PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0400 Bilag 1
Offentligt

Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg

og deres stedfortrædere

Bilag

Journalnummer

400.C.2-0

Kontor

EUK

17. oktober 2005

Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for

Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat vedrørende meddelelse fra

Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det europæiske økonomiske

og sociale udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang i fre-

kvensadministrationen i den Europæiske Union, KOM(2005) 400 endelig.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, det europæiske

økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang

i frekvensadministrationen i den Europæiske Union (KOM 2005) 400 endelig.

Resumé:

Kommissionen ønsker med nærværende meddelelse at søge

politisk enighed på EU-niveau om at nå målet om at etablere mulig-

hed for frekvensmarkeder - handel med frekvenser i 2010. Kommissio-

nen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har fulgt med den

teknologiske udvikling samt konvergensen mellem telekommunikati-

on, medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa

udvikler sig til at blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre

steder, i stedet for selv at være førende i udviklingen. Kommissionen

foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, således at denne bli-

ver markedsbaseret. Det indebærer at overlade til markedsaktørerne,

hvordan radiofrekvenser skal anvendes, og at barriererne for adgang til

radiofrekvenser begrænses ved at tillade handel med radiofrekvenser.

Baggrund

Kommissionen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har kunnet holde trit

med den teknologiske udvikling samt sammensmeltningen af telekommunikation,

medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa udvikler sig til at

blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre steder, i stedet for selv at være

førende i udviklingen.

Kommissionen mener, at den manglende overensstemmelse mellem regulering og

markedsbevægelser inden for konvergerende trådløse kommunikationstjenester vil

forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og dermed hindre opfyldelsen

af EU's politiske mål, f.eks. på områder som det indre marked, konkurrence, innovati-

on og vækst. En fragmenteret tilgang til en reform af frekvensforvaltningen vil gøre

det vanskeligere at nå disse mål.

Kommissionen foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, såle-

des at denne bliver markedsbaseret, og at der skabes et marked for

handel med frekvenser i EU. Det indebærer at overlade til markedsak-

tørerne, hvordan radiofrekvenser skal anvendes, og at barriererne for

adgang til radiofrekvenser begrænses ved at tillade handel med radio-

frekvenser.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionen foreslår i meddelelsen af 19. september 2005, at der etableres et

marked for handel med frekvenser og opfordrer til, at man på politisk niveau enes

om følgende mål: I perioden frem til 2010 bør følgende rettigheder etableres i EU:



Retten til at handle med individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i en udvalgt

række frekvensbånd til jordbaserede elektroniske kommunikationstjenester



Retten til at anvende disse radiofrekvenser på en fleksibel måde.

Kommissionen agter at fremlægge forslag til reguleringsforanstaltninger, som er nød-

vendige for at nå dette mål, i forbindelse med gennemgangen af rammebestemmelser-

ne for elektroniske kommunikationstjenester, som indledes i midten af 2006. Samtidig

vil Kommissionen for at fremme en hurtig udvikling af frekvensmarkeder sørge for

samordning, indtil en bred EU løsning er på plads, så forsinkelser og kostbar mar-

kedsopsplitning til skade for det indre marked undgås.

Effektiv frekvensudnyttelse

Kommissionen anfører, at alt radiobaseret udstyr bruger radiofrekvenser til at sende

eller modtage informationer, og væksten i antallet af applikationer, som bruger disse

radiofrekvenser, har ført til en stadig større efterspørgsel, som vanskeligt kan imøde-

kommes med de nuværende stive forvaltningsregler. Radiofrekvenser anses for at

være en knap ressource. Adgang til radiofrekvenser er livsvigtig, ikke kun for mobil-

telefoni, mediedistribution og trådløs internetadgang, men også til mange andre for-

mål, f.eks. vejrprognoser, astronomi samt luftfarts- og skibsfartssikkerhed. Det er også

væsentligt for tjenester af stor offentlig interesse som sikkerhed og forsvar samt for

dagligdags udstyr som fjernbetjeninger og høreapparater. Efterspørgslen efter radio-

frekvenser er steget drastisk.

