PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0091 Bilag 2
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

5. juli 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriets

grundnotat vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til

straffedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i for-

bindelse med en ny straffesag (KOM(2005)91 endelig).

Materialet er ligeledes oversendt til Folketingets Retsudvalg.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kære udenrigsminister

Vedlagt sender jeg et grundnotat vedrørende forslag til Rådets rammeafgørelse om

hensyntagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Uni-

on i forbindelse med en ny straffesag (KOM(2005)91 endelig), idet jeg skal anmode

om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.

Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.

Med venlig hilsen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GRUNDNOTAT

om forslag til Rådets rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme af-

sagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i forbindelse med en ny

straffesag (KOM(2005)91 endelig).

Resumé

Kommissionen har fremlagt et forslag til rammeafgørelse om hensyntagen til straffedomme afsagt i

andre EU-medlemsstater i forbindelse med en ny straffesag. Med forslaget lægges der op til, at

domme afsagt i en anden medlemsstat skal tillægges samme værdi og have samme virkninger som

tidligere afsagte nationale domme (det såkaldte ”ligestillingsprincip”), idet det dog fortsat overlades

til de nationale lovgivninger at drage konsekvenserne af dette princip. Med forslaget lægges der

således ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere domme i de enkelte medlemsstater, idet

disse ifølge Kommissionen fortsat reguleres af national lovgivning. Forslaget til rammeafgørelse

indeholder – ud over bestemmelser om hensyntagen til tidligere straffedomme – også visse bestem-

melser om registrering i det nationale strafferegister af en dom afsagt i en anden medlemsstat. For-

slaget vurderes på det foreliggende grundlag ikke at ville være i strid med nærhedsprincippet. For-

slaget vurderes i dets nuværende udformning at ville have lovgivningsmæssige konsekvenser, hvor-

imod det ikke vurderes at ville have statsfinansielle konsekvenser af betydning. Der ses ikke at

foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters holdninger til forslaget. På det fore-

liggende grundlag stiller man sig fra dansk side overordnet set positiv over for at se nærmere på

mulighederne for på EU-plan at gennemføre en regulering af spørgsmålet om hensyntagen til tidli-

gere straffedomme afsagt i en anden EU-medlemsstat.

1. Baggrund

På sit møde i december måned 1998 godkendte Det Europæiske Råd en handlings-

plan udarbejdet af Rådet og Kommissionen med henblik på gennemførelse af Am-

sterdam-traktatens bestemmelser om et område med frihed, sikkerhed og retfær-

dighed.

Det fremgår af handlingsplanen, at der inden to år efter Amsterdam-traktatens

ikrafttræden bør iværksættes en proces med henblik på at forenkle procedurerne for

gensidig anerkendelse af kendelser og domme i straffesager.

I forbindelse med Det Europæiske Råds møde i Tampere den 15.-16. oktober 1999

vedtog stats- og regeringscheferne, at princippet om gensidig anerkendelse skulle

være hjørnestenen i det retlige samarbejde inden for EU på både det civil- og det

strafferetlige område. Princippet skulle gælde for såvel domme som andre afgørelser

truffet af retlige myndigheder.

Rådet vedtog den 29. november 2000 i overensstemmelse med konklusionerne fra

Det Europæiske Råds møde i Tampere et program for foranstaltninger med henblik

på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i straffesa-

ger. Programmet opstiller bl.a. følgende foranstaltning:

”2. Vedtagelse af et eller flere instrumenter, der indfører princippet om,

at retten i en medlemsstat skal være i stand til at tage hensyn til endelige

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

afgørelser i straffesager afsagt af en domstol i en anden medlemsstat,

med henblik på at vurdere lovovertræderens kriminelle fortid, overveje,

om der er tale om gentagelsestilfælde, og fastlægge, hvilken straf der

skal pålægges, samt de nærmere vilkår for fuldbyrdelsen.”

I lyset heraf har Kommissionen fremlagt et forslag til rammeafgørelse om hensyn-

tagen til straffedomme afsagt i andre medlemsstater i Den Europæiske Union i for-

bindelse med en ny straffesag. Forslaget er modtaget i Rådet i dansk sprogversion

den 30. marts 2005.

Det bemærkes, at forslaget til rammeafgørelse er en opfølgning på hvidbogen om

udveksling af oplysninger om straffedomme og om virkningen heraf i Den Europæ-

iske Union. Et grundnotat herom er oversendt til Folketingets Europaudvalg og

Retsudvalg den 9. marts 2005.

