PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0119 Bilag 1, UVT Alm.del Bilag 110
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

1. juni 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat vedrørende Kommissionens

forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Det Europæiske Fæl-

lesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og de-

monstration (2007-2013) og Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om

Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram

for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011), KOM-

(2005) 119 endelig udgave.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat

Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse

om Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forsk-

ning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013)

Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Atom-

energifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og

uddannelse på det nukleare område (2007-2011)

KOM(2005) 119 endelig udgave

Resumé

Kommissionens forslag vedrørende tilrettelæggelsen af Fællesskabets forskningssam-

arbejde inden for det syvende rammeprogram for forskning dækker perioden 2007-

2013. Målsætningen for forslaget om syvende rammeprogram er at videreføre og

styrke målsætningen fra det sjette rammeprogram om realiseringen af det europæiske

forskningsrum samt at medvirke til, at EU bliver bedre til at udnytte sin videnbase,

opnå teknologisk lederskab og øge synligheden omkring europæisk forskning. Ram-

meprogrammet foreslås opbygget over en struktur bestående af fire overordnede

komponenter: ”Samarbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter”. Det temati-

ske forskningssamarbejde er placeret under overskriften ”Samarbejde”. Forslaget om

etableringen af et europæisk forskningsråd, der skal støtte forskerinitieret grund-

forskning, er placeret under overskriften ”Idéer” . Under overskriften ”Mennesker”

er samlet rammeprogrammets aktiviteter til styrkelse af de menneskelige ressourcer i

forskning, de såkaldte ”Marie Curie” aktioner. Under overskriften ”Kapaciteter” er

samlet rammeprogrammets aktioner for at optimere den europæiske forskningsinfra-

struktur og styrke innovationskapaciteten i europæiske små og mellemstore virksom-

heder (SMV’er). Den omfatter derudover styrkelse af forskningspotentialet i de euro-

pæiske regioner, dannelse af forskerdrevne klynger og fremme af forskningspotentia-

let i tilbagestående regioner. Hertil kommer forståelse for videnskaben i samfundet,

sammenhængende udvikling af nationale forskningspolitikker og særlige aktioner

rettet mod det internationale forskningssamarbejde.

Fællesskabets forsknings- og uddannelsesaktiviteter på det nukleare område omfatter alle aktivite-

ter vedrørende forskning, teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggø-

relse samt uddannelse. Dette omfatter forskning i fusionsenergi, nuklear fission og strålingsbeskyt-

telse samt Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på det nukleare område.

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 6. april 2005 sit forslag til syvende rammeprogram

for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) og syvende ram-

meprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område (2007-2011) med

henblik på behandling og vedtagelse i løbet af 2006.

Forslaget er et vigtigt instrument som led i gennemførelsen af det europæiske forsk-

ningsrum og udviklingen af videnøkonomien og vidensamfundet i Europa.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Med henblik på at sætte dagsordenen for en bred europæisk høring om indholdet af

det kommende rammeprogram præsenterede Kommissionen sine tanker om ind-

retningen af det fremtidige forskningssamarbejde i sin meddelelse af 16. juni 2004

(KOM(2004) 353). I meddelelsen blev det fremtidige forskningssamarbejde foreslå-

et bygget op omkring seks hovedmål: oprettelsen af europæiske ekspertisepoler,

iværksættelse af europæiske teknologiinitiativer, fremme af kreativitet inden for

grundforskning, tiltrækning af de bedste forskere, opbygning af forskningsinfra-

struktur af europæisk interesse og øget samordning af nationale forskningspro-

grammer.

Siden meddelelsen af 16. juni 2004 har Kommissionen i lyset af de anbefalinger,

den har modtaget i forbindelse med høringen, foretaget en række ændringer i for-

slaget til opbygningen af rammeprogrammet.

Forslaget indebærer en videreførelse af aktiviteterne, der gennemføres under sjette

rammeprogram, der udløber med udgangen af 2006.

Retsgrundlag

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og

demonstration er fremsat under henvisning til traktatens om oprettelse af Det Europæ-

iske Fællesskab, særlig artikel 166, stk. 1 efter proceduren i traktatens artikel 251 (den

fælles beslutningstagen med Parlamentet).

Forslaget om det syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nu-

kleare område er fremsat under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Euro-

pæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 7.

Forslagets indhold

EF-rammeprogrammet

Kommissionen foreslår, at beslutningen om syvende rammeprogram tager udgangs-

punkt i syv artikler.

I artikel 1 foreslås et syvårigt rammeprogram fra 1. januar 2007 til 31. december 2013

svarende til længden af de kommende finansielle perspektiver for EU for perioden

2007-2013.

I artikel 2 beskrives rammeprogrammets mål og aktioner, herunder at det er opbygget

over en simpel struktur bestående af fire overordnede komponenter:

I. Samarbejde. II. Idéer, III. Mennesker og IV. Kapaciteter. Derudover kommer støtte

til Det Fælles Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter.

I artikel 3 angives, at det syvende rammeprogram gennemføres ved hjælp af særpro-

grammer, der nøjere fastlægger specificerede mål og gennemførelses-bestemmelser.

I artikel 4 foreslås et samlet budget på 72.726 mio. EUR svarende til en fordobling af

midlerne i forhold til sjette rammeprogram. Budgettet fordeler sig på de enkelte del-

komponenter på følgende måde: Samarbejde: 44.432 mio. EUR, Idéer: 11.862 mio.

EUR, Mennesker: 7.129 mio. EUR. Kapaciteter 7.486 mio. EUR og Det Fælles

Forskningscenters ikke-nukleare aktiviteter: 1.817 mio. EUR. Den vejledende forde-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ling mellem temaerne inden for hver af delkomponenterne er anført i forslagets bilag

II. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse fremgår af bilag III.

I artikel 5 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet,

skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser.

I artikel 6 fastlægges, at alle aktiviteter i rammeprogrammet skal være i overensstem-

melse med grundlæggende etiske principper.

Ifølge artikel 7 anføres det bl.a., at Kommissionen senest i 2010 med bistand fra eks-

terne eksperter skal gennemføre en midtvejsevaluering af både rammeprogrammet og

særprogrammerne. Desuden skal der senest to år efter rammeprogrammets afslutning

foretages en analyse af uafhængige eksperter af programmets grundlag, gennemførel-

se og resultater. Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af dens be-

mærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og

Regionsudvalget.

I. Samarbejde (44.432 mio. EUR)

Den første komponent rummer det tværnationale forskningssamarbejde inden for føl-

gende 9 prioriterede temaer:

Sundhed (8.317 mio. EUR),

der har til formål at forbedre de europæiske bor-

geres sundhed og øge den europæiske sundhedsindustris konkurrenceevne

samt fokusere på globale sundhedsproblemer.

Fødevarer, landbrug og bioteknologi (2.455 mio. EUR),

der har til formål

at opbygge en europæiske

videnbaseret bio-økonomi

og udnytte nye og uop-

dukkede forskningsmuligheder til imødekommelse af sociale og økonomiske

udfordringer: den voksende efterspørgsel efter sikrere og bedre fødevarer og

bæredygtig anvendelse og produktion af vedvarende bioressourcer, den vok-

sende risiko for epizootiske og zoonotiske sygdomme og fødevarerelaterede

lidelser, truslen mod en bæredygtig og sikker landbrugs- og fiskeriproduktion,

navnlig som følge af klimaændringerne, og den stigende efterspørgsel efter

fødevarer af høj kvalitet, der er fremstillet under hensyntagen til dyrevelfærd

og de lokale landbrugsforhold.

Informations- og kommunikationsteknologi (12.670 mio. EUR),

med det

formål at gøre Europa i stand til at styre og forme den fremtidige udvikling

inden for informations- og kommunikationsteknologi.

Nanovidenskab, nanoteknologier, materialer og ny produktionsteknologi

(4.832 mio. EUR),

med det formål at forbedre europæisk erhvervslivs kon-

kurrenceevne og sikre omstillingen fra en ressourceintensiv til en videninten-

siv industri, ved at fremdrive banebrydende viden til nye applikationer i græn-

seområdet mellem forskellige teknologier og discipliner.

Energi (2.931 mio. EUR),

med det formål at ændre det nuværende energisy-

stem baseret på fossile brændstoffer til et mere bæredygtigt system baseret på

flere forskellige energikilder og energibærere, kombineret med øget energief-

fektivitet med sigte på at finde en løsning på presserende problemer med for-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

syningssikkerhed og klimaændringer, samtidig med at den europæiske energi-

sektors konkurrenceevne øges.

Miljø (herunder klimaændringer) (2.535 mio. EUR),

med det formål at sik-

re bæredygtig forvaltning af miljøet og dets ressourcer baseret på øget viden

om samspillet mellem biosfæren, økosystemerne og menneskelige aktiviteter

og på udvikling af nye teknologier, værktøjer og tjenester som udgangspunkt

for en integreret tilgang til løsning af miljøproblemerne. Hovedvægten vil bli-

ve lagt på forudsigelse af ændringer i klimasystemet, det økologiske system

og jord- og havsystemet, på værktøjer og teknologier til overvågning, fore-

byggelse og afbødning af miljøbelastninger og –risici, herunder sundhedsrisici

og til bevaring af det naturlige og menneskeskabte miljø.

Transport (herunder luftfartsteknik) (5.940 mio. EUR),

med det formål at

udvikle integrerede, grønnere og mere intelligente pan-europæiske transport-

systemer baseret på teknologiske fremskridt.

Samfundsøkonomi og humaniora (792 mio. EUR),

med det formål at skabe

en dybdegående fælles forståelse for komplekse og fælles socioøkonomiske

udfordringer for Europa, herunder vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne,

social samhørighed og bæredygtighed, livskvalitet og global indbyrdes af-

hængighed, navnlig for at skabe et forbedret videngrundlag for politikkerne på

de pågældende områder.

Sikkerhed og rummet (3.960 mio. EUR),

med det formål dels at udvikle

teknologier, der er nødvendige for at sikre befolkningens sikkerhed, dels at

støtte et rumforskningsprogram, der kan støtte udviklingen af anvendelsesmu-

ligheder som f.eks. GMES (Global Monitoring of Environment and Security)

og satellitkommunikation.

I forhold til det nuværende sjette rammeprogram er der foretaget en række ændringer i

tematiseringen. Det nuværende samfundsvidenskabelige og humanistiske tema 7

”Borgere og styrerformer i et videnbaseret samfund” er bredt ud til ”Samfundsøko-

nomi og humaniora”. Desuden er det tidligere ”Luftfart og rumfart” blevet erstattet af

”Sikkerhed og rummet”.

Inden for det tværnationale tematiske forskningssamarbejde vil der også være støtte til

initiativer rettet mod skabelsen af dialog om videnskabelige emner og forskningsre-

sultater med den brede befolkning uden for forskningsmiljøet, forskningskommunika-

tion og undervisning. Desuden vil etiske principper og ligestillingsspørgsmål blive

taget op under denne overskrift.

Forskningssamarbejdet inden for de tematiske områder vil blive implementeret igen-

nem fire former for samarbejde:

Forskningssamarbejde

Fælles teknologiinitiativer

Samordning af forskningsprogrammer

Internationalt samarbejde

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Som under det sjette rammeprogram vil det tværnationale forskningssamarbejde udgø-

re hovedparten af den EU-finansierede forskning. Samarbejdet gennemføres af kon-

sortier med deltagelse fra landende på grundlag af nærmere fastlagte instrumenter.

Fælles teknologiinitiativer vil med udgangspunkt i traktatens artikel 171 blive oprettet

inden for områder, der er vitale for EU’s fremtidige økonomiske vækst og velfærd, og

hvor der på baggrund af forudgående teknologiplatforme er defineret en langsigtet

forskningsdagsorden. Finansieringen af disse fællesforetagender vil bestå af midler fra

rammeprogrammet, offentlige og private nationale midler og Den Europæiske Inve-

steringsbank.

