PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Arbejdsmarkedsudvalget 2005-06
KOM (2005) 0246 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

3. november 2005

Med henblik på mødet i Folketingets Europaudvalg den 11. november 2005

vedlægges Beskæftigelsesministeriets notat vedrørende forslag til ændring af

direktiv 2003/88/EF vedrørende visse aspekter af organiseringen af

arbejdstiden.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Revideret samlenotat

Forslag til ændring af direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af

organiseringen af arbejdstiden

Opdatering af samlenotat forelagt Europaudvalget forud for rådsmødet (beskæftigelses- og

socialministre) den 2.-3. juni 2005. Kopi af notatet sendt til Folketingets

Arbejdsmarkedsudvalg.

Resumé

Ovennævnte forslag er fremsat dels som en konsekvens af en

revisionsforpligtelse i direktivets artikel 22, dels som en konsekvens af EF-

domstolens to principielle domme om anvendelsen af arbejdstidsdirektivet.

Afgørelserne giver anledning til vanskeligheder for en række medlemsstater

for så vidt angår arbejdstidstilrettelæggelsen (arbejdstidsopgørelsen) for

sundhedspersonale – særligt læger. På rådsmødet i december 2004 kunne

Rådet ikke nå til enighed om forslaget. Europa-Parlamentet fremkom i maj

2005 med en række ændringsforslag, som Kommissionen tog i betragtning i

forbindelse med fremsættelsen af et revideret forslag til ændring af

arbejdstidsdirektivet lige før Rådsmødet den 2. juni 2005. Rådet kunne ikke

nå til enighed på dette møde, og forhandlingerne har siden da fortsat på

grundlag af Kommissionens forslag af 31. maj 2005.

Baggrund

Kommissionen fremlagde i september 2004 et direktivforslag om ændring af

direktiv 2003/88/EF vedr. visse aspekter af organiseringen af arbejdstiden

(KOM(2004)607). Forslaget har hjemmel i TEF art. 137.

Forslaget er blevet drøftet på flere Rådsmøder (beskæftigelsesministre) uden,

at man har kunnet nå til enighed. Europa-Parlamentet afgav sin udtalelse den

11. maj 2005.

Kommissionen har på baggrund heraf den 31. maj 2005 fremlagt et revideret

direktivforslag (KOM(2005)246).

Formålet med forslaget er i høj grad at få løst de problemer i forhold til

arbejdstilrettelæggelsen i medlemsstaterne, som blev skabt med SIMAP-

dommen og forstærket med JAEGER-dommen.

Om SIMAP- og JAEGER-dommene kan det anføres, at førstnævnte dom

fastslog, at rådighedsvagter, der tilbringes på arbejdsstedet, skal medregnes til

arbejdstiden, hvilket betød, at det i en række brancher, herunder i

særdeleshed sundhedssektoren, ville blive meget vanskeligt at opfylde

direktivets krav om, at der højst må arbejdes 48 timer om ugen i gennemsnit.

Sidstnævnte dom bekræftede dette og knæsatte desuden, at kompenserende

hviletid skal afvikles i fuld udstrækning umiddelbart efter arbejdstids ophør.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Ifølge det gældende arbejdstidsdirektiv skulle den såkaldte ”opt out”-

bestemmelse i artikel 22 tages op til overvejelse, og også dette afspejles i det

fremsatte forslag.

Forslaget behandles på rådsmødet (beskæftigelsesministre) den 8. december

2005. Når sagen forelægges for Europaudvalget allerede nu, skyldes det, at

der er kommet et nyt element ind i forhandlingerne efter Europa-

Parlamentets ændringsforslag og Kommissionens reaktion herpå.