2. Indhold

2.1. Overordnet beskrivelse af forslaget

Forslaget til rammeafgørelse er fremlagt under henvisning til traktaten om Den

Europæiske Union, særlig artikel 31, hvoraf det bl.a. fremgår, at fælles handling

vedrørende samarbejde i kriminalsager bl.a. omfatter fremme og fremskyndelse af

samarbejdet om retspleje mellem kompetente ministerier og retlige eller tilsvarende

myndigheder i medlemsstaterne, og artikel 34, stk. 2, litra b, hvoraf det fremgår, at

Rådet med henblik på at bidrage til opfyldelse af Unionens målsætninger på initiativ

af en medlemsstat eller Kommissionen kan vedtage rammeafgørelser om indbyrdes

tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

Med forslaget til rammeafgørelse lægges der op til, at domme afsagt i en anden

medlemsstat skal tillægges samme værdi og have samme virkninger som tidligere

afsagte nationale domme. Kommissionen ønsker med andre ord at indføre et så-

kaldt ”ligestillingsprincip” for andre medlemsstaters afgørelser i forhold til nationale

domme, dog således, at det ifølge Kommissionen overlades til de nationale lovgiv-

ninger at drage konsekvenserne af dette princip.

Med forslaget lægges der således ikke op til at harmonisere virkningerne af tidligere

domme i de enkelte medlemsstater, idet disse ifølge Kommissionen fortsat regule-

res af national lovgivning.

Forslaget til rammeafgørelse indeholder – ud over bestemmelser om hensyntagen til

tidligere straffedomme – også visse bestemmelser om registrering i det nationale

strafferegister af en dom afsagt i en anden medlemsstat. Sigtet med de foreslåede

bestemmelser er at opstille fælles regler for registrering for at undgå for store for-

skelle i praksis på dette punkt, hvilket ifølge Kommissionen eventuelt vil kunne

være til skade for de dømte personer. Forslaget forpligter ikke de medlemsstater,

der ikke foretager nogen registrering, til at ændre deres lovgivning.

2.2. Forslagets enkelte bestemmelser

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Artikel 1 i forslaget fastslår formålet med rammeafgørelsen, som er at fastsætte be-

tingelserne for, at der kan tages hensyn til en straffedom afsagt i en anden med-

lemsstat i forbindelse med en (ny) straffesag mod den samme person for andre for-

hold.

Udtrykket ”andre forhold” er anvendt med henblik på at klargøre, at rammeafgørel-

sen ikke omfatter spørgsmålet om ne bis in idem, dvs. princippet om forbud mod

dobbelt strafforfølgning for samme forhold.

Den foreslåede artikel 1 fastslår endvidere, at rammeafgørelsen ikke indebærer no-

gen ændring af pligten til at respektere de grundlæggende rettigheder og de grund-

læggende retlige principper, således som disse er defineret i artikel 6 i traktaten om

Den Europæiske Union.

I artikel 2 defineres begreberne ”dom” og ”strafferegister”.

Begrebet ”dom” defineres som alle endelige afgørelser truffet af en strafferetlig

myndighed eller en administrativ myndighed, der kan appelleres til en anden dom-

stol, herunder en straffedomstol, og hvori en persons skyld for en strafferetlig over-

trædelse eller strafbar handling i henhold til national ret fastslås som en overtrædel-

se af retsreglerne.

Begrebet ”strafferegistret” defineres som det eller de nationale registre, der inde-

holder oplysninger om afsagte domme i henhold til national ret.

Efter artikel 3 skal medlemsstaterne i forbindelse med en ny straffesag for andre

forhold tillægge domme afsagt i de andre medlemsstater samme retsvirkninger som

nationale domme ifølge regler, som de selv fastsætter (det såkaldte ”ligestillings-

princip”).

Det nævnte princip skal finde anvendelse både i fasen før straffesagen, under selve

straffesagen og i fuldbyrdelsesfasen, herunder hvad angår gældende procedurereg-

ler, f.eks. vedrørende varetægtsfængsling, overtrædelsens betegnelse, straffens type

og omfang og reglerne for fuldbyrdelse af afgørelsen.

