Retsudvalget 2004-05 (2. samling)
KOM (2005) 0230 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EU-sekr.
13. september 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Justitsministeriet
grundnotat vedr. forslag til retsakter vedrørende SIS II (KOM (2005) 230
endelig, KOM (2005) 236 endelig og KOM (2005) 237 endelig).
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Kære udenrigsminister.
Vedlagt sender jeg et forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af SIS
II, et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse, drift og
brug af SIS II samt et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om
adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse
af registreringsattester for motorkøretøjer, tillige med et grundnotat om forslagene,
idet jeg skal anmode om, at materialet oversendes til Folketingets Europaudvalg.
Materialet vil ligeledes blive oversendt til Folketingets Retsudvalg.
Med venlig hilsen
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
3
GRUNDNOTAT
vedrørende forslag til retsakter vedrørende SIS II (KOM(2005) 230 endelig,
KOM(2005) 236 endelig og KOM(2005)237 endelig)
Resumé
Forslagene til de tre retsakter har til formål tilsammen at fastlægge retsgrundlaget for SIS II.
Forslagene indeholder regler om systemets tekniske struktur, ansvarsfordelingen mellem medlems-
staterne og Kommissionen, betingelserne og procedurerne for indberetning af oplysninger i systemet,
udveksling af uddybende oplysninger, udveksling af supplerende oplysninger, enkeltpersoners ret-
tigheder i forhold til indberettede oplysninger vedrørende dem, databeskyttelse og erstatningsansvar.
Forslagene vurderes ikke at være i strid med nærhedsprincippet. Forslagene vurderes at have lov-
givningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser. Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om
andre medlemsstaters holdninger til forslagene. Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag
overordnet set positiv overfor de fremlagte forslag til retsakter vedrørende SIS II, der bl.a. udgør en
afgørende forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-samarbejdet.
1. Baggrund
Som led i Schengen-samarbejdet er der oprettet et fælles informationssystem
(Schengen-informationssystemet), der ved hjælp af elektronisk søgning giver de
nationale myndigheder, der er udpeget af Schengen-landene, adgang til indbe-
retninger om personer og genstande til brug for grænsekontrollen og for anden
politi- og toldkontrol i de enkelte lande samt for administrationen af udlændinge-
lovgivningen. Schengen-informationssystemet består af en national del i hvert
medlemsland (N.SIS) og en central teknisk støttefunktion (C.SIS), som er belig-
gende i Strasbourg.
Bestemmelserne vedrørende Schengen-informationssystemet (SIS) findes i
Schengen-konventionens afsnit IV (artikel 92 – 119), der er gennemført i dansk
ret ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 med senere ændringer.
Ved Amsterdam-traktatens ikrafttræden den 1. maj 1999 blev Schengen-reglerne
integreret i Den Europæiske Union. I den forbindelse blev der ikke taget stilling
til retsgrundlaget for Schengen-konventionens bestemmelser vedrørende SIS.
Disse bestemmelser betragtes derfor som udgangspunkt som retsakter baseret på
afsnit VI i Traktaten om Den Europæiske Union (TEU), jf. artikel 2, stk. 1, 2.
afsnit, sidste punktum, i protokollen om integrationen af Schengen-reglerne i
Den Europæiske Union (Schengen-protokollen), der ved Amsterdam-traktaten er
knyttet som bilag til TEU og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fælles-
skab (TEF). Det følger imidlertid af Schengen-protokollens artikel 5, stk. 2, at
forslag og initiativer til udbygning af Schengen-reglerne er underlagt de relevan-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
4
te traktatbestemmelser, hvilket medfører, at man i forbindelse med enhver ud-
bygning af reglerne om SIS må tage stilling til retsgrundlaget for det konkrete
forslag til udbygning, jf. nærmere nedenfor.
Det eksisterende SIS er dimensioneret til maksimalt at indeholde oplysninger for
18 lande og giver således ikke mulighed for at medtage oplysninger fra yderlige-
re lande i forbindelse med udvidelsen af Den Europæiske Union.
Etableringen af et ændret og udvidet Schengen-informationssystem (SIS II) med
mulighed for tilslutning af yderligere lande er på denne baggrund en forudsæt-
ning for de nye medlemsstaters aktive deltagelse i Schengen-samarbejdet. Etab-
leringen af SIS II vil endvidere give mulighed for at gennemføre forbedringer
inden for en række områder for så vidt angår anvendelsen af Schengen-
informationssystemet.
På den baggrund blev det på rådsmødet (retlige og indre anliggender samt civil-
beskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 28. - 29. maj 2001 besluttet, at
udgifter til udvikling af SIS II i 2001 skulle afholdes over anlægsbudgettet for
C.SIS. Endvidere vedtog Rådet en række konklusioner vedrørende udviklingen
af SIS II, hvori det bl.a. anføres, at udviklingen af SIS II bør have højeste priori-
tet, at der i Fællesskabets budget for 2002 bør afsættes de fornødne midler med
henblik på udviklingen af SIS II, ligesom der bør udarbejdes udkast til de for-
nødne retsakter med henblik på gennemførelsen af udviklingsarbejdet.
I forlængelse heraf vedtog Rådet på rådsmødet (retlige og indre anliggender
samt civilbeskyttelse) og mødet i Det Blandede Udvalg den 6. – 7. december
2001 henholdsvis en rådsforordning (2001/2424/EF, EFT L 328 af 13. 12 2001,
s. 4) og en rådsafgørelse (EFT L 328 af 13. 12 2001, s. 1) om udviklingen af den
anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II), og Kommissionen
har på denne baggrund indledt udviklingsarbejdet.
Danmark deltog ikke i vedtagelsen af ovennævnte forordning, jf. protokollen om
Danmarks stilling. Danmark meddelte ved skrivelse af 27. maj 2002, at Dan-
mark i henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling havde truffet
afgørelse om at gennemføre forordningen i dansk ret. Forordningens gennemfø-
relse krævede ikke lovændringer i Danmark.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 13.- 14. juni 2002 blev der
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0005.png
5
opnået enighed om en række rådskonklusioner vedrørende SIS II. Konklusioner-
ne blev efterfølgende vedtaget af Rådet den 17. juni 2002.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede Udvalg på
ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 5. – 6. juni 2003 blev der
vedtaget yderligere en række rådskonklusioner vedrørende bl.a. tilrettelæggelsen
af det videre arbejde med SIS II. Af konklusionerne fremgår det, at Rådets re-
spektive arbejdsgrupper skal forberede Rådets konklusioner om placering, for-
valtning og finansiering af SIS II så hurtigt som muligt og tidsnok til, at Rådet
kan vedtage dem senest inden udgangen af maj 2004. Denne tidsplan er senere
bekræftet i erklæringen om bekæmpelse af terrorisme, der blev vedtaget af Det
Europæiske Råd den 25. marts 2004.
På rådsmødet (retlige og indre anliggender) og mødet i Det Blandede
Udvalg på ministerniveau med deltagelse af Norge og Island den 29. –
30. april 2004 blev der vedtaget en række rådskonklusioner om place-
ring, ledelse og finansiering af SIS II. Rådskonklusionerne tager stil-
ling til spørgsmålet om placering og driftsmæssig ledelse i udviklings-
fasen af henholdsvis den centrale del af SIS II og et nødsystem. Det
fremgår desuden, at beslutningen om placering og ledelse af SIS II
under udviklingsarbejdet ikke skal præjudicere senere rådskonklusio-
ner vedrørende langsigtet ledelse, finansiering og placering af SIS II.
Endelig pålægges de relevante rådsarbejdsgrupper at forberede råds-
konklusioner vedrørende langsigtet ledelse, finansiering og placering
af SIS II efter at have foretaget en vurdering af den relative værdi af
forskellige muligheder, samt omkostninger og juridiske spørgsmål
forbundet med disse.
Endelig blev der på rådsmødet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser)
den 14. juni 2004 vedtaget en række rådskonklusioner om funktioner i SIS II. Heraf
fremgår det bl.a., at SIS II – udover de funktioner, der allerede findes i det eksiste-
rende SIS med senere ændringer – skal indeholde en række yderligere nærmere an-
givne funktioner, samt at SIS II herudover skal indeholde teknisk mulighed for
yderligere funktioner.
Kommissionen har på denne baggrund udarbejdet forslag til tre retsakter, der til-
sammen skal udgøre retsgrundlaget for SIS II: en rådsafgørelse om oprettelse, drift
og brug af SIS II (KOM(2005) 230 endelig) (herefter rådsafgørelsen), en forordning
om oprettelse, drift og brug af SIS II (KOM(2005) 236 endelig) (herefter hovedfor-
ordningen) og en forordning om adgang til SIS II for de tjenester i medlemsstater-
ne, der har ansvaret for udstedelse af registreringsattester for motorkøretøjer
(KOM(2005) 237 endelig) (herefter forordningen vedrørende motorkøretøjsregi-
streringsmyndigheder).
Forslaget til rådsafgørelse er fremsat med hjemmel i TEU, særlig artikel 30, stk. 1,
litra a) og b), artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c). Af TEU
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0006.png
6
artikel 30, stk. 1, litra a) og b) følger det, at fælles handling vedrørende politisamar-
bejde omfatter operativt samarbejde mellem de kompetente myndigheder vedrø-
rende forebyggelse, afsløring og efterforskning af kriminelle handlinger samt ind-
samling, opbevaring, behandling, analyse og udveksling af relevante oplysninger. Af
TEU artikel 31, stk. 1, litra a) og b) fremgår det, at retligt samarbejde i kriminalsager
omfatter fremme og fremskyndelse af samarbejdet mellem kompetente ministerier
og retlige eller tilsvarende myndigheder i medlemsstaterne samt lettelse af udleve-
ring mellem medlemsstaterne. Endelig fremgår det af TEU artikel 34, stk. 2, litra c),
at Rådet på initiativ af en medlemsstat eller Kommissionen med enstemmighed kan
vedtage afgørelser i overensstemmelse med målsætningerne i TEU afsnit VI, uden
at de dog indebærer nogen indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og ad-
ministrative bestemmelser.
Forslaget til hovedforordning er fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 62, nr.
2), litra a), og artikel 66. Af TEF artikel 62, nr. 2), litra a), fremgår det, at Rådet efter
fremgangsmåden i TEF artikel 67 vedtager foranstaltninger vedrørende passage af
medlemsstaternes ydre grænser, hvori der fastlægges standarder og procedurer, som
medlemsstaterne skal følge ved udøvelsen af personkontrol ved disse grænser. Af
TEF artikel 66 fremgår det, at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel 67 træffer
foranstaltninger til at sikre samarbejde mellem de kompetente tjenester i medlems-
staternes administrationer på de områder, der er omfattet af TEF afsnit IV, og mel-
lem disse tjenester og Kommissionen.
Endelig er forslaget til forordning vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndig-
heder fremsat med hjemmel i TEF, særlig artikel 71. Af TEF artikel 71 fremgår det
bl.a. af bestemmelsens stk. 1, litra d), at Rådet efter fremgangsmåden i TEF artikel
251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget fast-
sætter formålstjenlige bestemmelser med henblik på gennemførelsen af TEF artikel
70 om en fælles transportpolitik.