Koordinationen af nationale forskningsprogrammer vil blive fremmet ad to veje:

1. Udvikling og styrkelse af ERA-NET-instrumentet, herunder støtte fra EU til

fælles projektindkaldelser i forbindelse med samarbejde inden for nationale

forskningsprogrammer mellem flere medlemslande, ERA-NET PLUS.

2. EU’s deltagelse i forskningsprogrammer iværksat i fællesskab blandt flere

medlemslande med udgangspunkt i traktatens artikel 169.

Kommissionen foreslår, at rammeprogrammets tematiske områder åbnes for deltagel-

se af forskere og forskningsinstitutioner fra alle tredjelande. Derudover foreslår

Kommissionen særlige fokuserede samarbejdsaktiviteter rettet mod lande eller grup-

per af lande med særlig interesse for samarbejde inden for visse områder.

II. Idéer (11.862 mio. EUR)

Under overskriften idéer foreslås etableret et europæisk forskningsråd, der skal øge

dynamikken, kreativiteten og kvaliteten i den europæiske grundforskning. Det euro-

pæiske forskningsråd skal støtte forskerinitieret grundforskning inden for alle forsk-

ningsdiscipliner. Det eneste evalueringskriterium vil være fremragende kvalitet (ex-

cellence). Et europæisk forskningsråd foreslås etableret som et selvstændigt agentur,

der vil være ansvarlig over for Kommissionen, Rådet og Parlamentet.

III. Mennesker (7.129 mio. EUR)

Kommissionen vil styrke kvaliteten og kvantiteten af de menneskelige ressourcer in-

den for forskning og teknologi i Europa, ved at tilskynde flere til at vælge en forsker-

karriere, tilskynde europæiske forskere til at blive i Europa og tiltrække forskere fra

hele verden. Kommissionen foreslår en række ”Marie Curie” aktioner rettet mod for-

skere på alle stadier af deres karriere, fra den tidlige forskeruddannelse til livslang

læring og karriereudvikling.

”Marie Curie” aktionerne kategoriseres inden for fem overskrifter:

Tidlig forskeruddannelse

Livslang læring og karriereudvikling

Industri-videnskab partnerskaber

Internationalisering - udveksling af forskere med tredjelande

Særlige aktiviteter rettet mod fjernelse af barrierer for forskermobilitet og

fremme af karrieremuligheder for forskere i Europa

IV. Kapaciteter (7.486 mio. EUR)

Infrastruktur (3.961 mio. EUR)

Kommissionen vil støtte udnyttelsen og udviklingen af forskningsinfrastruktur af fæl-

leseuropæisk interesse, der er nødvendig for at sikre, at den europæiske forskning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forbliver i front. Der planlægges aktiviteter, der kan forbedre eksisterende forsknings-

infrastruktur. Der skal gives bedre muligheder for transnational adgang til nationale

faciliteter samt bedre integration af eksisterende strukturer til fælles fordel. Endelig

gives støtte til europæisk forsknings e-infrastruktur i form af højkapacitets kommuni-

kationsinfrastruktur. Der skal endvidere gives støtte til etablering af ny infrastruktur

på grundlag af artikel 171. Grundlaget herfor vil bl.a. være gennemførelse af kon-

struktionsundersøgelser på relevante områder.

SMV’er (1.901 mio. EUR)

Rammeprogrammet skal medvirke til at styrke innovationskapaciteten i de europæiske

SMV’er gennem støtte til forskning, etablering af netværk samt udnyttelse af resulta-

ter. Der foreslås særlig forskningsstøtte til SMV’er og SMV-organisationer. Støtten

kan gives til løsning af fælles eller komplementære tekniske problemer. Støtte til

SMV-organisationer gives til udvikling af teknologiske løsninger på fælles problemer

for et stort antal SMV’er inden for specifikke sektorer.

Videnregioner (158 mio. EUR)

Det foreslås at styrke forskningspotentialet i Europas regioner især gennem støtte til

udvikling af regionale ”forskningsbaserede kompetenceklynger” bestående af univer-

siteter, virksomheder og regionale myndigheder.

Forskningspotentiale (554 mio. EUR)

Med henblik på at stimulere til udnyttelse af forskningspotentialet i den udvidede

union gennemføres særlige aktioner, der kan styrke forskningskapaciteten i EU’s kon-

vergensregioner og fjernområder, så disse succesfuldt kan deltage i det europæisk

forskningssamarbejde. Der planlægges aktiviteter som udveksling af forskere, udvik-

ling af forskningsfaciliteter, organisering af konferencer og workshops med henblik

på udveksling af viden samt etablering af evalueringsfaciliteter, der kan tilbyde forsk-

ningsinstitutionerne en uafhængig evaluering.

Videnskaben i samfundet (554 mio. EUR)

Med henblik på at skabe et effektivt og demokratisk europæisk vidensamfund med en

harmonisk integration mellem videnskab og teknologi og tilhørende forskningspoli-

tikker og det europæiske samfund opmuntres på europæisk niveau til refleksion og

debat om videnskab og teknologi i relation til samfund og kultur. Aktioner på dette

område omfatter styrkelse af det europæiske videnskabelige system, bedre inddragelse

af forskere og offentlighed i videnskabsrelaterede spørgsmål, refleksion og debat om

videnskab og teknologi samt deres plads i samfundet, kønsforskning, etablering af et

miljø som gør unge interesseret i videnskab, udarbejdelse af en strategi for universite-

ternes rolle, forbedret kommunikation mellem den videnskabelige verden og et brede-

re publikum.

Specifikke aktiviteter inden for internationalt samarbejde (358 mio. EUR)

Udover det tematiske samarbejde med tredjelande vil der blive igangsat horisontale

aktiviteter med henblik på at styrke det videnskabelige og teknologiske partnerskab

mellem EU og tredjelande samt at hjælpe udviklingslandene med at styrke deres

forskningskapacitet.

Det Fælles Forskningscenter (FFC) – ikke nukleare aktiviteter (1.817 mio. EUR)

FFC har til opgave at levere videnskabelig og teknisk støtte til unionens politikforbe-

redelse, hvilket skal sikre stabile leverancer til støtte for implementeringen af eksiste-

rende politiker samt tilpasning til nye politikkrav.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

FFC’s aktiviteter gennemføres inden for følgende temaer:



Velstand i et videnintensivt samfund,

hvilket bl.a. omfatter udvikling og

brug af økonometriske og statistiske værkstøjer til opfølgning af bl.a. Lissa-

bon-strategien.



Solidaritet og ansvarligforvaltning af ressourcer,

hvilket bl.a. omfatter ud-

vikling af et videncenter om bæredygtigt landbrug, udvikling af effektiv råd-

givningsproces mht. den fælles fiskeripolitik og tilvejebringelsen af harmoni-

serede europæiske geo-reference data.



Sikkerhed og frihed,

hvilket bl.a. omfatter udvikling af aktiviteter inden for

sikring af frihed og bekæmpelse af kriminalitet, etablering af et integreret mil-

jø- og sundhedsinformationssystem til identifikation af overvågning af sam-

menhæng mellem sundhed og miljø samt støtte til unionens beredskab mod

naturkatastrofer og teknologiske katastrofer.



Europa som global partner,

hvilket bl.a. omfatter styrket støtte til udvikling

af EU’s udenrigspolitik og integration af de nye medlemslande og kandidat-

lande i FFC’s aktiviteter.

Finansieringsinstrumenter

Aktiviteterne under syvende rammeprogram vil blive finansieret via en række finan-

sieringsinstrumenter. Disse instrumenter vil blive anvendt alene eller i kombination.

Det vil fremgå af de enkelte særprogrammer, arbejdsprogrammer og projektindkaldel-

ser dels hvilke finansieringsinstrumenter der vil blive brugt til at implementere de

forskellige typer af aktioner, dels hvilke kategorier af deltagere og aktiviteter der er

tale om.

Følgende finansieringsinstrumenter vil blive anvendt i forbindelse med projektindkal-

delser:



Samarbejdsprojekter,

støtte til projekter, der gennemføres af et konsortium

med deltagere fra forskellige lande, der har til formål at udvikle ny viden, ny

teknologi, produkter eller fælles forskningsressourcer. Størrelse, omfang og

intern organisering af konsortierne kan variere fra forskningsområde til forsk-

ningsområde og fra emne til emne.



Ekspertisenet,

støtte til fælles forskningsprogrammer, der implementeres af

en række forskningsinstitutioner med henblik på at integrere deres aktiviteter

inden for et givent område, som gennemføres via et langsigtet forskningssam-

arbejde.



Samordning og støtte,

støtte til aktiviteter, der sigter mod at samordne eller

støtte forskning og forskningspolitik.



Enkeltprojekter,

hovedsagelig finansiering fra det europæiske forskningsråd

til støtte af forskerinitierede projekter udført af individuelle forskerteams.



Støtte til udvikling af forskeruddannelse og af forskernes karrieremulig-

heder,

støtte til uddannelse og karriereudvikling for forskere, hovedsagelig til

gennemførelse af Marie Curie-aktiviteter.



Forskning med sigte på særlige grupper (især små og mellemstore virk-

somheder),

støtte til forskningsprojekter udført af universiteter eller forsk-

ningsinstitutioner for tredjeparter, hovedsagelig SMV’er eller sammenslutnin-

ger af SMV’er.

Følgende instrumenter vil blive anvendt med henblik på at støtte aktioner, som er

igangsat med udgangspunkt i beslutninger i Rådet og Europa-Parlamentet, på bag-

grund af forslag fra Kommissionen om Fællesskabets støtte til multifinansierede initi-

ativer i stor skala:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Finansieringstilskud fra Fællesskabet til fælles gennemførelse af veldefi-

nerede nationale forskningsprogrammer på baggrund af traktatens arti-

kel 169.

Den fælles implementering vil kræve etablering eller eksistens af en

specifik implementeringsstruktur. Fællesskabets støtte vil afhænge af en fi-

nansieringsplan baseret på nationale tilsagn.

Finansieringstilskud fra Fællesskabet til gennemførelse af fælles teknolo-

giinitiativer med henblik på realisering af mål, som ikke kan opnås ved

projektindkaldelser på baggrund af traktatens artikel 171.

Støtten vil kunne have form af forskellige instrumenter: støtte fra rammepro-

grammet, lån fra Den Europæiske Investeringsbank eller støtte til risikovillig

kapital. Fællesskabets støtte vil være afhængig af en finansieringsplan baseret

på et formelt tilsagn fra alle involverede parter.

Finansieringstilskud fra Fællesskabet til udvikling af ny infrastruktur af

fælles europæisk interesse på baggrund af traktatens artikel 171.

Fælles-

skabets støtte vil være afhængig af en finansieringsplan baseret på et formelt

tilsagn fra alle involverede parter.

De finansielle instrumenter vil blive implementeret i overensstemmelse med trakta-

tens artikel 167, reglerne for statsstøtte til forskning og udvikling såvel som internati-

onale regler på området.

Udover de ovennævnte instrumenter vil Fællesskabet forbedre adgangen til lån fra

Den Europæiske Investeringsbank ved at stille den nødvendige sikkerhed til rådighed

for banken gennem etableringen af en risikodelingsfacilitet.

Når et projekt har modtaget den maksimale støtte fra Fællesskabet, kan der gives eks-

tra midler til en deltager i projektet fra en region, der har mulighed for at modtage

støtte fra Strukturfondene.

Euratom-rammeprogrammet

Denne del af rammeprogrammet dækker de nukleare aktiviteter vedrørende forskning,

teknologisk udvikling, internationalt samarbejde, formidling og nyttiggørelse samt

uddannelse.