Artikel 4 oplister fire obligatoriske grunde til, at der ikke kan tages hensyn til en

dom afsagt i en anden medlemsstat:

når dommen er i modstrid med ne bis in idem-princippet,

når straffesagen ifølge national lovgivning ville være forældet på tidspunktet

for domsafsigelsen, og forholdene kunne have henhørt under den pågæl-

dende medlemsstats kompetence ifølge landets egen straffelov,

når den overtrædelse, der ligger til grund for dommen, er omfattet af amne-

sti, og medlemsstaten havde kompetence til at dømme overtrædelsen efter

sin egen straffelov,

når de nationale regler for registrering i det nationale strafferegister ville be-

tyde en sletning af dommen fra registret.

Artikel 5, stk. 1, omhandler spørgsmålet om dobbelt strafbarhed. I henhold til be-

stemmelsen behøver en medlemsstat ikke at tage straffedomme afsagt i en anden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstat i betragtning, hvis de forhold, der ligger til grund for domfældelsen,

ikke udgør en strafferetlig overtrædelse i den pågældende medlemsstats egen lov-

givning.

Dette gælder dog ikke med hensyn til en række kategorier af lovovertrædelser, som

er omfattet af en opstillet positiv-liste i forslaget til rammeafgørelse. Den pågælden-

de positiv-liste er identisk med den positiv-liste, som fremgår af den rammeafgørel-

se om gensidig anerkendelse af bødestraffe, der blev vedtaget på rådsmødet (retlige

og indre anliggender) den 24. februar 2005. Positiv-listen omfatter således bl.a. del-

tagelse i en kriminel organisation, terrorisme, menneskehandel, seksuel udnyttelse af

børn og børnepornografi, ulovlig handel med narkotika, ulovlig handel med våben,

bestikkelse, svig, hvidvaskning, falskmøntneri, internetkriminalitet, miljøkriminali-

tet, menneskesmugling, forsætligt manddrab, grov legemsbeskadigelse, racisme,

tyveri, hærværk samt adfærd, der udgør overtrædelse af færdselsreglerne.

Artikel 5, stk. 2, fastsætter, at medlemsstaterne – uden at det dog berører bestem-

melserne i stk. 1 – kan undlade at tage straffedomme afsagt i en anden medlemsstat

i betragtning, hvis det forhold, at personen er blevet dømt i en anden medlemsstat,

medfører, at den pågældende i forbindelse med en ny straffesag, der vedrører andre

forhold, får en dårligere behandling, end hvis vedkommende var blevet dømt af en

national domstol.

Artikel 6 regulerer registrering i det nationale strafferegister af en dom afsagt i en

anden medlemsstat.

Af bestemmelsen følger, at når en medlemsstat registrerer en dom afsagt i en anden

medlemsstat i sit strafferegister, skal straffens længde svare til den faktisk idømte

straf, medmindre straflængden er blevet ændret i forbindelse med fuldbyrdelse af

straffen i registreringslandet.

Hvis domme afsagt i andre medlemsstater mod statsborgere eller personer med

bopæl i landet i medfør af den nationale lovgivning skal registreres i det nationale

strafferegister, kan reglerne for registrering, eventuelle ændringer eller sletning af

eventuelle påtegninger under ingen omstændigheder betyde, at den pågældende

person behandles dårligere, end hvis vedkommende var blevet dømt af en national

domstol.

Enhver ændring eller sletning af påtegning i domslandet skal føre til en tilsvarende

ændring eller sletning i den medlemsstat, hvor den pågældende er statsborger eller

har bopæl, hvis denne har foretaget registrering og er blevet informeret om ændrin-

gen eller sletningen, medmindre lovgivningen i denne stat indeholder bestemmelser,

der stiller den dømte person gunstigere.

Artikel 7 fastslår, at rammeafgørelsen erstatter bestemmelserne i artikel 56 i Haager-

konventionen af 28. maj 1970 om straffedommes internationale retsvirkning, uden

at det berører anvendelsen af bestemmelserne i forbindelserne mellem medlemssta-

terne og tredjelande.

Artikel 8 og 9 vedrører gennemførelse og ikrafttræden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

3. Gældende ret

3.1. Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme

Spørgsmålet om hensyntagen til straffedomme afsagt i andre lande er kun i begræn-

set omfang reguleret i internationale strafferetlige instrumenter.

Som det fremgår af forslaget til rammeafgørelse artikel 7 er der fastsat generelle

regler om gentagelsesvirkning mv. af udenlandske domme i Haager-konventionen

(af 28. maj 1970) om straffedommes internationale retsvirkning. Denne konvention,

som er gennemført i dansk ret ved lov om international fuldbyrdelse af straf mv.