Traditionelt er radiofrekvenser blevet fordelt ved at tildele individuelle frekvensret-

tigheder og allokere de forskellige frekvensbånd til fastlagte tjenestekategorier. I den-

ne sammenhæng har det vigtigste mål været at undgå forstyrrelser. Den tildelte

mængde radiofrekvenser og anvendelsesvilkårene påtvinger ofte brugerne en bestemt

teknologi, f.eks. GSM for nogle af frekvensbåndene til mobiltelefoni eller tv for en

del af ”radio/tv-båndene”. Individuelle frekvensrettigheder indeholder således implicit

eller eksplicit et forbud mod brug af en anden teknologi eller udbud af alternative

tjenester.

Kommissionen mener, at denne fremgangsmåde ikke længere forekommer tidssvaren-

de i en verden med stadig hurtigere teknologisk udvikling, hvor den tekniske sam-

mensmeltning af tjenester gør det stadig vanskeligere at foretage en skarp sondring

imellem dem. Digitaliseringen betyder, at en teknologi kan bruges til at formidle en

kombination af kommunikationstjenester, f.eks. tv, telefoni og bredbåndsadgang. Den

tekniske udvikling gør det desuden mindre dyrt at sørge for, at udstyr kan fungere på

forskellige radiofrekvenser. Den traditionelle metode er ikke tilstrækkelig fleksibel til,

at samfundet kan få det fulde udbytte af udviklingen. Det medfører tabte muligheder

hvad angår konkurrenceevne, industriudvikling og beskæftigelse samt innovation og

tjenestevalgmuligheder for borgerne.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionen mener, at frekvensforvaltningen kan gøres væsentligt mere effektiv.

Kommissionen fremhæver en reform af frekvensforvaltningen som et strategisk vig-

tigt emne i i2010-initiativet

, som blev lanceret i juni 2005.

Hvordan øger frekvensmarkeder effektiviteten?

Kommissionen anfører, at hvis markederne får lov til at bestemme anvendelsen og

fordelingen af radiofrekvenser til konvergerende kommunikationstjenester, kan man

forvente en væsentlig mere effektiv udnyttelse, hvilket er en politisk nøglemålsætning

i rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Effektiv udnyttelse af fre-

kvensressourcer spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med andre EU-politiske

mål, navnlig på områderne innovation og vækst, foruden at det har en indirekte virk-

ning på det indre markeds funktion.

Kommissionen anfører videre, at forskningen viser, at en markedsbaseret tilgang vil

indebære betydelige økonomiske gevinster og i høj grad forbedre udbuddet af og ad-

gangen til nye teknologier og tjenester til lave priser.

I den undersøgelse om frekvenshandel, som Kommissionen fik udført, anslås det, at

EU og EØS ville få en nettogevinst på 8-9 mia. EUR årligt, hvis man indførte fre-

kvenshandel kombineret med fleksible brugsrettigheder. De største fordele vil kunne

høstes i form af øget innovation med øget konkurrence på andenpladsen. Fordelene af

en kombination af omsættelighed og fleksibilitet i anvendelsen anslås at være 10 gan-

ge større, end hvis man blot handler med radiofrekvenser og ikke øger fleksibiliteten.

I en anden undersøgelse

hævdes, at frekvensreformer i USA ville give forbrugerne en

årlig økonomisk besparelse på omkring 77 mia. USD som følge af lavere priser for

mobiltelefonitjenester. Selv om disse kvantitative resultater kun bør ses som indikati-

oner af størrelsesordener, viser de et klart behov for handling på europæisk niveau.

Frekvensmarkedernes EU-dimension

Frekvensressourcerne forvaltes hovedsageligt af medlemsstaterne på nationalt niveau

med en vis grad af international samordning. Med baggrund i den tiltagende be-

vidsthed om den virkning, som individuelle landes beslutninger kan få på Fællesska-

bets politikker, er nogle reguleringsforanstaltninger, som sigter mod samordning og

forbedret effektivitet, allerede blevet iværksat på EU-niveau

. Markedsbaseret fre-

kvensforvaltning er anført som en mulighed i rammebestemmelserne

, som også giver

mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre frekvenshandel på visse betingelser

