Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0065 Bilag 2
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
14. juli 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets
grundnotat vedrørende Kommissionens grønbog om arv og testamente
(Kom(2005) 65 endelig udgave).
Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
192685_0002.png
Justitsministeriet
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
Sagsbeh.:
Sagsnr.:
Dok.:
Lovteknikkontoret
Marie Tullin
2005-775-0005
MAT40031
GRUNDNOTAT
om
Kommissionens grønbog om arv og testamente
(Kom(2005) 65 endelig udgave)
Resumé
Kommissionen har fremlagt en grønbog om arv og testamente, der skal danne grundlag for en større høring om legal og
testamentarisk arv, der har et grænseoverskridende element. Kernen i et fremtidigt fællesskabsinstrument skal ifølge
grønbogen være en harmonisering af lovvalgsreglerne. Herudover vil et fremtidigt fællesskabsinstrument bl.a. skulle
forholde sig til spørgsmålet om anerkendelse og fuldbyrdelse samt international kompetence. Kommissionen fremhæver,
at både sager, der løses udenretligt og indenretligt, bør omfattes af anvendelsesområdet for et fremtidigt fællesskabsin-
strument, da de fleste arvesager ikke afstedkommer egentlige retstvister. Afslutningsvis anfører Kommissionen under
henvisning til Haag-programmet, at et fællesskabsinitiativ på det arveretlige område skal sigte mod at fjerne admini-
strative og praktiske forhindringer i forbindelse med arvesager, der har et grænseoverskridende element, hvilket f.eks.
kan ske ved at oprette et ”europæisk arvebevis” og/eller en fælleseuropæisk testamentsdatabase. Grønbogen rejser ikke
i sig selv spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet, og den har heller ikke i sig selv lovgivningsmæssige eller statsfinan-
sielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til grønbogen.
På det foreliggende grundlag er det den danske holdning, at man på nuværende tidspunkt alene bør analysere og drøfte,
hvorledes problemerne i forbindelse med arvesager, der har et grænseoverskridende element, mest hensigtsmæssigt kan
løses. Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der er knyttet som bilag til Amsterdamtraktaten, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-traktaten (forbehol-
det vedrørende retlige og indre anliggender). I det omfang eventuelle forslag til kommende EU-regulering vedtages med
hjemmel i TEF afsnit IV, deltager Danmark derfor ikke i vedtagelsen, og de omhandlede retsakter vil ikke være
bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
1. Baggrund
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Telefon: 33 92 33 40
Telefax: 33 93 35 10
E-post: [email protected]
Internet: http://www.jm.dk
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
1.1.
Indledning
Det følger af EF-traktatens artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fællesskabet kan vedtage foranstaltnin-
ger om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er nødvendigt
for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til forbedring og for-
enkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige sager samt fremme af forene-
ligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg og konflikter om stedlig kompetence.
Arveretten er ikke omfattet af de internationale privatretlige regler, som Fællesskabet hidtil har ved-
taget.
I Wien-handlingsplanen fra 1998 var vedtagelsen af et fællesskabsinstrument på det arveretlige om-
råde højt placeret på prioritetslisten. I Rådets og Kommissionens fælles program af 30. november
2000 med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af
retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område anføres det, at der skal udfærdiges et instrument
på det arveretlige område. Dette er senest fastslået i det såkaldte Haag-program til styrkelse af frihed,
sikkerhed og retfærdighed i Den Europæiske Union, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den
5. november 2004. I programmet opfordres Kommissionen til at fremlægge en grønbog om lovvalg
med hensyn til arveretlige spørgsmål, herunder spørgsmål om værneting (kompetence), anerkendelse
og fuldbyrdelse samt administrative foranstaltninger (arveattest, registrering af testamenter). Det
fremgår endvidere af programmet, at et fællesskabsinstrument bør være gennemført inden udgangen
af 2011.
1.2.
Retsgrundlaget
Efter artikel 1 i Protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten, deltager
Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til afsnit IV i EF-
traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender), og disse vil ikke være bindende for
eller finde anvendelse i Danmark.
