der givet en beskrivelse af principperne om, at en administrerende myndigheds
udnyttelse af naturressourcerne i et ikke-selvstyrende område er lovlig, såfremt det sker under
hensyntagen til behov, interesser og fordele for det pågældende områdes befolkning. Den vægt,
hvormed man fra EU's side har været opmærksom på at sikre, at fiskeriaftalen med Marokko ikke
præjudicerer Vestsaharas fremtidige status, og at den er i overensstemmelse med folkeretten,
herunder at den kommer lokalbefolkningen til gode, blev understreget.
Kommissær Borg har i et svar til Fødevareministeren den 14. februar 2006 redegjort for aftalens
overensstemmelse med ovennævnte folkeretlige principper. Kopi af brevet vedlægges til udvalgets
orientering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254891_0002.png
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
254891_0003.png