Kommissionen foreslår, at beslutningen om et flerårigt rammeprogram for nukleare

forsknings- og uddannelsesaktiviteter tager udgangspunkt i seks artikler.

I artikel 1 foreslås et femårigt rammeprogram for forskning og uddannelse på det nu-

kleare område, for perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011.

I artikel 2 nævnes mål og forskningsaktiviteter. Aktiviteterne er specificeret i to sær-

programmer, dels fusionsenergiforskning og nuklear fission og strålingsbeskyttelse,

dels Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter.

I artikel 3 foreslås et budget for perioden 2007-2011 på 3.092 mio. EUR. Fordelingen

på de tre delaktiviteter er: Forskning i fusionsenergi: 2.159 mio. EUR, Nuklear fission

og strålingsbeskyttelse: 394 mio. EUR og Det Fælles Forskningscenters aktiviteter på

det nukleare område: 539 mio. EUR. Regler for Fællesskabets finansielle deltagelse er

anført i bilag II.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

I artikel 4 henvises der til, at de aktiviteter, der finansieres under rammeprogrammet,

skal overholde forordninger, der har til hensigt at beskytte Fællesskabets finansielle

interesser.

Ifølge artikel 5 skal alle aktiviteter udført under Euratom-programmet overholde

grundlæggende etiske principper.

Kommissionen skal ifølge artikel 6 senest i 2010 med bistand fra eksterne eksperter

gennemføre en midtvejsevaluering af rammeprogrammet og dets særprogrammer.

Desuden skal Kommissionen efter rammeprogrammets afslutning gennemføre en eks-

tern evaluering ved hjælp af uafhængige eksperter om programmets rationale, gen-

nemførelse og resultater. Kommissionen skal meddele konklusionerne, ledsaget af

dens bemærkninger, til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Ud-

valg og Regionsudvalget.

Forskning i fusionsenergi

Formålet med samarbejdet om fusionsenergiforskning er at udvikle videnbasen inden

for fusionsenergi og realisere ITER (International Thermonuclear Experimental Reac-

tor) som vigtige skridt hen imod skabelsen af prototypereaktorer. Forskningsindsatsen

vil omfatte:



Virkeliggørelse af ITER



Forskning og udvikling til forberedelse af ITER’s drift



Teknologiaktiviteter som forberedelse til DEMO



Langsigtede forsknings- og udviklingsaktiviteter



Personale og uddannelse



Infrastrukturer

Nuklear fission og strålingsbeskyttelse

Formålet med samarbejdet er at skabe en videnskabelig og teknologisk basis for sik-

ker håndtering af radioaktivt affald, fremme sikker og mere ressourceeffektiv og kon-

kurrencedygtig udnyttelse af nuklearenergi samt sikre et robust og socialt acceptabelt

system for beskyttelse af mennesker og miljø mod effekterne af ioniseret stråling.

Forskningsindsatsen vil omfatte:



Håndtering af radioaktivt affald



Reaktorsystemer



Strålingsbeskyttelse



Infrastrukturer



Personale og uddannelse

Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter

Formålet med Det Fælles Forskningscenters nukleare aktiviteter er at stille videnska-

belig og teknisk støtte til rådighed for politikudvikling på det nukleare område samti-

dig med at sikre stabilitet i støtten til implementeringen af eksisterende politikker og

tilpasning til ændring i den politiske efterspørgsel. Forskningsaktiviteterne vil omfat-

te:



Håndtering af radioaktivt affald og miljøpåvirkning



Nuklear sikkerhed



Nuklear sikkerhedskontrol

Instrumenter

Instrumenter inden for fusionsenergiforskning

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

På grund af fusionsenergiforskningens særlige karakter kræver implementeringen af

aktiviteterne på dette område særlige foranstaltninger baseret på procedurer beskrevet

under:



Associationskontrakter mellem Kommissionen, medlemslandene eller fuldt

associerede tredjelande ellen enheder inden for medlemslandene eller fuldt as-

socierede tredjelande, som varetager gennemførelse af en del af EU’s forsk-

ningsprogram for fusionsenergi.



Den europæiske fusionsudviklingsaftale (EFDA).



Det fælles europæiske foretagende for ITER.



Internationale aftaler mellem Euratom og tredjelande inden for fusionsenergi-

forskning, især ITER-aftalen.



Andre multinationale aftaler indgået mellem Fællesskabet og associerede or-

ganisationer, især aftalen om udveksling af medarbejdere.



Omkostningsdelingsaktioner med henblik på at fremme fusionsenergiforsk-

ning med enheder i medlemslandene og lande associeret med Euratom-

rammeprogrammet.

Udover de ovennævnte instrumenter vil der kunne blive igangsat følgende andre akti-

viteter: udvikling af menneskelige ressourcer, stipendier, integrerede infrastruktur

initiativer og specifikke støtteaktioner.

Instrumenter på andre områder

Euratom-rammeprogrammets aktiviteter på andre områder end fusionsenergi finansie-

res gemme en række finansieringsordninger. I de enkelte særprogrammer, arbejdspro-

grammer og forslagsindkaldelser vil det være anført, hvilke typer finansieringsordnin-

ger der finder anvendelse, hvem der kan deltage, samt hvilke aktivitetstyper der kan

ydes støtte til.

Der er tale om følgende finansieringsordninger (jf. beskrivelse af finansieringsordnin-

ger under rammeprogrammet for forskning, teknologisk udvikling og demonstration):



Samarbejdsprojekter



Ekspertisenet



Samordning og støtte



Tiltag til fremme og udvikling af menneskelige ressourcer og mobilitet.

Andre landes holdninger

Forslaget og dets overordnede struktur har generelt fået en positiv modtagelse fra

alle lande. Der er generelt opbakning til forslaget om en fordobling af forsknings-

budget om end nogle enkelte lande henviser til deres holdning til størrelsen af EU’s

samlede budget.

Der er blandt landene bred opbakning til etableringen af et europæisk forskningsråd

med excellence som grundkriterium for udvælgelse af projekter.

Ligeledes er der overordnet set opbakning til de foreslåede ni temaer. Dog har en

stor minoritet af lande, herunder Danmark talt for en opsplitning af temaet ”Sik-

kerhed og rummet” i to.

Et stort antal lande stiller sig skeptisk over for forslaget om etablering af fælles tek-

nologiinitiativer (art. 171). Flere lande har også udtrykt behov for en afklaring af

sammenhængen mellem syvende rammeprogram og det nye program for konkur-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

renceevne og innovation (CIP) med hensyn til viden- og teknologispredning til små

og mellemstore virksomheder. De fleste lande hilser forslaget om forenkling af de

administrative procedurer under rammeprogrammet velkomment.

Europa-Parlamentets udtalelse

Europa-Parlamentets udtalelse foreligger endnu ikke.

Høring i Danmark

Forslaget er den 8. april 2005 sendt i bred høring med henblik på behandling på mødet

i EF-specialudvalget den 25. maj 2005. Ved høringsfristens udløb den 17. maj 2005

var der indkommet svar fra følgende:

Universiteter, forskningsråd, organisationer m.fl.

Aalborg Universitet (AAU) finder, at der er en for skæv fordeling af midler mellem

temaet ”Samfundsøkonomi og humaniora” og de otte andre temaer og mener, der bør

afsættes flere midler til temaet.

Især i temaerne sundhed, fødevarer og nanovidenskab er der et stort behov for at in-

kludere samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning, da forskning inden for dis-

se områder indeholder etiske problemstillinger.

Under temaet ”Sundhed” bør der være mere støtte til molekylærbiologisk grundforsk-

ning, bl.a. som forudsætning for de landvindinger, der forventes inden for temaet.

AAU finder, at det er en stor mangel, at Geografiske Informations Systemer ikke er

skrevet ind i 7RP.

AAU mener, at der bør være mere fokus på strategisk ledelse af innovation, organise-

ring og ledelse af effektiv teknologisk udvikling, implementering og spredning (inno-

vation), da det ikke kun er nok at forske i teknologi, men at de nævnte processer også

skal være til stede.

Aarhus Universitet (AU) ser det som et stort skridt, at 7RP dækker syv år frem for de

hidtidige fem år. Set sammen med den store forøgelse af budgettet mener AU, at det

vil give forskerne, der deltager i rammeprogrammet, langt bedre muligheder for at

leverer banebrydende resultater på et højt internationalt niveau.

AU ser gerne, at der i temaet ”Informations- og kommunikationsteknologi” også fo-

kuseres på, hvorledes forskellige videnformer og videnpraksis fungerer, og på den

informationsteknologiske udviklings betydning for videnproduktion og videndeling.

AU vurderer, at ERC’s uafhængighed er vigtig for at sikre, at støtten fra EU til grund-

forskningen sker på baggrund af kvalitet uanset forskningsområde.

AU støtter, at der fra dansk side arbejdes seriøst med de problemer, der er identificeret

i forbindelse med administrationen af rammeprogrammet. Det drejer sig bl.a. om for-

delingen mellem nye og gamle instrumenter, effektiviteten i managementprocessen

med behov for forenkling af kontraktforhandlingsprocessen samt behov for forenkling

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

af det legale og finansielle krav samt ønsker om, at de forhindringer 6RP indirekte

kom til at lægge for deltagelse for SMV’er og de nye EU-lande forsøges fjernet.

Akademikernes Centralorganisation (AC) finder på det overordnede plan, at der er

sket en række fremskridt i forhold til 6RP.

Det er imidlertid vanskeligt at gå ind i en indholdsmæssig drøftelse og afklaring af de

foreslåede aktiviteter, så længe der ikke er vished om størrelsesordenen af de midler,

der er til rådighed. Dog mener AC, at der bør være en mere ligelig fordeling af midler

til strategisk forskning under temaerne og den forskerinitierede grundforskning under

”Idéer”. Balancen bør ligge på 50/50 i forhold til den nuværende fordeling på ca.

80/20.

Temaerne ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” og ”Miljø” samt især den sam-

fundsvidenskabelige og humanistiske forskning er ifølge AC prioriteret for lavt i for-

hold til de øvrige temaer.

Der er i høj grad brug for den samfundsvidenskabelige og humanistiske forskning,

som bl.a. kan bidrage med afgørende elementer om samfundets sociale sammen-

hængskraft, et dynamisk offentligt privat samspil og velfungerende institutioner med

dynamisk ledelsen.

AC finder, at kernekraft er et område, som kunne nedprioriteres. Dele af Euratom

programmets godt 3 mia. euro kunne gøre bedre gavn som en del af rammeprogram-

met.

Der er behov for en forstærket indsats for at sikre SMV’ernes deltagelse i rammepro-

grammerne. Der kan være brug for at afsætte flere ressourcer til en yderligere indsats

for vejledning og målrettet rådgivning for forskere og deres administrative stab i rela-

tion til 7RP.

For at sikre, at der i de ni temaer er mulighed for tværvidenskabelige temaer og forsk-

ningsprogrammer foreslår AC, at det eksplicit indskrives i nogle af de naturvidenska-

belige, teknisk- og sundhedsvidenskabeligt prægede temaer, at de tilknyttede sam-

fundsvidenskabelige og humanistiske aspekter af forskningen også skal inddrages. Det

handler om f.eks. de betydnings-, formidlings- og markedsføringsmæssige aspekter af

forskning og innovation.

Mht. til etableringen af det europæiske forskningsråd lægger AC vægt på, at der bliver

en nogenlunde ligelig repræsentation for de videnskabelige hovedområder, og at der

bliver fuld åbenhed og gennemskuelighed i forbindelse med udvælgelsen af de forske-

re der skal fordele midlerne, og i forbindelse med behandling af ansøgninger og forde-

ling af midler, samt kriterier herfor. I den forbindelse er det vigtigt, at ansøgningspro-

cedurerne, selve fordelingen af midler og procedurerne knyttet til evaluering og af-

rapportering bliver enkel og ubureaukratisk.

