Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Det Politisk-Økonomiske Udvalg 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0081 Bilag 1, PØU Alm.del Bilag 39
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
18. april 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Socialministeriets
nærhedsnotat samt grundnotat vedrørende Kommissionens forslag om op-
rettelse af et europæisk ligestillingsinstitut, KOM(2005) 81 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Nærhedsnotat vedrørende forslag om etablering af ”Eu-
ropean Institute for Gender Equality”
COM(2005)81 final
2005/0017 (COD)
Formålet:
I 2000 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at
undersøge mulighederne for at etablere et europæisk institut
for ligestilling. Resultaterne fra undersøgelsen forelå fra Kom-
missionen nogenlunde samtidig med resultaterne fra en lignen-
de undersøgelse udarbejdet for Parlamentet i 2004.
Ligestillingsafdelingen
Holmens Kanal 22
1060 København K
Tlf. 3392 3311
Fax. 3391 3115
E-mail [email protected]
KAP/ J.nr. C.7.2.4.
På baggrund af anbefalingerne fra et uformelt ligestillingsmini-
stermøde i maj 2004 støttede Rådet for beskæftigelses- og socialministre i juni 2004
principperne for etableringen af instituttet, som de fremgik ifølge undersøgelserne.
På baggrund af Rådets anbefalinger har Kommissionen fremlagt forslag til etable-
ring af et europæisk institut for ligestilling. Forslaget baseres på artikel 13(2) og
141(3) i traktaten og skal træde i kraft fra 2007.
Instituttet skal assistere medlemslandenes institutioner, herunder især Kommissio-
nen, og myndighederne i medlemslandene i bekæmpelsen af kønsdiskrimination,
fremme af ligestilling samt fremme af opmærksomheden om ligestilling blandt EU
borgere.
I den forbindelse vil instituttet konkret skulle indsamle, formidle og analysere viden,
udvikle metoder om mainstreaming, udarbejde undersøgelser, publicere rapporter,
organisere møder, konferencer, seminarer mv. samt facilitere en videns- og doku-
mentationsbasis for offentligheden i EU.
Instituttet skal være uafhængigt. Det skal i videst mulige omfang samarbejde med
både regerings- og NGO-organisationer i medlemslandene og EU-institutionerne.
Instituttet foreslås organiseret med en bestyrelse, en direktør og et rådgivende fo-
rum. Instituttet skal udarbejde både langsigtede som årlige handlingsplaner samt
evalueres efter tre års virke.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet:
Kommissionen angiver i bemærkningerne til forslaget, at instituttets primære aktivi-
teter vil være at indsamle og formidle viden om fællesskabets aktiviteter, herunder
udvikle komparative metodologier og indsamle sammenlignelige informationer og
data om EU's ligestillingsarbejde. Dette kan ikke gøres på medlemsstatsniveau.
Etableringen af et institut vil ydermere give Kommissionen rum til at koncentrere
sig om sine kerneområder, herunder udvikling af fællesskabets ligestillingspolitik
samt monitorering af acquis’et.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
Kommissionen angiver endvidere, at det efter en konkret vurdering af et kommen-
de instituts opgaver anbefales, at der oprettes et selvstændigt institut for ligestilling i
stedet for at udvide eksisterende institutters ressort. Dette svarer til opgavefordelin-
gen i blandt andet FN, hvor der både er en Menneskerettighedskommission og en
Kvindekommission.
Kommissionen påpeger afslutningsvis, at instituttets aktiviteter ikke overlapper de
aktiviteter, der forventes placeret under ligestillingsdelen i det kommende PRO-
GRESS program.
Regeringer er enig i Kommissionens vurdering.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160531_0004.png
4
Grundnotat vedrørende forslag om etablering af ”European Institute for
Gender Equality”
COM(2005)81 final
2005/0017 (COD)
Resumé:
Kommissionen har fremlagt forslag til oprettelse af et europæisk institut for ligestilling. Instituttet
vil skulle assistere medlemslandene og Kommissionen i bekæmpelsen af kønsdiskrimination samt
fremme af ligestillingsdebatten blandt EU’s borgere. Det vil blandt ske ved at instituttet bidrager
til en øget vidensdeling mellem landene samt en forbedret metodeudvikling i forbindelse med ligestil-
lingsarbejdet.
Baggrund:
I 2000 anmodede Det Europæiske Råd Kommissionen om at undersøge mulighe-
derne for at etablere et europæisk institut for ligestilling.
Resultaterne fra undersøgelsen forelå fra Kommissionen næsten samtidig med re-
sultaterne fra en undersøgelse udarbejdet for Parlamentet i 2004.