Grundlaget for eventuelle fremtidige forslag vedrørende et fællesskabsinstrument om grænseover-
skridende sager om arv og testamente vil være omfattet af det danske forbehold vedrørende retlige
og indre anliggender, i det omfang forslaget er baseret på EF-traktatens afsnit IV. Danmark vil i så
fald ikke deltage i en eventuel vedtagelse af sådanne initiativer, og en eventuel regulering vil ikke
være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
2. Grønbogens indhold
2.1. Indledning og grundlæggende overvejelser
-
3
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kommissionen har offentliggjort grønbogen om arv og testamente med henblik på iværksættelse af
en høring om legal og testamentarisk arv i sager med et grænseoverskridende element.
Grønbogen består udover en generel indledning af syv overordnede afsnit. Disse afsnit vedrører
lovvalgsregler, kompetenceregler, bestemmelser for anerkendelse og fuldbyrdelse, bevis for arvingers
status (et europæisk arvebevis), registrering af testamenter, legalisering og retlig fremgangsmåde.
Grønbogen indledes med en generel introduktion, hvor Kommissionen påpeger, at problemerne i
forbindelse med arvesager, der har et grænseoverskridende element, hovedsagelig skyldes forskelle i
medlemsstaternes grundlæggende arveretlige bestemmelser samt retsplejeregler og lovvalgsregler. Da
det ikke er muligt at foretage en fuldstændig harmonisering af medlemsstaternes materielle ret, må
der fokuseres på fælles lovvalgsregler, som f.eks. kan omfatte testamenters gyldighed, arvingers sta-
tus, tvangsarv samt administration og fordeling af arv.
Da de fleste arvesager ikke forårsager retstvister, vil det ikke være tilstrækkeligt at vedtage regler om
retternes internationale kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retternes afgørelser.
Kommissionen finder på denne baggrund, at et fællesskabsinstrument skal omfatte anerkendelse af
både retlige og udenretlige dokumenter (testamenter, notartestamenter og administrative dokumen-
ter). Ligeledes finder Kommissionen, at det må overvejes, om et fællesskabsinstrument skal indehol-
de regler om ikke-retslige myndigheders internationale kompetence i forbindelse med arvesager.
2.2 Lovvalgsregler
2.2.1 Generelle spørgsmål
Kommissionen anfører, at fremtidige lovvalgsregler må være universelle og således omfatte såvel
medlemsstater som tredjelande. Det må efter Kommissionens opfattelse først og fremmest define-
res, hvilke arveretlige spørgsmål lovvalgsreglerne skal finde anvendelse på, herunder om de alene
skal finde anvendelse på afgørelser om, hvem der er arvinger og arvingers rettigheder, eller om de
også bør omfatte f.eks. administration og fordeling af arv. Dernæst må det overvejes, om der skal
fastsættes ét eller flere tilknytningskriterier, herunder om der skal være forskellige tilknytningskriteri-
er for f.eks. fast ejendom og løsøre.
2.2.2 Testamenter og aftaler om fremtidig arv
Medlemsstaternes materielle lovgivning samt lovvalgsregler vedrørende testamentshabilitet, materiel
gyldighed, fælles testamenter, aftaler om fremtidig arv og tilbagekaldelse af testamenter er meget
forskellige. Kommissionen påpeger, at det må overvejes, hvilke lovvalgsregler der skal gælde for
disse områder, samt hvordan lovvalgsregler kan udformes, således at de tager hensyn til den situati-
-
4
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
on, at tilknytningskriteriet ændrer sig i perioden mellem oprettelsen af et testamente og testators
død.
2.2.3 Samtidige dødsfald
Hvis to personer, der skal arve hinanden, dør ved samme lejlighed, vil de efter nogle medlemsstaters
lovgivning anses for døde samtidig, mens andre medlemsstaters lovgivning medfører, at en af dem
anses som afgået ved døden før den anden. Der opstår et problem, hvis arven i en sådan situation er
omfattet af to staters lovgivning, der ikke har den samme definition af samtidige dødsfald, og
Kommissionen stiller spørgsmålet, hvordan dette problem kan løses.
