Besvarelse af spørgsmål nr. 2 (B 68), som Sundhedsudvalget har stillet til indenrigs- og sund­hedsministeren den 26. april 2006

 

Spørgsmål 2:

"Vil ministeren redegøre for status på de data, der findes på hygiejneområdet inden for sygehusvæsenet, samt hvorvidt antallet af infektionstilfælde er stigende eller faldende?"

 

Svar:

Jeg har til brug for besvarelsen indhentet oplysninger fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut.

 

Sundhedsstyrelsen oplyser, at sygehuserhvervede (nosokomielle) infektioner indirekte kan afspejle hygiejneniveauet på sygehuset, idet en del af de sygehuserhvervede infektioner kan undgås ved, at hygiejneniveauet forbedres. Sygehuserhvervede infektioner kan dog ikke alene tilskrives hygiejneforholdene på sygehuset. Andre betydende risikofaktorer er patientens alder, generelle helbredstilstand mv.

 

Sundhedsstyrelsen kan alene udtale sig om data fra Sundhedsstyrelsens Landspatientregister. Landspatientregisteret (LPR) indeholder løbende registreringer af en række diagnosekoder, som kan relateres til sygehuserhvervede infektioner. For nogle af disse diagnosekoder er det ikke er muligt at skelne mellem infektioner og inflammationer. Inflammation er en immunologisk reaktion (en betændelsestilstand uden bakterier, virus eller anden infektiøst materiale, f.eks. afstødning af kirurgisk tråd eller protesemateriale). Inflammationer er således ikke relateret til hygiejneforhold.

 

I tabellen ses antal kontakter i LPR, hvor der er registreret en infektionsrelateret diagnose som aktions- eller bidiagnose. Heraf fremgår det, at antallet af kontakter, hvor der er registreret en infektionsdiagnose, har været stigende gennem perioden 2001-2005 (foreløbig opgørelse).

 

Det er ikke muligt på denne baggrund at konkludere, om antallet af sygehuserhvervede infektioner har været stigende, eller om det er sygehusenes registreringspraksis vedrørende infektioner, som er blevet forbedret gennem perioden.

 

En forbedret registreringspraksis kan forklares ved, at der gennem de sidste år har været stor fokus på sygehuserhvervede infektioner og hygiejne. Endvidere har Sundhedsstyrelsen i 2005 indskærpet overfor sygehusejerne, at der er indberetningspligt vedrørende infektionsrelaterede diagnosekoder, herunder specielt diagnosekoden DT81.4 infektion efter indgreb ikke klassificeret andetsteds, som Sundhedsstyrelsen har valgt at arbejde videre med som indikatordiagnose for sygehushygiejne.

 

Tabel. Antal kontakter indberettet til LPR med en infektionsdiagnose

		2001	2002	2003	2004	2005*
DO040	Provokeret ab før 12. uge inkomplet kompliceret m infektion	16	42	29	16	28
DO070	Forsøg på abort kompliceret med underlivsinfektion	7	8	4	5	4
DO080**	Underlivsinfektion efter abort, ekstrauterin grav og mola	270	279	239	223	236
DO860	Infectio vulneris postoperativa obstetrica	245	264	263	259	211
DT802	Infektion efter infusion, transfusion og injektion	102	105	85	85	73
DT814	Infektion efter indgreb ikke klassificeret andetsteds	3 662	4 336	4 369	5 048	4 990
DT816**	Reactio acuta mod fremmedlegeme efterladt under operation	9	6	4	7	11
DT818**	Komplikationer til indgreb ikke klassif andetsteds, andre	631	659	654	714	821
DT826**	Infectio et reactio inflammatorica prostheseos valv cordis	10	10	23	7	21
DT827**	Infectio et reactio inflam ved andre hjertekarprot/transpl	65	70	95	85	100
DT835**	Infect et react inflamm ved prot og transpl i urinveje	9	15	18	10	17
DT836**	Infect et react inflamm ved prot og transpl i kønsorg	9	9	7	8	.
DT845**	Infectio et reactio inflamm prostheseos internae articuli	689	806	936	995	984
DT846**	Infectio et reactio inflamm ved intern fiksation	440	547	496	448	522
DT847**	Infect et react inflamm ved andre interne prot og transpl	184	231	201	207	163
DT857**	Infect et react inflamm ved andre int proteser og transpl	337	415	328	391	379
DT874	Infectio post amputationem	73	72	72	82	100
DT880	Infectio post immunisationem	61	71	81	94	98
DT899	Nosokomiel infektion	20	14	17	25	21
I alt		 6839	7 959	7 921	8 709	8 779

Kilde: Sundhedsstyrelsens Landspatientregister

* 2005-tallene er foreløbige

** Disse diagnoser dækker både infektioner og inflammationer

 

Statens Serum Institut oplyser endvidere, at instituttet ikke har landsdækkende tal, der er nyere end prævalensundersøgelsen fra 2003. Statens Serum Institut understreger, at de enkelte sygehuse registrerer lokale data, og at disse viser, at en fokuseret indsats i forbindelse med kvalitetsstyring – som det f.eks. er tilfældet i H:S – får infektionerne til enten at falde eller foreløbig holde sig på nogenlunde samme niveau.

 

Seruminstituttet oplyser endelig, at der i øjeblikket arbejdes med at finde bedre måder for infektionsregistrering, der kan give en brugbar og hurtig tilbagemelding til de enkelte sygehusafdelinger og samtidig kan give valide data, som bl.a. stratificerer patienterne.

 

Der har bl.a. været arbejdet med infektionsregistrering i en arbejdsgruppe om indikatorer i Sundhedsstyrelsen og en arbejdsgruppe under Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA). Et meget brugbart system ser ud til at være det såkaldte HAIR (Hospital Acquired Infections Registration), som der arbejdes med i Århus Amt. Systemet er baseret på automatiske registreringer i sygehusenes patientadministrative systemer.

 

Jeg kan henholde mig til oplysningerne fra Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut og skal endvidere oplyse, at antallet af sygehuserhvervede infektioner vil indgå som en oplysningerne om sygehusenes hygiejne på hjemmesiden www.sundhedskvalitet.dk, der offentliggøres i oktober 2006.