På baggrund af anbefalingerne fra et uformelt ligestillingsministermøde i maj 2004
støttede Rådet for beskæftigelses- og socialministre i juni 2004 principperne for
etableringen af instituttet, som de fremgik ifølge undersøgelserne.
På baggrund af Rådets anbefalinger har Kommissionen fremlagt forslag til etable-
ring af et europæisk institut for ligestilling.
Indhold:
Forslaget baseres på artikel 13(2) og 141(3) i traktaten og skal træde i kraft fra 2007.
Instituttet skal assistere medlemslandenes institutioner, herunder især Kommissio-
nen, og myndighederne i medlemslandene i bekæmpelsen af kønsdiskrimination,
fremme af ligestilling samt fremme af opmærksomheden om ligestilling blandt EU
borgere.
I den forbindelse vil instituttet konkret skulle; indsamle, formidle og analysere vi-
den, udvikle metoder om mainstreaming, udarbejde undersøgelser, publicere rap-
porter, organisere møder, konferencer, seminarer mv. samt facilitere en videns- og
dokumentationbasis for offentligheden i EU.
Instituttet skal være uafhængigt. Det skal i videst mulige omfang samarbejde med
både regerings- og NGO-organisationer i medlemslandene og EU-institutionerne.
Instituttet foreslås organiseret med en bestyrelse, en direktør og et rådgivende fo-
rum:
Bestyrelsen vil skulle bestå af 6 repræsentanter udpeget af Rådet, 6 repræsentanter
udpeget af Kommissionen samt 3 repræsentanter uden stemmeret udpeget af
Kommissionen, herunder 1 NGO, 1 repræsentant for arbejdsgiverne og 1 fra løn-
modtagerne – alle på EU niveau.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
160531_0005.png
5
Direktøren ansættes af bestyrelsen efter indstilling af Kommissionen og efter en
eventuel præsentation i Europa-Parlamentet.
Det rådgivende forum vil skulle bestå af en repræsentant fra hvert af medlemsland-
ende samt tre medlemmer udpeget af Kommissionen uden stemmeret.
Instituttet skal udarbejde både langsigtede som årlige handlingsplaner samt evalue-
res efter tre års virke.
Danske regler:
Det skønnes ikke, at etableringen af instituttet vil få betydning for dansk ligestil-
lingslovgivning.
Nærheds- og proportionalitetsprincippet:
Kommissionen angiver i bemærkningerne vedrørende instituttets opgaver, som
beskrevet ovenfor, at opgaverne ikke kan varetages af de enkelte medlemsstater og
at oprettelsen af instituttet er i overensstemmelse med nærheds- og proportionalite-
teprincippet.
Regeringen er enig i Kommissionens vurdering.
Tidligere forelæggelser:
Sagen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for beskæftigel-
ses- og socialministrenes møde i juni 2004.
Høring:
Sagen har været i høring blandt kvindeorganisationerne og specialudvalget.
Alle respondenter har været meget positivt indstillet overfor etableringen af et insti-
tut.
Kvindrådet påpeger, at European Women’s Lobby bør sidde med i instituttets be-
styrelse.
KVINFO og DSI påpeger, at de ønsker at deltage som samarbejdspartner med
instituttet.
KL påpeger, at der i bestyrelsen bør udpeges ikke 3 men 4 observatører/uden
stemmeret, således at der er plads til alle de anerkendte arbejdsmarkedspater på
Europæisk plan (CEEP, UNICE og ETUC) samt en NGO organisation.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser:
Det skønnes ikke, at instituttet får lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konse-
kvenser.
Ifølge forslaget vil der skulle oprettes en ny budgetlinje, hvorefter der skal afsættes i
alt 50,225 millioner Euro fra 2007-2013, men Kommissionen angiver, at forslaget
ikke vil få budgetmæssige konsekvenser for medlemslandene (re. afsnit 4.1.3).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
6
Det foreslåede budgetoverslag skal tages indikativt, idet den endelige budgetlinje
alene vil kunne godkendes, når de overordnede finansielle retningslinjer er vedtaget.
Samfundsøkonomiske konsekvenser:
Forslaget vil ikke have samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
Regeringens foreløbige generelle holdning:
Regeringen var positivt indstillet overfor oprettelsen af et europæisk institut for
ligestilling på rådsmødet i juni 2004 og er fortsat positivt indstillet overfor Kom-
missionens forslag.
Generelle forventninger til andre landes holdning:
Det forventes, at samtlige lande vil støtte oprettelsen af instituttet.