Den samtidige fremsættelse af forslaget til rådsafgørelsen i medfør af TEU afsnit VI
og forslaget til hovedforordningen i medfør af TEF afsnit IV skal ses i sammen-
hæng med, at SIS II har betydning dels for det fællesskabsretlige samarbejde om
visum, asyl og indvandring mv. (TEF afnit IV), dels for det mellemstatslige samar-
bejde på det politimæssige og strafferetlige område (TEU afsnit VI). Endelig frem-
sættes der som nævnt tillige et særskilt forordningsforslag om motorkøretøjsregi-
streringsmyndigheders adgang til visse oplysninger i SIS II under henvisning til det
fællesskabsretlige samarbejde om transport (TEF afsnit V).
Ifølge artikel 1 i Protokollen om Danmarks Stilling, der ved Amsterdam-traktaten
er knyttet som bilag til TEU og TEF, deltager Danmark ikke i Rådets vedtagelse af
foranstaltninger, der foreslås i henhold til TEF afsnit IV, og ifølge protokollens
artikel 2 er ingen af de foranstaltninger, der vedtages i henhold til dette afsnit bin-
dende for Danmark, ligesom de ikke finder anvendelse i forholdet til Danmark.
I det omfang Rådet har truffet afgørelse om et forslag om eller initiativ til udbyg-
ning af Schengen-reglerne efter bestemmelserne i TEF afsnit IV, træffer Danmark i
henhold til artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling inden seks måneder afgø-
relse om, hvorvidt det vil gennemføre denne afgørelse i sin nationale lovgivning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0007.png
7
Hvis Danmark beslutter sig herfor, vil afgørelsen skabe en folkeretlig forpligtelse
mellem Danmark og de øvrige lande.
2. Forslagets indhold
I det følgende beskrives forslagenes indhold samlet, idet de tilsammen udgør rets-
grundlaget for SIS II. En del af bestemmelserne i rådsafgørelsen og hovedforord-
ningen er identiske, idet de er relevante for begge dele af retsgrundlaget for SIS II.
Disse bestemmelser vil derfor blive beskrevet under ét nedenfor. Herudover findes
der en række særlige bestemmelser i såvel rådsafgørelsen som hovedforordningen.
Endelig indeholder forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndighe-
der specifikke bestemmelser for disse myndigheders adgang til visse kategorier af
oplysninger indberettet i medfør af rådsafgørelsen.
Der henvises i øvrigt til forslagene til rådsafgørelsen, hovedforordningen og for-
ordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder, der vedlægges i
kopi. Det bemærkes, at forslagene endnu ikke offentliggjort i en dansk oversættelse,
hvorfor alene den officielle engelske sprogversion af forslagene vedlægges.
Generelle bestemmelser
Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 1 indeholder en fælles beskrivelse af
oprettelsen af SIS II og det generelle formål med systemet. Det fremgår heraf, at
SIS II skal bidrage til at opretholde et højt sikkerhedsniveau i et område uden kon-
trol ved de indre grænser mellem medlemsstaterne.
Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 2 beskriver de to retsakters respek-
tive anvendelsesområde. Af rådsafgørelsens artikel 2 fremgår det således, at rådsaf-
gørelsen fastsætter betingelser og procedurer for behandling af indberetninger og
uddybende oplysninger i SIS II og udveksling af supplerende oplysninger til brug i
det politimæssige og strafferetlige samarbejde. Tilsvarende følger det af hovedfor-
ordningens artikel 2, at hovedforordningen fastsætter betingelser og procedurer for
behandling af indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere til SIS II og ud-
veksling af supplerende oplysninger med henblik på at nægte dem indrejse i med-
lemsstaternes område.
Rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 3 indeholder en række definitioner.
Det følger heraf, at en ”indberetning” anses for at være et sæt oplysninger, der ind-
læses i SIS II for at sætte de kompetente myndigheder i stand til at identificere en
person eller genstand med henblik på at træffe en særlig foranstaltning. ”Suppleren-
de oplysninger” er oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men som er nødvendige i
tilknytning til den særlige foranstaltning, mens ”uddybende oplysninger” er oplys-
ninger, der har tilknytning til indberetninger, og som er nødvendige for, at de kom-
petente myndigheder kan træffe passende foranstaltninger. For så vidt angår ”be-
handling af personoplysninger”, ”behandling” og ”personoplysninger” henvises til
definitionerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober
1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personop-
lysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0008.png
8
Ud over de ovennævnte definitioner indeholder hovedforordningens artikel 3 yder-
ligere definitioner. Det fremgår således, at ”tredjelandsstatsborgere” skal forstås
som personer, der ikke er EU-borgere i TEF artikel 17, stk. 1,’s forstand, og som
ikke nyder godt af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet. Sidstnævnte
kategori af personer defineres tillige, idet det fremgår, at ”personer, der nyder godt
af retten til fri bevægelighed inden for Fællesskabet” omfatter EU-borgere i TEF
artikel 17 stk. 1,’s forstand og tredjelandsstatsborgere, der er familiemedlemmer til
en unionsborger, som udøver sin ret til fri bevægelighed, og som er omfattet af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF om unionsborgeres og deres
familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes områ-
de. Endelig omfatter kategorien de tredjelandsstatsborgere og deres familiemed-
lemmer, uanset nationalitet, som i henhold til aftaler indgået mellem Fællesskabet
og dets medlemsstater på den ene side og de tredjelande, hvori de er statsborgere,
på den anden side er tillagt en ret til fri bevægelighed, der svarer til EU-borgeres.
I rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 4 beskrives først SIS II’s tekniske
struktur. Det fremgår således, at SIS II består af en central database (”CS-SIS”), et
eller to adgangspunkter for hver medlemsstat (”NI-SIS”) og en kommunikations-
struktur mellem CS-SIS og NI-SIS. Medlemsstaternes nationale systemer (”NS”)
tilkobles SIS II via NI-SIS.
Dernæst beskrives i samme artikel SIS II’s driftsmåde. Medlemsstaterne har således
mulighed for at give deres kompetente myndigheder adgang til direkte søgning i SIS
II eller i en kopi af oplysningerne i CS-SIS, der er tilgængelig i deres NS. Medlems-
staterne anvender endvidere kommunikationsinfrastrukturen mellem CS-SIS og NI-
SIS til udveksling af supplerende oplysninger.
Af artikel 5 i rådsafgørelsen og hovedforordningen fremgår det, at udgifterne i for-
bindelse med driften og vedligeholdelsen af SIS II, der omfatter CS-SIS, NI-SIS og
kommunikationsinfrastrukturen mellem disse dækkes af EU’s budget, mens med-
lemsstaterne selv må afholde alle udgifter i forbindelse med udvikling, tilpasning og
drift af deres respektive NS samt yderligere udgifter i forbindelse med eventuelle
nationale kopier.
Medlemsstaternes ansvar
Det fremgår af artikel 6 i rådsafgørelsen og hovedforordningen, at medlemsstaterne
er ansvarlige for drift og vedligeholdelse af deres NS og tilkoblingen til SIS II.
For så vidt angår nationale myndigheder med ansvar for SIS II, fremgår det af råds-
afgørelsens og hovedforordningens artikel 7, at hver medlemsstat skal udpege et
kontor, der skal sikre de kompetente myndigheders adgang til SIS II. Derudover
skal medlemsstaterne udpege en myndighed (”Sirene-myndighed”), der sikrer ud-
vekslingen af supplerende oplysninger som defineret i artikel 3. Sirene-
myndigheden skal endvidere kontrollere kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i
SIS II, og skal med henblik herpå have adgang til oplysninger, der behandles i SIS
II.
For så vidt angår udveksling af supplerende oplysninger som defineret i artikel 3,
fremgår det af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 8, at medlemsstaterne
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0009.png
9
udveksler alle supplerende oplysninger gennem Sirene-myndighederne med det
formål at konsultere og informere hinanden, når en indberetning indlæses i SIS II,
når en søgning har ført til et positivt resultat, når den påkrævede foranstaltning ikke
kan træffes eller i spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS II-oplysningerne og ind-
beretningernes kompatibilitet og udøvelsen af retten til adgang til systemet. Mere
detaljerede regler om udvekslingen af supplerende oplysninger vedtages i form af en
håndbog (”Sirene-håndbogen”) gennem en forskriftsprocedure som beskrevet i
henholdsvis rådsafgørelsens artikel 61 og hovedforordningens artikel 35, stk. 3.
Det påhviler ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 9 medlemsstater-
ne at sikre, at deres NS er kompatibelt med SIS II og i den forbindelse overholde
de procedurer og tekniske standarder, der er fastsat herfor via den rådgivningspro-
cedure, der er beskrevet i rådsafgørelsens artikel 60 og hovedfordningens artikel 35,
stk. 2. Medlemsstater, der ønsker at benytte sig af nationale kopier af oplysningerne
i CS-SIS, skal endvidere sikre, at oplysningerne i kopien altid er identiske med op-
lysninger i CS-SIS, og at en søgning i kopien giver samme resultat som en søgning
direkte i CS-SIS.
Ifølge artikel 10 i rådsafgørelsen og hovedforordningen pålægges medlemsstaterne
endvidere en række forpligtelser vedrørende sikkerhed og fortrolighed omkring SIS
II og oplysningerne heri. Således pålægges medlemsstaterne at forhindre uautorise-
ret adgang til installationer, hvor processer vedrørende NI-SIS og NS gennemføres,
forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af SIS II-
oplysninger og oplysningsbærende medier, herunder i forbindelse med overførelse
af oplysninger mellem NS og SIS II, sikre mulighed for efterfølgende at kontrollere
og fastslå, hvilke oplysninger der er blevet registeret, af hvem og hvornår, forhindre
uautoriseret behandling, ændring eller sletning af SIS II-oplysninger i NS, sikre be-
grænsningen af adgangen til SIS II-oplysninger i NS for autoriserede personer, så de
kun har adgang til oplysninger, der hører ind under deres kompetenceområde, samt
sikre mulighed for at kontrollere og fastslå, til hvilke myndigheder SIS II-
oplysninger i NS kan fremsendes via datatransmissionsudstyr. Endelig skal med-
lemsstaterne selv overvåge effektiviteten af de nævnte sikkerhedsforanstaltninger.
Tilsvarende sikkerhedsforanstaltninger gælder i forhold til behandling og udveksling
af supplerende oplysninger.
For så vidt angår tavshedspligt fremgår det af artikel 10 i rådsafgørelsen og hoved-
forordningen, at alle personer og organer, der skal arbejde med SIS II-oplysninger
og supplerende oplysninger, er underlagt tavshedspligt eller tilsvarende fortrolig-
hedskrav, også efter fratrædelse af stillingen eller ophør af virksomheden.
Af rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 11 fremgår det, at hver medlems-
stat er forpligtet til at foretage registrering af alle udvekslinger af oplysninger med
SIS II og den yderligere behandling heraf med henblik på at kontrollere databe-
handlingens lovlighed og sikre NS’s funktion, dataintegritet og datasikkerhed. Regi-
streringsfilerne skal navnlig indeholde angivelse af dato, tid, oplysninger anvendt til
søgningen, de overførte oplysninger samt navn på myndigheden og den person, der
er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne. Registreringsfilerne skal beskyttes
mod uautoriseret adgang og slettes efter en periode på et år, hvis de ikke er nød-
vendige for kontrolprocedurer, der allerede er indledt. Med henblik på at opfylde
formålet med registreringsfilerne skal medlemsstaternes kompetente myndigheder,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0010.png
10
særligt myndigheder med tilsynsansvar i forhold til databehandlingen i SIS II, have
adgang til registreringsfilerne. Resultatet af medlemsstaternes kontrol skal videregi-
ves til Kommissionen med henblik på – i det omfang det er hensigtsmæssigt – at
blive medtaget i den rapport om SIS II, der skal udarbejdes af Kommissionen og
forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet hvert andet år.
