Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2006-07
KOM (2005) 0163 Bilag 2
Offentligt
370955_0001.png
Miljøminister Connie Hedegaard
Miljøministeriet
Højbro Plads 2
1200 København K
Sendt på mail:
[email protected]
København den 19. marts 2007
Cc:
Minister for familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen
Fødevareminister Hans Christian Schmidt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Miljø og Planlægningsudvalget
Europaudvalget
Vedrørende annullering af markedsføringsgodkendelse for GMO-majs MON863
Kære Connie Hedegaard
Se venligst vedhæftede videnskabelige artikel Séralini, G-E, Cellier, D. & Spiroux de Vendomois, J. 2007.
New analysis of a rat feeding study with a genetically modified maize reveals signs of hepatorenal toxicity.
Archives of Environmental Contamination and Toxicology DOI: 10.1007/s00244-006-0149-5.
Som det fremgår konkluderer Seralini et al. at Monsantos EU godkendte GMO-majs, MON863, ikke er et
sikkert produkt. Der er derfor behov for straks at tage udsætningsdirektivets beskyttelses klausul (artikel
23) i anvendelse så MON863 trækkes tilbage fra markedet.
Det er helt uacceptabelt at en GMO-afgrøde, overhovedet kan nå frem til politisk afgørelse, når der er så
tydelige tegn på alvorlige sundheds problemer. Det vidner om at der er alvorlige huller i EU's
sikkerhedskontrol med GMO. Ved GMO-drøftelsen på rådsmødet 9. marts 2006 pointerede du selv at der
ikke må herske tvivl om sikkerheden af de GMO der godkendes. Helt grundlæggende er det komplet
uacceptabelt hvis de cornflakes man spiser til morgenmad skulle kunne resultere i giftvirkning i lever og
nyrer. Lidt mere politisk abstrakt så betyder det, at der hersker tvivl om sikkerheden af et godkendt
produkt – hvad der unægtelig gør nu – at forbrugerne ikke kan have tillid til myndighedernes
fødevarekontrol.
Det er derfor vigtigt at Danmark reagerer resolut m.h.t. at inddrage markedsføringsgodkendelsen for
MON863, både af hensyn til det åbenlyse urimelige i at denne afgrøde er blevet tilladt på markedet, og af
hensyn til at genvinde tilliden til myndighedernes sikkerhedskontrol med GMO. For at lykkes med
sidstnævnte er det endvidere nødvendigt med tilbundsgående reform af hvordan risikovurderingen af
GMOer foregår i praksis.
Danmark bør resolut gøre brug af beskyttelsesklausulen, direktivets art 23, som er indført præcis med
henblik på en situation som denne. Ved at agere resolut skaber det envidere gode vilkår for at rent faktisk
at gennemføre de mange forslag til forbedringer af risikovurderingen. Også de forslag du selv og dine
europæiske kollegaer fremførte under GMO-drøftelsen 9. marts 2006, blandt andet stillede flere lande
krav om risikovurderingen ikke alene må bygge på ansøgerens egen forskning.
Det er også af anden grund absolut berettiget at Danmark nu selv træffer afgørelse mht. MON863 og ikke
passivt afventer udspil fra Kommissionen. Som bekendt stemte Danmark i juni 2005 imod godkendelsen
af MON863 sammen med et flertal i rådet. Derfor burde Kommissionen aldrig havde godkendt MON863.
Kommissionen har i en erklæring fra 1999 lovet at den i følsomme sager ikke ville gå imod en
fremherskende holdning i rådet. Du har selv flere gange mindet Kommissionen om at flere GMO
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
godkendelser er gennemført i strid med denne aftale. Kommissionen har hidtil valgt at overhøre disse
henvendelser.
”Kommissionen bør stå ved den politiske erklæring fra 1999. I de generelle komitologi-drøftelser har
Danmark derfor foreslået at reglerne ændres, så Kommissionen – når det gælder områder der berører
beskyttelsesniveauet for menneskers, dyrs eller planters sundhed og sikkerhed – ikke skal kunne vedtage
forslag når et flertal af medlemslande er imod.”
