PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0082 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

20. april 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for

Familie- og Forbrugeranliggenders grundnotat om Kommissionens grønbog

om lovvalg og kompetence i skilsmissesager, KOM(2005) 82 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den 13. april 2005

J.nr. 05-5011-00008

GRUNDNOTAT

Kommissionens grønbog

om lovvalg og kompetence i skilsmissesager

Resumé

Grønbogen indeholder en beskrivelse af de problemer, borgerne kan have ved skilsmisse ”på tværs

af grænserne” i EU samt forslag til overvejelser til løsning af disse problemer i form af regler, der

kan skabe større gennemsigtighed for borgerne om landenes kompetence og lovvalg ved skilsmisse.

Danmark står udenfor samarbejdet på dette område.

Dok. KOM (2005) 82 endelig

1. Baggrund

Kommissionen har den 15. marts 2005 fremsendt en grønbog om lovvalg og kompetence i

skilsmissesager

Med Amsterdamtraktaten blev EU-samarbejdet om civilretlige spørgsmål med grænseover-

skridende virkninger lagt ind under EF-traktatens afsnit IV. Det følger nu af EF-traktatens

artikel 61, litra c, og artikel 65, at Fællesskabet kan vedtage foranstaltninger vedrørende

civilretligt samarbejde i spørgsmål med grænseoverskridende virkninger i det omfang, det er

nødvendigt for det indre markeds funktion. Dette omfatter blandt andet foranstaltninger til

forbedring og forenkling af anerkendelsen og fuldbyrdelsen af retsafgørelser i borgerlige

sager samt fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes gældende regler om lovvalg

og konflikter om stedlig kompetence.

Grønbogen beskriver en række problemer, der kan opstå ved opløsning af ægteskaber,

hvor ægtefællerne har tilknytning til flere lande.

På nuværende tidspunkt findes der ingen fællesskabsregler om lovvalg i forbindelse med

skilsmisse. Formålet med lovvalgsregler er at afgøre, hvilket lands lovgivning, der skal finde

anvendelse ved afgørelse af en sag om skilsmisse. Dette omfatter bl.a. hvilke betingelser,

der skal være opfyldt for at meddele skilsmisse, samt på hvilke vilkår skilsmissen meddeles,

f.eks. i relation til underholdspligt.

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003

(den nye Bruxelles II-forordning), der pr. 1. marts

2005 erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000

(Bruxelles II-forordningen), indehol-

KOM(2005) 82 end elig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

der regler om international kompetence i sager om skilsmisse m.v., men den indeholder

ingen bestemmelser om lovvalg. Det bemærkes, at Danmark på grund af det retlige forbe-

hold ikke har deltaget i vedtagelsen af Bruxelles II-forordningen og den nye Bruxelles II-

forordning, ligesom forordningerne ikke finder anvendelse i forhold til Danmark.

På Det Europæiske Råds møde i Wien i 1998 blev det understreget, at formålet med et

fælles retsområde er at forenkle livet for borgerne, navnlig i sager, der påvirker deres dag-

ligdag, f.eks. ved skilsmisse. I november 2004 blev Kommissionen på Det Europæiske

Råds møde opfordret til i 2005 at fremlægge en grønbog om lovvalgsregler i forbindelse

med skilsmisser. Dette er fastlagt i Haag-programmet til styrkelse af frihed, sikkerhed og

retfærdighed i Den Europæiske Union, vedtaget af Det Europæiske Råd den 4-5. november

2004.

2. Indhold

2.1. Problemer ved den gældende regulering i EU i dag

Den stigende mobilitet indenfor EU har medført en stigning i antallet af ”internationale

ægteskaber”, hvor ægtefællerne har forskellig nationalitet eller bor i forskellige medlemssta-

ter eller i medlemsstater, hvor de ikke er statsborgere.

Hvis ægteskabet senere skal opløses ved skilsmisse, regulerer den nye Bruxelles II-

forordning (artikel 3)

, hvilket lands myndigheder, der skal behandle sagen, men forordnin-

gen regulerer ikke, efter hvilket lands regler skilsmissen skal behandles.

Ifølge grønbogen er det normalt lovvalgsreglerne i den stat, der behandler sagen, der an-

vendes til at afgøre hvilke lands lovgivning, der skal anvendes. Der er betydelige forskelle

mellem medlemsstaternes lovvalgsregler.

