PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2004-05 (2. samling), Udvalget for Videnskab og Teknologi 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0229 Bilag 4, UVT Alm.del Bilag 159
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

22. juli 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udviklings supplerende grundnotat vedrørende

Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk informationssamfund for

vækst og beskæftigelse – KOM(2005) 229.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Kommissionens meddelelse i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst

og beskæftigelse - KOM(2005) 229

Resumé:

Kommissionen foreslår i sin meddelelse en strategisk ramme - i2010, som vil være et

væsentligt element i Lissabon-strategien, der sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæfti-

gelse i EU. i2010 vil bidrage til at gøre Europa mere attraktiv for investeringer og innovation i

videnbaserede processer, varer og tjenester. Kommissionen opstiller i i2010 tre prioriterede politik-

ker:

etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende in-

dre marked for informationssamfundet og medierne

styrkelse af innovation og investering i IKT

med henblik på at fremme vækst og skabe

flere og bedre job

opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og job på en

måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bedre offent-

lige tjenester og forbedring af livskvalitet.

For at kunne udmønte de nævnte politikker opstiller Kommissionen tre mål:

etableringen af et europæisk informationsrum, som tilbyder sikker højhastighedskommu-

nikation til overkommelige priser, værdifuldt og varieret indhold samt digitale tjenester.

EU skal være i verdensklasse inden for forskning og innovation ved at bruge IKT til at

mindske afstanden mellem de ledende europæiske konkurrenter.

et informationssamfund med plads til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj kvalitet

til rådighed og fremmer livskvalitet.

Baggrund

På Det Europæiske Råds møde den 22.-23. marts 2005 i Bruxelles vedtog stats- og

regeringscheferne at revitalisere Lissabon-processen og prioritere vækst og beskæf-

tigelse, det afspejledes bl.a. i formandskabets konklusioner fra mødet.

Rådet konkluderer, at det er bydende nødvendigt at udvikle et helt igennem rum-

meligt informationssamfund baseret på en generel brug af informations- og kom-

Inform ations- og kom m u nikationsteknologi

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

munikationsteknologier (IKT) i den offentlige sektor, i erhvervslivet og i hjemme-

ne.

For at nå dette mål har Kommissionen 1. juni 2005 offentliggjort sin meddelelse

i2010 – Et europæisk informationssamfund for vækst og beskæftigelse.

Indhold

i2010 er en strategisk ramme, der fokuserer på forskning og innovation inden for

IKT, på udviklingen af indholdsindustrierne, på netværks- og informationssikker-

heden samt på konvergens og interoperabilitet med henblik på at skabe et informa-

tionsrum uden grænser.

i2010-meddelelsen indeholder en passus om, at de nationale Lissabon-

handlingsplaner skal indeholde et punkt, der hedder IKT.

Kommissionens meddelelse i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst

og beskæftigelse er inddelt i 5 afsnit:

Introduktion

Et europæisk informationsrum

Innovation og investering i forskning

IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet

Konklusion

Ad 1 Introduktion

På baggrund af omfattende udfordringer for informationssamfundet foreslår

Kommissionen i i2010 tre prioriterede politikker:

etableringen af et europæisk informationsrum, som fremmer et åbent, kon-

kurrerende indre marked for informationssamfundet og medierne

styrkelse af innovation og investering i IKT med henblik på at fremme

vækst og beskæftigelse

opnåelse af et informationssamfund, der rummer alle, der fremmer vækst og

job på en måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som

prioriterer bedre offentlige tjenester og livskvalitet.

En fjerdedel af EU’s vækst i BNP skyldes IKT. IKT-tjenester og -kompetencer,

medier og indhold udgør en voksende andel af økonomien og samfundet. Traditio-

nelt indhold som film, video og musik er nu tilgængeligt i digitale formater, og nye

tjenester, som er ”født digitale” som f.eks. interaktivt software, spirer frem. Den

digitale konvergens i informationssamfundet mellem medietjenester, netværk og

udstyr er en realitet og IKT bliver smartere, mindre, sikrere, hurtigere, opkoblet 24

timer i døgnet og let anvendeligt med indhold i tredimensionalt multimedieformat.

Der er derfor behov for proaktive politikker, som kan imødekomme de fundamen-

tale teknologiske ændringer, som den digitale konvergens afstedkommer.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ad 2 Et europæisk informationsrum

Kommissionen foreslår følgende mål for et Europæisk Informationsrum:

Mål 1: Et Europæisk Informationsrum som tilbyder sikker højha-

stighedskommunikation til overkommelige priser, værdifuldt og varie-

ret indhold og digitale tjenester.