Indhold

Det reviderede forslag af 31. maj 2005 indeholder tre hovedelementer, som

netop har de problemstillinger, der udspringer af SIMAP- og JAEGER-

dommene, før øje. Forslaget indeholder også en bestemmelse om, at den

ovenfor nævnte ”opt out” (hvorefter lønmodtagere individuelt kan fraskrive

sig loftet på maksimalt 48 timers arbejde om ugen i gennemsnit) ophører

efter 3 år, men dog eventuelt vil kunne forlænges af Kommissionen efter

ansøgning herom. Endvidere indeholder forslaget en bestemmelse om at

forene arbejds- og familieliv og en betragtning om, at direktivets

minimumskrav gælder for alle arbejdstagere som defineret i artikel 3, litra a i

direktiv 89/391/EF. Endelig er der med Europa-Parlamentets

ændringsforslag dukket et nyt element op i forhandlingerne, som vurderes at

kunne påføre medlemslandene betydelige forpligtelser. Disse elementer

gennemgås nedenfor:

1) Det foreslås, at inaktiv rådighedstid ikke medregnes til arbejdstiden, med

mindre andet bestemmes nationalt. Der kan dog ikke afvikles hviletid i den

inaktive rådighedstid, som i øvrigt med inddragelse af arbejdsmarkedets

parter vil kunne fastsættes ud fra gennemsnitstimetal i de forskellige sektorer.

I den forbindelse indføres nye

definitioner af rådighedstid og inaktiv

rådighedstid og arbejdsplads.

2) Det foreslås, at der gives mulighed for ved lov at

udvide

referenceperioden

for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

fra udgangspunktet på fire måneder op til 12 måneder, idet medlemsstaterne

dog skal sikre, at arbejdsgiver i så fald opfylder visse betingelser. Hidtil har

det kun været muligt at udvide referenceperioden i medfør af kollektiv

overenskomst.

3) Det foreslås, at

kompenserende hviletid

skal afvikles inden for en

rimelig frist, der fastsættes nationalt.

”Opt out”-en

foreslås som udgangspunkt afskaffet tre år efter

implementeringsfristen for et ændringsdirektiv, men en sådan ordning vil

kunne forlænges af Kommissionen efter anmodning herom fra en

medlemsstat. Den opt out, der kan anvendes i de tre år og eventuelt

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

forlænges, er i øvrigt beskåret, og der kan eksempelvis ikke arbejdes mere

end 55 timer i én enkelt uge, hvis andet ikke er aftalt ved kollektiv

overenskomst.

5) Det foreslås, at medlemsstaterne skal opfordre arbejdsmarkedets parter til

at indgå aftaler, der gør det lettere at

forene arbejdsliv og familieliv.

I den

forbindelse skal medlemsstaterne sikre, at arbejdsgiverne i god tid informerer

medarbejderne om ændringer i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at

arbejdsgiverne overvejer anmodninger fra medarbejderne om ændringer i

tilrettelæggelsen af arbejdet.

6) Et af Europa-Parlamentets ændringsforslag er, at direktivets loft over den

samlede ugentlige arbejdstid på 48 timer i gennemsnit skal gælde

pr.

lønmodtager.

Kommissionen har i sit reviderede forslag (af 31. maj 2005)

søgt at imødekomme forslaget ved at indsætte en betragtning om, at

direktivets forskrifter finder anvendelse på alle arbejdstagere.

Gældende dansk ret

Reglerne om maksimal ugentlig arbejdstid og de definitioner, der er relevante

i den forbindelse, findes i lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet, jf. lovbekendtgørelse nr. 896 af 24. august 2004.

Regler om afvikling af hviletid mv., herunder hvordan rådighedsvagter skal

behandles i den forbindelse, findes i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324

af 23. maj 2002 om hvileperiode og fridøgn mv., som har hjemmel i

arbejdsmiljøloven.

De særlige arbejds- og hviletidsregler for fiskere på havgående fiskeskibe er

gennemført i dansk ret ved bekendtgørelse nr. 516 af 21. juni 2002 om

fiskeres hviletid mv.

For så vidt angår offshore-området udgøres retsgrundlaget af bekendtgørelse

nr. 630 af 1. juli 2003 om visse aspekter i forbindelse med tilrettelæggelsen af

arbejdstiden på havanlæg, som har hjemmel i lov nr. 292 af 10. juni 1981 om

visse havanlæg med senere ændringer. Idet man gennem denne

bekendtgørelse har gennemført regler, der som minimum svarer til

direktivets beskyttelsesniveau, gælder lov om gennemførelse af dele af

arbejdstidsdirektivet ikke for dette område, jf. § 1, stk. 4, i lovbekendtgørelse

nr. 896 af 24. august 2004.

Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Direktivforslaget vurderes som værende i overensstemmelse med nærheds-

og proportionalitetsprincippet, da der er tale om et forslag om ændring af et

direktiv på baggrund af to domme, der har givet anledning til betydelige

problemer i medlemslandene.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Høring

Kommissionens reviderede forslag af 31. maj 2005 har ikke været sendt i

høring i EU-specialudvalget for arbejdsmarkedet og sociale forhold.

Kommissionens oprindelige forslag fra september 2004 blev sendt i høring i

udvalget, hvorfra der indkom følgende høringssvar:

DA finder generelt, at Kommissionens direktivforslag slet ikke i tilstrækkelig

grad bidrager til at øge fleksibiliteten på det europæiske arbejdsmarked. DA

finder mere konkret, at fastholdelsen af en referenceperiode på som

udgangspunkt fire måneder ikke afspejler den europæiske virkelighed. Efter

DAs opfattelse burde direktivet i stedet direkte hjemle parternes adgang til at

aftale en længere referenceperiode end de foreslåede 12 måneder. DA støtter,

at medlemsstaterne får mulighed for ved lov at fastsætte referenceperioden

for den maksimale ugentlige arbejdstid til 12 måneder. Herved bliver der

mulighed for at ligestille den del af arbejdsmarkedet, hvor reguleringen sker

på grundlag af individuelle kontrakter med den overenskomstdækkede del af

arbejdsmarkedet. DA anerkender endvidere, at definitionerne af rådighedstid

og inaktiv rådighedstid hjælper til at løse problemer for alle virksomheder

med overvågningsopgaver, hvor det er nødvendigt at have et beredskab. DA

fastholder samtidig, at definitionen af arbejdstid generelt er for bred, hvilket

også er årsag til problemerne med rådighedsvagter. Efter DA’s opfattelse er

det vanskeligt at se den nærmere begrundelse for indførelsen af en 72 timers-

grænse ved afholdelse af kompenserende hvileperioder. Man burde i denne

forbindelse i højere grad tage udgangspunkt i praksis i de forskellige

medlemsstater. DA savner endvidere argumenter i forslaget for at foretage

stramninger i adgangen til individuelt at aftale, at 48-timersreglen ikke finder

anvendelse. Tværtimod er anvendelsen af denne mulighed for at fravige 48-

timers reglen ved individuel aftale i god overensstemmelse med reglerne på

den del af arbejdsmarkedet, hvor løn- og ansættelsesvilkår fastsættes ved

individuel kontrakt.

FA er tilfredse med forslaget med hensyn til indførelsen af inaktiv tid og

udvidelsen af referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige

ugentlige arbejdstid.

DSI vurderer, at ændringerne, der foreslås, kan være til betydelig fordel med

hensyn til regelafklaring og konkret planlægning for de mennesker, som har

forskellige hjælpeordninger, eksempelvis efter lov om socialservice § 77.

FTF vender sig generelt imod de ændringer, der foreslås, idet ændringerne

angiveligt forringer lønmodtagernes vilkår. FTF finder, at der ikke er behov

for at give mulighed for en udvidelse af referenceperioden til 12 måneder ved

lov, da der i dag er mulighed for en sådan udvidelse via kollektive

overenskomster. I den forbindelse nævner FTF, at det forekommer

uacceptabelt, at der åbnes for en 65 timers uge over en meget lang periode. I

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

relation til forslagene om rådighedstid, inaktiv tid og kompenserende hviletid

finder FTF, at der er tale om en forringelse af lønmodtagernes sikkerheds- og

sundhedsmæssige forhold og af forholdet mellem arbejds- og familieliv.

Endelig finder FTF, at forslaget om generel adgang til ved individuel aftale at

fravige reglen om gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 48 timer udgør en

forringelse af lønmodtagernes vilkår på det danske arbejdsmarked.