Kommissionens ansvar
Kommissionen er ifølge artikel 12 i rådsafgørelsen og hovedforordningen ansvarlig
for den operationelle forvaltning af SIS II, dvs. alle de opgaver, der er nødvendige
for, at SIS II kan fungere hele døgnet alle ugens dage, herunder navnlig vedligehol-
delse og teknisk udvikling, der er nødvendig for, at SIS II kan fungere gnidnings-
løst.
Kommissionen er ifølge artikel 13 i rådsafgørelsen og hovedforordningen underlagt
de samme krav om sikkerhed og fortrolighed som medlemsstaterne, dog med de
fornødne tilpasninger.
For så vidt angår registrering af alle behandlingsprocesser på centralt plan er Kom-
missionen ifølge rådsafgørelsens og hovedforordningens artikel 14 underlagt lig-
nende principper som medlemsstaterne på nationalt niveau. De kompetente natio-
nale myndigheder, herunder navnlig myndigheder med ansvar for tilsyn af i forhold
til behandlingen af oplysninger, skal have adgang til registreringsfiler, der vedrører
den pågældende medlemsstats behandling af oplysninger. Desuden skal Kommissi-
onen have adgang til registreringsfilerne for at sikre, at systemet fungerer efter hen-
sigten, og for at sikre dataintegritet og –sikkerhed. Endelig gives Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse adgang til registreringsfilerne med henblik på at
kontrollere, at Kommissionens behandling af personoplysninger er lovlig.
Indberetninger vedrørende eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik
på udlevering
Ifølge rådsafgørelsens artikel 15 kan der i SIS II på anmodning af den kompetente
retsmyndighed optages indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt
og udleveret på grundlag af en europæisk arrestordre eller personer, der i øvrigt
begæres anholdt med henblik på udlevering.
Af rådsafgørelsens artikel 16 fremgår det, at den indberettende medlemsstat ud over
indberetningen indlæser de oplysninger, der er nævnt i artikel 8, stk. 1, i Rådets
rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og
om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (herefter rammeafgørel-
sen om den europæiske arrestordre) samt en kopi af originalen af den europæiske
arrestordre. Medlemsstaten kan desuden vælge at indlæse en oversættelse af oplys-
ningerne og/eller den originale arrestordre til et eller flere af EU’s officielle sprog.
I rådsafgørelsens artikel 17 angives, hvilke uddybende oplysninger der obligatorisk
skal indlægges i SIS II i forbindelse med indberetninger ifølge artikel 15. Det drejer
sig bl.a. om oplysninger om den pågældende persons identitet og nationalitet, om
den indberettende retsmyndighed, om den bagved liggende eksigible retsafgørelse,
om den strafbare handling og omstændighederne omkring denne, om den relevante
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0011.png
11
nationale lovgivning og den idømte straf eller strafferammen for den strafbare
handling samt om eventuelle andre konsekvenser af den strafbare handling. Den
indberettende myndighed kan herudover vælge at indlæse en oversættelse af disse
uddybende oplysninger til et eller flere af EU’s officielle sprog.
Rådsafgørelsens artikel 18 indeholder en angivelse af de myndigheder, der har ret til
adgang til indberetninger efter artikel 15 og til hvilket formål, de gives adgang. Det
følger heraf, at politi- og grænsemyndigheder har ret til adgang med henblik på an-
holdelse, at nationale retsmyndigheder og offentlige anklagere har ret til adgang
med henblik på straffesager, samt at Europol og Eurojust har ret til adgang i det
omfang, det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver efter henholdsvis Euro-
pol-konventionen og Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. februar 2002 om op-
rettelse af Eurojust (herefter rådsafgørelsen om Eurojust). Eurojust gives endvidere
ret til adgang til de uddybende oplysninger nævnt i artikel 16 og 17 med henblik på
udførelsen af sine opgaver efter rådsafgørelsen om Eurojust, mens nationale rets-
myndigheder og anklagere gives ret til adgang til oplysningerne nævnt i artikel 16
med henblik på at gennemføre en europæisk arrestordre og oplysningerne nævnt i
artikel 17 med henblik på udleveringsproceduren.
Af rådsafgørelsens artikel 19 fremgår det, at indberetninger efter artikel 15 og ud-
dybende oplysninger efter artikel 16 og 17 som udgangspunkt bevares i SIS II, indtil
den pågældende person er udleveret, hvis den bagved liggende arrestordre fortsat
anses for gyldig efter den indberettende myndigheds nationale ret. Der vil dog –
medmindre den indberettende medlemsstat beslutter at bevare oplysningerne – ske
automatisk sletning af oplysningerne ifølge artikel 15, 16 og 17 efter en periode på
10 år.
Efter rådsafgørelsens artikel 45, der omtales nærmere nedenfor, har medlemsstater-
ne mulighed for at indsætte en påtegning på indberetninger, der er foretaget i hen-
hold til bl.a. artikel 15, om, at den foranstaltning, der skal træffes på grundlag af
indberetningen, ikke vil blive truffet på dens område, idet medlemsstaten finder, at
indberetningen er uforenelig med dens nationale lov, internationale forpligtelser
eller væsentlige nationale interesser. Det følger af rådsafgørelsens artikel 20, at den
medlemsstat, der har indsat påtegningen, i stedet skal betragte en indberetning efter
artikel 15 som en indberetning med henblik på at formidle den pågældende persons
kendte opholdssted, samt at medlemsstaten mindst hver sjette måned skal tage be-
slutningen om at indsætte påtegningen op til fornyet overvejelse.
Yderligere særlige regler for påtegninger i tilknytning til indberetninger vedrørende
personer med henblik på udlevering følger af rådsafgørelsens artikel 21, hvorefter
påtegninger kun kan indsættes i tilknytning til artikel 15, hvis den kompetente rets-
myndighed har givet tilladelse hertil på grundlag af en klar og indlysende grund til
ikke-fuldbyrdelse baseret på rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre, eller
hvis den pågældende person er blevet midlertidigt løsladt efter anholdelse. En på-
tegning skal indsættes snarest muligt og så vidt muligt ikke senere end syv dage efter
indberetningen i SIS II. Påtegningen slettes, når grundlaget for den ikke længere
eksisterer. De almindelige regler om sletning og genovervejelse af påtegninger, jf.
rådsafgørelsens artikel 45, stk. 4 og 5, gælder ikke for påtegninger i tilknytning til
indberetninger efter artikel 15.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0012.png
12
Ifølge rådsafgørelsens artikel 22 har en indberetning til SIS II efter artikel 15 samme
virkning for så vidt angår den foranstaltning, der skal foretages, som en europæisk
arrestordre udstedt i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i rammeafgørelsen om
den europæiske arrestordre.
Indberetninger vedrørende personer med henblik på beskyttelse eller forebyggelse
af trusler
Det følger af rådafgørelsens artikel 23, at medlemsstaterne foretager indberetninger
til SIS II vedrørende savnede personer eller personer, som med henblik på deres
egen beskyttelse eller for at forebygge trusler midlertidigt bør tages i varetægt på
anmodning af den kompetente administrative eller retlige myndighed. Indberetnin-
ger foretages navnlig vedrørende savnede mindreårige og personer, der skal tvangs-
anbringes.
Det følger af rådsafgørelsens artikel 24, at politi- og grænsemyndigheder skal have
ret til adgang til indberetninger i medfør af artikel 23 med henblik på at sætte den
pågældende person under politibeskyttelse eller opspore en savnet person. Endvi-
dere kan de nationale retsmyndigheder få adgang til disse indberetninger i forbin-
delse med udførelsen af deres opgaver.
Indberetninger efter rådsafgørelsens artikel 23 skal slettes, når den pågældende per-
son er sat under politibeskyttelse, jf. rådsafgørelsens artikel 25. Dog slettes indbe-
retningerne automatisk efter 10 år, medmindre den indberettende medlemsstat be-
slutter at indberetningen skal bevares under hensyn til formålet med indberetnin-
gen.
Det følger af rådsafgørelsens artikel 26, at myndighederne i den medlemsstat, hvor
en person, der er genstand for en indberetning i medfør af artikel 23, er fundet,
meddeler den indberettende stat, hvor den pågældende befinder sig ved hjælp af
udveksling af supplerende oplysninger i overensstemmelse med de detaljerede reg-
ler herom i Sirene-håndbogen. Hvis en savnet person er myndig, må oplysninger
om dennes opholdssted dog kun videregives med den pågældendes samtykke. De
kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor den savnede person er fundet,
kan, i overensstemmelse med national ret, flytte den pågældende person til et sik-
kert sted for at forhindre vedkommende i at rejse videre.
Indberetninger vedrørende personer, der er eftersøgt med henblik på en retssag
På anmodning fra de kompetente myndigheder kan medlemsstaterne i de indberet-
ninger de foretager i SIS II medtage oplysninger om vidner, personer, der er ind-
stævnet for en national domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som
de retsforfølges for, eller personer, der skal have forkyndt en strafferetlig dom eller
tilsigelse til afsoning af en frihedsstraf med henblik på at fastslå deres opholdssted
eller bopæl, jf. rådsafgørelsens artikel 27.
Om adgangen til indberetninger ifølge artikel 27 fremgår det af rådsafgørelsens
artikel 28, at politi- og grænsemyndigheder har ret til adgang med henblik på at fast-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0013.png
13
slå de pågældendes opholdssted eller bopæl, at de nationale retsmyndigheder kan få
adgang, når det er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver, samt at Eurojust har
ret til adgang, når det er nødvendigt for udførelsen af Eurojusts opgaver efter råds-
afgørelsen om Eurojust.
Det følger af rådsafgørelsens artikel 29, at indberetninger efter artikel 27 slettes, når
den pågældende persons opholdssted eller bopæl er fundet, idet sletning dog fore-
tages automatisk efter 10 år, medmindre den indberettende medlemsstat beslutter,
at indberetningen skal bevares.
Medlemsstaten, hvor den pågældende person er fundet, underretter den indberet-
tende medlemsstat ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger, jf. rådsafgø-
relsens artikel 30.
Indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på diskret overvåg-
ning eller særlig kontrol
Ifølge rådsafgørelsens artikel 31 kan medlemsstaterne med henblik på retsforfølg-
ning og forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed foretage indberetnin-
ger i SIS II vedrørende personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer, og contai-
nere med henblik på diskret overvågning eller særlig kontrol, når der foreligger
konkrete indicier for, at den pågældende person har til hensigt at begå eller begår
mange og meget alvorlige strafbare handlinger, eller når det ud fra en samlet vurde-
ring af den pågældende person, navnlig under hensyn til tidligere begåede strafbare
handlinger, må formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå særligt alvorli-
ge strafbare handlinger.
Endvidere kan medlemsstaterne på anmodning fra de myndigheder, der har ansva-
ret for statens sikkerhed, foretage indberetning, når der foreligger klare indicier, der
indikerer, at udveksling af oplysninger er nødvendige for at forebygge en alvorlig
trussel fra den pågældendes side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed
indadtil eller udadtil. Den indberettende medlemsstat informerer de øvrige med-
lemsstater herom ved udveksling af supplerende oplysninger.
I forbindelse med indberetninger med henblik på diskret overvågning følger det
rådsafgørelsens artikel 32, at de kompetente nationale myndigheder, der udfører
grænsekontrol eller anden politi- og toldkontrol inden for landets grænser, som
supplerende oplysninger kan indsamle og videregive en række nærmere angivne
oplysninger til den indberettende myndighed i tilknytning til fundet af en person
eller et motorkøretøj, der er genstand for en indberetning. Medlemsstaterne pålæg-
ges i den forbindelse at træffe de fornødne foranstaltninger for ikke at afsløre den
diskrete overvågning.