(kapitel 3), indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

”Artikel 56

Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstalt-

ninger, som den anser for egnede for at gøre det muligt for dens dom-

stole ved afsigelse af en dom at tage enhver europæisk straffedom, der

tidligere, efter at tiltalte har givet møde, er afsagt for en anden lovover-

trædelse, i betragtning med henblik på at tillægge denne dom alle eller

nogle af de virkninger, som dens lovgivning tillægger domme afsagt in-

den for dens eget territorium. Den afgør, under hvilke betingelser den

europæiske dom skal tages i betragtning.

Artikel 57

Enhver kontraherende stat skal gennemføre de lovgivningsforanstalt-

ninger, som den anser for egnede for at gøre det muligt at tage enhver

europæisk straffedom, der er afsagt, efter at den tiltalte har givet møde,

i betragtning, således at en rettighedsfortabelse, der efter dens lovgiv-

ning er knyttet til domme afsagt inden for dens eget territorium, kan

komme helt eller delvis til anvendelse. Den afgør, under hvilke betin-

gelser den europæiske dom skal tages i betragtning.”

Den europæiske konvention om straffedommes internationale retsvirkning er for så

vidt angår EU-medlemsstaterne kun ratificeret af Østrig, Cypern, Holland, Sverige

og Danmark – og konventionen har således en meget begrænset praktisk betydning.

På EU-plan er spørgsmålet om gentagelsesvirkning alene behandlet i en retsakt om

beskyttelse af euroen, nemlig Rådets rammeafgørelse af 6. december 2001 om æn-

dring af rammeafgørelse 2000/383/RIA om styrkelse af beskyttelsen mod falsk-

møntneri, ved hjælp af strafferetlige og andre sanktioner, i forbindelse med indfø-

relsen af euroen.

Spørgsmålet om hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme beror således i

meget vidt omfang på nationale regler – og her gælder efter dansk ret følgende med

hensyn til de forskellige faser i en straffesag:

Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme i fasen før straffesagen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Reglerne om varetægtsfængsling, herunder i tilfælde af ny kriminalitet, findes i rets-

plejelovens kapitel 70 (§§ 762 - 778).

Af den centrale bestemmelse i retsplejelovens § 762 følger bl.a., at der kan ske vare-

tægtsfængsling under følgende betingelser:

”§ 762. En sigtet kan varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke

om, at han har begået en lovovertrædelse, som er undergivet offentlig

påtale, såfremt lovovertrædelsen efter loven kan medføre fængsel i 1 år

og 6 måneder eller derover, og

1) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at

antage, at han vil unddrage sig forfølgningen eller fuldbyrdelsen, el-

ler

2) der efter det om sigtedes forhold oplyste er bestemte grunde til at

frygte, at han på fri fod vil begå ny lovovertrædelse af den foran

nævnte beskaffenhed, eller

3) der efter sagens omstændigheder er bestemte grunde til at antage, at

sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen, navnlig ved at fjerne

spor eller advare eller påvirke andre.”

Af den nævnte bestemmelse i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2, følger, at der efter

omstændighederne vil kunne ske varetægtsfængsling i et tilfælde, hvor sigtede tidli-

gere flere gange har været straffet for forhold af lignende karakter – og gentagelse-

stilfælde derfor må befrygtes.

Det må antages, at også udenlandske straffedomme vil kunne indgå i vurderingen

af, om der bør ske varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 2.

Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme under selve straffesagen

Lovgivningen indeholder en række bestemmelser om forhøjet straf eller strengere

retsfølger i gentagelsestilfælde.

Inden for straffeloven kan nævnes § 247, stk. 1, hvorefter straffen kan forhøjes med

indtil det halve for en person, som gør sig skyldig i nogen af de lovovertrædelser,

der er nævnt i §§ 244-246, hvis den pågældende tidligere er dømt for forsætligt le-

gemsangreb eller for en forbrydelse, der har været forbundet med forsætlig vold.

Af straffelovens § 291, stk. 2, fremgår, at straffen for hærværk kan stige til fængsel i

6 år, hvis vedkommende tidligere er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens

§§ 180-181, § 183, stk. 1 og 2, § 184, stk. 1, §§ 193-194 eller § 291, stk. 1.

Straffelovens § 293 a, 2. pkt., bestemmer, at straffen for brugstyveri af motorkøretøj

under særligt skærpende omstændigheder, herunder navnlig i gentagelsestilfælde,

kan stige til fængsel i 4 år.