AC finder, at der er behov for en udbygning af konsulentbistanden til ansøgerne til

rammeprogrammet.

AC foreslår, at der på europæisk plan gennemføres en fælles undersøgelse af de euro-

pæiske forskeres rejse og mobilitetsmønster med henblik på at udarbejde en samlet

analyse af de væsentligste muligheder og barriere for mobilitet.

Der må arbejdes på at skabe kontinuitet i forskernes karriereveje – også gennem

flere jobmuligheder i løbet af karrieren. Det er derfor vigtigt for forskernes kompe-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tence- og karriereudvikling, at der skabes systematiske ordninger, der sikrer for-

skerne mulighed for i længere tidsperioder at henlægge forskningsaktiviteten til en

anden forskningsinstitution eller virksomhed – enten i eget land eller i udlandet.

Under komponenten ”Kapaciteter” finder AC, at det er en væsentlig forudsætning

for en fuld udnyttelse af rammeprogrammet i Danmark, at det også kommer

SMV’erne til gavn. Derfor finder AC det også nødvendigt, at der bliver en mere

eksplicit og konkret kobling til EU’s programmer vedr. innovation (CIP) og iværk-

sætteri.

AC ser også meget gerne, at der i syvende rammeprogram bliver større fokus på

SMV’ernes muligheder for at udnytte forskningsresultaterne og på sammenhængen

mellem den brugerdrevne innovation, som disse virksomheders udvikling ofte byg-

ger på, og forskningen. Især i forbindelse med den anvendte forskning er der brug

for, at forskningsprojekterne i højere grad knytter an til borger-, bruger- og kunde-

perspektivet, således at forskningsresultaterne lettere kan indgå i udviklingen af

produkter og services – ofte i SMV’erne.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) finder det positivt, at der afsættes flere midler til

forskning og teknologisk udvikling end tidligere og hilser det velkomment, at der

etableres et delvist autonomt europæisk forskningsråd. For at undgå, at der blandt

Europas forskere anvendes unødigt mange ressourcer på fundraising fra flere paral-

lelle strukturer, bør forskningsrådets temaer og puljer afgrænses klart fra det øvrige

rammeprogram.

Efter AMI’s mening indgår arbejdsmiljø yderst spredt og sporadisk i udkastet til

7RP. Arbejdsmiljø bør derfor indtage en langt stærkere og proaktiv placering ved

indarbejdelse i 7RP som et decideret tværgående tema. AMI bemærker, at 10 % af

den amerikanske regerings bevilling til nanoforskning øremærkes til nanorelateret

arbejdsmiljø- og miljøforskning for at forebygge bl.a. et nyt asbestproblem.

Handelshøjskolen i København (CBS) er umiddelbart positiv over for forslaget, men

finder, at det er meget overordnet i sin formulering, og derfor tages der forbehold for

den positive indstilling, indtil forslaget er konkretiseret.

CBS finder, at 7RP fortsat er meget teknologifikseret og ønsker, at Kommissionen i

udmøntningen af rammeprogrammet i højere grad inddrager erhvervsøkonomiske og

erhvervsorienterede humanistiske kompetencer, således at forskningsbaseret viden om

eksempelvis brugerdreven innovation og teknologiudvikling, ændring i produktions-

forhold, globalisering af markedet, kommercialisering af innovation, mv. sikrer, at

europæisk industri og erhvervslivs konkurrenceevne udvikles og styrkes.

CBS foreslår følgende temaer, der bør tages op i forbindelse med konkretisering af

rammeprogrammet: Globalisering og out- og insourcing af produktion, Social entre-

preneurship, herunder udvikling af nye forretningskoncepter samt Experience Econo-

my.

CBS forslår, at der afsættes midler under ”Mennesker”-søjlen til at forbedre de euro-

pæiske forskeres kompetencer til at lede større forskningsprojekter.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Danish Water Forum (DWF) opfordrer til, at der fra dansk side gives fuld opbak-

ning til temaet ”Miljø (herunder klimaændringer)”, som er et af de ni temaer i for-

slaget til 7RP. DWF deltager i den europæiske Water Supply and Sanitation Tech-

nology Platform (WSSTP), som der henvises til i forslaget. DWF ønsker at frem-

hæve en række områder, som begrundes i muligheden for at udbygge danske styr-

kepositioner og dermed den danske vandsektors eksportpotentiale samt at sikre en

bæredygtig og effektiv udnyttelse af Danmarks vandressourcer og effektivisering af

den danske vandsektor. Det drejer sig bl.a. om følgende: Metoder og værktøjer til

integreret vandressourceforvaltning, Forbedret procesforståelse i akvatiske økosy-

stemer og vandets kredsløb, Anvendelse af IKT (sensorer, online systemer, model-

ler) til monitering, styring og beslutningsstøtte inden for vandforsyning, afløbssy-

stemer og renseanlæg, industrielt procesvand, grundvandsbeskyttelse og vandmiljø-

forvaltning, Forvaltning af forsyningssektorens fysiske aktiver, Reduktion af miljø-

påvirkninger fra vandforsyning og spildevandshåndtering, Differentierede vandkva-

litetskrav i industrielle fremstillingsprocesser og produkter, Nye renseteknologier til

vandopgradering, vandgenbrug og spildevandsrensning i industrien, Øget vandpro-

duktivitet i jordbruget via forbedrede vandingsteknologier og anvendelse af biotek-

nologiske forædlingsmetoder og Udvikling af bæredygtige teknologier til gylleopbe-

varing, -separation og -genanvendelse.

Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU) finder rammeprogrammets struktur

dækkende.

DFU ser positivt på etableringen af et europæisk forskningsråd og nævner forsker-

drevne kliniske undersøgelser som eksempel på et forskningsområde, der ikke kan

løftes på nationalt plan, men som et europæisk forskningsråd kunne støtte.

DFU finder, at teknologiplatforme er et spændende initiativ. Etableringen af en

platform inden for lægemiddel-medicoområdet vil være særdeles interessant for

dansk sundhedsforskning, da såvel dansk industri som en række af landets universi-

teter og hospitaler står stærkt også efter international målestok.

Det er ifølge DFU vigtigt, at der sikres gode muligheder for at støtte initiativer, der

er rettet mod grænsefladerne mellem to eller flere af de ni temaer. Som eksempel

nævnes grænsefladen mellem ”Sundhed” og ”Fødevarer, landbrug og bioteknolo-

gi”. På samme måde finder DFU, at det er vigtigt, at en række sundhedsmæssige

forhold belyses ud fra en socioøkonomisk synsvinkel.

Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFP) vurderer, at EU-Kommissionens forslag til

7RP vil være til gavn for forskning og teknologisk udvikling i Danmark. DGP har

med stor interesse konstateret, at kommissionen foreslår: fordobling af EU’s midler til

rammeprogrammet, justering af de tematiske forskningsprogrammer i forhold til 6RP,

etablering af et europæisk forskningsråd, øgede investeringer i udvikling af menne-

skelige ressourcer og forenkling af bureaukrati ved indgåelse af kontrakter. DFP anbe-

faler, at den hidtidige danske holdning til hovedlinierne i 7RP fastholdes.

Danmarks Grundforskningsfond (DG) finder, at en fordobling af midlerne til 7RP

vil betyde en styrkelse af den europæiske forskningsindsats og samtidig øge presset

på medlemslandene for at skabe bedre samspil mellem nationale midler til R&D og

de fælleseuropæiske midler. Den danske forskningsindsats bør koordineres bedre

for at optimere danske forskningsmiljøers muligheder for at udnytte 7RP.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DG kan varmt støtte grundprincipperne for etableringen af et europæisk forsk-

ningsråd (ERC). Det er imidlertid vigtigt, at ERC holdes fri af Kommissionens ind-

flydelse, og at der opbygges et enkelt og forskningsnært administrativt system. DG

anbefaler derfor, at ERC etableres under artikel 171, således at ERC finansieres

gennem rammeprogrammet, men i øvrigt fungere som autonom, selvstændig en-

hed.

Den detaljerede opdeling af Marie Curie programmet skaber unødvendig mangel på

fleksibilitet, og DG opfordrer derfor til en forenkling af denne del af programmet.

Intentionerne om at skabe sammenspil med medlemslandenes initiativer er interes-

sant, men der er behov for at præcisere, hvorledes man vil kunne kvalitetssikre så-

danne virkemidler.

Det er DG’s opfattelse at ”klynge-stipendiemidler” fortrinsvis bør følge forskerud-

dannelse i relation til større forskningssatsninger, f.eks. i form af centres of excel-

lences, som er udvalgt på baggrund af international evaluering af forskningspotenti-

alet.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) hilser velkomment, at Kommissionen vil

arbejde for en forenkling af regler, finansielle retningslinier og administrative pro-

cedurer og beder om, at der fra dansk side gøres en seriøs indsats for, at der sker

reelle forenklinger.

DTU peger på, at visse forskningsområder kræver en tværvidenskabelig indsats som

der bør arbejdes for ikke lades i stikken, og nævner som eksempel ”Sundhed” og

”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”. Den teknologiske side af fødevare- og

landbrugsproduktion under temaet ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi” bør pri-

oriteres højt. Bioteknologien bør således suppleres af forskning i nye og innovative

produktionsteknologier og processer.

DTU finder, at balancen mellem konventionelle og bæredygtige energiformer i te-

maet ”Energi” er udmærket. Dog bør der inden for ”El-produktion med vedvaren-

de energi”arbejdes for at sikre tilstrækkelig fokus på vindenergi.

DTU hilser det velkomment, at miljøområdet får sit eget tema, da det må anses for

danske styrkeområde. Der kunne efter DTU’s opfattelse arbejdes på at gøre bygge-

forskningsområdet til en mere synlig del af miljøtemaet.

Sammensmeltningen af sikkerhed og rumfart forekommer besynderlig, da der ikke

synes at være en logisk sammenhæng mellem de to emner.

DTU finder, at mobilitetsprogrammet er et indsatsområde, hvor der er behov for

forenkling af administrative procedurer og forkortelse af behandlingstiden.

DTU anser styrkelse af forskningsinfrastruktur for et meget centralt element, og at

der skal arbejdes kraftigt for, at også mindre faciliteter kan opnå støtte, så det ikke

udelukkende er de store medlemslande, der har fordel af særprogrammet.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Dansk Energi (DE) hilser fokusering på energi og infrastruktur velkomment og støtter

generelt prioriteringer på energiområdet. DE finder det dog vigtigt ikke at betragte de

forskellige prioriteringer adskilt. Ifølge DE er de store fremskridt i høj grad knyttet til

systembetragtninger. Tilsvarende problematikker findes mellem de forskellige temaer,

f.eks. mellem energi, miljø, transport og landbrugsproduktion. DE nævner som ek-

sempel sammenhængene mellem ”Energi” og ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”

idet der i sidst nævnte er beskrevet udviklingen af ”bæredygtige non-food produkter”,

som f.eks. kan anvendes til flydende brændsel eller el-produktion.

Det er vigtigt, at man i EU fastholder udvikling af både fossil kulkraft og vedvarende

energi, således at både ”Rene kulstofteknologier” og ”CO2 opsamlings- og lagrings-

teknologier til el-produktion uden emissioner” tages med.

Under overskriften ”Intelligente energinet” finder DE, at der er behov for at styrke og

prioritere udvikling af værktøjer til optimal integrering af fluktuerende elektricitets-

produktion baseret på vedvarende energikilder. Der er her tale om et problem af euro-

pæisk karakter.

DE finder det vigtigt, at der i rammeprogrammet stadig gives tilskud til demonstrati-

onsprocesser. Udviklingsprojekter inden for energi har så store risici, at firmaer ikke

kan stå alene med risikoen.