AC mener på det overordnede plan, at direktivforslaget primært tilgodeser

arbejdsgiversidens ønske om fleksibilitet, og at det kan underminere det

danske overenskomstsystem, da muligheden for at indgå individuelle aftaler

om at fravige arbejdstidsbestemmelserne kan udgøre et incitament til ikke at

indgå nye kollektive aftaler og til ikke at forny de eksisterende. AC fraråder

dansk opbakning til de af Kommissionen foreslåede ændringer. AC fraråder

desuden indførelsen af de to nye arbejdstidsbegreber, da betydningen og

rækkevidden af dem skaber betydelig usikkerhed og uklarhed. Hvis de nye

tidsbegreber alligevel fastholdes, skal AC som et minimum anmode om, at

usikkerheden om begrebernes indbyrdes sammenhæng, herunder hvorvidt

inaktiv kan betragtes som hviletid, afklares, inden et endeligt direktiv

vedtages. I relation til forslaget om udvidelsen af referenceperioden finder

AC, at fravigelse fra hovedreglen om en fire måneders referenceperiode kun

bør kunne ske på basis af aftaler mellem parterne. AC finder endvidere

forslaget om kompenserende hviletid meget uheldigt, da det vil kunne

medføre urimeligt lange og helbredstruende arbejdsperioder for

lønmodtagere. AC mener, at en sådan bestemmelse helt bør udgå, da

referenceperioderne allerede i dag kan udvides efter nærmere aftale. I forhold

til ”opt out”-en ser AC positivt på, at Kommissionen har søgt at stramme op

på anvendelsen heraf, men foretrækker, at muligheden helt fjernes. Efter

AC’s opfattelse sættes arbejdstiden reelt op til 65 timer om ugen, og de

beskyttelsesforanstaltninger, direktivet opstiller, er intet værd. Som minimum

foreslår AC, at arbejdsgiver tillægges bevisbyrden for, at betingelserne for at

anvende ”opt out”-en er iagttaget.

Det Kommunale Kartel (KK) finder det overordnet uacceptabelt, at

Kommissionen i et arbejdsmiljødirektiv foreslår forringelser af

lønmodtagernes sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold. KK vurderer, at

denne nye praksis ikke er i overensstemmelse med traktatens mål. Mere

konkret betragter KK forslaget om kompenserende hviletid som en klar

forringelse. KK foreslår, at direktivet som minimum bør indeholde

bestemmelser om, hvor ofte en hvileperiode kan udskydes, og om det kan

gælde flere dage i træk. Udskydelsesmuligheden i så lang en periode er dybt

kritisabel under hensyn til den enkeltes sundhed og sikkerhed.”

KL hilser Kommissionens forslag velkomment. KL fremhæver vigtigheden

af, at de nye definitioner og bestemmelserne om hviletid i forslaget

gennemføres. KL opfordrer til, at eventuelle mindre problemer, der måtte

blive påpeget, ikke kommer til at dominere den danske holdning til forslaget.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

LO er overordnet af den opfattelse, at direktivforslaget er et skridt i den

forkerte retning. De nye definitioner vil ifølge LO gøre det vanskeligere at

skabe sammenhæng mellem arbejds- og familieliv, og det vil rejse nye

fortolkningsspørgsmål. Hvis det skulle være muligt at definere rådighedstid

som andet end arbejdstid, bør det ikke kunne ske uden hjemmel i kollektiv

overenskomst. LO er betænkelig ved muligheden for at udskyde afvikling af

kompenserende hviletid i op til 72 timer, da en sådan forringelse af

arbejdstidsreglerne vil kunne medføre, at lønmodtagere får endog meget

lange arbejdsperioder uden hvil. LO tager skarp afstand fra forslaget om, at

referenceperioden for beregning af den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid

skal kunne udvides til 12 måneder ved lov alene efter konsultation med

arbejdsmarkedets parter, da en sådan mulighed vil svække incitamentet til at

indgå kollektive overenskomster. Dog finder LO, at de foreslåede

præciseringer omkring referenceperioden er hensigtsmæssige. Efter LO’s

opfattelse burde direktivforslaget indeholde en udfasning af ”opt out’en”

frem for blot en mindre indskrænkning heraf. Det er således uacceptabelt, at

det fortsat er muligt at have en ugentlig arbejdstid på 65 timer på det

europæiske arbejdsmarked, og LO tager det for givet, at ”opt out’en” heller

ikke vil blive udnyttet i Danmark fremover.

