Erhvervsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0087 Bilag 2
Offentligt
merne af Folketingets Europaudvalg
stedfortrædere
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
6. maj 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets grundnotat vedrø-
rende Europa-Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en europæisk
småkravsprocedure, KOM (2005) 87 endelig.
Et foreløbigt nærhedsnotat om forslaget er den 27. april 2005 oversendt til Folketingets Euro-
paudvalg, jf. KOM (2005) 0087 – bilag 1.
Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
Kære udenrigsminister.
Jeg vedlægger et grundnotat om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse
af en europæisk småkravsprocedure (KOM 2005) 87 endelig), idet jeg skal anmode om, at det oversen-
des til Folketingets Europaudvalg. Et foreløbigt nærhedsnotat om forslaget er tidligere oversendt til
Folketingets Europaudvalg.
Grundnotatet vil ligeledes blive sendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
Lene Espersen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0004.png
GRUNDNOTAT
om
Europa-Kommissionens forslag til Rådets forordning om indførelse af en
europæisk småkravsprocedure (KOM (2005) 87 endelig)
Resumé
Kommissionen har fremsat et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse
af en europæisk småkravsprocedure. Formålet er at indføre en europæisk procedure for behandling
af småkrav med henblik på at forenkle og fremskynde søgsmål om krav af mindre værdi og at
nedbringe omkostningerne. Forordningen finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område og
skal efter forslaget omfatte såvel rent interne (nationale) sager som sager med et grænseoverskriden-
de islæt.
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf. artikel 65,
deltager Danmark i henhold til artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling (forbeholdet vedrø-
rende retlige og indre anliggender) ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsfor-
slag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
Danmark er overordnet positiv over for initiativer, der kan gøre det mere tilgængeligt – enklere,
hurtigere og billigere – for borgere og virksomheder at gennemføre retssager på tværs af grænserne.
Det må dog sikres, at der ikke bliver tale om en ”discountretspleje”. Forslaget rejser efter regerin-
gens opfattelse spørgsmål i relation til hjemmelsgrundlaget, idet det ikke er begrænset til grænse-
overskridende sager. Efter regeringens opfattelse må forslaget begrænses til sådanne sager.
1. Baggrund
Det Europæiske Råd opfordrede på sit møde i Tammerfors i oktober 1999 Rådet
og Kommissionen til at forberede nye regler på de punkter i den civile retspleje, der
kan fremme et smidigt retligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Indfø-
relse af særlige fælles procedureregler med henblik på at forenkle og fremskynde
søgsmål om krav af mindre værdi (småkravsprocedure) og til at afskaffe de mellem-
liggende foranstaltninger, der stadig kræves for at muliggøre anerkendelse og fuld-
byrdelse af en afgørelse eller en dom i den anmodede stat for så vidt angår afgørel-
ser om mindre krav, var endvidere blandt de emner, som fremgik af listen over
anbefalede lovgivningsinitiativer fra mødet.
Forslaget er frem sat m ed hjem m el i TEF afsnit IV. Proto kollen om Danm arks stilling,
d er er knyttet til Am sterd am traktaten, find er d erfor anvend else.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
5
Den 30. november 2000 vedtog Rådet et ”Program med foranstaltninger med hen-
blik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område”, hvor forenkling og fremskyndelse af afgørelsen
af søgsmål om krav af mindre værdi udpeges som en af hovedprioriteterne. Herud-
over er harmonisering af medlemslandenes regler vedrørende den civile retspleje i
programmet nævnt som en hjælpeforanstaltning, der på visse områder kan være en
forudsætning for de ønskede fremskridt hen imod en gradvis afskaffelse af eksekva-
turproceduren.
Kommissionen fremsatte på den baggrund i april 2002 et forslag til forordning om
indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forsla-
get blev vedtaget den 21. april 2004.
Desuden fremlagde Kommissionen i december 2002 en grønbog om en EF-
procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling af søgsmål om
krav af mindre værdi, hvor Kommissionen bl.a. beskrev de modeller for en beta-
lingspåbudsprocedure (inkassoproces) og modeller for forenkling af søgsmål om
krav af mindre værdi, der findes i medlemsstaternes lovgivning.
Kommissionen fremsatte som opfølgning på grønbogen den 19. marts 2004 forslag
til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk beta-
lingspåkravsprocedure.