Dansk Industri (DI) ser positivt på forslaget om at fordoble budgettet i forhold til

6RP, da et sådant løft er nødvendigt for at opfylde Lissabon- målsætningen om for-

bedret konkurrenceevne.

DI er tilfreds med de foreslåede forskningstemaer, men foreslår, at der kommer fokus

på især følgende: forskning inden for katalyse og maritime transportformer, byggesek-

toren, herunder bygningers indeklima og menneskers konformt, samt omkostningsef-

fektiv miljøpolitik. Meget høj prioritet bør gives til forskning, der kan imødegå livs-

stilssygdomme, energiområdet, og budgettet til nanoteknologi, materialer og teknologi

bør øges.

DI foreslår en udbygning af Marie Curie programmet, så samarbejdet kommer til at

omfatte både den enkelte forsker og vedkommendes forskningsinstitution.

DI støtter oprettelsen af et europæisk forskningsråd (ERC), som bør være uafhængigt

af både europæiske og nationale myndigheder. Der bør være en stærk repræsentation

af både større og mindre virksomheder i bestyrelsen og styringsgruppen for ERC.

For at reducere koordinationsbehovet og store administrative byrder bør der ske en

forenkling af de administrative procedurer og en reduktion af antallet af projektdelta-

gere.

DI anbefaler, at der afsættes betydelige midler til instrumenter, som er målrettet til

virksomhederne; det vil først og fremmest sige de traditionelle instrumenter og

CRAFT. DI foreslår flere fleksible projekttyper, herunder et såkaldt 1-1 samarbejde.

Et sådant instrument vurderes at være til gavn ikke mindst for de nye medlemslande.

DI anbefaler, at samspillet mellem offentlige forskningsinstitutioner og private virk-

somheder øges. DI støtter forslaget om etablering af europæiske teknologiplatforme.

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole (KVL) er overordnet tilfreds med det faglige

indhold og finder det positivt med en længere tidshorisont og en fordobling af midler-

ne i forhold til 6RP, men har dog bl.a. følgende bemærkninger:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør afsættes flere penge til det europæiske forskningsråd.

INCO bør tilføres øgede midler, da det internationale samarbejde er et meget

positivt aspekt ved EU’s rammeprogrammer.

Der bør satses på en ressourcemæssig opgradering af tema nr. 6 om ”Mil-

jø” samt især af tema nr. 2 om ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”, der

økonomisk er placeret som henholdsvis tredje mindst og anden mindst

betydende tematiske område.

For Miljø skal det anerkendes, at midlerne til dette område er øget som det

er sket på andre områder. Ikke desto mindre kunne de aktuelle økologiske

problemer med vidtgående indflydelse på sundhed, økonomisk udvikling

og politisk stabilitet, godt pege i retning af en yderligere ressourcetilførsel

til dette vigtige område.

KVL vil konkret foreslå, at midlerne til tema nr. 2 forøges via midler fra

EU's landbrugsstøtteordninger. Der ligger stadig mange opgaver inden for

dette tema, som vil være til gavn for både industri og befolkning, bl.a. op-

gaver i relation til sundere fødevarer og ernæring.

Det kan også overraske, at tema nr. 4 om nanoteknologi har så lav en andel af det

totale budget. Det burde være klart, at en meget stor del af erhvervsinteresserne

inden for EU (herunder fødevareindustrien) falder inden for temaerne 2 og 4.

Man bør ikke se så adskilt på områderne sundhed som behandling af sygdomme

(under sundhed) på den ene side og sundere fødevarer og ernæring under fødeva-

rer, landbrug og bioteknologi på den anden. I stedet burde man indbygge et hel-

hedssyn på forholdet mellem sundhed som behandling af sygdomme og den mere

forebyggende del af sundheden, som KVL har gjort det i sin vision om "planter på

nye opgaver".

Adskillige steder i forslaget er det udtalt, at store mængder af data og databaser

frembragt i forbindelse med forskning er en begrænsende faktor for opnåelse af

videnskabelige konklusioner. Fra KVL's side skal det foreslås, disciplinen "multiva-

riat dataanalyse" bliver integreret i rammeprogramforslaget, idet netop "multivariat

dataanalyse" er beregnet til at analysere store mængder af data.

Det Frie Forskningsråd (DFF) finder, at den overordnede struktur og indhold i 7RP

repræsenterer en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. DFF har noteret sig, at der i

7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og beskaffenhed, og at

mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central placering.

Der er behov for en større deltaljeringsgrad i beskrivelsen af ERC. Det bør f.eks. præ-

ciseres, hvordan følgende hensyn sikres for et velfungerende ERC: uafhængighed til

Kommissionen og andre interessenter, samarbejde og grænseflade med nationale

forskningsråd, sikring af faglig troværdighed, gennemskuelig og ubureaukratisk eva-

lueringsproces samt begrænsning af ansøgningsmængde.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Efter DFF’s mening bør ERC sammensættes og fungere, så der ikke kan rejses tvivl

om, at midlerne uddeles alene efter kvalitetshensyn. De nationale forskningsråd bør

støtte spæde/mindre initiativer, mens det europæiske niveau vil have sin styrke ved

store initiativer samt initiativer, der kan fremme mobilitet og samarbejde på tværs af

landene. Et forventet misforhold mellem volumen af ansøgninger og budgetrammer

vil kunne modvirkes gennem den profil, ERC vil få. Et elitært råd, bemandet med højt

kvalificerede forskere, der sikrer gennemførsel af fagligt troværdige evalueringspro-

cesser baseret alene på kvalitetsvurderinger af ansøgninger af en vis volumen vil i sig

selv begrænse ansøgningsmængden.

Det Strategiske Forskningsråd (DSF) har med særlig interesse noteret sig det nye

forslag om Fælles teknologiinitiativer. Dette udspil falder i god tråd med DSF’s

forslag om innovationsaccelererende forskningsplatforme (IAFP). DSF foreslår at

der i den faglige prioritering lægges særlig vægt på de udvalgte emner og områder

for IAFP’erne:

10.

Vand – fremtidens strategiske ressource

Sundhedsindsats med basis i biologiske forsvarsmekanismer

Brugerdreven innovation og forretningsudvikling i videnøkonomien

Biologisk produktion – nyttige produkter fra fornybare ressourcer

Globale designdrevne produktionsplatforme

Vedvarende energi sat i system

Fra nanovidenskab til nanobaserede produkter

Sunde og sikre fødevarer

Højteknologisk instrumentudvikling – en dansk spydspids

Individperspektiv i fremtidens sundhedsvæsen

DSF’s bestyrelse og programkomiteer vil foreslå, at opmærksomheden fra dansk side i

de videre forhandlinger i særlig grad rettes mod:



at lette virksomhedernes muligheder for at deltage i programmet, fx at give

SMV’er en reel mulighed for at deltage i de store aktioner teknologiske plat-

forme og Fælles teknologiinitiativer



at vilkårene for videndeling indrettes hensigtsmæssigt for virksomheder, bl.a.

uden tvungen deling af al baggrundsviden



at tværgående projektforslag kan blive tilgodeset



at forskeruddannelsesaktiviteter også skal indgå i de tematiske programmer



at ”flat rate” finansieringsmodellen indføres generelt



at intentionerne om at forenkle procedurer og at lette de administrative byrder

for ansøgere og bevillingshavere føres ud i livet.

DSF har med glæde noteret sig, at såvel energi som miljø er højt prioriterede temaer.

Der synes at være en prioriteringsskævhed i form af et meget højt tentativt beløb til

”Informations- og kommunikationsteknologi” i forhold til ”Fødevarer, landbrug og

bioteknologi”.

Nanofotonik er et interessant område for danske interesser, og det burde prioriteres på

linje med nanoelektronik under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og

ny produktionsteknologi”.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

DSF foreslår, at der i afsnittet om ”Miljøteknologi”, ”Teknologivurdering, -

verifikation og –afprøvning” under temaet ”Miljø” tilføjes ”systemer” til de nævnte

emner ”processer, teknologier og produkter”.

Det nye tema ”Sikkerhed og rummet” bør deles i to.

Afslutningsvis udtrykker DSF en forhåbning om, at den nationale danske indsats vil

kunne matche EU’s initiativer og bidrage til en styrket europæisk forskningsindsats på

en række vigtige teknologiske områder.

ECTP-Denmark (ECTP), der er et nyetableret offentlig-privat partnerskab mellem alle

byggeriets aktører, finder det positivt, at de mindre samarbejdsprojekter igen har fået

en mere central placering. ECTP finder dog, at der bør anføres noget mere specifikt i

7RP vedr. den forventede størrelse på samarbejdsprojekter for at sikre en forskydning

mod STREP og mindre projekter.

Teknologiplatformenes placering og rolle i 7RP bør ifølge ECTP fremgå mere klart.

ECTP finder det generelt uheldigt, at der ikke fokuseres mere på den europæiske byg-

gesektor.

Under ”Sundhed” savner ECTP en fokusering på bygningers indeklima og menne-

skers komfort. Inden for byggeri, anlæg og ejendom er der et stort potentiale i anven-

delsen af IKT. Der er et behov for i denne sammenhæng at koble IKT med en bedre

forståelse af brugernes situation ved at inddrage discipliner som f.eks. psykologi,

kognition og samfundsvidenskab.

Under temaet ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknolo-

gi” bør fokus fastholdes på byggesektorens behov i relation til både produktionstekno-

logier og nye materialer.

ECTP foreslår, at der under ”Miljø (herunder klimaændringer)” tilføjes et afsnit om

tilpasning af bygninger til klimaændringer

Under ”Transport” foreslås tilføjet ”Udvikling af urbane elementer der understøtter

bæredygtig transport”.

Under ”Samfundsøkonomi og humaniora” foreslås fokus på demografiske forandrin-

gers betydning for urban udvikling og ny former for urban planlægning og administra-

tion i samarbejde mellem den offentlig og private sektor.

Elkraft og Eltra (EE) finder, at der er formuleret en bred dækning af energiindsatsom-

råderne. Under overskriften ”Intelligente energinet”er der dog behov for at styrke og

prioritere udviklingen af værktøjer til en optimal integrering af fluktuerende elektrici-

tetsproduktion for fornybare energikilder. Denne udfordring er ikke lokalt begrænset,

men har i fremtiden bred europæisk karakter.

Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) kan støtte det brede forskningsmæssige

fokus i syvende rammeprogram, med inddragelse af nye forskningsområder og med

mulighed for, at teknologiplatformene kan være med til at sætte fælles forsknings-

prioriteter og mål. FRI forventer, at de nye forskningsområder og inddragelsen af

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

teknologiplatforme vil styrke mere erhvervsorienterede forskningsmål og fremme

synergieffekter mellem flere forskningsfelter.

Danmark har en særlig interesse i tre af de overordnede temaer; ”Nanovidenskab,

nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi”, ”Energi” og ”Miljø”, da

Danmark besidder kernekompetencer, ikke mindst i relation til byggeri og forskning

inden for byggeri, bygninger og bymiljø.

FRI ser sammen med en række andre aktører inden for dansk byggeri et særligt

potentiale for en styrket forskningsindsats inden for : ”Energi, indeklima og ventila-

tion”, ”Økonomi og processer”, ”Byudvikling”, ”Materialer” og ”Slutbrugerværdier

i byggeriet”. Forskning inden for disse områder vil dels fremme den fælles målsæt-

ning om et lavere energiforbrug i bygninger og dels skabe øget effektivisering i byg-

geriet. For DFU er det derfor væsentligt, at disse områder indtænkes som forsk-

ningsområder under 7RP, og at teknologplatformene får indflydelse på fastlæggel-

sen af fælles forskningsprioriteter og mål.