Etableringen af et europæisk informationsrum gør det nødvendigt fra begyndelsen

at tage fire store udfordringer op, som er en konsekvens af digital konvergens:

hastighed: hurtigere bredbånd i Europa som er i stand til at levere tjenester

som f.eks. high definition TV og video.

værdifuldt indhold: øget retlig og økonomisk sikkerhed for at tilskynde nye

tjenester on-line indhold.

interoperabilitet: forøgelse af mængden af udstyr og platforme, som ”taler

sammen” og tjenester, som er portable fra platform til platform.

sikkerhed: at gøre internettet sikkert mod svindlere, skadeligt indhold og

teknologiske fejl for at øge tilliden til internettet hos investorer og forbruge-

re.

Digital konvergens nødvendiggør et konsistent sæt af regler for informationssam-

fundet og medierne. Det indre marked for medieindhold og -tjenester er reguleret

af et bredt sæt af regler, som dækker de audiovisuelle tjenester, digital tv, on-line

handel, ophavsret og hjælpeforanstaltninger for udvikling og udbredelse af europæ-

isk indhold.

Kommissionen vil iværksætte en undersøgelse af regelgrundlaget, der har indflydel-

se på den digitale økonomi, og sikre større indbyrdes sammenhæng og orientering

mod den økonomiske og teknologiske virkelighed.

Konkret vil Kommissionen i i2010 dagsordenen for ”Et europæisk informations-

rum” sætte skub i den økonomiske gevinst ved digital konvergens,

ved:

inden udgangen af 2005 at komme med forslag til revision af direktivet om

”TV uden grænser” med henblik på en modernisering af reglerne for audio-

visuelle medietjenester.

at komme med forslag til gennemførelse af den foreskrevne revision af tele-

pakken (2006)

i samarbejde med medlemsstaterne definere en effektiv frekvensforvalt-

ningsstrategi (2005)

fortsat at yde støtte til udviklingen og udbredelsen af europæisk indhold og

viden

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

inden udgangen af 2007 at have analyseret de dele af ”the community ac-

quis”

, som har indflydelse på informationssamfundet og medierne og i lyset

heraf fremsætte forslag til ændringer, hvor det er nødvendigt

at etablere komplementære politikker, som vil fremme hurtig og effektiv

implementering af nye regler.

at udstikke rammerne og implementere en strategi for et sikkert europæisk

informationssamfund (2006).

at identificere og fremme målsætninger for interoperabilitet særligt for ad-

ministration af digitale rettigheder (digital rights management) (2006/2007).

Kommissionen vil anvende de instrumenter, der er nødvendige for at sikre digital

konvergens gennem forskning, fremme af åbne standarder, støtte til interessenter-

nes dialog, og - hvor det er nødvendigt - vedtagelse af regulering.

Ad 3 Innovation og investering i forskning

IKT bidrager afgørende til vækst og beskæftigelse i Europa. IKT-sektoren i sig selv

er en væsentlig bidragyder til økonomien, mens indførelsen og en talentfuld udnyt-

telse af IKT er en af de største bidragydere til produktivitet og vækst i alle dele af

den europæiske økonomi, hvilket fører til fornyelse og udvikling i alle sektorer.

Kommissionen foreslår følgende mål for Innovation og investering i forskning:

Mål 2: EU skal være i verdensklasse inden for forskning og innovation ved at bruge

IKT til at mindske afstanden mellem de ledende europæiske konkurrenter.

Kommissionen har den 6. april 2005 offentliggjort to omfattende forslag, som bl.a. har

til formål at styrke IKT i Europa. Der er dels tale om et forslag til rammeprogram for

konkurrenceevne og innovation (CIP), der samler en række eksisterende program-

mer, der er af betydning for fremme af produktivitet, innovationskapacitet og bæ-

redygtig vækst i EU inden for en fælles ramme dels forslaget til det syvende ramme-

program for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (FP7-RTD). CIP fo-

kuserer på ikke-teknologiske områder af innovation og på indsatsen efter selve forsk-

ningen og udviklingen, mens det syvende rammeprogram vil fokusere på forsknings-

og udviklingsdelen.

For at skabe innovation og investering i forskning vil Kommissionen i i2010 dags-

ordenen prioritere en forskningsstrategi inden for områder, hvor den europæiske

merværdi er højest og virkningerne på vækst og beskæftigelse størst, ved at:

foreslå en stigning på 80% i støtten til forskning i IKT på fællesskabsplan

frem til 2010 og invitere medlemsstaterne til at gøre tilsvarende.

prioritere strategisk IKT-forskning inden for syvende rammeprograms nøg-

leområder (2007):

Teknologier for viden, indhold og udvikling

Avancerede og åbne kommunikationsnetværk

Sikker og pålidelig software

Indlejrede systemer

EU’s jurid iske grund lag, den såkald te

acquis communautaire.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Nanoeletronik

igangsætte forskning og udvikling af initiativer til at overvinde centrale fla-

skehalse, som kræver både teknologiske og organisatoriske løsninger (2006).

angive komplementære mål, som kan anspore til private investeringer i IKT

forskning og innovation (2006).

fremsætte specifikke forslag om et informationssamfund for alle i Kommis-

sionens strategiske Retningslinier om Samhørighed 2007-2013.

angive eBusiness politikker, som skal hjælpe med at fjerne teknologiske, or-

ganisatoriske og retlige barrierer for IKT-anvendelsen med fokus på små og

mellemstore virksomheder.

udvikle redskaber til støtte for nye arbejdsmetoder, som forstærker fornyel-

sen i virksomheder og tilpasningen til behovet for nye færdigheder.