Grønbogen indeholder en række eksempler på, hvilke problemer et ”internationalt par” i

en skilsmissesituation i dag kan stå overfor:

Manglende forudsigelighed:

Efter den nye Bruxelles II-forordning vil myndighederne i

flere medlemsstater have kompetence til at behandle skilsmissesagen. Da de kompetente

Råd ets forord ning (EF) nr. 2201/ 2003 af 27. novem ber 2003 om kom p etence og om

anerkend else og fu ld byrd else af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager ved rørend e

foræld reansvar og om op hævelse af forord ning (EF) nr. 1347/ 2000.

Råd ets forord ning (EF) nr. 1347/ 2000 af 29. m aj 2000 om kom p etence og om anerke n-

d else og fu ld byrd else af retsafgørelser i ægteskabssager sam t i sager ved rørend e foræ l-

d rem ynd ighed over æ gtefællernes fælles børn.

Artikel 3 angiver d e faktorer, d er kan d anne baggru nd for, at m ynd ighed erne i m ed -

lem sstaterne har kom p etence i skilsm issesager: ægtefæ llernes sæd vanlige op hold ssted ,

ægtefællernes sid ste sæd vanlige op hold ssted hvis en af d em stad ig op hold er sig d ér,

sagsøgtes sæd vanlige op hold ssted , en af æ gtefællernes sæd vanlige op hold ssted , sagsø-

gerens sæd vanlige op hold ssted ind enfor d et sid ste år, sagsøgerens sæd vanlige o p -

hold ssted hvis d enne har op hold t sig d ér i m ind st 6 m åned er foru d for ind givelse af

begæringen og er statsborger i d en p ågæld end e m ed le m sstat. End vid ere har m ynd ig-

hed erne i d en m ed lem sstat, hvor begge æ gtefæller har statsborgerskab, kom p etence.

Efter artikel 7 afgøres sp ørgsm ålet om kom p etence i hver enkelt m ed lem sstat efter m e d -

lem sstaternes egen lovgivning, hvis ingen m ed lem sstat har kom p etence efter artikel 3.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

stater har forskellige lovvalgsregler, er det svært for ægtefællerne at forudsige, hvilken lov

der skal anvendes i deres sag.

Endvidere kan der være tilfælde, hvor ægtefæller, der har indgået ægteskab i en medlemsstat

og herefter flytter til en anden medlemsstat, ikke er klar over, at betingelserne for skilsmisse

i denne medlemsstat er væsentlig anderledes end i deres hjemland.

Manglende valgfrihed:

De nationale lovvalgsregler udstikker normalt kun én løsning på

lovvalget, f.eks. anvendelse af loven i det land, hvor ægtefællerne er statsborgere, eller ”lex

fori”, dvs. loven i det land hvor sagen behandles. Der tages ikke hensyn til, at ægtefællerne

kan føle sig tættere knyttet til en anden medlemsstat – f.eks. på grund af langvarigt ophold

der – eller at de er enige om, at sagen skal behandles efter reglerne i deres tidligere hjem-

land.

Problemer for EU-borgere, der bor i tredjelande:

Kompetencereglerne i den nye Bru-

xelles II-forordning finder ikke anvendelse, hvis et par, der er EU-borgere, har sædvanligt

opholdssted udenfor medlemsstaterne, og de ikke har samme nationalitet. Hvis ingen med-

lemsstat har kompetence efter forordningen, må medlemsstaterne anvende deres egne in-

ternational privatretlige regler om international kompetence. Disse regler er imidlertid ikke

harmoniseret, hvorfor der kan opstå situationer, hvor ingen myndighed i EU er kompetent

til at skille et par EU-borgere af forskellig nationalitet, som bor i et tredjeland. Skal skils-

missesagen derfor afgøres i tredjelandet, kan parret få problemer med at få anerkendt

skilsmissen i deres hjemlande.

”Kapløb til retterne”:

Når der er anlagt sag i en medlemsstat, og det er fastslået, at denne

medlemsstat er kompetent, kan myndighederne i andre medlemsstater efter litis pendens-

reglerne i den nye Bruxelles II-forordning ikke behandle sagen

. Dette kan betyde, at en

ægtefælle, der ønsker skilsmissen behandlet i et bestemt land med en for vedkommende

mere fordelagtig lovgivning, søger at anlægge skilsmissesagen før den anden ægtefælle kan

nå at anlægge sagen i et andet land.