For så vidt angår indberetninger med henblik på særlig kontrol efter artikel 31
fremgår det, at særlig kontrol af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, con-
tainere og genstande undersøges i overensstemmelse med national ret. Hvis natio-
nal ret ikke hjemler særlig kontrol, erstattes denne automatisk i den medlemsstat
med diskret overvågning.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0014.png
14
Om adgangen til indberetninger i medfør af artikel 31 følger det af rådsafgørelsens
artikel 33, at politi-, grænse- og toldmyndigheder skal have ret til adgang til disse
med henblik på at foretage diskret overvågning eller særlig kontrol, at nationale
retsmyndigheder kan få adgang i forbindelse med udførelsen af deres opgaver, og at
Europol skal have ret til adgang, når det er nødvendigt for løsningen af dens opga-
ver i overensstemmelse med Europol-konventionen.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 34 slettes indberetninger efter artikel 31 automatisk,
medmindre den indberettende medlemsstat under hensyn til formålet med indbe-
retningen har besluttet, at denne skal bevares i SIS II. Sletning sker efter 3 år for så
vidt angår indberetninger om personer og 5 år for så vidt angår indberetninger om
genstande.
Indberetninger vedrørende genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som
bevismateriale i straffesager
I medfør af rådsafgørelsens artikel 35 kan medlemsstaterne foretage indberetning af
en række genstande med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismate-
riale i straffesager. Det drejer sig om følgende genstande, der er stjålet, ulovligt
handlet eller forsvundet: visse motorkøretøjer, både, luftfartøjer, visse trailere, cam-
pingvogne, industrielt udstyr, påhængsmotorer, containere, skydevåben, blankodo-
kumenter, identifikationspapirer, registreringsattester, nummerplader, pengesedler,
værdipapirer og betalingsmidler. Herudover kan indberetning ske vedrørende be-
skadigede identifikationspapirer, registreringsattester og nummerplader.
De tekniske regler for indlæsning af og adgang til indberetningerne fastsættes af
Kommissionen efter en rådgivningsprocedure.
Hvis en søgning giver et positivt resultat, fremgår det af rådsafgørelsens artikel 36,
at myndighederne i medlemsstaten, hvor genstanden er fundet, kontakter den ind-
berettende medlemsstat med henblik på at nå til enighed om den foranstaltning, der
skal træffes i overensstemmelse med national ret i førstnævnte stat. Dette sker i
form at udveksling af oplysninger, herunder personoplysninger.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 37 svarer adgangen til indberetninger foretaget i med-
før af artikel 35 til adgangen til indberetninger foretaget i medfør af artikel 31.
Indberetninger foretaget i medfør af artikel 35 slettes, når genstanden er beslaglagt,
jf. rådsafgørelsens artikel 38. Medmindre den indberettende medlemsstat beslutter
at bevare indberetningen bliver denne automatisk slettet efter 10 år, idet den dog
allerede slettes efter tre år, hvis den indeholder personoplysninger.
Motorkøretøjsregisteringsmyndigheders adgang til oplysninger i SIS II
Ifølge artikel 1 i forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder
skal de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for udstedelse af registrerings-
attester for motorkøretøjer som nævnt i direktiv 1999/37/EF af 29. april 1999 om
registreringsdokumenter for motorkøretøjer, have adgang til oplysningerne indbe-
rettet i SIS II i overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 35, stk. 1, litra a), b)
og f), udelukkende med henblik på at kontrollere, om køretøjer, der ønskes registre-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0015.png
15
ret, er stjålet, ulovligt handlet eller forsvundet. Motorkøretøjsregistreringsmyndig-
hederne vil dermed få adgang til oplysninger om visse motorkøretøjer, både, luftfar-
tøjer, visse trailere, campingvogne, industrielt udstyr, påhængsmotorer, containere,
registeringsattester og nummerplader, der er stjålne, ulovligt handlede eller for-
svundet. De vil endvidere få adgang til oplysninger om beskadigede registreringsat-
tester og nummerplader.
Adgangen til oplysningerne er underlagt national lovgivning, idet det dog udtrykke-
ligt angives, at statslige tjenester skal have ret til direkte søgning i oplysningerne i
SIS II. Derimod skal ikke-statslige tjenester kun have adgang til oplysningerne via
en af de i rådsafgørelsens artikel 37 nævnte myndigheder, dvs. politi-, grænse- og
toldmyndigheder samt de nationale retsmyndigheder. Herudover gives Europol
ifølge rådsafgørelsens artikel 37 adgang til oplysningerne i indberetninger efter arti-
kel 35. Myndighederne nævnt i rådsafgørelsens artikel 37 skal have adgang til direk-
te søgning i oplysningerne i SIS II og til at videregives disse oplysninger til de ikke-
statslige tjenester. Medlemsstaterne skal sikre, at den ikke-statslige tjeneste og dens
ansatte er forpligtet til at overholde eventuelle begrænsninger i brugen af de over-
sendte oplysninger.
Reglerne i rådsafgørelsens artikel 36 om udveksling af supplerende oplysninger i
tilfælde af, at en søgning giver et positivt resultat, omfatter ikke motorkøretøjsregi-
streringsmyndighedernes søgninger. Eventuelle meddelelser fra motorkøretøjsregi-
streringsmyndighederne til politimyndighederne eller de retlige myndigheder som
følge af, at en søgning har givet et positivt resultat, er underlagt national ret.
Indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på at nægte dem
indrejse
Det fremgår af hovedforordningens artikel 15, at medlemsstaterne foretager indbe-
retning vedrørende tredjelandsstatsborgere med henblik på indrejseforbud på med-
lemsstaternes område på grundlag af en beslutning truffet af de kompetente admi-
nistrative eller retlige myndigheder, hvori det tidsrum, hvor de pågældende nægtes
indrejse, fastsættes. Dette omfatter tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborgers tilstede-
værelse på en medlemsstats område udgør en alvorlig trussel mod den offentlige
orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemsstaterne baseret på en indi-
viduel vurdering, herunder navnlig hvis den pågældende er blevet idømt frihedsstraf
i mindst ét år som følge af en lovovertrædelse omfattet af artikel 2, stk. 2, i ramme-
afgørelsen om den europæiske arrestordre (den såkaldte ”positivliste”), eller hvis
den pågældende er omfattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at for-
hindre indrejse eller gennemrejse i medlemsstaternes område, jf. TEU artikel 15.
Det omfatter endvidere tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger er omfattet af et
forbud mod fornyet indrejse som følge af en afgørelse om tilbagesendelse eller ud-
sendelse i overensstemmelse med det kommende direktiv om tilbagesendelse.
Indberetning i medfør af hovedforordningens artikel 15 foretages i overensstem-
melse med artikel 25, stk. 2, i Schengen-konventionen om konsultation i tilfælde,
hvor den pågældende tredjelandsstatsborger er i besiddelse af en opholdstilladelse
udstedt af en af de øvrige medlemsstater, medmindre andet følger af bestemmelser,
der er mere gunstige for tredjelandsstatsborgere og fastsat i en række angivne fæl-
lesskabsretsakter.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0016.png
16
Den pågældende tredjelandsstatsborger har ret til prøvelse af en administrativ be-
slutning om at foretage en indberetning i SIS II – enten i form af en ret til at få sa-
gen genbehandlet af den administrative myndighed eller til at påklage sagen til en
retsmyndighed.
Det følger af hovedforordningens artikel 16, at kun en række nærmere angivne op-
lysninger skal medtages i indberetninger i medfør af artikel 15. Det drejer sig om:
efternavn(e), fornavn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kalde-
navne, fødselsdato, fødested, køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet, særlige fysi-
ske kendetegn af objektiv og blivende karakter, den indberettende myndighed, en
henvisning til beslutningen om indberetning samt en henvisning til alle andre indbe-
retninger, der er behandlet i SIS II.
Beslutningen om indberetning skal ifølge bestemmelsen være en retlig eller admini-
strativ beslutning baseret på en trussel mod den offentlige orden eller den interne
sikkerhed, herunder eventuelt en beslutning om domfældelse eller en restriktiv for-
anstaltning truffet i overensstemmelse med TEU artikel 15, eller en afgørelse om
tilbagesendelse og/eller udsendelse ledsaget af et forbud mod (fornyet) indrejse.
Det fremgår af bestemmelsen, at oplysningerne i SIS II kun må anvendes til at iden-
tificere en person med henblik på at opfylde hovedforordningens formål, dvs. næg-
telse af indrejse på medlemsstaternes område.
De tekniske regler for indlæsning af og adgang til oplysninger indberettet efter arti-
kel 15 fastsættes efter en forskriftsprocedure.
For så vidt angår adgangen til indberetninger i medfør af artikel 15 fremgår det af
hovedforordningens artikel 17, at myndigheder med ansvar for grænsekontrollen
ved medlemsstaternes ydre grænser samt visumudstedende myndigheder har ret til
adgang med henblik på nægtelse af indrejse. Endvidere gives der adgang til indbe-
retninger til de myndigheder, der er ansvarlige for udstedelse af opholdstilladelser
med henblik på at afgøre, om der skal gives opholdstilladelse i overensstemmelse
med den procedure, der er fastsat i Schengen-konventionens artikel 25, stk. 1, om
udstedelse af opholdstilladelse til en tredjelandsstatsborger på trods af en indberet-
ning med henblik på nægtelse af indrejse.
Hvis en søgning giver et positivt resultat og den pågældende medlemsstat alligevel
finder det nødvendigt at give den pågældende tredjelandsstatsborger adgang til ind-
rejse i medfør af Schengen-konventionens artikel 5, stk. 2, skal den påkrævede un-
derretning herom ske i form af supplerende oplysninger. Den konsultationsproce-
dure, der er kræves i Schengen-konventionens artikel 25, stk. 1, gennemføres på
samme måde.
Yderligere gives der i medfør af hovedforordningens artikel 18 adgang til visse ind-
beretninger for henholdsvis de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen
af det kommende direktiv om tilbagesendelse for at håndhæve en afgørelse om til-
bagesendelse eller udsendelse, de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførel-
sen af forordning nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørel-
se af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0017.png
17
der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne for at afgøre,
om en asylansøger ulovligt har ophold sig i en anden medlemsstat, og endelig til de
myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelsen af direktiv 2004/83/EF og det
kommende direktiv om minimumsstandarder for procedurer i medlemsstaterne for
tildeling og ophævelse af flygtningestatus for at afgøre, om en tredjelandsstatsbor-
ger udgør en trussel mod den offentlige orden eller den interne sikkerhed.
Det fremgår af hovedforordningens artikel 19, at de myndigheder, der er angivet i
artikel 17 samt myndighederne, der er ansvarlige for gennemførelsen af det kom-
mende direktiv om tilbagesendelse desuden har adgang til indberetninger om identi-
tetspapirer, jf. rådsafgørelsens artikel 35, stk. 1, litra d) og e), med henblik på at kon-
trollere, at tredjelandsstatsborgeres identitetspapirer ikke er stjålet, ulovligt handlet
eller forsvundet.