Af straffelovens § 231 fremgår, at straffen for overtrædelse af §§ 228 og 229 (om

bagmandsvirksomhed i relation til kønslig usædelighed) kan forhøjes med indtil det

halve for den, som tidligere har været dømt for overtrædelse af en af disse bestem-

melser eller som tidligere er dømt til fængsel for en berigelsesforbrydelse.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Inden for særlovgivningen findes der adskillige bestemmelser om strengere retsføl-

ger i gentagelsestilfælde. Det kan således bl.a. nævnes, at efter den nugældende

færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1, kan straffen for spirituskørsel stige til fængsel

indtil 1 år, hvis føreren tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel, og efter

færdselslovens § 117, stk. 3, 2. pkt., kan straffen for promillekørsel stige til fængsel

indtil 1 år, hvis føreren tidligere er dømt for spiritus- eller promillekørsel.

I medfør af færdselslovens § 117, stk. 6, kan straffen i gentagelsestilfælde stige til

fængsel indtil 1 år for en person, som fører motordrevet køretøj, hvortil der kræves

kørekort, til trods for at retten til at være eller blive fører af sådant køretøj er fra-

kendt den pågældende ubetinget.

For så vidt angår andre retsfølger end strafskærpelse, fremgår det desuden af færd-

selslovens § 126, stk. 2, nr. 3, at en frakendelse af førerretten sker betinget, med-

mindre føreren tidligere er frakendt førerretten betinget, og det nye forhold er be-

gået i prøvetiden. Det fremgår endvidere af § 126, stk. 2, nr. 5, at hvis føreren tidli-

gere er frakendt førerretten ubetinget, og det nye forhold er begået inden 5 år efter

udløbet af frakendelsestiden, sker en frakendelse af førerretten også ubetinget.

Efter lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 2, skal det ved straffens udmåling be-

tragtes som en betydelig skærpende omstændighed, at der er tale om gentagne til-

fælde af salg af et særligt farligt eller skadeligt stof.

Efter våbenlovens § 10, stk. 3, kan straffen for overtrædelse af våbenlovens § 4, stk.

1, eller stk. 2, stige til fængsel i 2 år, når den pågældende tidligere er straffet for

overtrædelse af de nævnte bestemmelser.

Endelig kan det inden for særlovgivningen nævnes, at efter lov om restaurations- og

hotelvirksomhed m.v. § 37, stk. 2, kan straffen efter bestemmelsens stk. 1 (der fast-

sætter straf for overtrædelse af en række af lovens bestemmelser) i gentagelsestilfæl-

de stige til fængsel indtil 4 måneder.

I det omfang særlige regler ikke er givet, normerer straffelovens § 84 betingelserne

for, at et tidligere forhold kan medføre forhøjet straf eller strengere retsfølger.

Af bestemmelsens stk. 1 følger, at det er en betingelse for anvendelse af bestem-

melser om forhøjet straf eller andre retsfølger i gentagelsestilfælde, at gerningsman-

den, inden den pågældende på ny forbrød sig, i den danske stat er fundet skyldig i

en strafbar handling, som loven tillægger gentagelsesvirkning på den nu begåede

handling, eller forsøg på eller medvirken til en sådan.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan straffedomme afsagt uden for den danske stat til-

lægges samme gentagelsesvirkning som de her i landet afsagte domme. Bestemmel-

sen må fortolkes således, at kun lovovertrædelser, som tillige er strafbare i medfør

dansk ret, kan tillægges gentagelsesvirkning.

Efter bestemmelsens stk. 3 tillægges tidligere straffedomme betydning i 10 år ved

anvendelsen af straffebestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde. Genta-

gelsesvirkningen ophører således, når der, førend den strafbare handling er begået,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

er forløbet 10 år, efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bort-

faldet.

Forhøjet straf i gentagelsestilfælde er ikke obligatorisk efter straffeloven. Det er kun

strafferammens maksimum, ikke dens minimum, der forhøjes.

Som følge af strafferammernes rummelighed er behovet for gentagelsesregler ikke

stort. I retspraksis tillægges forstraffe således betydning for udmåling af straf, jf. i

den forbindelse straffelovens § 81, stk. 1, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsæt-

telse i almindelighed skal indgå som en skærpende omstændighed, at gerningsman-

den tidligere er straffet af betydning for sagen.