Kommissionen har nu fremsat et forslag af 15. marts 2005 til Europa-Parlamentets
og Rådets forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Procedu-
ren skal efter forslaget gælde i såvel rent interne (nationale) sager som i sager med et
grænseoverskridende islæt.
Efter artikel 1 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet til Amsterdamtrak-
taten, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af foranstaltninger, der foreslås i
henhold til afsnit IV i EF-Traktaten (forbeholdet vedrørende retlige og indre anlig-
gender).
Da retsgrundlaget for Kommissionens forslag er EF-Traktatens artikel 61, litra c, jf.
artikel 65, deltager Danmark ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende
forordningsforslag, der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i
Danmark.
2. Indhold
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0006.png
6
Forslaget har til formål at indføre en europæisk procedure for behandling af små-
krav med henblik på at forenkle og fremskynde behandlingen af krav af mindre
værdi og at nedbringe omkostningerne. Proceduren skal stå til rådighed for parterne
som et alternativ til f.eks. almindelig domstolsbehandling.
Proceduren indledes, ved at sagsøger indgiver en udfyldt standardformular til den
kompetente ret. Standardformularen forkyndes for sagsøgte, der anmodes om at
svare og eventuelt tilføje supplerende dokumenter. Sagsøgte kan også fremsætte
modkrav. Retten forkynder en genpart af sagsøgtes svar for sagsøgeren. Retten skal
herefter enten afsige dom, anmode om yderligere oplysninger eller indkalde parter-
ne til et retsmøde. Proceduren er som udgangspunkt skriftlig, medmindre retten
anser et retsmøde, der efter omstændighederne kan afholdes som audio-, video eller
e-postkonference, for nødvendigt. Retten bestemmer bevismidlerne og omfanget af
bevisoptagelsen. Parterne er ikke forpligtet til at lade sig repræsentere ved advokat,
og retten bistår om nødvendigt parterne. Hvis den tabende part er en fysisk person
og ikke har ladet sig repræsentere ved advokat, kan han ikke pålægges at betale
sagsomkostninger til dækning af modpartens advokatbistand. Medlemsstaterne un-
derretter Kommissionen om mulighederne for appel af en dom afsagt efter små-
kravsproceduren. Sagsøgte har dog efter de betingelser, der er fastsat i national ret,
ret til appel, hvis forkyndelse ikke er sket personligt og i rimelig tid, eller hvis han
eller hun på grund af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, der
ikke skyldes fejl fra den pågældendes side, ikke har kunnet gøre indsigelse mod kra-
vet. Der er fastsat tidsfrister for de enkelte elementer i den foreslåede ordning, her-
under for forkyndelser og frist for afgivelse af svarskrift. Det forudsættes bl.a., at
dommen skal afsiges senest 6 måneder efter sagens anlæg. Tidsfristerne kan dog i
særlige tilfælde forlænges.
Forordningsforslaget indeholder desuden regler om anerkendelse og fuldbyrdelse af
domme efter småkravsproceduren. Efter forslaget kan en dom afsagt af en med-
lemsstat i en europæisk småkravsprocedure fuldbyrdes umiddelbart uden anvendel-
se af en eksekvaturprocedure (det vil sige en procedure i fuldbyrdelsesstaten, der
fastslår, at dommen kan fuldbyrdes).
2.1 Genstand og anvendelsesområde
I henhold til artikel 1 er formålet med forordningen at indføre en europæisk proce-
dure for behandling af småkrav med henblik på at forenkle og fremskynde søgsmål
om krav af mindre værdi og at nedbringe omkostningerne. Småkravsproceduren
skal være et valgfrit alternativ til f.eks. almindelig domstolsbehandling.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0007.png
7
Det fastslås endvidere, at forordningen afskaffer de mellemliggende foranstaltnin-
ger (eksekvaturproceduren), der er nødvendige for at sikre anerkendelse og fuld-
byrdelse i andre medlemsstater af domme efter småkravsproceduren.
Forordningens anvendelsesområde er fastsat i artikel 2. Efter denne bestemmelse
finder forordningen anvendelse på det civil- og handelsretlige område, uanset
domsmyndighedens art, hvor den samlede værdi af et pengekrav eller ikke-
pengekrav, eksklusive renter, udgifter og udlæg, ikke er større end 2.000 EUR på
det tidspunkt, hvor proceduren indledes.
En række retsområder er dog specifikt undtaget fra forordningens anvendelsesom-
råde. Forordningen finder således ikke anvendelse vedrørende skat, told eller admi-
nistrative anliggender, visse person- og familieretlige områder, konkursområdet,
social sikring, voldgift og arbejdsret.