2.2. Mulige løsninger

Kommissionen angiver i grønbogen en række mulige løsninger på de skitserede problemer:

Harmonisering af lovvalgsreglerne:

Lovvalgsregler baseret på

ensartede tilknytningsfaktorer

vil sikre forudsigelighed og retssikkerhed for ægtefællerne. Tilknytningsfaktorerne bør sikre,

at en skilsmissesag behandles efter den lovgivning, som sagen er tættest knyttet til.

Valgfrihed for ægtefællerne vedrørende lovvalget:

Hvis der indføres en begrænset ret

for ægtefællerne til at vælge, hvilken lovgivning, der skal finde anvendelse på skilsmissesa-

gen, vil det øge fleksibiliteten, forudsigeligheden og retssikkerheden. Valgfriheden kan be-

grænses til loven i lande, som ægtefællerne har nær tilknytning til eller til loven i det land,

hvor sagen behandles.

Revision af kompetencekriterierne i den nye Bruxelles II-forordning:

Hvis de nuvæ-

rende kompetenceregler i artikel 3 (og artikel 7) ikke fuldt ud tager hensyn til borgernes

mobilitet og behov, bør reglerne revideres.

Ægtefællerne får mulighed for at aftale hvilken ret, der skal behandle skilsmissesa-

gen (værnetingsaftale):

Særligt i sager, hvor ægtefællerne er enige om skilsmissen, øges

retssikkerheden og fleksibiliteten ved at de selv får mulighed for at beslutte, hvilken ret, der

skal behandle sagen. Værnetingsaftaler vil desuden kunne anvendes i de situationer, hvor

Artikel 19(1) og (3) i d en nye Bru xelles II-forord ning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ægtefællerne efter de nuværende kompetenceregler ikke kan få skilsmissesagen behandlet i

en medlemsstat. Værnetingsaftaler vil kunne begrænses til retterne i de medlemsstater, som

parterne har den nærmeste tilknytning til, eksempelvis fordi de er statsborgere eller har haft

deres sidste fælles sædvanlige opholdssted der

Mulighed for at henvise sagen til en anden ret:

Reglerne om litis pendens kan være

medvirkende til, at ægtefællerne kappes med hinanden om først at anlægge skilsmissesagen

ved den myndighed, som ægtefællerne hver især mener, vil tilgodese dem i situationen.

Dette kan afhjælpes ved at give myndighederne mulighed for at henvise en skilsmissesag til

myndighederne i en anden medlemsstat

3. Dansk ret

3.1. Lovvalg

De danske regler om separation og skilsmisse indeholder ikke lovvalgsregler. Det er imid-

lertid fast antaget i teori og praksis, at sager om separation eller skilsmisse, der behandles

her i landet, altid afgøres efter dansk ret.

I Den Nordiske Ægteskabskonvention findes regler om lovvalg i sager om separation og

skilsmisse i relation til de nordiske lande. Efter konventionens regler anvender den kompe-

tente myndighed egen lov.

3.2. International kompetence i skilsmissesager m.v.

Reglerne om retternes internationale kompetence i sager om separation, skilsmisse eller

omstødelse af ægteskab findes i retsplejelovens § 448 c. Efter denne bestemmelse kan sager

om opløsning af ægteskab anlægges i Danmark, hvis en af følgende betingelser er opfyldt:



Sagsøgte har bopæl her.

Sagsøgeren har bopæl her og enten har boet her i de sidste to år eller tidligere har

haft bopæl her.

Sagsøgeren er dansk statsborger, og det godtgøres, at han på grund af sit statsbor-

gerskab ikke vil kunne anlægge sag i det land, hvor han har bopæl.

Begge parter er danske statsborgere, og sagsøgte modsætter sig ikke sagsanlæg ved

dansk domstol.

Skilsmisse søges på grundlag af separation meddelt her i landet inden for de sidste

fem år.

Bestemmelsen bygger på domicilprincippet, men således at både sagsøgtes og sagsøgerens

domicil kan begrunde kompetence for danske domstole. Efter retsplejelovens § 448 c, stk.

3, kan reglerne i stk. 1 og 2 fraviges ved international overenskomst.

Artikel 12 i d en nye Bru xelles II-forord ning ind ehold er en begrænset m u lighed for

p arterne til at ind gå aftale om , at et m ed lem sland skal være kom p etent til at behand le

en sag om foræld rem ynd ighed . Efter bestem m elsen kan ægtefællerne såled es vælge at

accep tere, at d en m ynd ighed , d er behand ler d eres skilsm issesag også skal ku nne træffe

afgørelse om foræld rem ynd ighed , hvis d ette i øvrigt vil være d et bed ste for barnet.