Ad 4 IKT for alle (inclusion), bedre offentlige tjenester og livskvalitet

Når anvendelsen af IKT øges, påvirkes samfundet tilsvarende. i2010 anerkender

dette på tre måder, nemlig ved at:

søge at sikre, at alle borgere har fordel af IKT,

gøre offentlige tjenester bedre, mere omkostningseffektive og mere tilgæn-

gelige,

tilstræbe en forbedring af livskvalitet.

Kommissionen foreslår følgende mål for IKT for alle (inclusion):

Mål 3: Et informationssamfund, der omfatter alle (inclusion), stiller offentlige tjene-

ster af høj kvalitet til rådighed og fremmer livskvalitet.

For at igangsætte i2010´s samfundsdagsorden vil Kommissionen:

udstede en vejledning for e-tilgængelighed, herunder bredbånd.(2005)

foreslå et europæisk initiativ for IKT for alle (eInclusion) (2008)

vedtage en handlingsplan for digital forvaltning og en strategisk plan for of-

fentlige tjenester, som benytter IKT (2006)

igangsætte test-demonstrationsprojekter i en operationel skala - teknologi-

ske, retlige og organisatoriske løsninger for at bringe offentlige tjenester on-

line (2007)

iværksætte tre ”livskvalitets” IKT flagskibs – initiativer:

Nødvendige foranstaltninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg for

folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre

Sikker og ren transport: Intelligente biler

Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker

Ad 5 Konklusion

Kommissionen fremhæver i konklusionen, at medlemsstaterne via nationale Lissa-

bon-handlingsplaner, som vil blive vedtaget medio oktober 2005 bør definere in-

Retningslinierne forventes ved taget som m eren 2005 og ved rører stru ktu rfond e.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

formationssamfundets prioriteringer på linie med de Integrerede Retningslinier for

vækst og beskæftigelse

, som understreger vigtigheden af anvendelsen af IKT, IKT

infrastruktur og IKT som middel til jobskabelse og uddannelse.

Desuden fremhæves det, at øvrige interessenter bør engagere sig i en åben og kon-

struktiv dialog til støtte for et innovativt vidensamfund. I særdeleshed bør industri-

elle partnere bestræbe sig på at forøge investeringerne i IKT forskning og teknologi.

En konstruktiv indsats bør ske på områder, hvor der er kritiske flaskehalse til skade

for udviklingen i den digitale økonomi.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning foreligger endnu ikke.

N ærhedsprincippet

Programmet er en fællesskabsstrategi, der er et væsentligt element i Lissabon-

strategien, som sigter på at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i EU.

Det vurderes, at strategien er i overensstemmelse med princippet om nærhed, idet

en fælles samordnet indsats vil være mere effektiv og føre til bedre resultater end

hvis medlemsstaterne enkeltvis og ukoordineret skulle bidrage til at gøre Europa

mere attraktiv for investeringer og innovation i videnbaserede varer og tjenester.

Det er derfor regeringens vurdering, at Kommissionens strategi er i overensstem-

melse med nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Kommissionens meddelelse påvirker ikke i sig selv gældende dansk ret. I strategien lægges

der op til en gennemgang og muligvis ændring af rammerne for Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettighe-

der i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (forsyningspligt-

direktivet) i 2005. Endvidere vil der skulle ses på såvel forsyningspligtdirektivet som

på telepakkens direktiver

i lyset af en revisionsklausul i direktiverne og Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning af 7. marts 2002 om et frekvenspolitisk regelsæt i

Det Europæiske Fællesskab (frekvenspolitikbeslutningen) – Nr. 676/2002/EF.

Retningslinierne er end nu ikke ved taget

Europa-Parlam entets og Råd ets direktiv 2002/ 21/ EF af 7. m arts 2002 om fælles ra m m ebestem m elser for

elektroniske kom m unikationsnet og -- tjenester

Europa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 19/ EF af 7. marts 2002 om ad gang til og sam trafik m ellem

elektroniske kom m unikationsnet og tilhørend e faciliteter

Europa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 20/ EF af 7. marts 2002 om tillad elser for elektroniske kom m u-

nikationsnet og -- tjenester

Europa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 22/ EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettighed er

i forbind else m ed elektroniske kom m un ikationsnet og -- tjenester

Europa-Parlam entets og Råd ets beslutning 676/ 2002/ EF af 7. marts 2002 om et regelsæt for rad iospektrum s-

politikken i Det Europæiske Fællesskab

Europa-Parlam entets og Råd ets d irektiv 2002/ 58/ EF af 12. juli 2002 om behand ling af personoplysninger og

beskyttelse af privatlivets fred i d en elektroniske kom m unikationssektor

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en evt. ændring af forsyningspligtdirektivets anvendelsesområde og eventuel revi-

sion i lyset af revisionsklausulen kan medføre ændringer i lov om konkurrence- og

forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 23. juni 2004

bekendtgørelse nr. 666 af 10. juli 2003 om udbud af elektroniske kommunikati-

onsnet og –tjenester

bekendtgørelse nr. 1254 af 14. december 2004 om forsyningspligtydelser

bekendtgørelse nr. 668 af 10. juli 2003 om høringsprocedurer og grænseover-

skridende konfliktløsning på samtrafikområdet m.v.