(fra din tale på rådsmødet 9. marts 2006)
Greenpeace mener at den videre behandling af MON863 må varetages af andre personer end de der
hidtil har stået for den ”kritiske gennemgang”.
I svar til S 3476-3479, fortæller Minister for familie- og forbrugeranliggender Carina Christensen, at man
har bedt fødevareinstituttet under DTU, (tidligere DFVF) om at vurdere artiklen. Det vil sige at man reelt
har bedt de samme DFVF/fødevareinstitut eksperter om at vurdere deres egen indsats. Det er nok ikke
rimeligt at forvente at DFVF skulle kunne nå anden konklusion end at deres opprindelige vurdering
holder.
På baggrund af den vedhæftede artikel må det konkluderes at også den danske risikovurdering af
MON863 har været for overfladisk. Seralini et al. påpeger dels, at Monsantos statistiske beregninger
bygger på en række metodiske fejl. Fejl der ledte Monsanto til uberettiget at ignorere de mange afvigelser
som usammenhængende.
Monsantos metodiske fejl burde have været opdaget i den danske risikovurdering. En af de observationer
CRIIGEN gjorde straks efter at have fået adgang til dataen er at Monsantos statistiske afdeling benyttede
parametrisk test. Hvilket Kirsten Kyvik, leder af Institut for regional sundhedsforskning ved Syddansk
Universitet og medlem af Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed, overfor Berlingske bekræfter
er en klar fejl:
"For eksempel siger CRII-GEN, at der anvendt en såkaldt parametrisk test
på meget små grupper á ti. Det er ikke en korrekt statistisk test at
bruge. Og jeg kan sige, at det er noget af det første, vi her i Danmark
lærer vores Ph.d. studerende, når de kommer på statistikkurser".
http://www.business.dk/brancher/foedevarer/artikel:aid=2031864
Greenpeace må formode at DFVF med en smule kritisk evaluering af Monsanto materialet ville kunne
have gjort de samme iagttagelser.
Greenpeace har bemærket DMUs respons til de yderligere informationer om rotteforsøgene
myndighederne modtog i september 2004. I modsætning til DFVF bemærker DMU, at selvom rapporterne
fra fodringsforsøget (udarbejdet af Monsanto) hævder at der ikke er toksiske effekter på rotterne, så viser
datamaterialet (udført af uafhængigt laboratorium) så mange afvigelser hos rotterne, at DMU vurderer at:
”Det ser derfor ud til at der kan være en betydelig usikkerhed i tolkningen af de toksikologiske
forsøgsresultater”
(brev fra DMU til SNS 17. sep 2004, J.nr 141/201-0001, Ref. GK/lbb). Men DMU
bemærker at toksikologi ikke hører under DMUs fagområde, og henviser derfor til DFVF for en nærmere
vurdering af datamaterialet. DFVF syntes derimod slet ikke at have bemærket uoverensstemmelsen
mellem rapporter og data.
MON863 rotteforsøgene var igen på dagsordenen til et EU rådsmøde i maj 2005. Fødevareministeriet og
forbrugerministeriet bad derfor igen DFVF om oplysninger om rotteforsøgene og om en eventuel
sundhedsrisiko. Hvortil DFVF i en mail fra Folmer Eriksen den 25. maj 2005 svarer at
”der ikke er forskel
på rotter der havde fået GMO-majs versus rotter der har fået konventionel majs”.
På trods af den direkte
forespørgsel får departementet ikke meget at vide om de besynderligt mange statistisk signifikante
afvigelser.
 PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
370955_0003.png
Dagen efter spørger ministeriet videre til rotteforsøgene. 26. maj 2005 bedes DFVF vurdere om ikke det er
et problem at det er ansøgeren selv der udfører de videnskabelige undersøgelser som ligger til grund for
GMO-godkendelser. Italien havde til det forestående rådsmøde spurgt om ikke de videnskabelige
undersøgelser burde udføres af uafhængige forskningsinstitutioner. DFVF svarer (via mail fra Folmer
Eriksen) svarer at
”…det er ikke rigtigt at hævde at det er Monsanto selv der har udført dyreforsøget”.