Amtsrådsforeningen (ARF) mener overordnet, at Kommissionens forslag er

et konstruktivt forsøg på at rette op på de problemer, som SIMAP- og

Jaegerdommen skabte for arbejdstilrettelæggelsen i blandt andet

sygehusvæsenet og på sociale døgninstitutioner. ARF vurderer, at indførelsen

af begrebet inaktiv tid under vagt er helt essentielt for at imødegå nogle af de

problemer, som EF-domstolens afgørelser skabte for varetagelsen af den

offentlige service i Danmark. ARF støtter derfor varmt Kommissionens

forslag om indførelse af begrebet inaktiv tid. ARF finder endvidere, at

forslaget om kompenserende hviletid vil genindføre den fleksibilitet i

arbejdstilrettelæggelsen, som ikke mindst er vigtig i perioder med

eksempelvis vakante stillinger, ferieafholdelse eller sygdom blandt personalet.

ARF hilser ligeledes Kommissionens forslag om udvidelse af

referenceperioden velkomment, da også det vil bidrage til at sikre

fleksibiliteten. Endelig finder ARF det vigtigt, at forslaget om en stramning

af ”opt out”-mulighederne ikke kommer til at blokere for gennemførelsen af

Kommissionens øvrige ændringsforslag.

Tidligere forelæggelser

Det tidligere forslag har været forelagt Folketingets Europaudvalg til

forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 7. december 2004, hvor et flertal

var imod regeringens forhandlingsoplæg, og til orientering forud for

Rådsmødet den 3. marts 2005. Det tidligere forslag har senest været forelagt

Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet den 2.

juni 2005, hvor et flertal var imod regeringens forhandlingsoplæg. Forslaget

af 31. maj 2005 har ikke været forelagt tidligere.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Med de to nævnte domme skal også de danske regler forstås på en måde, der

giver vanskeligheder omkring tilrettelæggelsen af vagter, placeringen af

hviletid og bemandingsmæssige forhold i visse brancher.

De nye definitioner og bestemmelserne om forening af arbejds- og familieliv

vil skulle indarbejdes i lov om gennemførelse af dele af arbejdstidsdirektivet.

En eventuel udvidelse af referenceperioden for beregning af den

gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil kunne gennemføres med hjemmel i §

9, som bemyndiger ministeren til efter forhandlinger med arbejdsmarkedets

parter at fastsætte nærmere regler vedrørende udnyttelse af direktivets

undtagelsesmuligheder.

Hvis direktivforslaget vedtages vil der endvidere skulle foretages ændringer i

Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 324 af 23. maj 2002 om hvileperiode og

fridøgn mv.

En vedtagelse af direktivforslagets bestemmelse om, at der ikke kan afvikles

hviletid i inaktiv rådighedstid, vil betyde, at visse gældende danske

overenskomster ikke vil kunne opretholdes.

Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv

rådighedstid - vurderes at have statsfinansielle konsekvenser, hvis det

vedtages i den foreliggende form.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget - især bestemmelsen om, at der ikke kan afvikles hviletid i inaktiv

rådighedstid - vurderes at have samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis det

vedtages i den foreliggende form.

Den fortolkning af direktivet som gældende pr. lønmodtager, som

Kommissionen med den tilføjede betragtningstekst lægger op til, vil i yderste

konsekvens kunne have vidtrækkende betydning for arbejdsmarkedet.

Hvis der ikke vedtages et ændringsdirektiv, vil domstolens fortolkning af

arbejdstidsdirektivet i SIMAP og Jaeger stå fast som gældende ret. Uden at

omfanget kan angives præcist kan det slås fast, at det vil have

samfundsmæssige konsekvenser, hvis kompenserende hviletid skal afvikles

straks og hvis inaktiv rådighedstid skal medregnes til arbejdstiden.