bekendtgørelse nr. 671 af 10. juli 2003 om afvisning og afbrydelse af samtrafik

bekendtgørelse nr. 653 af 3. juli 2003 om den samlede danske nummerplan

bekendtgørelse nr. 142 af 3. marts 2004 om det frekvenspolitiske rammeman-

dat.

Der lægges med i2010-strategien tillige op til at komme med forslag til en revision

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/36/EF af 30. juni 1997 om ændring

af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative

bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-spredningsvirksomhed

(tv uden grænser) med udgangen af 2005. En evt. ændring kan medføre ændring i

lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 506 af 6. juni 2004.

Dansk høring

Kommissionens meddelelse har været forelagt EU-Specialudvalget for it og telekom-

munikation på udvalgets møde den 13. juni 2005.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte den 2. juni 2005 Kommis-

sionens meddelelse om i2010 - Et europæisk informationssamfund for vækst og be-

skæftigelse i høring. Høringsfristen udløb den 15. juli 2005.

Der er indkommet høringssvar fra Advokatsamfundet, Banedanmark, Danske Dagbla-

des Forening (DDF), Datatilsynet, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Den

Danske Forlæggerforening, Det Centrale Handicapråd, Forbrugerrådet, HK Danmark,

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS), Realkreditrådet, Rådet for it-

sikkerhed, TDC.

Der var ingen bemærkninger fra Advokatsamfundet, Banedanmark, Datatilsynet,

Forbrugerrådet og Realkreditrådet Forbrugerstyrelsen.

Der var følgende bemærkninger fra:

Danske Dagblades Forening (DDF) støtter generelt Kommissionens forslag om tre

prioriterede politikker. Særligt for så vidt angår den første om "et europæisk infor-

mationsrum", ønsker Foreningen at bemærke følgende:

Kommissionen konstaterer i meddelelsen, at ny produktion af indhold, tjenester og

forretningsmodeller skaber vækst og beskæftigelse. Det pointeres, at såfremt dette

økonomiske potentiale skal udnyttes bedst muligt, kræver det, at fire udfordringer,

der er en konsekvens af digital konvergens, tages op.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Blandt disse udfordringer opregnes "værdifuldt indhold", hvor Kommissionen fin-

der, at der er behov for en øget retlig og økonomisk sikkerhed for at tilskynde til

nye tjenester og indhold on-line, samt "sikkerhed", hvilket angår sikringen af Inter-

net med henblik på øget tillid hos investorer og forbrugere.

DDF kan tilslutte sig disse synspunkter. Det er Foreningens opfattelse, at produkti-

onen af værdifuldt – ophavsretligt beskyttet – indhold styrkes, såfremt virksomhe-

derne i højere grad kan råde over de ansatte ophavsmænds frembringelser og der-

med hurtigere kan møde de behov, som efterspørges på et marked, der er præget af

stadig større international konkurrence. Dette kan opnås gennem en ændring af de

ophavsretlige regler, således at ophavsretten i ansættelsesforhold overgår til virk-

somhederne. Der henvises i den forbindelse til det omfattende udvalgsarbejde, der

p.t. finder sted i Kulturministeriets såkaldte Kapitel 3-udvalg.

For så vidt angår spørgsmålet om sikkerhed på internettet, bifalder DDF endvidere

Kommissionens ønske om at gøre internettet sikkert, således at nye tjenester og

indhold on-line beskyttes bedst muligt mod uretmæssig udnyttelse. Som eksempel

kan nævnes, at dagbladene er udsat for en omfattende elektronisk kopiering og an-

den udnyttelse af artikler m.v., der gøres tilgængelige på internettet, hvilket lægger

en dæmper på virksomhedernes udnyttelse af det potentiale, som informationssam-

fundet giver.

Kommissionen meddeler, at den digitale konvergens nødvendiggør et konsistent

sæt af regler for informationssamfundet og medierne, og at man derfor vil analysere

behovet for ændringer af de regler, der har indflydelse på den digitale økonomi og

fremsætte forslag til ændringer af

acquis communautaire,

hvor det findes nødvendigt.

DDF bifalder Kommissionens initiativ; for dagbladene kan informationssamfundet

således give nye forretningsmuligheder, men også væsentlige risici for uretmæssig

udnyttelse af virksomhedernes frembringelser. Foreningen finder det derfor natur-

ligt og rigtigt at gennemgå fællesskabsretten med henblik på at sikre de bedst mulige

betingelser for den digitale økonomi.

