Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 23. januar 2006 (B 63 –  spørgsmål 9) (offentligt) Spørgsmål nr. 9: Har, efter ministerens opfattelse, tilstedeværelsen af udenlandske besættelsesstyrker bidraget til, at volden mellem de etnisk-religiøse grupper er tiltagende, og at der i et vist omfang tillige finder etnisk udrensning sted? Svar: Det er regeringens opfattelse, at etableringen af et frit og demokratisk Irak vil medvirke til at fremme stabiliteten i Irak. Den politiske proces i Irak har i 2005 været præget af fremskridt. Særligt skal fremhæves den stigende valgdeltagelse og stigende inklusivitet. Parlamentsvalget i december 2005 var således kendetegnet ved stor deltagelse af alle religiøse, etniske og politiske grupper samt begge køn i alle Iraks 18 provinser. De kommende måneder vil blive præget af forhandlinger om dannelse af en ny regering. Det er regeringens ønske, at også regeringsdannelsen vil blive præget af inklusivitet, således at der dannes en bred samlingsregering, der er repræsentativ for hele den irakiske befolkning.