Ifølge hovedforordningens artikel 20 må en indberetning ikke bevares længere end
det tidsrum, hvor beslutningen om indrejseforbud gælder. Indberetninger vedrø-
rende personer, der opnår statsborgerskab i en medlemsstat, eller som omfattes af
fællesskabsreglerne om fri bevægelighed, skal slettes straks, når den indberettende
medlemsstat får kendskab til den pågældendes nye status. Lovligheden af indberet-
ningen skal endvidere kontrolleres, hvis den pågældende person bliver omfattet af
bestemmelserne i de artikel 15, stk. 2, nævnte fællesskabsretsakter. En indberetning
slettes automatisk efter fem år, medmindre den indberettende medlemsstat beslut-
ter, at indberetningen skal bevares og betingelserne i artikel 15 fortsat er opfyldt.
Generelle regler for behandling af oplysninger
Af rådsafgørelsens artikel 39 følger det, at indberetninger i SIS II vedrørende per-
soner i medfør af rådsafgørelsen kun må indeholde oplysninger om efternavn(e),
fornavn(e), fødselsnavn, tidligere anvendte navne, eventuelle kaldenavne, fødselsda-
to, fødested, køn, fotografier, fingeraftryk, nationalitet, særlige fysiske kendetegn af
objektiv og blivende karakter, om den pågældende er bevæbnet, voldelig eller und-
sluppet, indberetningsgrunden, den indberettende myndighed, foranstaltningen, der
skal træffes, den strafbare handlings art i tilfælde af indberetning med henblik på
anholdelse, henvisning til andre indberetninger, der er behandlet i SIS II.
Oplysningerne må kun anvendes i overensstemmelse med rådsafgørelsen til identi-
fikation af en person med henblik på en særlig foranstaltning, der skal træffes.
De tekniske regler for indlæsning af og adgang til oplysningerne fastsættes af
Kommissionen efter en forskriftsprocedure
Rådsafgørelsens artikel 40 og hovedforordningens artikel 21 indeholder de nærmere
regler for behandling af SIS II-oplysninger. Det fremgår således af begge bestem-
melser, at oplysninger, der indlæses i SIS II i overensstemmelse med rådsafgørelsen
og hovedforordningen kun må behandles med de formål og af de kompetente nati-
onale myndigheder, medlemsstaterne har angivet, i overensstemmelse med hen-
holdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen. En særlig undtagelse fra denne regel
gælder dog for motorkøretøjsregistreringsmyndigheders adgang til visse oplysninger
indberettet i SIS II efter rådsafgørelsens artikel 35, se ovenfor. Det følger endvide-
re, at der kun må gives adgang til SIS II-oplysninger inden for rammerne af den
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0018.png
18
nationale myndigheds beføjelser og til behørigt autoriseret personale. Endelig følger
det af bestemmelsen, at medlemsstaterne fører og sender Kommissionen en ajour-
ført liste over de nationale myndigheder, der er autoriseret til at behandle SIS II-
oplysninger. For hver myndighed skal det præciseres, hvilken kategori af oplysnin-
ger myndigheden må behandle, til hvilket formål, og hvem der skal betragtes som
registeransvarlig. Kommissionen skal herefter videresende listen til Den Europæi-
ske Tilsynsførende for Databeskyttelse og sørge for offentliggørelse af listen i EU-
Tidende.
Særligt for så vidt angår rådsafgørelsen, fremgår det af dennes artikel 40, at en med-
lemsstat kun kan ændre en indberetnings kategori, hvis det er nødvendigt for at
forhindre en umiddelbart forestående alvorlig trussel mod den offentlige orden, den
offentlige sikkerhed, eller af alvorlige årsager, der vedrører den nationale sikkerhed
eller med henblik på at forhindre en alvorlig strafbar handling. En indberetning, der
således har skiftet kategori, anses for at være en ny indberetning foretaget af den
medlemsstat, der har anmodet om ændringen. Med henblik på ændringen skal der
indhentes en forhåndstilladelse fra den oprindeligt indberettende medlemsstat ved
hjælp af udveksling af supplerende oplysninger.
Af rådsafgørelsens artikel 41 og hovedforordningens artikel 22 fremgår det, at en
medlemsstat, der har direkte adgang til SIS II uden anvendelse af en national kopi
af oplysningerne i CI-SIS, kan tilføje et referencenummer til sine egne indberetnin-
ger med henblik på at kunne finde frem til nationale oplysninger, der er knyttet til
den pågældende indberetning. Kun den indberettende stat har adgang til reference-
nummeret.
For så vidt angår kopi af SIS II-oplysninger ud over den nationale kopi, der er om-
talt i artikel 4, stk. 3, følger det af rådsafgørelsens artikel 42 og hovedforordningens
artikel 23, at oplysninger, der behandles i SIS II, kun må kopieres til tekniske formål
og forudsat at denne kopiering er nødvendig for at de kompetente nationale myn-
digheder kan få adgang til oplysningerne i overensstemmelse med rådsafgørelsen og
hovedforordningen. Oplysninger indlæst i SIS II af en anden medlemsstat må ikke
kopieres ind i medlemsstatens nationale dataarkiver, idet en medlemsstat dog gerne
må opbevare SIS II-oplysninger i nationale arkiver, hvis der på den pågældende
medlemsstats territorium er truffet foranstaltninger i tilknytning til oplysningerne.
Disse oplysninger bevares i nationale arkiver i højst tre år, medmindre national ret
angiver et længere tidsrum. Bestemmelsen påvirker ikke en medlemsstats ret til at
opbevare oplysninger i egne arkiver, der er anvendt i en indberetning foretaget i SIS
II af medlemsstaten selv.
For så vidt angår kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II, og kompatibi-
liteten af indberetningerne er dette reguleret i rådsafgørelsens artikel 43 og hoved-
forordningens artikel 24. Det fremgår heraf, at den medlemsstat, der indlæser op-
lysninger i SIS II, har ansvaret for at sikre, at disse oplysninger behandles lovligt, og
navnlig at de er præcise og ajourførte. Kun den medlemsstat, der har indlæst oplys-
ninger i SIS II, kan ændre, foretage tilføjelser til, rette eller slette dem. Hvis en med-
lemsstat, der ikke har indlæst oplysningerne i SIS II, har beviser, der peger i retning
af, at oplysningerne er ukorrekte eller behandlet ulovligt i SIS II, skal den ved hjælp
af udveksling af supplerende oplysninger underrette den indberettende medlemsstat
herom, hvorefter den indberettende medlemsstat er forpligtet til at kontrollere og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0019.png
19
om nødvendigt ændre, foretage tilføjelser til, rette eller slette oplysningerne. Sagen
kan forelægges Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse som mægler,
hvis de involverede medlemsstater ikke kan nå til enighed om at rette oplysningerne
inden to måneder. Med henblik på at kunne sondre mellem flere indberetninger
vedrørende personer med samme kendetegn udveksler medlemsstaterne suppleren-
de oplysninger.
Der kan foretages flere indberetninger vedrørende samme person i SIS II, hvis ind-
beretningerne er kompatible. Når en person allerede er omfattet af en indberetning
i SIS II, skal en medlemsstat, der vil foretage en ny indberetning vedrørende samme
person, ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger nå til enighed herom
med den oprindelige indberettende medlemsstat. Nærmere regler for forskellige
indberetningers kompatibilitet og prioritering fastlægges ved en forskriftsprocedure.
Oplysningerne i SIS II skal revideres mindst én gang årligt af den medlemsstat, der
har indlæst dem.
Med henblik på at mindske forvekslingsrisikoen mellem personer omfattet af en
indberetning og personer, hvis identitet er blevet misbrugt, fremgår det af rådsafgø-
relsens artikel 44 og hovedforordningens artikel 25, at medlemsstaterne skal tilføje
uddybende oplysninger vedrørende sidstnævnte i indberetningen, hvis den pågæl-
dende giver samtykke hertil. De uddybende oplysninger må udelukkende anvendes
til at sondre mellem de nævnte personer eller til at give den person, hvis identitet er
blevet misbrugt, mulighed for at bevise sin identitet. Som uddybende oplysninger
efter denne bestemmelse må kun efternavn(e), fornavn(e), eventuelle kaldenavne,
fødselsdato, fødested, køn, fotografier, fingeraftryk, særlige fysiske kendetegn af
objektiv og blivende karakter, nationalitet og identitetsdokumenters nummer og
udstedelsesdato angives. De uddybende oplysninger efter denne bestemmelse skal
slettes samtidig med indberetningen eller tidligere, hvis den person, hvis identitet er
blevet misbrugt, anmoder herom. Adgangen til de uddybende oplysninger er be-
grænset til de myndigheder, der har adgang til den pågældende indberetning, og kun
med henblik på at undgå fejlagtig identifikation. De tekniske regler, der skal udar-
bejdes af Kommissionen efter en forskriftsprocedure for så vidt angår adgang til og
indlæsning af oplysninger vedrørende personer i SIS II, jf. rådsafgørelsens artikel
39, stk. 3, og hovedforordningens artikel 16, stk. 3, gælder også for de uddybende
oplysninger efter denne bestemmelse.
For så vidt angår indberetninger, der er foretaget efter rådsafgørelsens artikel 15
(indberetning af eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på udleve-
ring), 23 (indberetning af personer med henblik på beskyttelse eller forebyggelse af
trusler) og 31 (indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på
diskret overvågning eller særlig kontrol) kan en medlemsstat indsætte påtegning om,
at den påkrævede foranstaltning ikke vil blive truffet på den pågældende medlems-
stats område. Der kan ikke indsættes påtegninger i tilknytning til andre kategorier af
indberetninger i SIS II. En påtegning kan sættes på en indberetning, hvis medlems-
staten finder, at indberetningen er uforenelig med national ret, internationale for-
pligtelser eller væsentlige nationale interesser. Med henblik på at gøre medlemssta-
terne i stand til at foretage denne vurdering sendes via SIS II automatisk besked om
nye indberetninger, der er foretaget efter rådsafgørelsens artikel 15, og om de sup-
plerende oplysninger efter artikel 16 og 17. Endvidere forpligtes en medlemsstat,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0020.png
20
der foretager en indberetning efter rådsafgørelsens artikel 23 og 31, til at informere
de øvrige medlemsstater herom ved hjælp af udveksling af supplerende oplysninger.
Hvis en medlemsstat ønsker at indsætte en påtegning kontakter den ved hjælp af
udveksling af supplerende oplysninger den indberettende stat, der kan vælge at slet-
te indberetningen. Hvis indberetningen bevares gælder den uanfægtet i de med-
lemsstater, der ikke har indsat en påtegning. Påtegningen slettes senest en måned
efter indsættelsen, medmindre medlemsstaten af retlige årsager eller særlige prakti-
ske hensyn afviser at slette påtegningen. Hvis den indberettende medlemsstat i sær-
ligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at foranstaltningerne træffes, skal
medlemsstaten, der har indsat en påtegning og skal træffe foranstaltningerne, un-
dersøge, om påtegningen kan slettes og herefter tage de nødvendige skridt til at
træffe foranstaltningerne øjeblikkeligt. Proceduren og de tekniske regler for at ind-
sætte og ajourføre påtegninger træffes efter en rådgivningsprocedure.