2.2.4 Valg af den lov, der finder anvendelse på arv
Selv om der i de fleste medlemsstater ikke er mulighed for, at arveladeren eller arvingerne kan vælge,
hvilket lands arvelovgivning der skal finde anvendelse, finder Kommissionen, at det er relevant at
overveje indførelsen af en sådan mulighed. Med henvisning til det fælles marked, der garanterer per-
soners frie bevægelighed, fremhæves det i grønbogens indledning, at det er nødvendigt at tage hen-
syn de pågældende personers forventninger. Det må derfor efter Kommissionens opfattelse overve-
jes, om en arvelader og/eller arvinger, eventuelt under visse betingelser, skal kunne vælge, hvilket
lands arvelovgivning der skal finde anvendelse, samt om denne mulighed i givet fald både skal gælde
for legal og testamentarisk arv.
-
5
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.2.5 Tvangsarv
Regler om tvangsarv findes ikke i alle medlemsstaternes lovgivning. Derfor må det efter Kommissi-
onens opfattelse overvejes, om et lands regler om tvangsarv skal kunne anvendes i tilfælde, hvor et
andet lands lovgivning, som skal anvendes i medfør af lovvalgsreglerne, ikke anerkender tvangsarv
eller definerer anvendelsesområdet for tvangsarv anderledes.
2.2.6 Trusts oprettet ved testamente
Den, som opretter en international trust, kan vælge, hvilken lov der skal anvendes. Kommissionen
finder imidlertid, at det må overvejes, om det er nødvendigt at vedtage særlige lovvalgsregler for
trusts.
2.2.7 Renvoi
Ved renvoi forstås, at henvisning til et lands lovgivning omfatter det pågældende lands internationale
privatretlige lovvalgsregler. Henviser en lovvalgsregel f.eks. til amerikansk lovgivning, og følger det
af amerikanske internationale privatretlige lovvalgsregler, at dansk lovgivning skal finde anvendelse,
medfører renvoi, at dansk lovgivning skal anvendes, hvorimod udelukkelse af renvoi medfører, at
amerikansk lovgivning skal anvendes. Kommissionen påpeger, at fælles lovvalgsregler på fælles-
skabsplan betyder, at spørgsmålet om renvoi ikke er relevant, hvor lovvalgsreglerne peger på loven i
en medlemsstat, da lovvalgsreglerne i alle medlemsstater vil pege på det samme lands lovgivning.
Peger lovvalgsreglerne derimod på loven i et tredjeland, er det muligt, at det pågældende tredjelands
internationale privatretlige lovvalgsregler peger på loven i et andet tredjeland eller i en medlemsstat.
Et fremtidigt fællesskabsinstrument bør derfor efter Kommissionens opfattelse indeholde en stilling-
tagen til, om renvoi skal anerkendes eller udelukkes.
2.2.8 Præjudicielle afgørelser
Kommissionen stiller spørgsmål om, hvilke lovvalgsregler der skal fastsættes for præjudicielle afgø-
relser. Ved en præjudiciel forstås afgørelse af et spørgsmål, som er en nødvendig forudsætning for
afgørelsen af sagens hovedspørgsmål. For arvesagers vedkommende kan der f.eks. være tale om, at
der må træffes afgørelse om et ægteskabs gyldighed, før der kan træffes afgørelse i selve arvesagen.
-
6
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.3. Kompetenceregler
Medlemsstaternes regler om kompetence indeholder meget forskellige kriterier, herunder afdødes
sidste bopæl, sagsøgtes eller sagsøgers bopæl, visse formuegoders placering, afdødes nationalitet eller
nationaliteten på en af tvistens parter. I grønbogens indledning anfører Kommissionen, at spørgsmå-
let om kompetence ikke bør undervurderes, og at det bør overvejes at indføre fælles regler om inter-
national kompetence, både for så vidt angår domstolene og for så vidt angår andre myndigheder,
som er involveret i arvesager. Når fælles kompetenceregler overvejes, skal der efter Kommissionens
opfattelse tages hensyn til de forskellige interesser, som f.eks. arvinger og medlemsstater, på hvis
område formuegoder i arvesagen befinder sig, har.
2.3.1 Valg af én kompetent domstol
Såfremt et fremtidigt fællesskabsinstrument skal indeholde regler om domstolenes internationale
kompetence, må det efter Kommissionens opfattelse overvejes, om der skal være tale om én eller
flere kompetenceregler, samt hvilket eller hvilke kriterier der skal anvendes.