Artikel 15 i d en nye Bru xelles II-forord ning giver m u lighed for overførsel af kom p e-

tence til en and en m ed lem sstat i sager om foræld rem ynd ighed , hvis d enne stat er bed re

egnet til at behand le sagen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Er der tale om separation, skilsmisse eller omstødelse af et ægteskab mellem borgere i de

nordiske lande, gælder i stedet kompetencereglerne i Den Nordiske Ægteskabskonvention

(artikel 7)

Det følger desuden af § 448 c, stk. 2, at sag om et ægteskabs omstødelse eller beståen kan

anlægges her i riget, når ægteskabet er indgået her.

Statsamterne kan meddele separation eller skilsmisse hvis ægtefællerne er enige herom.

Statsamternes internationale kompetence i sager om separation og skilsmisse findes i § 5 i

bekendtgørelse om opløsning af ægteskab

. Indholdet af kompetencebestemmelsen er i

overensstemmelse med retsplejelovens § 448 c, og med den nordiske ægteskabskonvention.

Danmark har desuden tiltrådt Haagerkonventionen af 1. juni 1970 om anerkendelse af

skilsmisser og separationer

. Konventionen forpligter Danmark til at anerkende skilsmisser

og separationer opnået i andre stater, der har tiltrådt konventionen. Det er bl.a. en betingel-

se for anerkendelse, at den myndighed, der meddelte skilsmissen, opfyldte konventionens

kompetencebestemmelser.

4. Nærhedsprincippet

Da reglerne om skilsmisse m.v. i EU-landene kan være forskelligartede, vil kompetence- og

lovvalgsregler på EU-plan kunne skabe større gennemsigtighed for borgerne. Det er således

Regeringens vurdering, at grønbogen er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

5. Konsekvenser

Grundlaget for eventuelle fremtidige forslag til retsakter på baggrund af grønbogen må

forventes at ville ske med hjemmel i EF-traktatens afsnit IV om bl.a. det civilretlige samar-

bejde.

Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtraktaten,

deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i henhold til

afsnit IV i EF-traktaten, og disse vil derfor ikke være bindende for eller finde anvendelse i

Danmark.

Danmark deltager således ikke i vedtagelsen af eventuelle forslag til konkrete retsakter, som

med hjemmel i de nævnte traktatbestemmelser på et senere tidspunkt måtte blive fremsat

som led i opfølgningen på grønbogen. Sådanne retsakter vil derfor ikke have lovgivnings-

mæssige eller statsfinansielle konsekvenser for Danmark.

6. Holdninger

Regeringen støtter generelt tiltag på EU-niveau, som kan forbedre EU-borgernes retssik-

kerhed, selvom Danmark i dette tilfælde står udenfor samarbejdet.

Bekend tgørelse nr. 121 af 10. ap ril 1954 om konvention m ellem Danm ark, Finland ,

Island , N orge og Sverige ind ehold end e internationalretlige bestem m elser om ægteskab,

ad op tion og værgem ål, u nd ertegnet i Stockholm d en 6. febru ar 1931, senest æ nd ret ved

bekend tgørelse nr. 34 af 28. novem ber 2002. Artikel 7 ind ehold er en række kom p eten-

cekriterier, som har hoved vægten p å æ gtefællernes sæ d vanlige op hold ssted (eller stat s-

borgerskab), sam t en regel litis p end ens.

Bekend tgørelse nr. 1202 af 8. janu ar 2004.

Bekend tgørelse nr. 83 af 24. ju li 1975.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det forventes, at de andre EU-lande vil reagere positivt på grønbogen.

7. Europaparlamentet

Europaparlamentet har endnu ikke udtalt sig om grønbogen.

8. Høring

Grønbogen er sendt i høring med frist til den 27. april 2005 til at afgive foreløbige be-

mærkninger og med frist for endelige bemærkninger til den 20. juni 2005.

Grønbogen er sendt i høring hos:

Præsidenterne for Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, Københavns

Byret samt retterne i Århus, Odense, Aalborg og Roskilde, Den Danske Dommerforening,

Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Advokatrådet, Foreningen af Advoka-

ter og Advokatfuldmægtige, Institut for Menneskerettigheder, Børnerådet, Familieretsad-

vokaternes Forening, Foreningen af offentlige chefer i statsamterne og Københavns Over

præsidium, og Foreningen af Statsamtmænd.

9. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Grønbogen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.