Det skal bemærkes, at også i tilfælde af praksisnormerede gentagelsestilfælde tillæg-

ges udenlandske straffedomme betydning.

Af straffelovens § 89 følger, at hvis nogen, som allerede er dømt til straf, findes

yderligere skyldig i en forud for dommen begået strafbar handling, bliver en tillægs-

straf at idømme, for så vidt samtidig påkendelse ville have medført forhøjelse af

straffen. Tillægsstraf kan idømmes i kortere tid end foreskrevet i § 33. Dersom

fuldbyrdelse af den tidligere idømte straf ikke er afsluttet, følges så vidt muligt reg-

lerne i § 88.

Grundsætningen i § 89 kan efter retspraksis også finde anvendelse, når den tidligere

dom er afsagt ved udenlandsk domstol.

Hensyntagen til tidligere udenlandske straffedomme i fuldbyrdelsesfasen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter lov om samarbejde med Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyr-

delse af straf m.v. kan fuldbyrdelsen af straffe, der er idømt i et af de nordiske lan-

de, under visse omstændigheder overføres til det nordiske land, hvor den dømte er

statsborger eller har fast ophold. Overførsel kan ske uden samtykke fra den dom-

fældte, men er betinget af, at der er tale om en ensartet straf, som administrativt kan

omsættes til modtagerlandets tilsvarende strafart. Overførsel af tilsyn og eventuelle

særvilkår, der er fastsat i forbindelse med betinget dom eller prøveløsladelse i doms-

landet, kan i denne forbindelse tillige overføres.

I medfør af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v., der gennemfører den

europæiske konvention af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte samt de til-

hørende protokoller, kan udenlandske straffedomme fuldbyrdes i Danmark, lige-

som danske domme kan fuldbyrdes i udlandet. Overførsel kan enten ske til fortsat

fuldbyrdelse af en igangværende afsoning eller ved tilpasning (i henhold til modta-

gerlandets lovgivning) af den idømte straf.

Der kan i medfør af lov om international fuldbyrdelse af straf m.v. ikke ske over-

førsel af betingede domme. Prøveløsladelse sker efter modtagerlandets regler på

området. I Danmark er spørgsmålet om fuldbyrdelse af straf reguleret i lov om

fuldbyrdelse af straf m.v., der bl.a. indeholder regler om strafberegning, afsoning af

fængselsstraffe og prøveløsladelse.

Det bemærkes, at man på EU-niveau i øjeblikket forhandler et forslag fra Østrig,

Sverige og Finland vedrørende indførelse af en såkaldt europæisk fuldbyrdelsesor-

dre. Forslaget har til formål at sikre gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af endeli-

ge fængselsdomme eller andre frihedsberøvende foranstaltninger inden for EU.

Forslaget indebærer, at der vil skulle ske fuldbyrdelse af en strafferetlig sanktion

(som er idømt i et andet EU-land) uden omsætning af denne samtidig med, at der

vil være en grundlæggende forpligtelse for fuldbyrdelsesstaten til at acceptere dom-

fældte (egne) statsborgere, personer med fast lovligt ophold på dens område samt

personer med andre tætte forbindelser, når der ikke er særlige grunde til at afvise

dem.

3.2. Registrering af straffedomme

De gældende regler om registrering af straffedomme i Kriminalregisteret findes i

bekendtgørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregi-

ster (bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001), der er fastsat med hjemmel i § 72 i

lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger.

Af bekendtgørelsens § 3 følger, at der i afgørelsesdelen optages oplysninger om

personer, om hvem der er truffet afgørelse i straffesager. De typer af oplysninger,

som optages, fremgår af bilag 1 til bekendtgørelsen. Af bilag 1 fremgår bl.a., at af-

gørelser truffet i lande, der er medlem af Europarådet, vedrørende danske statsbor-

gere og udenlandske statsborgere, der på gerningstidspunktet har fast bopæl i

Danmark, optages efter samme retningslinier som danske afgørelser, såfremt Kri-

minalregisteret får underretning derom.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Afgørelser truffet i andre lande optages i de nævnte tilfælde, hvis de af Rigspoliti-

chefen efter procesmåden og strafudmålingen skønnes at kunne sidestilles med

danske afgørelser.