En medlemsstat kan ifølge rådsafgørelsens artikel 46 og hovedforordningens artikel
26 sammenkoble to eller flere indberetninger, den selv foretager i SIS II i overens-
stemmelse med national lovgivning. Virkningen af sammenkoblingen er, at skabe
en forbindelse mellem de pågældende indberetninger. Derimod påvirker sammen-
koblingen ikke de foranstaltninger, der skal træffes på grundlag af hver enkelt ind-
beretning eller det tidsrum, hvori indberetningerne bevares, ligesom den ikke påvir-
ker retten til adgang til SIS II. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte
kategorier af indberetninger har ikke adgang til sammenkoblingen af disse kategori-
er. En medlemsstat har endvidere mulighed for at tage de nødvendige skridt for at
sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetninger fra dens område,
hvis medlemsstaten finder, at det er i strid med dens nationale ret eller internationa-
le forpligtelser at sammenkoble indberetninger. De tekniske regler for sammenkob-
ling af indberetninger fastlægges efter en rådgivningsprocedure for så vidt angår
rådsafgørelsen og en forskriftsprocedure for så vidt angår hovedfordningen.
For så vidt angår de supplerende oplysninger, der udveksles med en anden med-
lemsstat i tilknytning til en indberetning, fremgår det af rådsafgørelsens artikel 47 og
hovedforordningens artikel 27, at disse kun må anvendes til det formål, hvortil de
fremsendes. De bevares kun i nationale arkiver, så længe den indberetning, de ved-
rører, bevares i SIS II. Medlemsstaterne kan om nødvendigt bevare oplysningerne i
nationale arkiver længere med henblik på at opnå det mål, hvortil de blev frem-
sendt, men de skal dog senest slettes et år efter sletningen af indberetningen i SIS
II. Supplerende oplysninger kan bevares i nationale arkiver i op til tre år, hvis der er
truffet foranstaltninger i den pågældende medlemsstat i tilknytning til den indberet-
ning, de vedrører, eller endnu længere hvis der i national ret findes hjemmel til det-
te.
Særligt for så vidt angår indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere med
henblik på at nægte dem indrejse, fremgår det af hovedforordningens artikel 27, at
medlemsstaterne bevarer en kopi af de beslutninger om indberetning, der er be-
skrevet i artikel 16, stk. 1, litra i), til støtte for udvekslingen af supplerende oplys-
ninger.
Ifølge rådsafgørelsens artikel 48 må personoplysninger, der er behandlet i SIS II i
medfør af rådsafgørelsen ikke videregives eller stilles til rådighed for et tredjeland
eller en international organisation, medmindre dette er udtrykkeligt hjemlet i EU-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0021.png
21
retten, eller medmindre det sker inden for rammerne af en EU-aftale om politimæs-
sigt og retligt samarbejde, der garanterer et passende beskyttelsesniveau for de over-
førte personoplysninger, og med den indberettende medlemsstats samtykke.
Beskyttelse af personoplysninger
Særligt for så vidt angår personoplysninger, der behandles i medfør af rådsafgørel-
sen, fremgår det af rådsafgørelsens artikel 49, at oplysningerne er beskyttet i over-
ensstemmelse med den europæiske konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af
det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplys-
ninger og efterfølgende ændringer heraf.
En person, hvis personoplysninger vil blive behandlet i SIS II efter reglerne i råds-
afgørelsen, skal ifølge artikel 50 i rådsafgørelsen på anmodning informeres om den
registeransvarlige og dennes eventuelle repræsentants identitet, formålene med be-
handlingen af personoplysningerne i SIS II, de potentielle modtagere af personop-
lysningerne, begrundelsen for at foretage en indberetning i SIS II samt retten til at
få indsigt i og foretage berigtigelse af den pågældendes personoplysninger. Videre-
givelse kan dog nægtes til en fysisk person, hvis videregivelsen kan skade udførelsen
af en retlig opgave i forbindelse med de oplysninger, der blev indlæst i SIS II, eller
for at beskytte den pågældendes eller tredjemands rettigheder og friheder. Oplys-
ninger må aldrig videregives i et tidsrum, hvor der foretages diskret overvågning
som følge af en indberetning.
En person, hvis personoplysninger vil blive behandlet i SIS II efter reglerne i ho-
vedforordningen med henblik på at nægte denne indrejse, skal – uden at anmod-
ning er nødvendig – ifølge hovedforordningens artikel 28 informeres i samme om-
fang som angivet i rådsafgørelsens artikel 50. Der findes ikke som i rådsafgørelsen
mulighed for nægtelse af videregivelse af oplysninger.
Det fremgår af artikel 51 i rådsafgørelsen og artikel 29 i hovedforordningen, at en-
keltpersoners ret til at få adgang til og opnå ændring eller sletning af deres person-
oplysninger, der behandles i SIS II, skal udøves i overensstemmelse med national
ret i medlemsstaten, hvor retten påberåbes. Hvis retten påberåbes i en anden med-
lemsstat end den indberettende medlemsstat, skal denne anden medlemsstat videre-
formidle oplysningerne til personen efter at have givet den indberettende medlems-
stat lejlighed til at udtale sig gennem udveksling af supplerende oplysninger. Per-
sonoplysninger skal videreformidles til den pågældende person hurtigst muligt og
aldrig senere end 60 dage efter anmodningen om adgang. Den pågældende person
skal hurtigst muligt informeres om udfaldet af en anmodning om ændring eller slet-
ning af personoplysninger og aldrig senere end seks måneder efter anmodningen.
Særligt for så vidt angår personoplysninger, der behandles i SIS II efter reglerne i
rådsafgørelsen, gælder der ifølge rådsafgørelsens artikel 51 en adgang til nægtelse af
videregivelse af personoplysninger, svarende til den, der findes i rådsafgørelsens
artikel 50. Nægtelsesadgangen omfatter ikke anmodninger om ændring eller sletning
af personoplysninger.
For så vidt angår klageadgangen følger det af rådsafgørelsens artikel 52 og hoved-
forordningens artikel 30, at enhver, der befinder sig på en medlemsstats område,
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0022.png
22
har ret til at indbringe en sag for eller klage til retten i den medlemsstat, hvis den
pågældende nægtes ret til at få adgang til eller ret til at ændre eller slette data vedrø-
rende den pågældende eller ret til at opnå oplysninger eller erstatning i forbindelse
med en behandling af den pågældendes personoplysninger, der er i strid med rets-
grundlaget for henholdsvis rådsafgørelsen og hovedforordningen.
For så vidt angår rådsafgørelsen fremgår det af dennes artikel 53, at hver medlems-
stat skal sikre, at en uafhængig myndighed kontrollerer, at behandlingen på dens
område af personoplysninger i SIS II, herunder udvekslingen og den videre be-
handling af supplerende oplysninger, er lovlig. Enhver fysisk person har i overens-
stemmelse med national ret ret til at anmode tilsynsmyndigheden om at kontrollere,
at behandlingen af personoplysninger i SIS II vedrørende den pågældende er lovlig.
Hvis oplysningerne er indlæst af en anden medlemsstat, skal kontrollen udføres i
tæt samarbejde med denne anden medlemsstats tilsynsmyndighed. For så vidt angår
Europol og Eurojust pålægges tilsynsmyndighederne etableret i tilknytning til disse
to organer at sikre, at Europol og Eurojusts adgang til og eventuelle videre behand-
ling af SIS II-personoplysninger er lovlig. Kommissionens behandling af SIS II-
oplysninger kontrolleres af Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. De
nævnte tilsynsmyndigheder pålægges at samarbejde indbyrdes, og Den Europæiske
Tilsynsførende for Databeskyttelse indkalder mindst én gang årligt til et møde med
dette formål.
For så vidt angår behandling af personoplysninger efter reglerne i hovedforordnin-
gen fremgår det af hovedforordningens artikel 31, at den tilsynsmyndighed, der er
udpeget i medfør af direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysi-
ske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveks-
ling af sådanne oplysninger, uafhængigt kontrollerer, at behandlingen af SIS II-
personoplysninger på dens område, herunder udvekslingen og den videre behand-
ling af supplerende oplysninger, er lovlig. Kommissionens behandling af SIS II-
oplysninger kontrolleres også her af Den Tilsynsførende for Databeskyttelse lige-
som forpligtelsen til indbyrdes samarbejde mellem de involverede tilsynsmyndighe-
der også svarer til rådsafgørelsens bestemmelser herom.
Erstatningsansvar og sanktioner
Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 54 og hovedforordningens artikel 32, at hver
medlemsstat er ansvarlig for eventuelle skader, der påføres en enkeltperson som
følge af den pågældende medlemsstats uautoriserede eller ukorrekte behandling af
oplysninger, der er sendt via SIS II eller Sirene-myndighederne. Som udgangspunkt
påhviler det den indberettende medlemsstat at refundere erstatningsbeløbet til den
anmodede medlemsstat, medmindre erstatningsansvaret skyldes den anmodede
medlemsstats anvendelse af oplysningerne i strid med henholdsvis rådsafgørelsen
og hovedforordningen. Medlemsstaterne er tillige ansvarlige for eventuelle skader
forårsaget på SIS II som følge af manglende overholdelse af deres forpligtelser,
medmindre Kommissionen eller en anden/andre medlemsstat(er) ikke har truffet
rimelige foranstaltninger for at undgå eller begrænse skaden.
For så vidt angår sanktioner fremgår det af rådsafgørelsens artikel 55 og hovedfor-
ordningens artikel 33, at medlemsstaterne sikrer, at behandlingen af SIS II-
oplysninger eller supplerende oplysninger i strid med henholdsvis rådsafgørelsen og
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0023.png
23
hovedforordningen straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt for-
hold til overtrædelsen, og virker afskrækkende i overensstemmelse med national ret.
Europols og Eurojusts adgang til SIS II.
Europols og Eurojusts adgang til SIS er begrænset til visse oplysninger indberettet i
medfør af rådsafgørelsen, mens de ikke har adgang til oplysninger indberettet i
medfør af hovedforordningen.
Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 56, at Europol og Eurojust hver udpeger et
eller to SIS II-adgangspunkter.
For så vidt angår Europols adgang fremgår det af rådsafgørelsens artikel 57, at Eu-
ropol informerer den indberettende medlemsstat via den nationale Europol-enhed,
hvis Europol finder en indberetning, der er af interesse for Europol. Europol må
kun gøre brug af SIS II-oplysninger, herunder ved videregivelse til tredjelande og -
organer, med den indberettende medlemsstats samtykke. Hvis den indberettende
medlemsstat giver sit samtykke, behandles SIS II-oplysningerne i overensstemmelse
med Europol-konventionen. Europol vedtager og anvender sikkerheds- og fortro-
lighedsbestemmelser svarende til bestemmelserne herom i rådsafgørelsens artikel
10. Europol skal foretage registrering af sin adgang til SIS II og den videre behand-
ling af SIS II-oplysninger i overensstemmelse med rådsafgørelsens artikel 11. Euro-
pol må ikke forbinde dele af SIS II eller overføre oplysninger fra SIS II, som Euro-
pol har adgang til, til noget computersystem til behandling af oplysninger, der be-
nyttes af eller hos Europol. Europol må endvidere ikke downloade eller på anden
måde kopiere nogen del af SIS II. Europol kan anmode den indberettende med-
lemsstat om supplerende oplysninger eller de uddybende oplysninger nævnt i artikel
16 og 17 i rådsafgørelsen via medlemsstatens Europol-enhed.
For Eurojusts adgang til SIS II gælder regler svarende til reglerne for Europols ad-
gang, jf. rådsafgørelsens artikel 58. Eurojust kan dog ikke anmode om de uddyben-
de oplysninger nævnt i artikel 16 og 17 i rådsafgørelsen og adgangen til SIS II-
oplysninger er endvidere begrænset til nationale medlemmer og deres assistenter og
omfatter ikke Eurojust-personale.
