Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 23. januar 2006 (B 63 –  spørgsmål 80) (offentligt) Spørgsmål nr. 80: Finder regeringen anledning til at revurdere den hidtidige balance mellem de såvel økonomiske som menneskelige omkostninger ved krigen frem for en civil- og humanitær indsats? Svar: Resolution 1546 indeholder en appel til FN’s medlemsstater om at yde bidrag til sikringsstyr- ken, herunder med militære styrker, for at imødekomme det irakiske folks behov for stabilitet og sikkerhed, humanitær assistance og genopbygning samt støtte til FN’s tilstedeværelse i lan- det. Det er et klart mål for irakerne og det internationale samfund, at Irak selv skal kunne overtage ansvaret for opretholdelse af sikkerhed og stabilitet i landet. I takt med udviklingen af de irakiske sikkerhedsstyrkers mulighed for i højere grad at overtage sikkerhedsopgaver kan fokus for indsatsen yderligere rettes mod trænings- og genopbygnings- indsatsen.