Forskningscenter Risø (Risø) støtter en særlig indsats for at fremme videndeling og

forskermobilitet og for en højere grad af samarbejde både inden for forskningstemaer-

ne og gennem fælles udnyttelse og udbygning af forskningsinfrastrukturen.

Risø finder, at det er vigtigt at fastholde, at formålet med EU’s rammeprogram er at

skabe en strategisk europæisk forskningsindsats, der er fuldt på højde med indsatsen

uden for EU. I forlængelse heraf finder Risø det uhensigtsmæssigt, at forslaget ikke

eksplicit lægger op til at fastholde EU's globale førerposition inden for vindenergi og

distributionsteknologi. Risø finder, at vindenergi er et særligt dansk prioriteret områ-

de, og bør derfor præciseres i langt højere grad.

Forskningsrådet for Kultur og Kommunikation (FKK) hilser velkommen, at der

med forslaget til 7RP er sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og be-

skaffenhed og at mindre samarbejdsprojekter igen har fået en mere central place-

ring. Det er FKK’s opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme humanistiske

forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's rammeprogrammer.

FKK finder det glædeligt, at der er tale om en væsentlig forøgelse af midlerne til

samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning. Imidlertid er der tale om en dis-

proportionalitet, når der til tema 3: ”Informations- og kommunikationsteknologi”

er afsat hele” 28% af midlerne til de tematiske områder, mens der kun er afsat 2%

til tema 8: ”Samfundsøkonomi og humaniora”. Midlerne til tema 8 fortsat er util-

strækkelige i forhold til de deltagende hovedområders størrelse.

FKK foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer. Her er

gengivet nogle mere overordnede synspunkter:

Inden for sundhed bør der forskes i de sociale og kulturelle aspekter af sygdom.

Ligeledes bør der forskes i de kulturelle aspekter af IKT. Under miljø bør der for-

skes i befolkningens ikke-monetære værdifastsættelse af miljøpåvirkningen. FKK

fremhæver ligeledes forskning i oplevelsesøkonomi samt forskning i kultur i relati-

on til sikkerhed.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

(ERC) udgør en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der er

vilje til at afsætte en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC.

Såvel i selve forslaget som i kommende særprogrammer og senere

opslag om støtte af forskningsinfrastruktur bør der henvises eksplicit til mulighe-

derne for inddragelse af samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning.

Det er positivt, at der i højere grad er åbnet for tværgående

forskning på tværs af de prioriterede temaer, herunder for inddragelse af humanisti-

ske og samfundsvidenskabelige dimensioner i de enkelte temaer. FSE frygter imid-

lertid, at fagkundskab inden for humaniora og samfundsvidenskab ikke vil være

tilstrækkeligt repræsenteret i de respektive bedømmelsespaneler og anbefaler, at der

også kaldes på bedømmere inden for humaniora og samfundsvidenskab, således at

den tværgående kvalitet sikres inden for de enkelte prioriterede temaer.

Forskningsrådet for Natur og Univers (FNU) finder det glædeligt, at 7RP lægger op til

en forstærket indsats på det grundvidenskabelige område. De fire programmer ”Sam-

arbejde”, ”Idéer”, ”Mennesker” og ”Kapaciteter” giver mulighed for bottom-up initie-

ret forskning. Også etableringen af ERC hilses velkomment. Et økonomisk løft til fri

forskning er tiltrængt, men ERC skal ikke lægge beslag på nationale midler.

Den tværgående komponent ”marin forskning” bør opprioriteres i de enkelte temaer

især under ”Miljø”. FNU foreslår, at temaet ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”

udvides til ”Fødevarer, landbrug, akvakultur, fiskeri og bioteknologi”. En skarp ma-

rin/maritim profil skal ifølge FNU ses i forhold til Danmarks geografiske placering,

forskningsområdets vigtighed samt tilstedeværelsen af flere internationale stærke

forskningsmiljøer.

Forskningsrådet for Samfund og Erhverv (FSE) finder det overordentligt glædeligt, at

humaniora og samfundsvidenskab har fået en selvstændig plads blandt de prioriterede

forskningstemaer.

Med forslaget til 7RP er der sket en væsentlig nedtoning af virkemidlernes rolle og

beskaffenhed, og mindre samarbejdsprojekter har igen fået en mere central place-

ring. Det er rådets opfattelse, at de nye støtteformer vil fremme samfundsvidenska-

belige forskningsmiljøers muligheder for at deltage i EU's rammeprogrammer.

FSE konstaterer med tilfredshed, at der i højere grad er åbnet for en tværdisciplinær

tilgang til de prioriterede temaer. Rådet har således forventninger om, at

formuleringen af tema 8 ikke udelukker humanioras og samfundsvidenskabs delta-

gelse i andre temaer. Samfundsvidenskaben er et centralt område inden for

mange andre temaer, dels som en nødvendig forudsætning for forståelsen af årsa-

gerne til teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger, dels som nødvendig

forudsætning for muligheden for en samfundsmæssig konsekvensvurdering heraf.

FSE foreslår en række tekstnære ændringer i beskrivelsen af de ni temaer. Her er

gengivet nogle overordnede synspunkter:

Samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning er relevant både mht. anvendelse

og læring af IKT metoder, men også for innovation, forskning og udvikling af nye

metoder og tekniske løsninger. Det er påfaldende og problematisk, at de foreslåede

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

aktiviteter under ”Samfundsøkonomi og humaniora” ikke omfatter velfærdsstats-

forskning.

Det er særdeles positivt, at et fremtidigt European Research Council (ERC) udgør

en så væsentlig del af Kommissionens forslag, herunder at der er vilje til at afsætte

en betydelig del af rammeprogrammets midler til ERC. Imidlertid er initiativet be-

skrevet meget skitseagtig, og en tydeligere beskrivelse af ERC's formål og opgaver

efterlyses. Det bør afklares, hvordan man definerer samarbejdet og grænsefladen

mellem ERC og de nationale forskningsråd, og hvordan det sikres, at initiativet

omfatter alle videnskabelige hovedområder. FSE advarer dog mod, at tematisering

anvendes som metode til at hindre oversubskription, hvorved ERC blot vil blive et

nyt rammeprogram ”en miniature”.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) er særdeles tilfreds med Kommissio-

nens satsning under temaet ”Sundhed”, der ligger tæt op ad prioriteringerne i den dan-

ske sundhedsvidenskabelige forskning. DFF forventer derfor, at 7RP vil få afgørende

betydning for udviklingen i fremtidens sundhedsvæsen. Ligeledes finder FSS det rele-

vant at styrke forskning i centralnervesystemets sygdomme, cancer og andre kroniske

sygdomme – herunder gigtsygdomme.

Forskningsrådet for Teknologi og Produktion (FTP) finder, at den overordnede struk-

tur og indholdet i 7RP er en væsentlig forbedring i forhold til 6RP. FTP finder det

positivt, at der lægges op til en større fleksibilitet i anvendelsen af instrumenter. FTP

opfordrer til, at der kommer en afklaring af teknologiplatformenes placering og rolle.

FTP støtter etableringen af et europæisk forskningsråd (ERC). ERC’s uafhængighed

og en fagligt dækkende ansøgningsbehandling bør sikres. Der bør ske en afklaring af

samarbejde og grænseflade til de nationale forskningsråd. Det bør klart fremgå, at

ERC kan støtte forskning inden for alle fagområder.

FTP hilser det velkomment, at Marie Curie aktiviteterne styrkes, men anbefaler, at

også forskere fra tredjelande, f.eks. fra Asien og USA kan opnå støtte.

FTP savner en begrundelse for fordelingen af budgettet mellem de ni tematiske

områder, herunder en begrundelse for det meget store beløb til Informations- og

Kommunikationsteknologi (IKT). Omvendt finder FTP de midler, der foreslås

afsat til fødevarer, landbrug og bioteknologi, energi og miljø, alt for beskedne.

FTP foreslår en række tekstændringer i beskrivelsen af de ni tematiske områder.

Her gengives nogle mere overordnede synspunkter: Vindenergi bør beskrives mere

eksplicit. Under miljøtemaet bør der være en stærkere betoning af studiet af ”foru-

reningsstoffers” omsætninger i jord, vand og atmosfære som grundlag for udvikling

af forudsigelsesværktøjer. Forskning i vandressourcer bør indtage en mere central

plads. Den grundlæggende miljøforskning bør betones betydeligt mere, da Dan-

mark står stærkt her.

FTP finder, at områderne ”sikkerhed” og ”rummet” bør være to adskilte temaer.

Under temaet ”rummet” bør det specificeres, hvilke emner EU særligt ønsker at

støtte.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

GTS finder overordnet, at den foreslåede struktur i 7RP er tilfredsstillende

og operabel, men ser samtidig grund til at advare mod, at rammepro-

grammets opbygning yderligere kompliceres under de videre forhandlin-

ger.

I særdeleshed udtrykkes tilfredshed med konceptet omkring de europæiske

teknologiplatforme (”European Technology Platforms”), som mange

GTS-virksomheder allerede har positive erfaringer med. Afgørende for

konceptets fortsatte bæredygtighed bliver dog det reviderede regelgrund-

lag for statsstøtte til forsknings- og udviklingsaktiviteter, der pt. er under

revision i Generaldirektoratet for konkurrence.

Adskillige instrumenter i 6RP har ifølge GTS ikke fungeret optimalt. Ho-

vedproblemerne vurderes i den forbindelse at være:

1) krav om meget store projekter - både mht. antal partnere og budget,

2) der er afsat for få midler til de mindre projekter CRAFT og STREP

med deraf følgende lavere succesrate,

3) fortsat betydelige administrative byrder i forbindelse med ansøg-

ning og rapportering til Kommissionen.

Der bør fra dansk side arbejdes for bedre incitamenter og muligheder for

SMV’er ved i højere grad at tillade åbne indkaldelser, så ansøgere kan

søge løbende. Tilsvarende vil det være ønskeligt at indarbejde EUREKA-

programmets SMV-mekanisme i 7RP. GTS mener i den forbindelse, at det

vil være modstrid med danske interesser at basere denne på et ”juste re-

tour” princip.

I forlængelse af ovenstående grundsynspunkt anbefaler GTS, at der fra

dansk side arbejdes for at tilføre flere midler til CRAFT, da denne projekt-

type er meget velegnet til den typiske danske virksomhedsstørrelse.

Ligeledes anbefaler GTS, at der fra dansk side arbejdes på at afsætte en

større del af 7RP-budgettet til STREP, da denne projekttype har fungeret

godt.

For det tredje anbefales det, at der fra dansk side arbejdes på at ændre

konceptet bag kollektiv forskning (Collective Research). GTS anbefaler,

at man fra dansk side arbejder for at afskaffe ordningen til fordel for flere

midler til CRAFT og STREP, subsidiært at ordningen bedre tilpasses til

danske virksomhedernes og brancheorganisationers behov.

Endvidere bør det overvejes at genindføre den tidligere så populære Ex-

ploratory Awards ordning for SMV'er (støtte til forprojekter), der fungere-

de som et godt afsæt til at hjælpe SMV'er ind i et forsknings- og udvik-

lingsprojekt. Parallelt hermed kan peges på den nye danske forprojektord-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning, der ligeledes synes at bidrage til, at markant flere danske SMV'er

overhovedet overvejer at søge om deltagelse i rammeprogrammet.

Opdelingen af temaerne ”Miljø” og ”Energi” imødeses af GTS med for-

ventning, da det vil skabe større fokus på hvert enkelt tema, dog kan GTS

beklage, at bevillingerne er noget begrænsede. Inden for begge temaer har

Danmark stærke kompetencer og er med i front forskningsmæssigt, hvor-

for det set med danske øjne vil være ønskeligt med en opprioritering af

områderne.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for at styrke vandressourcers

placering i det tematiske miljøprogram. Hydrodynamik og Morfodynamik

er et eksempel på et forskningsområde, hvor Danmark er helt i front pga.

en stærk national gruppe, der har forstået at vedligeholde sin position via

en række EU projekter, hvor man har samarbejdet med konkurrenter i de

øvrige lande.