Indberetning af oplysninger til Kriminalregisteret sker fra domstolene, auditørerne,

Direktoratet for Kriminalforsorgen, kriminalforsorgens anstalter og arresthuse,

politiet og udenlandsk politi eller justitsmyndighed. Såvel den indberettende myn-

dighed som Rigspolitichefen udfører kontrol til sikring af, at der ikke behandles

urigtige eller vildledende oplysninger eller oplysninger af ikke-politimæssig karakter.

Oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller uden politimæssig interesse,

skal snarest muligt berigtiges eller slettes. Der henvises til bekendtgørelsens §§ 5-6.

Ved indberetning af nye oplysninger til Kriminalregisteret foretages ajourføring af

tidligere registrerede oplysninger, jf. bekendtgørelsens § 7.

Efter bekendtgørelsens § 8 sker sletning af oplysninger i afgørelsesdelen efter de i

bilag 3 fastsatte regler. Heraf følger, at der sker sletning, når der er forløbet 10 år fra

det seneste af følgende tidspunkter:

endelig løsladelse fra afsoning af frihedsstraf,

udløb af prøvetid efter prøveløsladelse,

endelig ophævelse af retsfølge efter straffelovens §§ 68-70,

ophør af frakendelse af rettigheder eller pålæg,

endelig afgørelse, der ikke omfattes af de ovennævnte tilfælde.

Oplysninger om personer, der er fyldt 80 år, slettes i afgørelsesdelen. For personer,

der er fyldt 70 (men ikke 80 år), nedsættes de ovenfor anførte frister til 5 år.

Efter bekendtgørelsens § 10 slettes oplysninger om en registreret person i Kriminal-

registeret senest 2 år efter den pågældendes død. Får Rigspolitichefen først efterføl-

gende underretning om dødsfaldet, slettes oplysningerne om den pågældende på

dette tidspunkt.

4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

4.1. Lovgivningsmæssige konsekvenser

4.1.1. Efter forslagets artikel 3, stk. 1, skal medlemsstaterne i forbindelse med en ny

straffesag for andre forhold tillægge domme afsagt i de andre medlemsstater samme

retsvirkninger som nationale domme ifølge regler, som de selv fastsætter. Denne

regel skal gælde både i fasen før straffesagen, under selve straffesagen og i fuldbyr-

delsesfasen, jf. artikel 3, stk. 2.

Bestemmelsen må formentlig forstås således, at der i enhver henseende skal tages

hensyn til tidligere udenlandske straffedomme i forbindelse med en ny straffesag

her i landet for andre forhold. Efter Justitsministeriets umiddelbare vurdering fore-

kommer det usikkert, om gældende ret fuldt ud åbner mulighed herfor, jf. herved

bl.a. den brede definition i forslagets artikel 2, litra a, af begrebet ”dom”. Justitsmi-

nisteriet vil søge denne tvivl afklaret i forbindelse med forhandlingerne af forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Hertil kommer, at medlemsstaterne efter de foreslåede bestemmelser i artikel 4 og 5

alene vil kunne afslå at tage hensyn til en dom afsagt i en anden medlemsstat i nær-

mere opregnede tilfælde. Forslaget vil på dette punkt have lovgivningsmæssige kon-

sekvenser, ikke mindst for så vidt angår den foreslåede artikel 5, stk. 1, hvorefter

der ikke må fastsættes et krav om dobbelt strafbarhed, hvis den pågældende uden-

landske straffedom vedrører en lovovertrædelse, som er omfattet af den opstillede

positiv-liste. Danske domstole vil således – inden for rammerne af forslaget – skulle

tage hensyn til en straffedom afsagt i en anden EU-medlemsstat, uanset at den på-

dømte handling ikke er strafbar efter dansk lovgivning.

4.1.2. Det giver anledning til tvivl, hvorledes den foreslåede registreringsforpligtelse

efter forslagets artikel 6 skal forstås. Det forekommer således bl.a. usikkert, i hvil-

ken udstrækning den foreslåede artikel 6, stk. 1, forpligter danske myndigheder til at

registrere udenlandske domme, som afviger fra, hvad en ”tilsvarende” dansk dom

ville kunne gå ud på. Det giver også anledning til tvivl, hvad det betyder, når det i

forslagets artikel 6, stk. 2, fastsættes, at ”reglerne for registrering, eventuelle ændrin-

ger eller sletning af eventuelle påtegninger under ingen omstændigheder betyder, at

den pågældende person behandles dårligere, end hvis vedkommende var blevet

dømt af en national domstol.”