Forordningen har således samme anvendelsesområde som Bruxelles I-forordningen
(Rådets forordning af 22. december 2000 om retternes kompetence og om aner-
kendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
(44/2001)) med den undtagelse, at arbejdsret er undtaget fra anvendelsesområdet.
Forordningen indeholder ikke særskilte kompetenceregler, og Bruxelles I-
forordningens kompetenceregler finder således anvendelse i grænseoverskridende
sager, hvor en sagsøger indgiver anmodning om dom efter den europæiske små-
kravsprocedure.
Efter artikel 2, stk. 3, forstås der ved ”medlemsstat” alle medlemsstater med undta-
gelse af Danmark (og Det Forenede Kongerige og Irland, hvis de vælger at stå
udenfor).
Forslaget omfatter såvel rent interne (nationale) søgsmål som søgsmål med et græn-
seoverskridende islæt.
Hjemmelsgrundlaget for forslaget er EF-traktatens bestemmelser om det civilretlige
samarbejde, nærmere bestemt artikel 61, litra c, jf. artikel 65. Det fremgår af be-
stemmelsen i artikel 65, at det civilretlige samarbejde omfatter foranstaltninger ved-
rørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger,
der er nødvendige for det indre markeds funktion.
Kommissionen har om retsgrundlaget anført, at de aktuelle lovforskelle mellem
medlemsstaterne udgør en hæmsko for det indre markeds funktion. Der er således
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0008.png
8
tale om en konkurrencefordrejning, såfremt nogle aktører har adgang til hensigts-
mæssige og effektive procedurer, mens andre ikke har. Småkravssøgsmål har græn-
seoverskridende virkninger, idet de fleste økonomiske aktører og forbrugere – i
lyset af udviklingen af det indre marked – før eller senere vil blive involveret i
søgsmål i udlandet.
Rådets Juridiske Tjeneste er blevet anmodet om at afgive en udtalelse om forslagets
retsgrundlag. Udtalelsen foreligger endnu ikke.
2.2. Småkravsproceduren
Efter artikel 3 indledes proceduren, ved at sagsøgeren indgiver en udfyldt standard-
formular til retten sammen med eventuelle relevante dokumenter til den kompeten-
te ret. Retten kan give sagsøgeren mulighed for at komme med supplerende oplys-
ninger og dokumenter, såfremt sagsøgerens oplysninger ikke er klare og fyldestgø-
rende. Forældelsesfristen for kravet skal anses for afbrudt, når standardformularen
er registreret hos retten. Alle relevante retter skal stille standardformularer til rådig-
hed og tilbyde praktisk bistand til at udfylde formularen.
Vedrørende procedurens videre forløb følger det af artikel 4, at den europæiske
småkravsprocedure skal være skriftlig, medmindre retten skønner, at et mundtligt
retsmøde er nødvendigt.
Efter modtagelsen af standardformularen forkynder retten inden 8 dage denne for
sagsøgte.
Sagsøgte skal herefter inden en måned afgive svar. Dette kan ske ved at udfylde
anden del af svarformularen eller på enhver anden måde. Sagsøgte kan tilføje nye
dokumenter og også fremsætte modkrav. Overstiger modkravet den beløbsmæssige
grænse for småkravsproceduren, kan retten kun behandle kravet, hvis det udsprin-
ger af samme retsforhold som hovedkravet, og retten finder det passende at be-
handle det efter småkravsproceduren.
Senest 8 dage efter modtagelsen af svar fra sagsøgte, skal en genpart heraf samt af
eventuelle supplerende dokumenter forkyndes for sagsøger. Såfremt sagsøgte i sit
svar har fremsat modkrav over for sagsøger, skal retten underrette sagsøger herom.
Sagsøger skal senest en måned, efter at svaret er blevet forkyndt for ham, afgive
svar vedrørende modkravet, jf. artikel 4, stk. 5.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0009.png
9
Det følger af artikel 5, at retten senest en måned efter modtagelsen af sagsøg-
tes/sagsøgers svar skal:
a) afsige dom eller
b) anmode om yderligere oplysninger fra parterne inden for en bestemt tids-
frist eller
c) indkalde parterne til et retsmøde.
Har retten ikke modtaget svar fra sagsøgte inden fristen i artikel 4, stk. 3, afsiger
retten dom.
