Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2007-08 (1. samling)
KOM (2005) 0391 Bilag 2
Offentligt
406103_0001.png
Integrationsministeriet
Att: Internationale Kontor
Holbergsgade 6
1057 København K
København, den 29. august 2007
Amnesty Internationals høringssvar vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv
om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere
med ulovligt ophold
Generelle bemærkninger til direktivforslaget:
Amnesty International savner en præcisering af, hvordan direktivet i øvrigt harmonerer med EU
medlemslandenes internationale forpligtelser, især i forhold til flygtningekonventionen, den europæiske
menneskerettighedskonvention og torturkonventionen.
Amnesty International finder, at det nuværende forslag i mindre grad end tidligere henviser til EU
medlemslandenes internationale forpligtelser, herunder især princippet om non-refoulement og retten til
familieliv. Vi savner derfor en eksplicit henvisning og præcisering af forholdet til bestemmelserne i de
internationale traktater.
En lang række af direktivets bestemmelser svarer til, hvad der allerede er gældende ret i Danmark. De
principielle bekymringer som vi - i lighed med andre organisationer - har udtrykt i forbindelse med
lovændringer i udlændingeloven, herunder om frihedsberøvelse af personer i udsendelsesposition, gør sig
tilsvarende gældende her.
For vores generelle anbefalinger, vil vi gerne henvise til Amnesty Internationals dokument ’ Returning
’irregular’ migrants: The human rights perspective’ fra maj 2006, som er vores kommentarer til det
daværende udkast til direktivet om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af
tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. (se det vedhæftede dokument).
Beskyttelseshensyn og retten til familieliv
Ved udvisning af tredjelandsstatsborgere skal den udvisende stat altid foretage en vurdering af hensynet til
den udvistes ret til beskyttelse og retten til familieliv. I hver enkelt sag bør der derfor foretages en konkret
vurdering af, om personer, der tilbagesendes, risikerer forfølgelse, overgreb eller får krænket retten til
familieliv. Det kan være bekymrende (jf. artikel 2), at medlemsstaterne kan beslutte, at direktivet ikke skal
anvendes overfor en række tredjelandsstatsborgere uden at der er en konkret henvisning til, at de enkelte
medlemsstater stadigvæk er bundet af bestemmelserne i de internationale konventioner. Det samme gælder i
forhold til artikel 3 c, hvor der savnes en konkret henvisning til, at en tilbagesendelse altid skal ske i fuld
overensstemmelse med princippet om non-refoulement. Det er beklageligt, at den oprindelige artikel 6,4 er
blevet slettet, hvoraf det udtrykkeligt fremgik, at der ikke skal ske nogen tilbagesendelse, hvis ikke det
stemmer fuldt overens med medlemslandenes forpligtelser i henhold til den europæiske
menneskerettighedskonvention.
Frihedsberøvelse af tredjelandsstatsborgere i udsendelsesposition
Artiklerne 14 og 15 i direktivet giver mulighed for at frihedsberøve tredjelandsstatsborgere i en række
situationer og angiver forholdene for de frihedsberøvede. Amnesty International finder, at frihedsberøvelse
er et alvorligt indgreb i en persons frihed, som rammer personer, der ikke er kriminelle, og bør derfor kun
anvendes, hvor meget vigtige hensyn taler for det.
1
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406103_0002.png
Amnesty International er især bekymret over følgende paragrafer:
Artikel 3 (h):
Det antages i denne artikel, at der er grund til at formode, at tredjelandsstatsborgere, der er kommet ind i
landet
illegalt,
vil forsvinde. Eftersom de fleste asylansøgere ankommer til EU’ s medlemslande illegalt, kan
bestemmelserne i direktivet i praksis have den uheldige konsekvens, at frihedsberøvelse af afviste
asylansøgere vil foregå i større stil, end det der er nødvendigt, idet landene kan benytte frihedsberøvelsen,
hvis der er risiko for, at tredjelandsstatsborgeren ellers vil forsvinde.
Artikel 14 (3)
Ifølge denne artikel skal opretholdelsen af frihedsberøvelsen revurderes af juridiske myndigheder: ’at
reasonable intervals’. Amnesty International ønsker en præcisering af, hvor ofte frihedsberøvelsen skal
vurderes, og foretrækker derfor den oprindelige ordlyd, hvor retsinstanser som minimum skal foretage en
prøvelse af frihedsberøvelsen hver måned. Vores vurdering er, at en individuel, retfærdig og kompetent
retsinstans som minimum bør afprøve frihedsberøvelsens nødvendighed og lovlighed en gang om måneden.
Artiklerne 14 (4,5,6)
Selvom artikel 14, 4 nævner, at frihedsberøvelsen maksimalt må vare i op til seks måneder, giver artiklerne 5
og 6 mulighed for at forlænge frihedsberøvelsen i det uendelige. Det giver anledning til bekymring, at der er
mulighed for at dispensere fra denne grænse, således at der i direktivet - i lighed med gældende dansk ret -
ikke er et loft for, hvor længe en person kan sidde frihedsberøvet.
Det er kritisabelt, at artiklerne giver mulighed for at frihedsberøve tredjelandsstatsborgere, når
udsendelseshindringen skyldes forhold, som tredjelandsstatsborgere ikke har indflydelse på, eksempelvis
såfremt myndighederne fra tredjelandsstatsborgerens oprindelsesland nægter at udlevere den fornødne
dokumentation.
Derudover er det kritisabelt, at ordlyden i artikel 14,4 er ændret, således at frihedsberøvelsen kan forlænges
af ’kompetente myndigheder’ og ikke som det fremgår af det oprindelige forslag, af en retslig myndighed.
Ifølge Amnesty International bør enhver frihedsberøvelse efterprøves af en retslig myndighed.
Artikel 15,3
Amnesty International kritiserer frihedsberøvelsen af mindreårige. Ifølge artikel 37 i FN’ s børnekonvention
skal fængsling af mindreårige følge lovens forskrifter og må kun bruges som en sidste udvej og for det
kortest mulige passende tidsrum.
Øvrige bemærkninger:
Artikel 8:
2
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
406103_0003.png
Artiklen betyder, at medlemsstater kan vælge at undlade at udsætte tilbagesendelser i en række situationer,
herunder hvis tredjelandsstatsborgerens psykiske eller fysiske tilstand gør en udsendelse særlig belastende.
Amnesty International mener, at en udvisning af disse borgere i værste fald er ensbetydende med en
umenneskelig eller nedværdigende behandling i strid med den europæiske menneskerettighedskonventions
artikel 3. Amnesty International skal i den forbindelse henvise til Haag programmet, hvor det fremgår at
’common standards on return must ensure that persons are returned ’in a humane manner and with full
respect for their human rights and dignity’.
Med venlig hilsen
AMNESTY INTERNATIONAL, Dansk afdeling
Lisa Blinkenberg
Flygtningekoordinator
3