De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) konstaterer med glæde, at der i med-

delelsen nævnes, at e-inklusion er et væsentligt tema. Det er DSI naturligvis helt

enig i. DSI bakker også op om de tiltag, der nævnes for dette område i meddelelsen.

Det er dog DSI’s holdning, at det er meget problematisk, at tilgængelighed og lige

muligheder for mennesker med handicap er så nedprioriteret i teksten, som det er

tilfældet - og ikke reflekteres konkret og direkte i forhold til alle nævnte IKT-

områder. Eksempelvis mener vi, at det bør være obligatorisk, når offentlige opgaver

udbydes, at sikring af tilgængelighed for mennesker med handicap

skal

indgå i krav-

specifikationerne i udbuddet.

DSI mener

derfor,

at den danske holdning skal være, at tilgængelighed for mennesker

med handicap bør have en langt mere klar og tydelig placering i Kommissionens

meddelelse. Her kunne Kommissionen virkeliggøre sin vision om reel sektoransvar-

lighed i forhold til personer med handicap.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Den Danske Forlæggerforening er naturligvis enig i meddelelsens overordnede mål:

at forbedre rammerne for vækst og beskæftigelse i Europa. Forlæggerforeningen

vurderer også, at mange af de tiltag, som er nævnt i meddelelsen givetvis vil kunne

styrke Europa på IKT-området, og dermed fremme meddelelsens overordnede mål.

Blandt tiltagene finder Forlæggerforeningen dog anledning til at fremkomme med

bemærkninger til meddelelsens side 11, der som et af Kommissionens 3 flagskibe

nævner ”digital

libraries

making multimedia sources easier and more interesting to

use.”

Forlæggerforeningen har gennem de senere år oplevet et stigende – både nationalt

og internationalt – pres fra bibliotekerne, som ønsker at stå som formidlere af digi-

tale værker. Det er Forlæggerforeningens frygt, at en stærk fokusering på digitale

biblioteker vil kunne få alvorlige følger for skabelsen og produktionen af bøger.

Forlagene har forståelse for såvel brugernes som politikernes ønsker om digital og

nem adgang til bøger, og forlagene og Forlæggerforeningens medlemmer har af

samme grund iværksat initiativer med henblik på at etablere en salgsportal for e-

bøger i Danmark. På nuværende tidspunkt kan der købes e-bøger bl.a. på

www.daktyl.dk, www.mtp.hum.ku.dk

og flere private forlag udbyder deres bøger

digitalt. Forlagene er dermed aktive på e-bogsområdet og medvirker til at sikre fri

og lige adgang til bøger. Imidlertid vurderer Forlæggerforeningen, at det vil være

vanskeligt/umuligt at konkurrere med biblioteker, som stiller samme værker gratis

til rådighed. Det er en afgørende forudsætning for at skabe nye bøger, at rettig-

hedshavernes ophavsrettigheder er sikret, og at der potentielt er mulighed for at

skabe et marked for bogen. Der er ikke uvæsentlige omkostninger forbundet med

digitalisering af bøger. Hvis muligheden for salg begrænses væsentligt som følge af

bibliotekernes udbud, vil dette givetvis få konsekvenser for udviklingen af nye bø-

ger. Frem for at fokusere støtte på udvikling af digitale biblioteker, anbefaler For-

læggerforeningen, at støtten målrettes mod forlagenes udvikling af digitale bøger.

En afgørende forudsætning for at fastholde interessen for udviklingen af informati-

ons- og kommunikationsteknologien er, at der er noget indhold, som kan kommu-

nikeres ud. I iveren for at sikre ”infrastrukturen” skal Forlæggerforeningen advare

mod, at det glemmes, at IKT uden indhold er uinteressant. Uanset at tanken om

digitale biblioteker, hvor borgerne kan få fri, lige og

gratis

adgang til bøger, lyder

smuk, er det næppe interessant, hvis incitamentet til at skabe nye bøger ophører.

Det er Forlæggerforeningens opfattelse, at en sådan udvikling tillige på langt sigt vil

stille sig hindrende for meddelelsens overordnede mål om vækst og beskæftigelse.

Det Centrale Handicapråd kan generelt sige, at det er vigtigt at tage hensyn til til-

gængeligheden for handicappede, når der tænkes på informationssamfundet. Indfø-

relsen af den nye teknologi har for nogle handicapgrupper medført en øget ligestil-

ling, mens den for andre handicapgrupper har gjort det sværere at være med. Det

vigtige er, at man er opmærksom på problemstillingen og dermed forsøger at fore-

bygge, at handicappede hægtes af.