I det omfang de nævnte bestemmelser skal forstås således, at en person, som er

dømt ved en udenlandsk straffedom, og som er blevet registreret i Kriminalregiste-

ret, ikke i nogen henseende kan stilles ringere, end hvis den pågældende var blevet

dømt i Danmark, vurderes den foreslåede artikel 6 umiddelbart ikke at ville have

lovgivningsmæssige konsekvenser. Det bemærkes herved, at det følger af bekendt-

gørelsen om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister § 3 og

bilag 1, at afgørelser truffet i lande, der er medlem af Europarådet (dvs. herunder

også EU-medlemslandene), vedrørende danske statsborgere og udenlandske stats-

borgere, der på gerningstidspunktet har fast bopæl i Danmark, optages efter samme

retningslinier som danske afgørelser, såfremt Kriminalregisteret får underretning

derom. Justitsministeriet vil søge det nævnte spørgsmål afklaret under forhandlin-

gerne af forslaget.

4.2. Statsfinansielle konsekvenser

På det foreliggende grundlag vurderes det, at forslaget ikke vil have statsfinansielle

konsekvenser af betydning, jf. herved det, som er anført ovenfor under punkt 4.1.

Det bemærkes, at Kommissionen i begrundelsen for det fremsatte forslag til ram-

meafgørelse (side 4) har anført, at gennemførelsen af forslaget ikke medfører yderli-

gere driftsudgifter for medlemsstaternes budgetter eller EU's budget.

5. Høring

Forslaget til rammeafgørelse er sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer:

Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for

Københavns Byret, Præsidenten for Retten i Århus, Præsidenten for Retten i

Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsidenten for Retten i Roskilde, Den

Danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Rigspolitichefen, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for særlig økonomisk kriminalitet,

Politidirektøren i København, Foreningen af Politimestre i Danmark, Politifuld-

mægtigforeningen, Politiforbundet i Danmark, Advokatrådet, Landsforeningen af

beskikkede advokater, Datatilsynet, Amnesty International og Institut for Menne-

skerettigheder.

Justitsministeriet har fastsat høringsfristen til den 3. oktober 2005.

6. Nærhedsprincippet

Kommissionen har i forslagets præambel (betragtning 8) anført følgende: ”Denne

rammeafgørelse overholder subsidiaritetsprincippet som omhandlet i artikel 2 i

traktaten om Den Europæiske Union og artikel 5 i traktaten om oprettelse af Det

Europæiske Fællesskab, da formålet er at tilnærme medlemsstaternes love og admi-

nistrative bestemmelser, hvilket ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlems-

staterne og derfor kræver en samordnet indsats på EU-plan.”

Kommissionen har herudover i den ledsagende begrundelse bl.a. peget på, at ”det

forhold, at en afgørelse truffet i en anden medlemsstat ikke får de samme virknin-

ger, er i modstrid med princippet om gensidig anerkendelse og medfører en for-

skelsbehandling af EU-borgerne i forbindelse med en ny retssag, afhængig af hvor

retssagen finder sted. Derfor er det nødvendigt med et lovgivningstiltag på EU-

niveau i den henseende.”

Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt,

da formålet med forslaget som nævnt er at gennemføre princippet om gensidig an-

erkendelse inden for området for hensyntagen til tidligere straffedomme. Heri ligger

som nævnt, at straffedomme afsagt i en anden EU-medlemsstat skal tillægges sam-

me værdi og have samme virkninger som tidligere afsagte nationale straffedomme.

7. Andre medlemslandes kendte holdninger

Der ses ikke at foreligge offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters

holdninger til forslaget til rammeafgørelse.

8. Foreløbig generel dansk holdning

Som nævnt ovenfor under pkt. 1, er der i programmet for foranstaltninger med

henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af afgørelser i

straffesager lagt op til et initiativ, hvorefter retten i en medlemsstat tager hensyn til

en dom afsagt i en anden medlemsstat med henblik på at vurdere lovovertræderens

kriminelle fortid og drage konsekvenserne heraf i forbindelse med en ny straffesag

for andre forhold.

På det foreliggende grundlag stiller man sig fra dansk side overordnet set positiv

over for at se nærmere på mulighederne for på EU-plan at gennemføre en regule-

ring af spørgsmålet om hensyntagen til tidligere straffedomme afsagt i en anden

EU-medlemsstat. Når den iværksatte høring er tilendebragt, vil man fra dansk side

fastlægge en endelig holdning til forslaget til rammeafgørelse.