Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 23. januar 2006 (B 63 –  spørgsmål 72) (offentligt) Spørgsmål nr. 72: Hvad vil være det danske bidrag til at sikre de irakiske værdier på irakiske hænder til gavn for fremtidens Irak og dets befolkning? Svar: Regeringens strategi for at skabe fred, frihed og fremgang for det irakiske folk er klar. Den bygger på en bred indsats med genopbygning, humanitær bistand og militær tilstedeværelse.   En central del af den danske genopbygningsindsats består af kapacitetsopbygning af de irakiske myndigheder, både nationalt og lokalt. Det gælder på landbrugsområdet, på menneskerettighedsområdet og i forhold til en styrkelse af den irakiske retssektor. Fra dansk side gennemføres ligeledes kapacitetsopbygning af det irakiske politi og den irakiske hær, ligesom lokalt valgte byråd i Basra-provinsen assisteres gennem den dansk støttede ”Local Governance Fund”.