Efter artikel 6 kan retten holde et retsmøde ved audio-, video- eller e-
postkonference, hvis sådanne tekniske hjælpemidler forefindes, og begge parter
indvilliger heri.
I henhold til artikel 7 bestemmer retten bevismidlerne og omfanget af bevisoptagel-
sen. Retten kan bl.a. tillade bevisoptagelse pr. telefon, ved skriftlig vidneerklæring,
audio-, video- eller e-postkonference. Under ekstraordinære omstændigheder kan
retten modtage forklaring fra sagkyndige vidner, hvis dette er uomgængeligt nød-
vendigt for dommen.
Parterne er ifølge artikel 8 ikke forpligtede til at lade sig repræsentere ved en advo-
kat eller en anden juridisk uddannet repræsentant. En tabende part, der er en fysisk
person og ikke har ladet sig repræsentere af en advokat, kan ikke tilpligtes at betale
sagsomkostninger til dækning af modpartens advokatudgifter, jf. artikel 14.
Af artikel 9 fremgår, at retten skal respektere retten til en retfærdig rettergang og
princippet om en kontradiktorisk proces, navnlig ved afgørelser om nødvendighe-
den af et mundtligt retsmøde og om bevismidlerne og omfanget af bevisoptagelsen.
Retten kan ikke tilpligte parterne at foretage en retlig vurdering, men skal om nød-
vendigt bistå parterne i processpørgsmål og kan anmode parterne om at tilvejebrin-
ge relevante faktuelle oplysninger. Hvor det er passende, skal retten tilstræbe forlig.
Efter artikel 10 skal dommen afsiges senest seks måneder efter registreringen af
standardformularen. Dommen skal forkyndes for parterne, medmindre dommen
afsiges mundtligt ved afslutningen af et retsmøde, hvor begge parter er til stede.
Artikel 11 indeholder regler om forkyndelse. Forkyndelse i en anden medlemsstat
skal ske ved rekommanderet brev med anerkendelse af modtagelsen og i overens-
stemmelse med reglerne i forkyndelsesforordningen (forordning nr. 1348/2000).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0010.png
10
Forkyndelse i samme medlemsstat skal ske ved rekommanderet brev med anerken-
delse af modtagelsen eller ved enklere midler, hvis sådanne anerkendes i den pågæl-
dende medlemsstat.
Under ekstraordinære omstændigheder kan der dog ske forkyndelse ved andre mid-
ler, som sikrer personlig forkyndelse.
Efter artikel 12 kan retten i særlige tilfælde, hvis det er nødvendigt for at sikre et
effektivt forsvar, forlænge de fastsatte tidsfrister for parternes afgivelse af svar. Hvis
det i særlige tilfælde ikke er muligt for retten at overholde tidsfristerne uden at brin-
ge en korrekt rettergang i fare, skal den snarest muligt tage de nødvendige skridt.
Dommen kan ifølge artikel 13 umiddelbart fuldbyrdes uanset en eventuel appel, og
uden at der stilles krav om sikkerhedsstillelse.
Efter artikel 14 bærer den tabende part sagsomkostningerne, medmindre dette vil
være uretfærdigt eller urimeligt. Som anført ovenfor kan en tabende part, der er en
fysisk person og ikke har haft advokat, ikke tilpligtes at betale sagsomkostninger til
dækning af modpartens advokatudgifter.
Medlemsstaterne underretter i medfør af artikel 15 om, hvorvidt det ifølge deres
retsplejelov er muligt at appellere en dom afsagt i en europæisk småkravsprocedure.
Der findes ingen yderligere mulighed for ordinær appel mod eller omstødelse af en
appeldom.
Dog har sagsøgte, såfremt han eller hun handler ufortøvet, i medfør af artikel 16 ret
til appel af en dom på de betingelser, der er fastsat i domsstatens lov, såfremt for-
kyndelse af standardformularen eller indkaldelser til et retsmøde ikke bevisligt er
sket for sagsøgte personligt og i så god tid, at han eller hun har kunnet varetage sine
interesser, eller såfremt sagsøgte har været forhindret i at gøre indsigelse mod kra-
vet på grund af force majeure eller som følge af ekstraordinære omstændigheder,
der ikke skyldes fejl fra den pågældendes side.
Ud over de bestemmelser, der følger af forordningen, skal den europæiske små-
kravsprocedure i medfør af artikel 17 være reguleret ved retsplejeloven i den med-
lemsstat, hvor proceduren føres.
