Erhvervsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0177 Bilag 5
Offentligt
Folketinget — Erhvervsudvalget
udvalgssekretariatet
Christiansborg, den 13. juni 2005
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
S-bidrag til ERU-udtalelse om finansielle tjenester
Erhvervsudvalget sigter mod at udarbejde en udtalelse til grønbogen om finan-
sielle tjenester (KOM(2005)0117) på udvalgsmødet torsdag 16. juni 2005. Social-
demokratiet har fremsendt vedlagte bidrag til udtalelse (bilag 1).
Med venlig hilsen
Finn Skriver Frandsen,
udvalgssekretær.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
bilag 1
S-udtalelse om grønbog om finansielle ydelser
Socialdemokraterne hilser EU-kommissionens grønbog om finansielle tjenesteydelser velkommen.
Vi støtter Kommissionens fokus på de finansielle detailmarkeder og ønsket om at sikre forbrugerne
økonomiske gevinster i kraft af en integration af markederne for disse ydelser. Vi finder det derfor
højest positivt, at Kommissionen lægger op til at sætte fokus på dette område i en ny handlingsplan.
Socialdemokraterne deler imidlertid Kommissionens opfattelse af opgavens komplekse og kræven-
de karakter. En harmonisering af de nationale regelsæt på området vil ikke alene sikre den ønskede
styrkelse af konkurrencen. Derfor er det Socialdemokraternes opfattelse, at Kommissionens første-
prioritet bør være fremme af forbrugerbeskyttelse og forbrugertillid. Der bør særligt fokuseres på
følgende forhold:
Kommissionen bør sikre en høj standard for forbrugerne i hele fællesskabet Man kunne ek-
sempelvis forestille sig fastsættelse af retningslinier for "best advice" og nye tilskyndelser til
den finansielle sektors overholdelse af disse.
Kommissionen bør sikre, at forbrugerne som supplement til rådgivning får adgang til uvil-
dig information og sammenligningsmuligheder på europæisk plan for at overskue det øgede
antal valgmuligheder.
Med henblik på at sikre et generelt højt forbrugerbeskyttelsesniveau bør der sættes særlig
fokus på forbrugernes klageadgang. Det er helt centralt, at forbrugerne sikres klageadgang
hos de lokale myndigheder, hvor vedkommende er bosat – og ikke alene hos den medlems-
stats myndigheder, som den pågældende finansielle virksomhed er hjemhørende i.
Et andet centralt indsatsområde gælder direkte konkurrencefremmende foranstaltninger, som også
bør integreres i selve lovgivningen. Det gælder blandt andet:
Erfaringerne viser, at målsætningen om øget konkurrence næppe kan realiseres gennem
selvregulering. Det forekommer ikke sandsynligt, at de finansielle virksomheder selv vil
indføre tiltag, som styrker konkurrencen. Kommissionen bør derfor afholde sig fra forslag
som bygger på selvregulering.
Det forekommer indlysende, at forbrugernes mobilitet i meget høj grad begrænses af høje
exit-omkostninger ved skift af finansiel udbyder. Kommissionens tiltag bør derfor fokusere
på elimineringen af sådanne former for konkurrencebegrænsning.
En helt central forudsætning for integrationen af de finansielle markeder er, at forbrugerne
under ingen omstændigheder oplever, at de nye fællesskabsinitiativer medfører en forringel-
se af den gældende nationale forbrugerbeskyttelse. Eftersom medlemsstaterne har forskelli-
ge traditioner på dette område består der en risiko for, at anvendelse af princippet om gensi-
dig anerkendelse som harmoniseringsgrundlag vil føre til forringelser for forbrugerne i nog-
-2-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
le medlemsstater, hvis de engagerer sig i grænseoverskridende køb af finansielle ydelser. En
sådan udvikling må naturligvis forhindres allerede i udgangspunktet.
-3-