I meddelelsen opstilles tre mål. Det tredje mål "Et informationssamfund med plads

til alle, og som stiller offentlige tjenester af høj kvalitet til rådighed og fremmer livs-

kvalitet", har især rådets interesse. Her nævnes blandt andet, at man vil behandle

spørgsmålet om e-tilgængelighed gennem en kombination af forsknings- og stimu-

leringstiltag for at gøre ikt-systemer lettere at anvende for en bredere kreds af bru-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

gere. Det nævnes, at informations- og kommunikationsteknologiens enorme mulig-

heder for at øge livskvaliteten ofte undervurderes og kun udnyttes i begrænset om-

fang. Kommissionen vil derfor iværksætte ikt-flagskibsinitiativer i forbindelse med

centrale sociale udfordringer. Dette er rådet ganske enig i og opfordrer til, at det

præciseres, at spørgsmålet om hensynet til tilgængeligheden for handicappede også

indarbejdes.

HK Danmark er generelt enig i kommissionens tre politiske sigtelinier for et euro-

pæisk informationssamfund år 2010, nemlig at der 1) etableres et europæisk infor-

mationsrum, som fremmer et åbent, konkurrerende indre marked for informations-

samfundet og medier, 2) at EU styrkes hvad angår forskning, innovation og investe-

ringer i IKT med henblik på at fremme vækst og skabe flere og bedre job, 3) opnå-

else af et informationssamfund, der rummer alle, som fremmer vækst og job på en

måde, der er i overensstemmelse med bæredygtig udvikling og som prioriterer bed-

re offentlige tjenester og livskvalitet.

Mål 1:

Et europæisk informationsrum (Europæisk bredbåndsnet) Nyt indhold, nye

medier, nye digitale tjenester og business-modeller står for ca. 8 % af Europa’s

BNP, og det er en sektor, som vil vokse mange gange de kommende år. EU har ca.

1/3 af verdensmarkedet på IT (BNP), et marked som gror med 5 % om året, og

EU er samtidig en global leder omkring telekommunikation med en markedsandel

på 40-50 % blandt ledende telekommunikationsfirmaer i verden. Kommissionen

lægger vægt på, at indhold og indholdstjenester er en afgørende faktor for vækst i

job og beskæftigelse i Europa. Derfor skal det europæiske informationsrum udbyg-

ges med højere

hastigheder, højt indhold, åbne standarder og fokus på IT-sikkerhed.

HK er enig i, at man politisk på europæisk plan må stimulere anvendelsen af infor-

mations- og kommunikationsteknologier (IKT), digitale medier og nye tjenester i

den offentlige service over for små og mellemstore virksomheder (SME’er) samt de

europæiske forbrugere for, at EU kan klare sig i den globale konkurrence. HK har

bemærket, at det ikke skal ske på bekostning af forbruger- og privatlivsbeskyttelsen,

da målet er et sikkert og bæredygtigt Europæisk Informationssamfund.

HK ser gerne, at bredbåndspriserne i forbindelse med ovennævnte strategi-plan

sættes yderligere ned for forbrugeren, idet priserne generelt set er for høje i mange

europæiske lande, ikke mindst i Danmark, hvilket en barriere for vækst og udvik-

ling.

Mål 2:

At skabe et EU i verdensklasse inden for forskning og innovation

Det europæiske informationssamfund inden for forskning og innovation halter

bagefter de ledende konkurrenter i USA og Japan. Der skal sættes turbo på forsk-

ning og innovation i Europa ved at øge bevillingerne, også for at kunne opfylde

Barcelona-målene for forskning (3 % af BNP), konstaterer EU-Kommissionen.

HK finder, at der i forslaget til det europæiske rammeprogram om forskning og

teknologisk udvikling i Europa (FP7) er der afsat for få midler til forskning i IKT.

HK kan derfor tilslutte sig EU-Kommissionens forslag om at øge bevillingerne til

forskning i IKT med 80 % på fællesskabsplan særligt inden for forskningsområder-

ne i 7. rammeprogram om forskning og teknologisk udvikling:

Teknologier for viden,

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

indhold og udvikling, Avancerede og åbne kommunikationsnetværk, Sikker og pålidelig software,

Indlejrede systemer og Nano-elektronik.

Mål 3:

Et informationssamfund tilgængeligt for alle, med bedre offentlige tjenester

og bedre livskvalitet. Offentlig tjenester udgør en stor del af den europæiske øko-

nomi, i dag ca. 16 % af EU’s BNP. IKT kan hjælpe den offentlige sektor til at blive

endnu mere effektiv, og IKT kan bruges til en bæredygtig udvikling af miljøvenlige

teknologier. EU-Kommissionen foreslår tre livskvalitetsflagskibe: 1)

Nødvendige for-

anstaltninger i et ”aldrende samfund”: Omsorg for folk i et samfund, hvor der bliver flere ældre.

Sikker og ren transport: Intelligente biler.

Kulturel forskellighed: Digitale biblioteker.