2.3 Anerkendelse og fuldbyrdelse
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
168797_0011.png
11
Artikel 18 indeholder regler om anerkendelse og fuldbyrdelse. En dom efter små-
sagsproceduren skal anerkendes og kunne fuldbyrdes i en anden medlemsstat
umiddelbart uden eksekvaturprocedure (procedure, der fastslår, at dommen kan
fuldbyrdes), hvis dommen er attesteret ved retten i domsstaten. Af attesten fremgår
bl.a., at dommen ikke vedrører et ubestridt krav (for hvilke, der gælder særlige reg-
ler, jf. forordning nr. 805/2004) og at dommen ikke strider mod værnetingsreglerne
i afsnit 3 og 6 i Bruxelles I-forordningen.
2.4 Afsluttende bestemmelser mv.
Artikel 19 fastslår, at forslaget ikke berører forholdet til forordning nr. 805/2004
(om ubestridte krav) og Bruxelles I-forordningen. Artikel 20 bestemmer, at myn-
dighederne skal samarbejde via det europæiske retlige netværk. Artikel 21 bestem-
mer, at gennemførelsesforanstaltninger med henblik på ændring af beløbsgrænsen
mv. vedtages af Kommissionen. Artikel 22 bestemmer endelig, at Kommissionen
bistås af det udvalg, der er omhandlet i Bruxelles I-forordningen.
Artikel 21 og 22 indeholder gennemførelsesbestemmelser vedrørende ændring af
beløbsgrænsen for småkravsproceduren og ajourføring eller teknisk ændring af
standardformularerne eller indførelse af yderligere formularer.
Forordningens ikrafttrædelsestidspunkt er endnu ikke angivet.
3. Gældende dansk ret
Retsplejeloven indeholder ikke særlige regler om behandlingen af sager af mindre
værdi. Det er således retsplejelovens almindelige regler om behandlingen af borger-
lige sager, der finder anvendelse. Der er dog en vis fleksibilitet indbygget i reglerne,
således at omfanget af en sag, herunder skriftvekslingen og bevisførelsen, i praksis
vil kunne afpasses sagens værdi og betydning for parterne. Er en part i en sag, der
behandles ved byretten, ikke repræsenteret af en advokat, har retten pligt til at vej-
lede parten om, hvad han eller hun bør foretage sig til oplysning af sagen og til va-
retagelse af sine interesser.
Der har ved flere lejligheder været overvejelser om at skabe en særlig ”småsagspro-
ces” for behandlingen af krav af mindre værdi. Senest har Retsplejerådet som led i
arbejdet med en generel reform af den civile retspleje foreslået en særlig procesform
til behandling af sager om krav af højst 50.000 kr. Hensigten er at forenkle proces-
sen, så det bliver nemmere for borgere og virksomheder at gennemføre en retssag,
og samtidig billiggøre processen. Billiggørelsen er en følge af dels forenklede former
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
12
for bevisførelse, dels en forenkling af selve processen, der begrænser behovet for
advokatbistand. Retsplejerådets overvejelser er nærmere beskrevet i Retsplejerådets
betænkning nr. 1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domsto-
lene).
Retsplejerådets overvejelser om indførelse af en småsagsproces indgår i Justitsmini-
steriets arbejde med et forslag til en kommende politi- og retskredsreform.
Reglerne om anerkendelse og fuldbyrdelse af andre EU-landes retsafgørelser er i
dag reguleret af EF-domskonventionsloven. Det forventes dog, at der inden for
forholdsvis kort tid vil kunne indgås en såkaldt parallelaftale mellem Fællesskabet
og Danmark om tilknytning på mellemstatsligt grundlag til Bruxelles I-
forordningen. Efter EF-domskonventionen og Bruxelles I-forordningen anerken-
des retsafgørelser umiddelbart. Anerkendelse kan dog nægtes, bl.a. såfremt afgørel-
sen strider mod grundlæggende retsprincipper i anerkendelsesstaten eller såfremt
visse kompetenceregler er tilsidesat. En retsafgørelse kan fuldbyrdes i en anden
medlemsstat, når afgørelsen ved en såkaldt eksekvaturprocedure i fuldbyrdelseslan-
det er erklæret eksigibel.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
Som anført under punkt 1 er forslaget omfattet af det danske forbehold vedrørende
retlige og indre anliggender.
Danmark deltager således ikke i en kommende vedtagelse af forordningen, der ikke
vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark.
