Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Civilkontoret Sagsnr.: 2006-157-0009 Dok.: JAU40154 Besvarelse af spørgsmål nr. 44 af 6. februar 2006 fra Udvalget for Fødevaaaarer, rer, Landbrug og Fiskeri vedrørende forslag til folketingsbeslutning om øget sikring af dyrevelfærd un nn nder der transport af dyr (B 54)... Spørgsmål:  ”” ”Finder ministeren det forsvarligt at anvende polske chauffører til dy- retransporter, når der åbenbart sker så mange overtrædelser af lovgivningen, sandsynligvis idet de pågældende medarbejdere mangler den fornødne uddan- nelse?” Svar: I dansk ret stilles der ikke på nuværende tidspunkt krav om, at chauffører, der ønsker at udføre transport af dyr, skal godtgøre, at de har modtaget særlig undervisning eller uddannelse. Det føl- ger af bekendtgørelsen om transport af dyr1, at den ansvarlige for en virksomhed, der ønsker at blive autoriseret til at varetage dyretransporter, skriftligt skal erklære over for Fødevarestyrelsen, at transporten af dyrene kun overdrages til personer, der enten har modtaget en særlig uddannelse eller i øvrigt har en tilsvarende faglig erfaring, således at de kan håndtere og transportere dyrene, samt give dyrene den nødvendige pleje under transporten. Kravet om autorisation omfatter virk- somheder, der ønsker at transportere dyr til udlandet eller over en strækning på over 50 km i Danmark. Reglerne bygger på artikel 5 i transportdirektivet2, der foreskriver, at transportvirksomhedens personale skal have modtaget en særlig uddannelse inden for virksomheden eller i en uddannel- sesinstitution, eller at personalet skal besidde en tilsvarende faglig erfaring, således at det kan håndtere og transportere hvirveldyr samt om nødvendigt give dyrene den nødvendige pleje under transporten. Justitsministeriet har vurderet, at det ikke vil være i overensstemmelse med EU-retten at kræve, at chaufførerne i transportvirksomheden skal have modtaget uddannelse, da kravet om viden om 1Bekendtgørelse nr. 201 af 16. april 1993 om beskyttelse af dyr under transport med senere ændringer.   2Direktiv 91/628 af 19. november 1991 om beskyttelse af dyr under transport m.v. med senere ændringer.  
- transport af dyr, der stilles i forbindelse med autorisation til at udføre dyretransporter, ifølge di- rektivet, også kan opfyldes ved at dokumentere tilstrækkelig erfaring.   Det er ligeledes Justitsministeriets vurdering, at det ikke vil være i overensstemmelse med EU- rettens krav om forbud mod forskelsbehandling på baggrund af nationalitet at stille strengere krav til anvendelsen af chauffører fra andre EU-lande end de krav, der gælder for indenlandske chauffører.   Justitsministeriet kan endvidere oplyse, at den nye transportforordning3 indeholder skærpede krav til uddannelse af det personale, der håndterer dyr i forbindelse med transport. Når forord- ningen skal anvendes fra januar 2007, må transportvirksomhederne således kun betro håndterin- gen af dyr til personale, som er blevet undervist i forordningens tekniske forskrifter om bl.a. transportegnethed og håndtering af dyr samt i reglerne om logbogen.   Fra januar 2008 stilles der herudover krav om, at personer kun må være chauffør eller fungere som ledsager i forbindelse med lastbiltransport af bl.a. svin, kvæg og heste, hvis de er i besiddel- se af et særligt kompetencebevis. Ud over kendskab til reglerne om de tekniske forskrifter og logbogen skal uddannelsen for at opnå dette bevis omfatte viden om dyrs adfærd, dyrefysiologi og nødhjælp til dyr. Kompetencebeviset skal kunne forevises for den kompetente myndighed – i Danmark Fødevarestyrelsen eller politiet – under transporten af dyrene.   Gennemførelsen af den nye transportforordning vil dermed medføre skærpede regler for så vidt angår krav om uddannelse.   3Forordning nr. 1/2005 af 22. december 2004 om beskyttelse af dyr under transport og dermed forbundne aktiviteter m.v.