Afsluttende bestemmelser
Det fremgår af rådsafgørelsens artikel 59 og hovedforordningens artikel 34, at
Kommissionen skal sørge for oprettelsen af systemer til kontrol af, hvordan SIS II
fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivi-
tet og tjenestens kvalitet. Kommissionen gives adgang til de nødvendige oplysnin-
ger vedrørende behandlingsprocesserne i SIS II med henblik på den tekniske vedli-
geholdelse, rapportering og statistik. Kommissionen skal hvert andet år forelægge
Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om SIS II-aktiviteterne og den bi- og mul-
tilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Kommis-
sionen skal endvidere hvert fjerde år aflevere en overordnet evalueringsrapport
vedrørende SIS II og den bi- og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger
til Europa-Parlamentet og Rådet. Rapporten skal bl.a. indeholde en vurdering af de
opnåede resultater i forhold til målsætningen med SIS II og af, hvorvidt de grund-
læggende principper fortsat kan anses for gyldige. Medlemsstaterne skal sende de
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0024.png
24
oplysninger, der er nødvendige for, at Kommissionen kan udarbejde de nævnte
rapporter.
Rådsafgørelsens artikel 60 beskriver en procedure, hvor Kommissionens bistås af et
rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har
Kommissionens repræsentant som formand. Proceduren svarer i hovedtræk til den
procedure, der angives i artikel 3 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999
om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionen, og hvortil der henvises i hovedforordningens artikel
35, stk. 2.
Rådsafgørelsens artikel 61 beskriver en procedure, hvor Kommissionen bistås af et
forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har
Kommissionens repræsentant som formand. Proceduren svarer i hovedtræk til den
procedure, der angives i artikel 5 i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999
om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser,
der tillægges Kommissionen og hvortil der henvises i hovedforordningens artikel
35, stk. 3.
Rådsafgørelsens artikel 62 beskriver de ændringer, der foretages i Schengen-
konventionen som følge af rådsafgørelsen. Det fremgår heraf, at rådsafgørelsen i
forhold, der falder inden for TEU’s anvendelsesområde, erstatter Schengen-
konventionens artikel 92-119 med undtagelse af artikel 102a. Herudover erstatter
rådsafgørelsen en række angivne bestemmelser i Schengen-reglerne, der gennemfø-
rer de ovennævnte konventionsbestemmelser. I forhold, der er omfattet af TEU,
skal henvisninger til de således erstattede bestemmelser for fremtiden læses som
henvisninger til de nye bestemmelser i overensstemmelse med den sammenlignings-
tabel, der udgør et bilag til rådsafgørelsen.
Hovedforordningens artikel 36 beskriver tilsvarende de ændringer, der foretages i
Schengen-konventionen som følge af hovedforordningen. Det fremgår heraf, at
hovedforordningen i forhold, der falder inden for TEF’s anvendelsesområde, er-
statter Schengen-konventionens artikel 92-119 med undtagelse af artikel 102a. Her-
udover erstatter hovedforordningen en række angivne bestemmelser i Schengen-
reglerne, der gennemfører de ovennævnte konventionsbestemmelser. I forhold, der
er omfattet af TEF, skal henvisninger til de således erstattede bestemmelser for
fremtiden læses som henvisninger til de nye bestemmelser i overensstemmelse med
den sammenligningstabel, der udgør et bilag til hovedforordningen.
Ifølge artikel 2 i forordningen vedrørende motorkøretøjsregistreringsmyndigheder
træder denne i stedet for Schengen-konventionens artikel 102a.
Af rådsafgørelsens artikel 63 fremgår det, at Rådets afgørelse 2004/201/RIA af 19.
februar 2004 om proceduren for ændring af Sirene-håndbogen ophæves, ligesom
det fremgår af hovedforordningens artikel 37, at Rådets forordning nr. 378/2004 af
19. februar 2004 om proceduren for ændring af Sirene-håndbogen ophæves.
Det fremgår af artikel 64 i rådsafgørelsen sammenholdt med artikel 38 i hovedfor-
ordningen, at bestemmelserne i Schengen-konventionens artikel 94 – 101 fortsat
finder anvendelse på indberetninger, der er foretaget i SIS og overført til SIS II
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
201670_0025.png
25
samt på indberetninger, der er foretaget direkte i SIS II inden en dato, der fastsættes
i medfør af rådsafgørelsens artikel 65, stk. 3, og hovedfordningens artikel 39, stk. 3.
Et år efter denne dato ophører Schengen-konventionens bestemmelser dog med
finde anvendelse på disse indberetninger, og de slettes automatisk fra SIS II, med-
mindre medlemsstaterne på ny har foretaget indberetningerne i overensstemmelse
med de nye regler i rådsafgørelsen og hovedforordningen.
Det fremgår endvidere, at de beløb, der på den dato, der fastsættes efter rådsafgø-
relsens artikel 65, stk. 2, og hovedforordningens artikel 39, stk. 2, resterer på det
budget, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 119 i Schengen-
konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne på grundlag af fordelingsnøglen
for medlemsstaternes bidrag.
Rådsafgørelsens artikel 65, hovedforordningens artikel 39 og forordningen vedrø-
rende motorkøretøjsregistreringsmyndigheders artikel 2 indeholder bestemmelser
om ikrafttrædelse og anvendelse af de tre retsakter.
Alle tre retsakter træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i EU-
Tidende.
Rådsafgørelsen og hovedforordningen angiver at finde anvendelse fra den dato, der
fastsættes af Kommissionen efter de nærmere regler herom.
Det fremgår således af Rådsafgørelsen, at den dato, hvorfra artikel 1 – 14 og artikel
40 – 64 med undtagelse af artikel 41, 44, 45 og 46 skal finde anvendelse, fastsættes
af Kommissionen, efter at de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedta-
get, Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det
muligt at koble SIS II til medlemsstaterne, og alle medlemsstater har meddelt
Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger
for at behandle SIS II-oplysninger og udveksle supplerende oplysninger i overens-
stemmelse med rådsafgørelsens bestemmelser. Kommissionen offentliggør anven-
delsesdatoen i EU-Tidende.
Det fremgår endvidere af rådsafgørelsen, at den dato, hvorfra artikel 15 – 59 og
artikel 41, 44, 45 og 46 skal finde anvendelse, fastsættes af Kommissionen, efter at
de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er blevet vedtaget, og alle medlems-
stater har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retli-
ge foranstaltninger for at behandle SIS II-oplysninger og udveksle supplerende op-
lysninger i overensstemmelse med rådsafgørelsens bestemmelser. Kommissionen
offentliggør ligeledes denne anvendelsesdato i EU-Tidende. Det bemærkes endvi-
dere, at denne dato tillige udgør anvendelsesdatoen for forordningen vedrørende
motorkøretøjsregistreringsmyndigheder, jf. dennes artikel 2.
Det fremgår af hovedforordningen, at den dato, hvorfra artikel 1 – 14 og artikel 21
– 38 med undtagelse af artikel 22, 25 og 26 skal finde anvendelse, fastsættes af
Kommissionen, efter at de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget,
Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det
muligt at koble SIS II til medlemsstaterne, og alle medlemsstater har meddelt
Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger
for at behandle SIS II-data og udveksle supplerende oplysninger i overensstemmel-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
26
se med hovedforordningens bestemmelser. Kommissionen offentliggør anvendel-
sesdatoen i EU-Tidende.
Det fremgår endvidere af hovedforordningen, at den dato, hvorfra artikel 15 – 20
og artikel 22, 25 og 26 skal finde anvendelse, fastsættes af Kommissionen, efter at
de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget, og alle medlemsstater
har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige
foranstaltninger for at behandle SIS II-oplysninger og udveksle supplerende oplys-
ninger i overensstemmelse med bestemmelserne i hovedforordningen. Kommissio-
nen offentliggør også denne anvendelsesdato i EU-Tidende.
3. Gældende dansk ret
Danmarks anvendelse af Schengen-reglerne, herunder reglerne om det eksisterende
SIS, er gennemført ved lov nr. 418 af 10. juni 1997 om Danmarks tiltrædelse af
Schengen-konventionen som ændret ved lov nr. 227 af 2. april 2003 og lov nr. 448
af 9. juni 2004.
Det fremgår således af lovens § 2, stk. 1, at bestemmelserne i konventionens afsnit
IV (Schengen-informationssystemet) gælder her i landet.
Visse ændringer af SIS er gennemført med Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24.
februar 2005 og Rådets forordning nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af
nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terro-
rismebekæmpelse. Ændringerne er gennemført i dansk ret ved lov nr. 448 af 9. juni
2004 om ændring af lov om Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen. Æn-
dringslovens § 1, nr. 2, om ændring af hovedlovens § 2, stk. 1, er delvist sat i kraft
fra henholdsvis den 13. juni 2005 og den 11. september 2005 ved bekendtgørelse
nr. 450 af 31. maj 2005 om ikrafttræden af § 1, nr. 2, i lov om ændring af lov om
Danmarks tiltrædelse af Schengen-konventionen.
Ændringer af Schengen-konventionens afsnit IV vil endvidere ske ved Europa-
Parlamentets og Rådets forordning nr. 1160/2005 af 6. juli 2005 om ændring af
konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 om gradvis
ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser med hensyn til adgang til Schengen-
informationssystemet for de tjenester i medlemsstaterne, der har ansvaret for ud-
stedelse af registreringsattester for motorkøretøjer. Forordningen træder i kraft 11.
august 2005, men finder dog først anvendelse fra 11. januar 2006. Forordningen
gælder umiddelbart i medlemsstaterne.
De nærmere regler om SIS findes i Schengen-konventionens artikel 92 – 119. De
foreslåede regler om SIS II bygger i vidt omfang på Schengen-konventionens eksi-
sterende regler om SIS. I det følgende vil de væsentligste ændringer blive omtalt.
I forbindelse med SIS II foreslås det, at udgifterne til den centrale del af systemet
dækkes via EU-budgettet, mens betalingerne til det centrale system hidtil er blevet
dækket via medlemsstatsbidrag, jf. konventionens artikel 92, stk. 3, sammenholdt
med artikel 119.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
27
Efter forslagene overlades ansvaret for den operationelle forvaltning af SIS II til
Kommissionen. Hidtil har denne opgave ligget hos medlemsstaterne og Rådet, jf.
konventionens artikel 92.
For så vidt angår indberetninger vedrørende personer følger det af konventionens
artikel 94, stk. 3, at det ikke hidtil har været muligt at indberette oplysninger i form
af fingeraftryk og fotografier vedrørende personer i SIS.
I medfør af konventionens artikel 96 kan nationale indberetninger vedrørende uøn-
skede udlændinge foretages i det eksisterende SIS på grundlag af afgørelser truffet
af de kompetente administrative eller retlige myndigheder i de enkelte medlemssta-
ter. Disse afgørelser kan bygge på, at den pågældende udlændings tilstedeværelse i
landet formodes at udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed eller
for den nationale sikkerhed, i særdeleshed når den pågældende udlænding er blevet
idømt en frihedsstraf af en varighed på mindst ét år på grundlag af en strafbar
handling, når der er begrundet mistanke om, at udlænding har begået alvorlige
strafbare handlinger, eller når der foreligger konkrete indicier, der lader formode, at
den pågældende har til hensigt at begå alvorlige strafbare handlinger på en med-
lemsstats område. Afgørelserne kan endvidere bygge på, at den pågældende udlæn-
ding tidligere er blevet udsendt, afvist eller udvist, når disse foranstaltninger ikke er
blevet udskudt eller suspenderet, og de indebærer eller er ledsaget af et indrejsefor-
bud eller eventuelt et forbud mod at tage ophold som følge af en overtrædelse af de
nationale bestemmelser om udlændinges indrejse eller ophold. Indberetningen i SIS
er nærmere reguleret i udlændingelovens § 58 g, hvoraf det fremgår, at Rigspoliti-
chefen indberetter en udlænding i SIS som uønsket i visse nærmere angivne tilfælde
af udvisning af landet, meddelelse af afslag på opholdstilladelse samt inddragelse af
opholdstilladelse.