Arbejdstilrettelæggelsen i fx sundhedssektoren vil blive vanskeliggjort.

Europa-Parlamentet

Forslaget har været igennem første læsning i Europa-Parlamentet, som den

11. maj 2005 har vedtaget en række ændringsforslag til det tidligere

direktivforslag. En del af disse ændringsforslag genfindes i Kommissionens

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

reviderede forslag af 31. maj 2005. Det er ikke klart, om Europa-Parlamentet

finder, at dets ændringsforslag i tilstrækkelig grad er imødekommet med

Kommissionens reviderede forslag.

Blandt Europa-Parlamentets næsten 200 ændringsforslag kan fremhæves

forslagene om, at adgangen til opt out afskaffes i løbet af 36 måneder, og at

loftet over den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal anskues i forhold til

samtlige en lønmodtagers ansættelsesforhold. Det er eksempler på, at

Europa-Parlamentet generelt har lagt mere vægt på arbejdstagerbeskyttelse

og mindre vægt på fleksibilitet end det, der var lagt op til i Kommissionens

oprindelige forslag til ændringsdirektiv.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Efter regeringens opfattelse er Kommissionens reviderede forslag ikke noget

fremskridt i forhold til det oprindelige ændringsforslag. Det gælder såvel i

forhold til løsning på de problemer, som EF-domstolens afgørelser har skabt

inden for blandt andet sundhedssektoren, som i forhold til spørgsmålet om

fortolkning en af direktivet bestemmelser som gældende pr. kontrakt eller pr.

lønmodtager.

Konkret vurderes det fra regeringens side, at forslaget om, at der ikke skal

kunne afvikles hviletid i den inaktive rådighedstid, ikke er tilstrækkeligt

fleksibelt til, at gældende danske overenskomster kan opretholdes. Endvidere

vurderes det, at forslaget om, at kompenserende hviletid skal afholdes inden

for en rimelig frist, ikke giver den ønskede sikkerhed for, at kompenserende

hviletid kan udskydes i nødvendigt omfang. I den forbindelse kan det

anføres, at EF-Domstolen i Jaeger-dommen fastslog, at kompenserende

hviletid skulle afvikles straks.

Direktivet indebærer i dag en vis tvetydighed med hensyn til spørgsmålet om,

hvorvidt bestemmelserne skal fortolkes som gældende pr. kontrakt eller pr.

lønmodtager. Kommissionens forslag om en tilføjelse i betragtningsteksten

om, at minimumsforskrifterne finder anvendelse på alle arbejdstagere,

vurderes ikke i sig selv at være problematisk. Men Kommissionen

tilkendegav i forbindelse med fremsættelsen af forslaget, at denne

betragtningstekst imødekom Europa-Parlamentets ændringsforslag om, at

arbejdstiden summeres i tilfælde af flere ansættelsesforhold, og at direktivet

hele tiden har skullet anskues som gældende pr. lønmodtager og ikke i

forhold til det enkelte ansættelsesforhold. En sådan fortolkning vurderes at

ville skabe vanskeligheder i medlemsstaterne og have vidtrækkende

konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder. Det er vanskeligt at se,

hvordan direktivet i så fald skal kunne håndhæves i praksis.

Generelle forventninger til andre medlemslandes holdninger

Der har hidtil været tre hovedgrupperinger blandt medlemsstaterne. En

gruppe medlemsstater har talt for en afskaffelse eller udfasning af adgangen

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

til opt out. En anden gruppe har ønsket at bibeholde adgangen til opt out og

har lagt vægt på fleksibilitet, mens en tredje gruppe har placeret sig imellem

de to andre.

Pr. lønmodtager-fortolkningen, som et flertal af medlemslandene formentlig

vil være imod, kan dog få en vis betydning for medlemsstaternes holdninger

fremover, hvis den knæsættes. Det kan fx tænkes, at flere lande vil støtte

bibeholdelse af adgangen til opt out, hvis reglerne fremover skal anskues i

forhold til den enkelte lønmodtager frem for i forhold til det enkelte

ansættelsesforhold.