GTS betragter med velvilje det øgede fokus på IKT – uagtet at den danske

deltagelse i rammeprogrammet hidtil ikke har været på et helt tilfredsstil-

lende niveau.

Endelig anbefaler GTS, at der på tværs af de tematiske programmer arbej-

des på, at metrologi og standardisering får en mere prominent plads i 7RP.

Baggrunden er, at industrien i sammenhænge mellem materialeforskning

(især nanoteknologi) og store faciliteter (synkrotroner og neutroner) i sti-

gende grad efterspørger kvalitetssikring, i form af netop metrologi og

standardisering.

En særlig del af Marie Curie programmet fokuserer på at støtte længereva-

rende forsknings- og udviklingsaktiviteter mellem den akademiske verden

og erhvervslivet – herunder især SMV’er.

Generelt ønskes det fra GTS’ side, at der ikke kun fokuseres på den snæ-

vert forskningsrelaterede infrastruktur, men på hele den teknologiske in-

frastruktur, herunder test-, analyse- og demonstrationsfaciliteter, for der-

ved at få udbredt programmet og dækket den kritiske overgangsfase fra

forskning til faktisk (og praktisk) innovation.

GTS anbefaler, at der fra dansk side arbejdes for, at kun ”flat rate finansie-

ringsmodellen” benyttes i 7RP. Indførelse af ”flat rate” som det bærende

finansieringsprincip vil sikre, at alle aktørtyper stilles lige i forhold til den

økonomiske ranking/prioritering af projektforslag.

H:S Direktionen (HS) finder det glædeligt, at der er sket en væsentlig øgning af

EU’s nuværende budget for forskning og udvikling.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Der bør gøres en indsats for europæiske forskeres adgang til forskningsin-

frastruktur, og i den forbindelse bør der lægges stor vægt på samarbejde

om etablering af den nødvendige infrastruktur.

HS så gerne, at der sker en større satsning i programmet for at styrke for-

skerrekruttering, -uddannelse og -mobilitet samt for at skabe mere attrak-

tive karriereveje for forskere i Europa.

HS opfordrer til, at der under ”Sundhed” foretages en mere specifik satsning på

grundforskning som et supplerende element i den europæiske forskningspolitik

med henblik på at fremme excellence i europæisk forskning.

HS anbefaler administrative forenklinger i rammeprogrammet samt at virkemidler-

ne i programmet anvendes mere fleksibelt.

Koordinationsudvalget for Forskning (KUF) noterer sig med tilfredshed, at

der lægges op til en mærkbar styrkelse af den hidtidige indsats inden for Ma-

rie Curie programmet, og at der udover uddannelsesaspektet for yngre for-

skere nu også rettes en øget opmærksomhed mod stadig uddannelse og ud-

vikling på alle trin i en forskers karriere.

KUF er dog bekymret for, at det i 7RP alene bliver muligt at gennemføre

forskeruddannelsesaktiviteter under ”Mennesker”-delen. KUF anbefaler, at

der fra dansk side gives udtryk for nødvendigheden af, at forskeruddannel-

sesaktiviteter kan indgå som en integreret del af de tematiske programmer.

Københavns Universitet (KU) anser det for særligt positivt, at der i rammepro-

grammets tema ”Sundhed” fokuseres på translationel forskning, sundhedsteknologi

og ”health care”.

KU hilser forslaget om de humanistiske og samfundsvidenskabelige emner vel-

komment. I en europæisk - EU- synsvinkel er der en lang række områder inden for

de humanistiske forskningsområder, som er interessante for EU at støtte: den men-

neskelige identitet, kulturel diversitet og identitet, menneskers sprog og udtryks-

former samt deres historie, tænkning og forskelligartede kulturer. Samfundsmæssigt

udgør kulturområdet en voksende del af den nationale indtjening, idet samfundet

udvikler sig fra industrisamfundet mod service- og vidensamfundet. KU kunne

derfor forestille sig en bedre finansiering heraf, set i lyset af det potentiale disse

områder rummer, og de opgaver EU står overfor.

KU støtter den samfundsvidenskabelige vinkel, der er lagt i forskningsom-

rådet ”Sikkerhed”. KU foreslår, at der indføjes et afsnit om immunologi,

med sigte på biologisk terrorbekæmpelse.

KU ser gerne, at budgettet for et ERC udvides væsentligt, således at det

udgør mere end 20 % af det samlede rammeprograms budget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

KU håber, at de formulerede ønsker om forenkling af de administrative

procedurer bliver virkeliggjort i det 7RP. Anvendelsen af projektinstru-

menttypen ”Networks of Excellence”(NoE) bør efter KU’s mening be-

grænses eller afvikles, primært fordi den overvældende administrative ar-

bejdsbyrde ikke står mål med det økonomiske bidrag. KU anbefaler der-

for, at de mindre koncentrerede projekter bevares og udvides i det kom-

mende rammeprogram.

KU ønsker desuden, at proceduren med to-trins ansøgninger fortsætter og

udvides til flere områder.

KU finder det yderst uklart, hvorledes Fælles Teknologiinitiativer tænkes

implementeret.

KU mener, at kravet om mindst 15 % SME deltagelse har vist sig at være

uhensigtsmæssig og forslår derfor en mindre rigid grænse.

Landbrugsraadet (LR) konstaterer med tilfredshed, at Kommissionens forslag i stor

udstrækning falder sammen med de ønsker, LR tidligere har fremsat, både hvad angår

en fordobling af budgettet og valg af forskningstemaer. Landbrugsraadet fremhæver,

hvor vigtigt det er at fastholde et produktionsnært fokus på, hvordan man kombinerer

økonomisk, miljømæssig og social bæredygtighed i europæisk landbrug og gartneri.

Her kan forskning i udnyttelsen af ny teknologi som IKT og nanoteknologi inddrages.

I forbindelse med forskning i non-food produkter og processer savner LR ét vigtigt

område, nemlig prydplanter og væksthuse.

Selv om det er vigtigt at prioritere forskningsemner, der formuleres under de forskel-

lige europæiske teknologiplatforme, er det ligeså vigtigt ikke at inddrage visse pri-

mærorienterede forskningsområder på jordbrugs- og fødevareområdet, som kan have

store kommercielle potentialer og stor betydning for andre EU-politiske mål som bæ-

redygtighed og landdistriktsudvikling. Forskning i fremtidens produktionssystemer i

jordbruget, forbedret råvarekvalitet, naturforvaltning og en række non-food produkti-

onsområder nævnes som eksempler.

LR støtter, at instrumenterne fra 6RP videreføres i 7RP, om end der bør være en større

fleksibilitet, som bl.a. kan sikre en øget deltagelse af SMV'er.

LR foreslår, at den danske regering tager initiativ til etableringen af et ERA-net på

jordbrugs- og fødevareområdet.

LR efterlyser et analysearbejde med henblik på etableringen af forskningsprogrammer

i medfør af Traktatens art. 169.

LR støtter forslaget om at etablere et europæisk forskningsråd. Rådet skal udeluk-

kende støtte forskning af den højeste europæiske kvalitet (excellence). Der skal ske

en koordinering med de nationale forskningsrådsgivende systemer for at undgå

overlap. Det er vigtigt at fastholde ”bottom-up” forskning som modvægt til ”top-

down” forskningen. Den frie nysgerrighedsdrevne forskning er afgørende for, at

man kan opretholde og opbygge europæisk spydspidsforskning.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LR opfordrer til, at man i mobilitetsprogrammet yder støtte til længerevarende ansæt-

telse af post-docs i virksomheder og forskningsinstitutioner. Landbrugsrådet anbefaler

dernæst en genindførelse af ”Marie Curie Industry

Host Fellowships” (5. rammeprogram).

Landsorganisationen i Danmark (LO) finder forslaget til 7RP meget positivt først

og fremmest fordi det lægger op til en fordobling af budgettet. LO ser desuden

forslaget om oprettelse af et europæisk forskningsråd som et godt initiativ, der sik-

rer, at EU’s forskningspolitik i højere grad end tidligere medvirker til at understøtte

den forskerinitierede grundforskning. Samtidig finder LO det positivt, at forslaget

sætter fokus på videnoverførsel og på virksomhedernes anvendelse af forskning.

LO efterlyser en mere ligelig fordeling af midlerne mellem den strategiske og frie

forskning, og mellem grundforskning og anvendelsesorienteret forskning.

I de listede forskningsfelter bør der ikke blot fokuseres på den ”hårde” teknologi og

teknik. Den sociale dimension og de ”bløde” humanistiske og samfundsvidenskabe-

lig områder bør også inddrages. LO finder, at 7RP kan være med til at skabe grund-

laget for en mere forskningsbaseret brugerdreven innovation. Investeringer inden

for kombination af videnskaber, koblet til brugerdreven innovation kan måske blive

et særkende for europæisk erhvervsliv. Med andre ord skal det tværdisciplinære

element styrkes, og der bør stilles eksplicitte krav om tværfaglighed i forhold til

konkrete forskningsprojekter.

LO ser positivt på sammenhængen med andre relevante programmer, bl.a. ramme-

programmet for konkurrenceevne og innovation (CIP).

For at sikre en god kobling mellem 7RP og CIP er det væsentligt at udvikle mere

effektive instrumenter til at sprede og sikre anvendelse af viden – særligt i forhold

til mindre og mellemstore virksomheder. Det er vigtigt, at de netværk, der opbygges

med henblik på videnspredning, ikke blot bliver fokuseret på ”high technology”

større virksomheder, men også på de brugerdreven virksomheder. Det er vigtigt, at

netværkene inddrager hele videninfrastrukturen fra universiteter over erhvervs-

/handelsskoler og teknologiske videnformidlere.

LO finder det utilfredsstillende, at finansieringsgrundlaget for 7RP ikke er på plads.

Hvis den endelige finansiering skulle blive betydeligt mindre, er det væsentligt, at

man ikke blot fjerne hele ”blokke” og på den vis risikerer at forrykke de afgørende

balancer, f.eks. mellem de ni temaer, herunder indsatsen i forhold til den humanisti-

ske og samfundsvidenskabelige forskning.

Lægemiddel Industri Foreningen (LIF) finder at en fordobling af EU’s nuværende

budget for forskning og udvikling er udtryk for en visionær ambiotion om at brige

RU tilbage på den globale dagsorden, når det drejer sig om innovation, videnspred-

ning og videndeling. LIF opfordrer regering og Folketing til at bakke op om ram-

meprogrammet og kæmper for. at det afsatte ressourcer til programmet forsvares.

LIF foreslår, at der fra dansk side i EU tages initiativ til:

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



Markant styrkelse af grundforskning, herunder etablering af en EU-

forskningsfond for støtte til forskning på særlige perspektivrige områder.

Øget udbud af kvalificerede forskere inden for natur- og sundhedsviden-

skab

Styrke videnskabeligt samarbejde virksomheder og myndighedr immel med

henblik på at fremme en hurtig og effektiv udvikling af nye sikre lægemid-

ler.

LIF finder at temaerne ”Sundhed” og ”Nanovidenskab, nanoteknologi, materialer

og ny produktionsteknologi” er de vigtigste.

LIF opfordrer til at de administrative krav og procedurer begrænses til et absolut

minimum.

LIF opfodrer til, at Danmark bakker op om initiativt ”New safe medicines faster”.

Et initiativ der har til formål at reducere udviklingstiden på nye lægemidler, samtidig

med at den kontrollerende myndighed er med i udviklingen af nye modeller og pro-

cedurer for en hurtigere udviklingsproces.