DFVF nævner derimod ikke et ord om at det er Monsantos egen statiske afdeling står for alle
beregningerne. DFVF kan ikke have misforstået spørgsmålet. Men DFVF valgte altså at vildlede
departementet, snarere end at indrømme at det gennem hele forløbet har stået lidt sløjt til med den kritiske
granskning.
Denne detaljerede kritik af DFVF nævnes ikke for at lægge hele ansvaret hos DFVF, navnlig ikke for den
urimelige hemmeligholdelse af dataen, men for at demonstrere, at der allerede har været flere forgæves
forsøg både fra DMU og fra ministerierne på at få DFVF til at undersøge dataen lidt grundigere.
Der har gennem hele forløbet været rig lejlighed for eksperterne fra fødevareinstituttet (tidligere DFVF)
selv at analysere materialet, at kræve yderligere undersøgelser, fremkomme med kritiske observationer
vedrørende Monsantos statistiske metoder eller validiteten af Monsantos konklusioner. Hvilket de dog
ikke har gjort, de fastholdt i stedet Monsantos konklusioner. Det vil være helt urimeligt at forvente at de
samme myndighedspersoner, der i tre år ikke har kunnet se det fjerneste problem med Monsantos
rotteforsøg nu pludselig skal erkende at de har fejlet i deres opgave med at granske materialet.
Nogle af de personer der i myndigheds regi har været involveret i at frikende Monsantos talbehandling og
frikende MON863 for enhver sundhedsrisiko har i medierne reageret ved dels at hævde at den
videnskabelige artikel er betalt arbejde fra Greenpeace (Ingeniøren 16/3/2007) og dels at hævde at der
foreligger andre fodringsforsøg med MON863 der tilbageviser resultaterne i det oprindelige forsøg
(Nyhedsavisen 14/3/2007). Begge dele er usande. Greenpeace har ikke lønnet forskerne
1
og der eksisterer
ikke andre fodringsforsøg med MON863
2
.
Jeg mener at disse reaktioner illustrerer nødvendigheden af at den videnskabelige vurdering af artiklens
konklusioner bør foretages af personer der ikke hidtil har været inddraget i risikovurderingen af MON863.
Det ville være urimeligt blot, at bede dem der selv har begået fejlen om at redegøre for deres egne fejl.
Dette gælder naturligvis også EFSA.
Når en peer reviewed videnskabelig artikel fastslår at det ikke kan konkluderes at MON863 er et sikkert
produkt, da GMO-majsen i 90 dages forsøg viser tegn på giftvirkning i lever og nyrer, så hører MON863
ikke til på markedet hverken som foder eller fødevare. MON863 bør øjeblikkelig trækkes tilbage jvf
beskyttelses klausulen i udsætningsdirektivet.
Med venlig hilsen
Dan Belusa
1
Der har selvfølgelig en vis humoristisk værdi at personer der ukritisk har accepteret Monsantos fejlagtige statistik,
velvidende at Monsanto har millioner i klemme hvis godkendelsen ikke kommer igennem, bliver forarget over deres
egen indbildning om at de uafhængige forskere i CRII-GEN er betalt af Greenpeace. Greenpeace har dog ikke betalt
forskerne. Greenpeace har betalt løn til den forskningsassistent der i månedsvis minutiøst tastede de 1000+ sider data
ind i en computer, så det blev muligt for forskerne at foretage deres analyser. Alt rå-dataen indleveres nemlig i
papirformat, hvilket forhindrer at dataen kan analyseres.
2
Der eksisterer ikke andre fodringsforsøg med MON863 majsen. Der er separate GMO ansøgninger for GMO-majs
hybrider hvor MON863 krydses med flere andre GMO (MON810xMON863, MON863xNK603 og
MON810xMON863xNK603). Fodringsforsøg med sådanne krydsninger kan absolut ikke sige noget meningsfuldt
om den ene af ”forældre GMOerne” – og da slet ikke bruges til at tilbagevise uheldige resultater der er fundet ved det
rene MON863 forsøg! Særligt ikke da også disse fodringsforsøg viser for mange afvigelser.