Herudover må det overvejes, om arvinger under visse betingelser skal kunne indbringe sagen for
domstolen i en anden medlemsstat end den, som følger af en eventuel hovedkompetenceregel. Et
andet spørgsmål, som ifølge Kommissionen må overvejes, er, om en medlemsstats domstol skal
kunne anmode domstolen i en anden medlemsstat, hvor formuegoder befinder sig, om at træffe
foreløbige eller beskyttende foranstaltninger vedrørende disse formuegoder. Endelig må det overve-
jes, om der skal fastsættes bestemmelser om overførsel af en sag fra en medlemsstats domstol til en
anden medlemsstats domstol.
Kommissionen peger endelig på den kompetencekonflikt, som medlemsstaternes eventuelle residu-
alkompetence i relation til et fremtidigt fællesskabsinstrument kan medføre. Residualkompetence i
denne sammenhæng er medlemsstaternes mulighed for at anvende deres egen internationale privat-
ret, når der ikke er nogen medlemsstat, der har kompetence efter fællesskabsreglerne. Problemet
eksemplificeres ved en situation, hvor Fællesskabets kompetencekriterium er afdødes sidste bopæl,
og en statsborger i medlemsstat A, som har alle sine formuegoder i medlemsstat B, dør i et tredje-
land, hvor han kort forinden har bosat sig. Hvis medlemsstaterne – fordi der efter fællesskabsretten
ikke er nogen kompetent medlemsstat – i en sådan situation afgør spørgsmålet efter egne internatio-
nale privatretlige regler, vil der opstå en kompetencekonflikt, hvis f.eks. medlemsstat A anvender
nationalitetskriteriet og medlemsstat B formuegodernes placering. Kommissionen finder derfor, at
det skal overvejes at udforme fælles kompetenceregler for de tilfælde, hvor Fællesskabets kompeten-
cekriterium eller –kriterier peger på et tredjelands ret, men hvor arvesagen har langt større tilknyt-
ning til en medlemsstat end til det pågældende tredjeland.
2.3.2 Procedurer i forbindelse med overførsel af fast ejendom
-
7
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Proceduren for registrering af overførsel af fast ejendom er forskellig i medlemsstaterne. Kommissi-
onen finder derfor, at det må overvejes, om myndighederne i en medlemsstat kan tildeles hoved-
kompetencen til at udforme de dokumenter, der er nødvendige for at ændre relevante registre mv.
samt træffe administrative foranstaltninger vedrørende fast ejendom, som ligger i en anden med-
lemsstat. I så fald må det desuden overvejes, om myndighederne på det sted, hvor den faste ejendom
i arvesagen ligger, ligeledes skal kunne bevare kompetence.
Kommissionen rejser også spørgsmål om muligheden for at udforme ensartede fællesskabsdoku-
menter, der kan anvendes i alle de medlemsstater, hvor der befinder sig formuegoder, samt om mu-
ligheden for at fjerne eller forenkle nogle af de formaliteter, som i dag kræves, når der er tale om
arvesager med et grænseoverskridende element.
2.3.3 Ikke-retslige myndigheders kompetence
Kommissionen anfører, at arvesager i de fleste tilfælde ikke afstedkommer tvister, hvorfor det ikke
vil være tilstrækkeligt at vedtage fællesskabsret, der alene vedrører domstolenes kompetence. Hertil
kommer, at mange funktioner i forbindelse med arvesager udøves af ikke-retslige myndigheder. Det
bør derfor efter Kommissionens opfattelse overvejes, om harmoniserede kompetenceregler også
skal gælde visse ikke-retslige myndigheder, ligesom det bør overvejes, om der i givet fald bør indfø-
res mulighed for, at arvinger kan opfylde visse formaliteter hos myndighederne i den medlemsstat,
hvor de opholder sig, selv om hovedkompetencereglen peger på myndighederne i en anden med-
lemsstat.
2.3.4 Trusts
Der er ikke nogen fællesskabsretlige kompetenceregler for tvister mellem trusts oprettet ved testa-
mente, da arvesager ikke er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 44/2001.