HK vil opfordre til, at medlemsstaterne og den danske regering i en åben dialog

med erhvervslivet og arbejdsmarkedets parter understøtter EU’s i2010 strategi med

at få udarbejdet ambitiøse nationale IT-handlingsplaner. HK vil samtidig opfordre

regeringen til at øge sine investeringer i forskning og innovation. De seneste oplys-

ninger viser, at Danmarks offentlige forskningsindsats (1 % BNP) halter bagefter

og ligger under det europæiske gennemsnit siden år 2000. Som opfølgning på EU’s

strategi-plan i2010, foreslår EU-kommissionen at medlemsstaterne hvert år afleve-

rer en status-rapport om resultaterne af den implementerede strategi.

Handel, Transport og Serviceerhvervene (HTS) støtter de overordnede prioriteter,

særligt støttes et effektivt indre marked for IKT, investeringer i IKT-forskning for

at fremme vækst og beskæftigelse samt bedre og mere effektiv offentlig service i

kraft af digitale løsninger.

HTS støtter til fulde de fire hovedprioriteter: Udbredelsen af et effektivt og betal-

bart bredbånd til samtlige borgere og virksomheder, juridisk og økonomisk sikker-

hed til at fremme nye IKT-services og online-indhold, interoperabilitet samt net-

sikkerhed for at bremse vira, hackervirksomhed etc.

Mht. interoperabilitet er vi enige i, at åbne standarder bør fremmes, da det vil lette

arbejdet med at digitalisere den offentlige forvaltning og sikre, at systemerne kan

”tale sammen”. Brugen af åbne standarder vil desuden gøre det nemmere for priva-

te virksomheder at byde ind på offentlige IT-løsninger og dermed øge konkurren-

cen på markedet, hvilket i sidste ende kan være med til at skabe bedre og billigere

løsninger for borgerne. HTS er opmærksom på regeringens arbejde med at analyse-

re og fremme brugen af standarder og finder en hurtig indsats væsentlig – ikke

mindst i lyset af den kommende kommunalreform.

HTS finder det essentielt, at EU ikke halter bagud i forhold til USA og Asien, når

det gælder investeringer i IKT og IKT-forskning. Derfor bør EU investere de nød-

vendige ressourcer, ligesom det er nødvendigt at forpligte medlemslandene til øge-

de investeringer. Som Kommissionen fremhæver, har hidtidige investeringer i IKT

både ført til vækst i BNP og produktivitetsvækst. Investeringer i IKT må også i

fremtiden formodes at være forudsætning for øget vækst og beskæftigelse.

HTS finder det positivt, at Kommissionen vil søge at fremme innovative løsninger

(applikationer og services), der involverer offentlig-private partnerskaber, for der-

med at mobilisere tilstrækkelig know-how, viden og kapital inden for både forsk-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

ning og erhvervsliv. Det er vigtigt, at virksomhederne inddrages i de strategiske

prioriteringer.

Kommissionen nævner i sin meddelelse det forhold, at særligt SMV’er kan have

svært ved at implementere IKT i det omfang, det er nødvendigt. HTS finder, at

Kommissionen derfor bør overveje løsninger, der gør det lettere og billigere for de

mindre virksomheder at anvende IKT, eller opfordre medlemsstaterne til at imple-

mentere sådanne løsninger. Det kan f.eks. være i form af mere gunstige afskriv-

ningsregler, videnspredning etc.

HTS vurderer, at der er et stort potentiale i prioriteterne, ”det aldrende samfund”

og ”sikker og ren transport”, da der uden tvivl er gode anvendelsesmuligheder for

IKT inden for f.eks. pleje- og omsorgssektoren, medico, generelle velfærdsydelser

samt transport. HTS mener dog, at Kommissionen også bør have øje for mulige

anvendelser af IKT inden for f.eks. fødevarebranchen (i emballager etc.), ligesom

man generelt bør indtænke perspektiverne i ”pervasive computing”, herunder det

digitale hjem.

HTS vil endvidere understrege vigtigheden af at udvikle elektroniske løsninger,

herunder krav om elektroniske procedurer, jf. Kommissionens forslag til direktiv

om tjenesteydelser i det indre marked (servicedirektivet).

Rådet for it-sikkerhed er positiv over for de af Kommissionen foreslåede initiativer

på it-sikkerhedsområdet, hvor det af meddelelsen fremgår, at Kommissionen øn-

sker at styrke it-sikkerheden gennem udarbejdelse af en strategi for et sikkert in-

formationssamfund og ved en væsentlig øget indsats – også økonomisk - på det

forsknings- og udviklingsmæssige område.

Vedrørende strategien for et sikkert informationssamfund har rådet med tilfredshed

noteret sig, at Kommissionen bl.a. vil overveje nødvendige regulatoriske tiltag f.eks.

i relation til beskyttelse mod meddelelser med ulovligt eller skadeligt indhold.

Det er rådets opfattelse, at en koordineret international indsats er en forudsætning,

hvis der skal gøres en virkelig effektiv indsats over for f.eks. spam-problemet.

Kommissionens forslag er således et skridt i den rigtige retning.