Harmoniseringen af frekvensanvendelse på EU-niveau er gennemført med succes i

nogle frekvensbånd for at sikre en hurtig indførelse af nye teknologier og udnytte

stordriftsfordele. De fleste radiofrekvenser koordineres dog ikke på EU-niveau, og

Med d elelse fra Kom m issionen om i2010 --Et eu rop æisk inform ationssam fu nd for

vækst og beskæftigelse -- KOM(2005) 229

‘‘The econom ic costs of sp ectru m m isallocation ’’, Jerry Ellig, m aj 2005

http :/ / cad ep .u fm .ed u .gt/ telecom / ingles/ interior.asp ?m enu =lectu ras

Frekvensp olitikbeslu tningen 676/ 2002/ EF

Ram m ed irektivet 2002/ 21/ EF, tillad elsesd irektivet 2002/ 20/ EF.

Regu leringen af rad iofrekvenser er også en vigtig faktor, som bid rager til real iseringen

af d et ind re m arked for rad iou d styr i forbind else m ed R&TTE-d irektivet, 1999/ 5/ EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

medlemsstaternes forskellige politikker begrænser fortsat udviklingen af det indre

marked.

Kommissionen anfører, at en samordnet indførelse af frekvensmarkeder i EU kan

mindske problemerne og også bane vejen for en faktisk harmonisering af anvendel-

sen, så udnyttelsen bliver mere effektiv. Den af Kommissionen iværksatte undersø-

gelse analyserede, hvilken afsmittende virkning de forskellige politikker ville have på

indførelsen af frekvenshandel og fleksibilitet. Resultatet af analysen var, at hvis et

land besluttede ikke at reformere sin frekvensforvaltningspolitik ved hjælp af disse

foranstaltninger, så ville det medføre omkostninger for andre lande, men at hvis et

land derimod besluttede at være med i reformen, ville det give økonomiske fordele

for andre lande. 60-70% ville skyldes den nationale reform, medens 30-40% ville

opstå som følge af, at alle EU-lande deltog. Det kvalitative ræsonnement, som un-

derbygger disse beregningsmodeller, antager den samme afsmittende virkning, som

man har oplevet i EU i forbindelse med det indre marked.

Kommissionen mener, at indførelse af frekvenshandel på EU-niveau vil give mulig-

hed for gnidningsløse tjenester på tværs af grænserne, baseret på regler, som gælder i

hele Fællesskabet, og dermed skabe et af verdens største markeder for frekvensbase-

rede tjenester. Hermed vil EU’s konkurrenceevne hurtigt blive forbedret, og innovati-

onen vil få kraftig vind i sejlene.

Vigtige problemstillinger ved indførelsen af europæiske frekvensmarkeder

Der er visse udfordringer, som må tages op i forbindelse med indførelsen af fre-

kvensmarkeder, og Kommissionen mener, at de kan kun tackles ud fra en bred EU

enighed om de politiske målsætninger og skal fokusere på nogle af de vigtigste gen-

nemførelsesaspekter.

Enighed om målsætningerne

Det er Kommissionens opfattelse, at der bør skabes politisk enighed om at etablere

fungerende frekvensmarkeder inden 2010, hvor betydelige dele af frekvensressourcer-

ne kan omsættes og udnyttes på en fleksibel måde. Dette vil give alle berørte parter

mulighed for at forberede sig på det nye frekvensforvaltningsmiljø og sikre en gnid-

ningsløs overgang for tjenestemarkeder, som er afhængige af radiofrekvenser.

Frekvensbånd

Hvis det ovennævnte mål skal nås, skal det være muligt at omsætte en væsentlig del af

frekvensbåndene. En gradvis tilgang, hvor der fokuseres på nogle få "prøvebånd",

fører ikke til øget konkurrence og innovation. Hvis det kun er en begrænset del af

frekvensbåndene, som frigives til handel, risikerer man hamstring, som påvirker kon-

kurrencen negativt, og som begrænser mulighederne for at lære af de vundne erfarin-

ger.

Kommissionen anfører, at dette forslag ikke vedrører radiofrekvenser til formål i den

offentlige interesse, f.eks. forsvar og videnskabelige tjenester, eller radiofrekvenser,

som forvaltes på verdensplan, f.eks. til luftfart og satellitter.