Rektorkollegiet (RK) finder det positivt, at Kommissionen vil arbejde for en forenk-

ling af administration, regler og finansiering og understreger, at forenklingen ikke må

resultere i slækkede krav til kvaliteten i forskningsprojekterne.

RK mener, at det europæiske forskningsråd bør tildeles en større del af rammepro-

grammets midler end planlagt, idet RK forudsætter, at de samlede bevilliger til ram-

meprogrammet øges markant.

RK finder det beklageligt, at der er afsat forholdsvis begrænsede ressourcer til huma-

nistisk og samfundsvidenskabelig forskning og finder samtidig, at det er relevant at

inddrage samfundsvidenskabelig og humanistisk forskning i nogle af de øvrige tema-

er, eksempelvis til afklaring af etiske og økonomiske konsekvenser af forskning i

sundhed, fødevarer og nanoteknologi.

Roskilde Universitetscenter (RUC) konstaterer med glæde, at de ni temaer under

”Samarbejde” favner relativt bredt. RUC finder dog, at temaet ”Samfundsøkonomi og

humaniora” kun i meget ringe og snæver grad orienterer sig mod humaniora. RUC

opfordrer til, at man er opmærksom på de begrænsede definitioner/beskrivelser af

området ”Samfundsøkonomi og humaniora” og fæster lid til, at rammeprogrammet

også vil støtte forskning inden for det humanistiske område.

8. Foreløbig dansk holdning

EF-rammeprogrammet

Danmark støtter forslaget om et syvårigt rammeprogram, som tidsmæssigt svarer til

længden af de finansielle perspektiver for Unionen samt den foreslåede overordne-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

de struktur for rammeprogrammets tilrettelæggelse, som skønnes at sikre en balan-

ceret indsats i det europæiske forskningssamarbejde under hensyntagen til både

langsigtet videnopbygning og fokusering på opgaver, der forudsætter en målrettet

europæisk indsats.

Danmark støtter forslaget om en fordobling af budgettet for rammeprogrammet og

foreslår, at 20 pct. af midlerne anvendes til grundforskning.

Danmark anerkender behovet for at beskytte Fællesskabets finansielle interesser.

Der er dog et stort behov for at forenkle det nuværende regelsæt for indsendelse af

ansøgninger og de regler, der gælder for indgåelse af kontrakter mellem forsknings-

konsortier og Fællesskabet. Danmark støtter forslaget om, at alle forskningsaktivite-

ter skal gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.

DK støtter overordnet de ni foreslåede temaer, som skønnes at være et grundlag

for at sikre den nødvendige kontinuitet og fornyelse i rammeprogrammet. Generelt

for alle temaerne finder Danmark det vigtigt, at der sikres en tværvidenskabelig

tilgang, således at der også tages hensyn til grænsefladerne mellem temaerne, f.eks.

mellem ”Sundhed” og ”Fødevarer, landbrug og bioteknologi”, mellem ”Miljø” og

”Energi” og mellem ”Energi” og ”Transport”. Vi foreslår at opdele temaet ”Sik-

kerhed og rummet” i to selvstændige temaer, da de to emner grundlæggende kun i

begrænset omfang har fælles målsætning og fagligt indhold.

Fælles teknologiinitiativer

Som noget nyt foreslår Kommissionen, at der gennemføres fælles teknologiinitiati-

ver på grundlag af traktatens artikel 171 eller art. 166. Danmark stiller sig i ud-

gangspunktet positivt til at undersøge mulighederne for i et vist omfang at iværk-

sætte teknologiinitiativer, når det skønnes, at denne samarbejdsform kan yde et sær-

ligt bidrag til styrkelse af det europæiske samarbejde. Der er dog behov for en nær-

mere afklaring af, hvorledes og efter hvilke principper teknologiinitiativer vil blive

etableret. Denne afklaring må foreligge, inden der tages stilling til forslaget.

Samarbejde

II.

Grundforskning

Danmark støtter Kommissionens forslag om, at der som led i rammeprogrammet

etableres et europæisk forskningsråd, som har til opgave at finansiere grundforsk-

ning, hvor udvælgelseskriteriet er højeste videnskabelige kvalitet. Forskningsrådet

sammensættes af højt kvalificerede forskere, som får ansvaret for tilrettelæggelsen

af Rådets arbejde, retningslinier for støtte mv. Forskningsrådet skal være uafhængigt

af Kommissionen og medlemslandene. Det forudsættes, at Forskningsrådet årligt

udarbejder en redegørelse til Rådet og Europa-Parlamentet om planerne for de

kommende år og resultatet af det forløbne års arbejde.

Idéer

III. Mennesker

Danmark kan give fuld støtte til ideen om at gøre Europa mere attraktiv for de

bedste forskere og er enig i behovet for at styrke forskerrekruttering, forskeruddan-

nelse, forskermobilitet og forskeres karrieremuligheder. En af forudsætningerne for

en vækst i Europa er, at der bliver uddannet flere forskere og at der skabes bedre

muligheder for mobilitet - ikke mindst inden for de nye teknologiske satsningsom-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

råder. Fra dansk side vil vi derfor arbejde for, at uddannelses- og mobilitetsaktivite-

terne også indgår som en integreret del af de større forskningssatsninger under de

tematiske programmer. På samme måde vil vi fra dansk side arbejde for at styrke

uddannelses- og mobilitetsaktiviteterne på tværs af erhvervsliv og de offentligt fi-

nansierede forskningsinstitutioner.

IV. Kapaciteter

Forskningsinfrastruktur

Danmark er enig i behovet for en styrket europæisk indsats for at sikre etablering af

ny avanceret og kostbar forskningsinfrastruktur, idet adgangen til sådanne faciliteter

er afgørende for grundforskning, teknologisk udvikling og forskeruddannelse på

højeste niveau. Forskningsinfrastrukturer bør ikke kun prioriteres inden for den

teknisk- og naturvidenskabelige forskning, men også inden for samfundsvidenskab

og humaniora.

Forskning til fordel for små og mellemstore virksomheder.

Der lægges fra dansk side stor vægt på, at der skabes gode muligheder for virksom-

hedernes deltagelse i rammeprogrammet, herunder at der udvikles mekanismer, der

skaber grundlag for, at små og mellemstore virksomheder får optimale muligheder

for at udnytte EU’s investeringer i udvikling og innovation.

Det foreslås, at der gennemføres særlige aktioner med henblik på at fremme forsk-

ning for SMV-sammenslutninger. Fra dansk side kan forslaget i princippet anbefa-

les, men erfaringerne fra sjette rammeprogram tyder på, at tilrettelægningen af den-

ne type af støtte kun i et vist omfang har fungeret efter hensigten. Såfremt ordnin-

gen skal videreføres, er der behov for en ændring af den praktiske tilrettelæggelse.

Forholdet mellem videnskab og samfund

Danmark kan støtte forslaget om, at der som i sjette rammeprogram gennemføres

aktiviteter, der analyserer samspillet mellem videnskab og samfund. Der lægges

vægt på aktiviteter, der fremmer befolkningens forståelse for forskningsinvesterin-

gers betydning for samfundsudviklingen. Mindst lige så vigtigt er aktiviteter, der

giver borgerne et grundlag for at tage stilling til udviklingen af nye teknologier og

deres anvendelse.

Budget

I bilag II har Kommissionen foreslået en vejledende fordeling af budgettet. Stilling-

tagen til fordelingen af budgettet udsættes, indtil der foreligger en nærmere afklaring

af det endelige budgets størrelse, hvilket igen beror på resultatet af forhandlingerne

om de finansielle perspektiver 2007 – 2013. Såfremt budgetforslaget reduceres sub-

stantielt, vil der være behov for helt at opgive en eller flere af de foreslåede hoved-

linjer i forslaget.

Direkte budgetmæssige sammenligninger mellem 6RP og 7RP er kun muligt i be-

grænset omfang på grund af væsentlige ændringer i rammeprogrammets tilrettelæg-

gelse. Sammenligninger mellem de tematiske områder viser en stigning på 410 pct.

til transport og på mellem 83 og 95 pct. for de øvrige temaer med den mindste

stigning til ICT og den største stigning til nanoteknologi. Det bemærkes, at sikker-

hed som bekendt er et nyt tema i rammeprogrammet. Stigninger til de øvrige ele-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

menter i rammeprogrammet ligger på et højere niveau bortset fra budgettet for Det

Fælles Forskningscenter.

Euratom-programmet

De overordnede retningslinier for dette program skal være i overensstemmelse med

de overordnede retningslinier for det ikke-nukleare program.

DK kan acceptere, at der af formelle grunde gennemføres et femårigt program med

en planlagt forlængelse på to år, så beslutning om rammeprogrammerne træffes

samtidigt.

Kommissionen foreslår et samlet budget på 3.092 mio. EUR. Danmark vil arbejde

for, at det samlede budget begrænses mest muligt, idet vi respekterer de indgåede

aftaler om gennemførelsen af ITER.

Inden for fusion vil der være behov for at revurdere den samlede indsats i lyset af,

at iværksættelsen af ITER bør afspejles i de samlede aktiviteter, herunder fællesska-

bets støtte til de nationale ledsageprogrammer.

På området fission lægger man fra dansk side særlig vægt på områderne håndtering

af radioaktivt affald og strålingsbeskyttelse.

Statsfinansielle og lovgivningsmæssige konsekvenser

Konsekvenserne for EU's budget vil afhænge af udfaldet af de generelle forhand-

linger om de finansielle perspektiver for 2007-2013, som det 7. rammeprogram er

en integreret del af.

Kommissionen har foreslået, at EU-budgettet til 7. rammeprogram, herunder det nu-

kleare energiprogram bliver på 6.120 mio. EUR i 2007 stigende til 16.200 mio. EUR i

2013, jf. tabel 1.

Tabel 1: Kommissionens forslag fordelt på år i mio. euro

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

Total 2007-13

EF-

5.661,937 7.171,102 8.664,398

10.303,115

11.968,401

13.592,136

15.364,746

72.725,871

ramme-

pro-

gram-

met

Eura-

458,419

549,172

675,653

696,520

711,748

(807,453)

(835,665)

(4.734,63)

tompro-

gram-

met

I alt

6.120,356 7.720,274 9.340,043

10.999,635

12.680,149

(14.399,589)

(16.200,411)

(77.460,501)

Note: Budgettallene for Euratom-programmet i 2012 og 2013 er indikative, da programmet kun løber til 2011, dog med mulighed for

forlængelse til 2013.

10.

Nærhed

Kommissionen angiver i sit forslag til rammeprogrammer, at det fuldt ud respekterer

subsidiaritetsprincippet i overensstemmelse med artikel 5 i EF-traktaten. Begge pro-

grammer fastlægger rammerne for aktiviteter der ikke kan gennemføres på nationalt

plan.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Regeringen støtter Kommissionens intentioner om et tættere samspil mellem EU’s og

medlemslandenes forskningsaktiviteter samt øget koordinering og samarbejde mellem

medlemslandene.

11.

Gældende dansk ret

Forslaget påvirker ikke gældende dansk ret.

12.

Forelæggelse i Folketingets Europaudvalg

Forslaget til syvende rammeprogram blev første gang forelagt Folketingets Euro-

paudvalg til orientering den 15. april 2005 forud for Rådsmødet (Konkurrenceevne)

den 18. april 2005. Udvalget modtog i den forbindelse samlenotat af 5. april 2005.

Folketingets Europaudvalg har senest modtaget samlenotat af 24. maj 2005 om

sagen, forud for Rådsmødet den 7. juni 2005. Spørgsmålet om retningslinierne for

EU’s politik til støtte af forskning har været forelagt Folketingets Europaudvalg

flere gange, senest den 19. november 2004 forud for Rådsmødet (Konkurrenceev-

ne) den 25.-26. november 2004.