Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg  

 

 

 

 

 

 

Dato: 2. maj 2006

                                


Under henvisning til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalgs brev af 21. april 2006 følger hermed - i 5 eksemplarer – Ministeren for Familie- og Forbrugeranliggenders svar på spørgsmål nr. 7 ad B 66:

 

Spørgsmål :

”Har ministeren overvejet at lade sig inspirere af TDC´s kampagne ”Fars Kram” – der har modtaget Ligestillingsministeriets Mandepris – og sende et brev direkte til nybagte med en beskrivelse af mulighederne for forældreorlov i staten, og hvad blev i givet fald resultatet af ministerens overvejelser” (jf. vedlagte brev fra ”Fars Kram”)

 

Svar:

Jeg har anmodet Personalestyrelsen, der er statens overordnede arbejdsgiver om bidrag til besvarelsen. Personalestyrelsen har oplyst følgende:

 

”I den statslige personale- og ledelsespolitik lægges vægt på, at de statslige institutioner i videst mulig omfang skal imødekomme de forskellige behov, som medarbejdere og ledere stiller til en attraktiv arbejdsplads, herunder hensynet til nybagte fædres mulighed for at benytte sig af barselsorlov med løn.

 

Personalestyrelsen har udsendt generel information til de statslige institutioner om regler og muligheder. Det har ikke været overvejet at udsende et brev direkte til nybagte fædre, dels fordi denne hændelse ikke bliver registreret hos arbejdsgiveren, og dels fordi den konkrete udmøntning af personalepolitikken foregår lokalt i de enkelte statslige institutioner.”

 

Jeg henholder mig til Personalestyrelsens svar.

 

 

 

Lars Barfoed

                                                                                                           / Pernille Moll