Bilag til udenrigsministerens Forsvarsudvalget skrivelse af 23. januar 2006 (B 64 –  spørgsmål 33) (offentligt) Spørgsmål nr. 33 : ”Har  de  internationale  styrker  nogen  strategi  for  fredsinitiativer,  der  kan  inddrage  dele  af oprørerne i en fredsproces og sikre deres reintegration i samfundet?” Svar: Det internationale samfund og Afghanistan forventes i slutningen af januar at tilslutte sig en ny aftale  –  Afghanistan  Compact.  Fra  afghansk  side  vil  man  forpligte  sig  til  at  arbejde  for yderligere udvikling på det politiske, sikkerhedsmæssige og udviklingsmæssige område. Fra det internationale samfunds side ventes man at ville forpligte sig til at støtte processen, herunder bidrage politisk, militært og økonomisk.   Den internationale sikkerhedsstyrke ISAF har samarbejdet tæt med den afghanske regering og FN omkring programmer for frivillig afvæbning og demobilisering af tidligere kombattanter under FN’s ledelse. Ifølge det oplyste har  ca. 98 pct. af de demobiliserede og afvæbnede soldater været eller indgår i reintegrationsprogrammet. Reintegrationsprogrammet, som primært søger at få de demobiliserede beskæftiget inden for landbrugssektoren, slutter medio 2006.