PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det Energipolitiske Udvalg 2005-06
KOM (2005) 0265 Bilag 2
Offentligt

Folketingets Energipolitiske Udvalg

Christiansborg, den 9. februar 2006

Til

Europaudvalget

Udtalelse over Kommissionens grønbog om energieffektivitet

Europaudvalget opfordrede i brev af 24. november 2005, jf. EPU alm. del – bilag 98,

Det Energipolitiske Udvalg til at behandle Kommissionens grønbog om energieffekti-

vitet, KOM (2005) 0265, og på baggrund heraf at komme med en udtalelse til Euro-

paudvalget med henblik på, at Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsud-

valget og Europaudvalget i fællesskab kunne afgive et høringssvar til Kommissionen.

Det Energipolitiske Udvalg har behandlet sagen på 4 møder.

Udvalget

udtaler herefter:

Kommissionen bør have stor ros for grønbogen og for at give høj prioritet til øget ener-

gieffektivitet. Energibesparelser er generelt det billigste virkemiddel til at opnå reduk-

tion i udslippet af drivhusgasser. Øget energieffektivitet i såvel forbrugs-, produktions-

som transmissionsleddet vil desuden mindske EU’s afhængighed af import af fossile

brændsler. En afhængighed, der for tiden er aktualiseret ved problemerne med transport

og forsyning med naturgas i EU’s østlige nærområder/Rusland.

Bedømt ud fra danske tal er potentialet på 20 pct. sat i den lave ende. I Danmark er det

samfundsøkonomiske potentiale beregnet til 24 pct. frem til 2015 og det privatøkono-

miske potentiale til 42 pct. inden for samme periode. Dette skal desuden ses på bag-

grund af, at Danmark har en af de laveste energiintensiteter i EU (ekskl. transportsekto-

ren). Udvalget vil derfor opfordre Kommissionen til at foretage yderligere undersøgel-

ser af potentialet for øget energieffektivitet i EU.

En sådan vurdering kunne med fordel tilrettelægges, så den også belyser den økonomi-

ske effekt af mindre udslip af drivhusgasser og mindre udslip af andre stoffer til det

omgivende miljø (NO

’er, partikler, tungmetaller m.v.).

Udvalget støtter, at der opstilles bindende

minimumsmål

for besparelser og effektivise-

ringer i produktion, transmission og forbrug på EU-niveau for medlemslandene og for

alle sektorer. Det danske besparelsesmål på 1,7 pct. pr. år kunne være udgangspunktet;

men kan – med endog meget stor sandsynlighed – være mere ambitiøst på EU-plan, jf.

betragtningerne ovenfor.

Langsigtede, faste og bindende målsætninger vil gøre energibesparelser og energieffek-

tiviseringer mere attraktive for investorer, end hvis der er tale om pejlemærker eller in-

dikative mål. Kommissionen opfordres til at sikre, at det ved fornyelsen af mandatet for

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) i 2006 gøres så klart som muligt, at øget ener-

gieffektivitet skal prioriteres i bankens udlånsvirksomhed.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

-2-

Der bør særlig på

transportområdet

fastlægges standarder for motorer og brændstoffer

baseret på bedst tilgængelig teknologi med hensyn til energieffektivitet, CO

effektivitet og emission af andre forurenende stoffer (partikler, NO

, svovl, VOC’er,

kræftfremkaldende, sundhedsskadelige og drikkevandstruende stoffer m.v.). Frivillige

aftaler med bilproducenterne er ikke tilstrækkelige. Det er oplagt, at Kommissionen bør

fastsætte høje standarder for minimumkrav til køretøjers dæk af hensyn til køretøjernes

energiforbrug og sikkerhed samt til partikelforurening fra dækkene.

Generelt bør

standarder

styrkes gennem ECO-design-direktivet. Kravene til energifor-

brugende produkter bør fastlægges for perioder på 5 år ad gangen, hvorefter kravene

øges. Der bør foretages en klar og gennemskuelig mærkning, f.eks. efter en A-G skala

på samme måde som for hårde hvidevarer, og med forbud mod markedsføring af den

ringeste fjerdedel af standarderne ved hver revision.

Det bør vurderes, om

-kvotedirektivet

kan justeres, så det i højere grad end nu un-

derstøtter øgede investeringer i vedvarende energi (VE) og energieffektiviseringer.

Kommissionen bør fortsat understrege behovet for at styrke det

offentlige indkøbs

po-

tentiale til at skubbe nye teknologier det sidste stykke ind på markedet. De offentlige

indkøberes indsats vil herved konkret kunne medføre forbedringer – også på budgetter

i andre dele af det offentlige, herunder sundhed, miljø, vedligeholdelse m.v.

Kommissionen bør stærkt opfordres til at styrke forskning og udvikling (F&U) i ener-

gibesparelser, energieffektivisering og VE – og meget gerne på bekostning af den del

af EU’s nukleare bevillinger, der ikke direkte har med nuklear sikkerhed at gøre.

Bygningers energiforbrug

har et særligt stort besparelsespotentiale. Direktivet om byg-

ningers energimæssige ydeevne er et klart fremskridt, og det er et klart fremskridt, at

der nu opereres med energirammer, hvilket giver fleksibilitet til bl.a. at inddrage VE-

anlæg i nye bygninger. Nye low-carbon-bygninger kan få en meget gunstig indvirk-

ning på hele byggebranchen. Men da det helt store energiforbrug foregår i eksisterende

bygninger, er det vigtigt, at der sker en overvågning af, hvorvidt de nye standarder også

slår igennem ved renoveringer i eksisterende bygninger. Udvalget vil derfor opfordre

til, at der foretages en systematisk udveksling af oplysninger om ”best practice”. Det

bør desuden overvejes at stramme kravene til renoveringer, så EU får maksimal gavn

af det store effektiviseringspotentiale.

Kommissionen bør således opfordres til ikke at lade sig binde af konventionelle defini-

tioner af energibesparelser og energieffektivitet, når den udarbejder en handlingsplan

for energieffektivitet. Solceller og solvarme er i bogstaveligste forstand primær energi

(skal ikke forbi planter, vindmøller eller lagres i millioner af år, før den kan bruges) og

bør derfor fremmes som en del af energieffektivitetsindsatsen.

Med venlig hilsen

Eyvind Vesselbo,

udvalgsformand.