Kommissionen finder, at det må overvejes, hvilke kompetenceregler et fremtidigt fællesskabsinstru-
ment skal indeholde herom.
-
8
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2.4 Bestemmelser for anerkendelse og fuldbyrdelse
Kommissionen anfører, at et fremtidigt fællesskabsinstrument skal indeholde regler, som gør det
lettere for arvinger at få anerkendt og fuldbyrdet deres rettigheder. Det drejer sig f.eks. om anerken-
delse og fuldbyrdelse af retsafgørelser, notardokumenter, testamenter, dokumenter, der bevidner
deres status som arvinger, samt beføjelser til personer, der skal administrere og behandle arvesager.
2.4.1 Gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme
Kommissionen peger på, at harmoniserede regler om lovvalg og kompetence vil gøre den gensidige
tillid til de fremtidige retsforskrifter meget stor. Dette skyldes, at både spørgsmålet om, hvilket med-
lemsland som har kompetence til at behandle sagen, og spørgsmålet om, efter hvilket lands lov sagen
skal behandles, vil blive afgjort efter samme regler i alle medlemsstater. På den baggrund bør det
overvejes at ophæve den såkaldte eksekvaturprocedure, dvs. den procedure, som skal følges i et land
for at få fuldbyrdet en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument, et retsforlig mv. hidrørende fra
et andet land. I tilfælde af, at der fortsat skal være grunde til at afvise anerkendelse og fuldbyrdelse af
andre medlemsstaters domme, mener Kommissionen, at disse grunde skal være de samme i alle
medlemsstater.
2.4.2 Gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af dokumenter og testamenter
Kommissionen fastslår, at der skal fastsættes regler om gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af
officielt bekræftede dokumenter, som i en række medlemsstater udformes af notarer og andre of-
fentlige myndigheder. Der er tale om dokumenter, som fastslår en retslig kendsgerning eller en rets-
handel, og hvis ægthed bekræftes af en offentlig myndighed. Det bør herunder overvejes, om sådan-
ne dokumenter skal kunne bevirke umiddelbar ændring af registre mv. i andre medlemsstater.
Endvidere finder Kommissionen, at det må overvejes, om der skal fastsættes særlige bestemmelser
om anerkendelse og fuldbyrdelse af testamenter oprettet i en anden medlemsstat.
2.4.3 Eksekutor (herunder trusts oprettet ved testamente)
Medlemsstaternes regler om udpegning af tredjemand (eksekutor) til forvaltning eller behandling af
en arvesag er forskellige. Automatisk anerkendelse af en eksekutor og dennes beføjelser i alle med-
lemsstater må efter Kommissionens opfattelse overvejes. Det bør i den forbindelse overvejes, om
der skal være undtagelser fra anerkendelsespligten, samt om der skal oprettes en særlig eksekutorat-
test om udpegningen og beføjelserne.
-
9
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
For så vidt angår gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser om trusts oprettet ved testa-
mente, finder Kommissionen, at det må overvejes, om anerkendelse skal indebære mulighed for at
registrere trustens formuegoder mv. i relevante registre.
2.5 Bevis for arvingers status – et europæisk arvebevis
Harmoniserede lovvalgsregler vil gøre det muligt at indføre et europæisk arvebevis, som gælder i alle
medlemsstater. Et sådant arvebevis vil efter Kommissionens opfattelse udgøre en stor fordel for
arvinger, som uden yderligere procedurer vil kunne dokumentere deres arveretlige status og komme
i besiddelse af deres arv. Kommissionen finder, at det må overvejes, hvem der skal have udstedel-
seskompetencen, hvilke betingelser der skal være for udstedelse, indholdet samt virkningerne af et
arvebevis.
2.6 Registrering af testamenter
Da det kan være vanskeligt at finde testamenter, navnlig når de er oprettet i udlandet, finder Kom-
missionen anledning til at overveje etablering af et system for registrering af testamenter eller et cen-
traliseret register. Det er Kommissionens opfattelse, at det ligeledes bør overvejes, hvilke foranstalt-
ninger der kan lette de formodede arvingers og de kompetente myndigheders adgang til nationale
dele af systemet, herunder i deres egen medlemsstat.