5. Høring
Forslaget er sendt i høring hos:
Præsidenterne for Østre og Vestre Landsret, Københavns Byret og retterne i Århus,
Odense, Ålborg og Roskilde, Domstolsstyrelsen, Procesbevillingsnævnet, Dommer-
foreningen, Dommerfuldmægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, HK
Landsklubben Danmarks Domstole, Advokatrådet, Foreningen Danske Inkassoad-
vokater, Dansk Retspolitisk Forening, Institut for Menneskerettigheder, Amtsråds-
foreningen, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg
Kommune, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Finansrådet, Realkreditrå-
det, Forsikring & Pension, HTS Interesseorganisationen, Dansk Industri, Dansk
Handel & Service, Håndværksrådet, Byggeriets Firkant, Dansk InkassoBranchefor-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
13
ening, Danske Entreprenører, Liberale Erhvervs Råd, Foreningen af Statsautorise-
rede Revisorer, Dansk Ejendomsmæglerforening, De Danske Patentagenters For-
ening, Danmarks Rederiforening, Danske Speditører, Grundejernes Landsorganisa-
tion, Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Specialarbej-
derforbundet i Danmark, Handels- og Kontorfunktionærernes Forbund, Det Dan-
ske Voldgiftsinstitut, Voldgiftsnævnet for Bygge- og Anlægsvirksomhed, Land-
brugsrådet, Foreningen af Registrerede Revisorer, IT-Brancheforeningen, Danske
Finansieringsselskabers Forening, Boligselskabernes Landsforening samt Lejernes
Landsorganisation.
Når høringsfristen er udløbet, vil høringssvarene og en høringsoversigt blive sendt
til Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg.
6. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører om forholdet til subsidiaritet og proportionalitet, at formå-
let med forslaget ikke kan opfyldes tilfredsstillende af medlemsstaterne selv, fordi
de ikke kan garantere ækvivalens i de regler, der gælder i Fællesskabet. Denne mål-
sætning kan kun nås på fællesskabsplan.
Af forslagets præambel fremgår endvidere, at fordrejningen af konkurrencen på det
indre marked på grund af skævheden i funktionsmåden i de procesmidler, som kre-
ditorer råder over i de forskellige medlemsstater, betyder, at der er behov for fælles-
skabslovgivning, som sikrer ensartede vilkår for kreditorer og debitorer i hele Den
Europæiske Union.
Forslaget har til formål bl.a. i grænseoverskridende sager at lette adgangen til at
gennemføre søgsmål om krav af mindre værdi og indeholder også regler om gensi-
dig anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser herom. På den baggrund finder rege-
ringen på det foreløbige grundlag, at nærhedsprincippet et overholdt.
7. Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der foreligger ikke oplysninger om de øvrige medlemsstaters holdninger, der gør
det muligt at angive disse.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Danmark deltager på grund af forbeholdet vedrørende retlige og indre anliggender
som nævnt ikke i en kommende vedtagelse af det foreliggende forordningsforslag,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
14
der således ikke vil være bindende for eller finde anvendelse i Danmark, jf. punkt 1
ovenfor.
Fra dansk side er man overordnet positiv over for initiativer, der kan forenkle og
fremskynde søgsmål om krav af mindre værdi på tværs af grænserne, samtidig med
at omkostningerne nedbringes.
En forenklet procesform bør leve op til de generelle retssikkerhedsmæssige krav,
der stilles til domstolenes behandling af tvister, herunder om afgørelsernes materiel-
le rigtighed. Omfanget af en retssag, herunder skriftvekslingen og bevisførelsen, må
afpasses efter sagens værdi og betydning, men en småkravsproces må ikke fremstå
som ”discountretspleje”.
Regeringen finder, at forslaget rejser spørgsmål i relation til hjemmelsgrundlaget.
Det er regeringens opfattelse, at der med hjemmel i EF-traktatens artikel 61, jf. litra
65, alene kan vedtages retsakter, der regulerer sager med et egentligt grænseover-
skridende islæt. Regeringen finder derfor, at forslaget må begrænses til kun at finde
anvendelse i sådanne sager.
9. Forelæggelse for Folketingets Europaudvalg og Retsudvalg
Grundnotatet er tillige sendt til Folketingets Retsudvalg.
Forslaget tillige med et foreløbigt nærhedsnotat er tidligere sendt til Folketingets
Europaudvalg og Retsudvalg.