TDC finder det positivt, at Kommissionen med i2010 meddelelsen samordner og

fokuserer en række planlagte initiativer med en mere klar prioritering, end det var

tilfældet med de tidligere eEurope mål. En række af initiativerne i meddelelsen bør

efter selskabets opfattelse støttes, særligt i henseende til incitamenter der med har-

moniserede løsninger på områder som sikkerhed og DRM

understøtter og frem-

mer brugen af ICT.

Specielt mht. den kommende revision af EU's direktivpakke ('NRF') noterer TDC,

at Kommissær Reding ved fremlæggelsen af i2010 understregede, at hensynet til

investeringer nu bør vægtes højere:

DRM: Digital Right Managem ent

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Secondly, i2010 includes an ambitious objective: By 2010, we want to have 50% of all EU

households connected to high-speed broadband networks with a performance of at least 10 Megabit

per second. I will in addition ask that the

review of the Telecom package, which will

take place in 2006, will – without calling into question the basic principles of

our rules – encourage investments in new high speed infrastructures

. (Reding,

i2010 presentation)

TDC vil opfordre til, at et sådant investeringsorienteret sigte med revisionen fast-

holdes. Samtidig vil selskabet foreslå, at det fra dansk side understreges, at realise-

ring af målet om 10 Mb/s til 50 % af alle EU-husholdninger (dette fremgår dog

ikke direkte af i2010 meddelelsen) skal ske på baggrund af markedsdrevne, økono-

misk sunde investeringer. Det er derfor vigtigt, at eventuel offentlig støtte, der kob-

les til i2010, skal ske målrettet og transparent med anvendelse af offentlige udbud,

ligesom udbygning af infrastruktur fra forskellige - herunder helt eller delvist of-

fentligt kontrollerede - aktører skal ske på markedsorienterede vilkår.

Den nuværende udmøntning af NRF med sine meget detaljerede krav til adgang og

reelle forhindring af, at 'first mover' fordele ved innovation og investeringer udnyt-

tes, understøtter ikke investeringer, hverken i højhastighedsnet eller i udvikling af

tjenester. Derfor bør sammenkoblingen af revision af NRF med i2010 udnyttes til

at fjerne elementer i direktiverne, der ikke fremmer denne markedsorienterede ud-

vikling af bredbånd. Bl.a. er investeringer i NGN og VoIP præget af usikkerhed om

mulige regulatoriske indgreb, ligesom der mangler en erkendelse af, at fremadrette-

de investeringer må baseres på afkast af eksisterende produkter.

TDC imødeser en fortsat dialog, når de specifikke initiativer skal konkretiseres,

specielt med hensyn til revision af NRF og af tiltag vedr. frekvensforvaltning.

Andre landes holdning

På den første politiske drøftelse om i2010 på rådsmøde (transport, telekommunikation

og energi) 27.-28. juni 2005 var alle medlemsstater generelt meget positive over for

Kommissionens forslag. Der var ydermere meget bred opbakning til Kommissionens

opfordring om at lade IKT-politikken indgå i de nationale reformprogrammer som led

i Lissabon-processen. Flere medlemsstater udtrykte behov for klarerere koordination

og styring i forhold til initiativet.

Foreløbig dansk holdning

Danmark finder at de angivne prioriteter er rigtige og vigtige.

Danmark arbejder for at styrke Lissabon-processen og finder det rigtigt at

IKT behandles som en fast bestanddel af de nationale Lissabon-

handlingsplaner. Det er centralt, at i2010-strategien med sine prioriteringer

bidrager positivt til konkurrenceevne og innovation, og at der er tale om at

reel merværdi kan opnås via de foreslåede initiativer.

Danmark savner imidlertid en beskrivelse af den organisatoriske sikring af

den politiske forankring og forvaltning i Kommissionens meddelelse om

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

i2010. Danmark vil i lyset heraf arbejde for, at der i i2010 etableres en effek-

tiv styringsmekanisme.

Endelig støtter Danmark en fortsættelse af initiativer igangsat inden for ind-

satsområderne eHealth, eLearning, eBusiness, eGovernment, eSecurity og

Benchmarking under eEurope-handlingsplanerne.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at få lovgivningsmæssige eller

statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionens meddelelse forventes ikke i sig selv at have samfundsøko-

nomiske konsekvenser. En styrket indsats inden for de forventede indsats-

områder må forventes at styrke det europæiske informationssamfund og bi-

drage til styrket økonomisk vækst, øget beskæftigelse og effektiviseringsge-

vinster.

Tidligere forelæggelser

Kommissionens meddelelse af 1. juni 2005 har tidligere været forelagt Folketingets

Europaudvalg den 24. juni ved samlenotat forud for rådsmøde (transport, telekommu-

nikation og energi) den 27.-28. juni 2005. Folketingets Europaudvalg har med Uden-

rigsministeriets brev af 29. juni 2005 modtaget grundnotat vedrørende Kommissio-

nens meddelelse.