2.7 Legalisering
Etablering af et europæisk juridisk samarbejdsområde kræver efter Kommissionens opfattelse, at
man fjerner eller forenkler formaliteter, der kræves i forbindelse med anerkendelse af udenlandske
domme og andre dokumenter, herunder legalisering og apostille-påtegninger.
2.8 Retlig fremgangsmåde
Udarbejdelse af fællesskabsbestemmelser vedrørende arv og testamente er en stor og kompliceret
opgave. Kommissionen anfører, at det må overvejes, om der kan udarbejdes ét enkelt og fuldstæn-
digt instrument, og hvis dette ikke er tilfældet, i hvilken rækkefølge og i hvilke faser opgaverne skal
tilrettelægges.
3. Gældende ret
Den fremlagte grønbog fra Kommissionen er ikke ledsaget af forslag til fællesskabsregler på det ar-
veretlige område. Som det fremgår ovenfor under pkt. 1.1, er det hensigten, at der på nuværende
tidspunkt skal indledes en høring om indholdet af et eventuelt fremtidigt fællesskabsinstrument. Når
-
10
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
et forslag måtte blive fremlagt af Kommissionen, og indholdet af dette kendes, vil Justitsministeriet
redegøre nærmere for gældende ret på området.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Grønbogen indeholder en række overvejelser fra Kommissionens side med hensyn til behovet for
og indholdet af et fællesskabsinstrument på det arveretlige område. Da grønbogen ikke på nuværen-
de tidspunkt har resulteret i forslag til mere konkrete initiativer, er det ikke muligt at udtale sig nær-
mere om lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser af et eventuelt initiativ, der måtte blive
udarbejdet på baggrund af grønbogen. Grønbogen vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige og
statsfinansielle konsekvenser.
5. Høring
Kommissionen har med fremlæggelsen af grønbogen indledt en høring vedrørende legal og testa-
mentarisk arv med en international dimension. Kommissionen opfordrer med høringen alle berørte
til inden den 30. september 2005 at indsende svar på de i grønbogen rejste spørgsmål.
Justitsministeriet har sendt grønbogen i høring hos følgende myndigheder og organisationer:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, præsidenterne for Københavns Byret og for retterne i
Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforenin-
gen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Familie-
retsadvokaternes Forening, Foreningen af Autoriserede Bobestyrere, Finansrådet, Forbrugerrådet,
Forsikring & Pension, Foreningen af offentlige chefer i statsamterne og Københavns Overpræsidi-
um, Foreningen af Statsamtmænd, Statsamtet Bornholm, Statsamtet Frederiksborg, Statsamtet Fyn,
Københavns Overpræsidium, Statsamtet København, Statsamtet Nordjylland, Statsamtet Ringkjø-
bing, Statsamtet Roskilde, Statsamtet Ribe, Statsamtet Storstrøm, Statsamtet Sønderjylland, Statsam-
tet Vejle, Statsamtet Vestsjælland, Statsamtet Viborg, Statsamtet Århus og Dansk Landbrug.
Høringsfristen er fastsat til den 1. september 2005.
-
11
-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6. Nærhedsprincippet
Som nævnt ovenfor har grønbogen til formål at indlede en høring vedrørende legal og testamenta-
risk arv med en international dimension. Forslaget vurderes på denne baggrund ikke at rejse
spørgsmål i forhold til nærhedsprincippet.
7. Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til
grønbogen.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Som nævnt ovenfor under pkt. 1 er der i Haag-programmet lagt op til, at der på baggrund af grøn-
bogen skal indledes en større høring om legal og testamentarisk arv, der har et grænseoverskridende
element, samt at et fællesskabsinstrument for området bør være gennemført inden udgangen af
2011. Som det fremgår under pkt. 5, er grønbogen sendt i bred høring hos en række myndigheder og
organisationer.
På det foreliggende grundlag er man fra dansk side åben over for den analyse og drøftelse på områ-
det, som Kommissionen lægger op til i grønbogen. Man bør ikke på nuværende tidspunkt lægge sig
fast på en bestemt model på området, men alene analysere og drøfte, hvorledes problemerne i for-
bindelse med tværnationale arvesager mest hensigtsmæssigt kan løses.
-
12
-