For SIS II opstiller hovedforordningens artikel 15 mere præcise betingelser for ind-
beretning af tredjelandsstatsborgere i SIS II med henblik på nægtelse af indrejse,
idet det fremgår af bestemmelsen, at den pågældende tredjelandsstatsborgers tilste-
deværelse på en medlemsstats område skal udgøre en alvorlig trussel mod den of-
fentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlemsstaterne baseret på
en individuel vurdering, herunder navnlig hvis den pågældende er blevet idømt fri-
hedsstraf i mindst ét år som følge af en lovovertrædelse omfattet af artikel 2, stk. 2,
i rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre (den såkaldte ”positivliste”), eller
hvis den pågældende er omfattet af en restriktiv foranstaltning med henblik på at
forhindre indrejse eller gennemrejse i medlemsstaternes område, jf. TEU artikel 15.
Desuden foretages indberetning, hvis tredjelandsstatsborgeren er omfattet af et
forbud mod fornyet indrejse som følge af en afgørelse om tilbagesendelse eller ud-
sendelse i overensstemmelse med det kommende direktiv om tilbagesendelse. Be-
stemmelsens udtrykkelige krav om en individuel vurdering af, hvorvidt den enkelte
tredjelandsstatsborgers tilstedeværelse på en medlemsstats område udgør en alvorlig
trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed i nogen af medlems-
staterne forud for indberetningen af denne i SIS II skønnes at gøre en ændring af
udlændingelovens § 58 g, der ikke giver mulighed for foretagelse af en individuel
vurdering i forbindelse med indberetningen i SIS, påkrævet.
Endvidere følger det direkte af hovedforordningens artikel 15, stk. 3, at tredjelands-
statsborgeren har krav på adgang til prøvelse hos en judiciel myndighed af beslut-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
28
ningen om indberetning af den pågældende i SIS II med henblik på nægtelse af ind-
rejse i tilfælde, hvor beslutningen om indberetning er truffet af en administrativ
myndighed. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i konventionen.
I de eksisterende regler om SIS findes ingen bestemmelser om sammenkobling af
indberetninger.
Ifølge konventionens artikel 103 skal gennemsnitligt hver tiende videregivelse af
personoplysninger registreres af den myndighed, der forvalter den nationale data-
base. Med Rådets afgørelse 2005/211/RIA af 24. februar 2005 og Rådets forord-
ning nr. 871/2004 af 29. april 2004 om indførelse af nye funktioner i Schengen-
informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse, er kon-
ventionens tekst ændret, således at enhver videregivelse af personoplysninger vil
skulle registreres af den myndighed, der forvalter den nationale database. Den æn-
drede version af teksten finder dog først anvendelse fra en dato, der fastsættes af
Rådet. Denne dato er endnu ikke fastsat. For så vidt angår SIS II, følger det af råds-
afgørelsens og hovedforordningens artikel 11, at medlemsstaterne, ud over alle ud-
vekslinger af oplysninger med SIS II, bliver forpligtet til at registrere den yderligere
behandling af oplysningerne, hvilket er en udvidelse i forhold til konventionstek-
sten.
I medfør af konventionens artikel 109 er anmodninger om egen-access i oplysnin-
ger i SIS undergivet national ret i den stat, anmodningen fremsættes til. Der findes
derimod ikke i de gældende regler et krav om obligatorisk meddelelse om indberet-
ningen til den person, der indberettes, svarende til reglen i hovedforordningens
artikel 28 om indberetninger vedrørende tredjelandsstatsborgere, der skal nægtes
indrejse.
I SIS II bliver sletningsfristerne for personoplysninger generelt længere end i SIS, jf.
Schengen-konventionens artikel 112 – 113a. Ifølge konventionens artikel 112 skal
medlemsstaterne således senest tre år efter indberetningens foretagelse vurdere,
hvorvidt personoplysninger skal forblive i systemet. Til sammenligning slettes ind-
beretninger efter hovedforordningens artikel 15 automatisk efter fem år fra beslut-
ningen om indberetning, indberetninger efter rådsafgørelsens kapitel IV, V og VI
efter 10 år, indberetninger efter rådsafgørelsens kapitel VII vedrørende personer
efter tre år, og indberetninger efter kapitel VIII, der indeholder personoplysninger,
efter tre år. I alle tilfælde har den indberettende medlemsstat mulighed for at beslut-
te, at indberetningen skal bevares efter udløbet af fristen.
For oplysninger om genstande gælder det ifølge konventionens artikel 113, at disse
som hovedregel bevares i højst 10 år, bortset fra visse kategorier der slettes efter
henholdsvis fem og tre år. Til sammenligning slettes indberetninger om genstande i
medfør af rådsafgørelsens kapitel VII automatisk efter fem år og indberetninger
efter kapitel VIII, der ikke indeholder personoplysninger, efter 10 år. I begge tilfæl-
de kan den indberettende medlemsstat beslutte at indberetningen skal bevares efter
udløbet af fristen.
4. Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
29
Forslaget til hovedforordningen, der har hjemmel i afsnit IV i TEF, har ikke i sig
selv lovgivningsmæssige eller statsfinansielle konsekvenser, da Danmark ifølge arti-
kel 1 og 2 i Protokollen om Danmarks Stilling ikke deltager i vedtagelsen af forord-
ningen.
Danmark vil dog efterfølgende kunne tilslutte sig en sådan retsakt, da den vedrører
udbygning af Schengen-reglerne, jf. artikel 5 i Protokollen om Danmarks Stilling.
Danmarks efterfølgende tilslutning vil alene skabe en folkeretlig forpligtelse mellem
Danmark og de øvrige Schengen-lande.
En eventuel tilslutning til hovedforordningen på folkeretligt grundlag nødvendiggør
ændringer af lov nr. 418 af 10. juni 1997 med senere ændringer, der henviser til de
nugældende bestemmelser i Schengen-konventionens afsnit IV (Schengen-
informationssystemet), og forudsætter således Folketingets forudgående samtykke
efter grundlovens § 19, stk. 1.
Danmark deltager fuldt ud i rådsafgørelsen, der vedtages med hjemmel i TEU afsnit
VI.
Forslaget til rådsafgørelsen nødvendiggør ændringer af lov nr. 418 af 10. juni 1997
med senere ændringer, der henviser til de nugældende bestemmelser i Schengen-
konventionens afsnit IV (Schengen-informationssystemet).
Danmarks medvirken til Rådets vedtagelse af rådsafgørelser, der kræver ændringer
af dansk lovgivning, forudsætter Folketingets forudgående samtykke efter grundlo-
vens § 19, stk. 1.
Danmark deltager endvidere fuldt ud i forordningen vedrørende motorkøretøjsregi-
streringsmyndigheder, der vedtages i medfør af TEF afsnit V.
Gennemførelsen af SIS II i dansk ret må forventes at have statsfinansielle konse-
kvenser, herunder med henblik på udvikling og drift af den nationale del af SIS II,
der finansieres af medlemsstaternes selv, samt med henblik på udvikling og drift af
den centrale del af SIS II, der finansieres via EU-budgettet.
For så vidt angår udgifterne til udvikling og drift af SIS II har Kommissionen efter
det oplyste afsat ca. € 156 mio. til den centrale del af SIS II. Heraf vil Danmark via
EU-budgettet i henhold til den generelle fordelingsnøgle skulle betale ca. 2 pct.
svarende til i alt ca. € 3,1 mio.
Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag at angive de samlede statsfinansielle
udgifter i forbindelse med gennemførelsen af SIS II.
5. Høring
Forslagene er sendt i høring hos Præsidenten for Østre Landsret, Præsidenten for
Vestre Landsret, Præsidenten for Københavns Byret, Præsidenten for Retten i År-
hus, Præsidenten for Retten i Odense, Præsidenten for Retten i Aalborg, Præsiden-
ten for Retten i Roskilde, Domstolsstyrelsen, Direktoratet for Kriminalforsorgen,
Datatilsynet, Rigspolitichefen, Det Kriminalpræventive Råd, Rigsadvokaten, Stats-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
30
advokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politidirektøren i København, Den
danske Dommerforening, Dommerfuldmægtigforeningen, Foreningen af Politime-
stre i Danmark, Landsforeningen af beskikkede advokater, Politifuldmægtigfor-
eningen, Politiforbundet i Danmark, Landsklubben HK Politi, Advokatrådet, Am-
nesty International, Institut for Menneskerettigheder samt Dansk Told- og Skatte-
forbund.
6. Nærhedsprincippet
Det fremgår af forslaget til rådsafgørelsen og hovedforordningen, herunder be-
grundelserne for forslagene, at målet med den foreslåede foranstaltning, nemlig at
udveksle oplysninger vedrørende bestemte kategorier af personer og genstande ved
hjælp af oprettelsen af et edb-baseret informationssystem, ikke kan nås af medlems-
staterne. Det fremgår videre, at målet bedre kan nås på fællesskabsplan i betragtning
af, at der er tale om et fælles informationssystem, og af foranstaltningens rækkevid-
de og virkninger, samt at initiativet ikke findes at gå ud over, hvad der er nødven-
digt for at nå det angivne mål.
Særligt for så vidt angår adgangen til SIS II for motorkøretøjsregistreringsmyndig-
heder, fremgår det af forslaget til forordningen vedrørende motorkøretøjsregistre-
ringsmyndigheder, herunder begrundelsen for forslaget, at målet med den foreslåe-
de foranstaltning, nemlig at give de tjenester, der har ansvaret for udstedelse af regi-
streringsattester for motorkøretøjer, adgang til SIS II, kun kan opnås ved foran-
staltninger på fællesskabsplan. Det er nødvendigt med fælles regler for adgang til et
system, hvor medlemsstaterne bidrager med fælles oplysninger om personer og
genstande, der støtter gennemførelsen af flere politikker inden for politisamarbejdet
og det retlige samarbejde, ydre grænser, visum og andre politikker i forbindelse med
den frie bevægelighed for personer.
Regeringen finder på det foreliggende grundlag, at nærhedsprincippet er overholdt.
Det bemærkes i den forbindelse, at formålet med forslagene – som anført ved
Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet – er at udveksle og give adgang til
oplysninger mellem medlemsstaterne vedrørende bestemte kategorier af personer
og genstande.
7. Andre medlemsstaters kendte holdninger
Der foreligger ikke offentlige tilkendegivelser om de øvrige medlemsstaters hold-
ninger til forslagene.
8. Foreløbig generel dansk holdning
Fra dansk side er man på det foreliggende grundlag overordnet set positiv overfor
de fremlagte forslag til retsakter vedrørende SIS II, der bl.a. udgør en afgørende
forudsætning for de nye medlemsstaters fuldstændige deltagelse i Schengen-
samarbejdet.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
31
9. Orientering af andre af Folketingets udvalg
Forslagene til rådsafgørelsen, hovedforordningen og forordningen vedrørende mo-
torkøretøjsregistreringsmyndigheder og et grundnotat herom sendes – ud over til
Folketingets Europaudvalg – også til Folketingets Retsudvalg.