Det er almindeligt accepteret og underbygget af undersøgelser og offentlige hørin-

ger, at frekvensbånd der bliver brugt til jordbaserede elektroniske kommunikations-

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

tjenester bedst vil realisere de fordele, der er forbundet med en markedsbaseret

frekvensforvaltning. Disse frekvensbånd svarer i det store hele også til de foreløbige

frekvensbånd, som nogle medlemsstater har udpeget i forbindelse med deres egen

tilgang til frekvensmarkeder

, og Frekvenspolitikgruppens arbejde vedrørende en

strategisk tilgang til den teknologiske sammensmeltning er fokuseret på de samme

frekvensbånd.

Kommissionen foreslår, at der indføres markeder for radiofrekvenser, som i øjeblikket

anvendes til de formål, der er anført i det følgende, for at sikre en effektiv samord-

ning, som skal give mærkbare resultater på fællesskabsniveau, for eksempel:



Jordbaserede mobilekommunikationstjenester, herunder radiofrekvenser for

offentlig mobilkommunikation såsom GSM og 3G og radiofrekvenser brugt til

landmobil radio;

Jordbaserede faste trådløse kommunikationstjenester, inklusive radiofrekven-

ser til FWA, trådløs bredbåndsadgang og radiokæder;

Jordbaseret radio og tv, inklusive radiofrekvenser til lokal, regional og natio-

nal rundspredning.

Valget af konkrete frekvensbånd skal valideres i en samordningsproces, og specifik-

ke lovforslag skal baseres på konsekvensanalyser. I denne sammenhæng skal om-

kostningerne for økonomisk små operatører tages i betragtning.

Kommissionen mener, at de frekvensbånd, der anvendes til ovennævnte formål,

kan forventes at fungere på markedsbasis i løbet af kort tid. Ofte er radiofrekven-

serne allerede tildelt med rettigheder til at anvende nærmere bestemte “frekvens-

blokke” i bestemte geografiske områder, og rettighedshaverne har ofte ansvaret for

deres egen netplanlægning. Desuden har de erfaring med teknologiske opgraderin-

ger og er vant til at agere på markedet. Omfordelingen af radiofrekvenser, som fri-

gøres ved overgangen til digital transmission, vil give et yderligere løft til en effektiv

udnyttelse af disse frekvensbånd (muligvis besluttes det dog at forvalte en del af de

frigjorte radiofrekvenser på andre måder)

Overgangen

Indførelsen af frekvensmarkeder forventes at påvirke værdien af de nuværende

tilladelser, hvad enten de er omsættelige eller ej, og de tilhørende investeringer. De

forskellige rettighedsindehavere kan blive påvirket på forskellig måde. Denne på-

virkning vil i alle tilfælde afspejle de nuværende og kommende tilladelsesvilkår samt

konkurrenceniveauet i hele Fællesskabet.

Ved overgangen til den markedsbaserede model bør medlemsstaterne tage hensyn til

rettighedshavernes legitime interesser, samtidig med, at de sikrer overholdelsen af

konkurrencereglerne og Fællesskabets almene retsprincipper. For at undgå at pålægge

de nuværende rettighedsindehavere ekstra byrder kan det f.eks. være nødvendigt at

Kom m issionen er bekend t m ed , at nogle m ed lem sstater har p lane r om også at lad e

and re frekvensbånd ind gå i frekvensm arked er.

Se m ed d elelsen om frem skynd else af overgangen fra analog til d igital

jord baseret rad io-/ tv-sp red ning, KOM(2005) 204 og d et tilhørend e arbejd sd oku m ent fra

Kom m issionens tjenestegrene SEC(2005) 661, s.10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

give dem øget frihed til at udøve deres rettigheder og at fjerne ubegrundede begræns-

ninger for udøvelsen af disse rettigheder. Det bør ske gradvist og uden diskrimination,

medens markedsværdien for frekvensrettigheder udvikler sig.

Fastlæggelse af frekvensrettigheder

Kommissionen mener, at der bør ske en indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter i

forbindelse med omsættelige rettigheder, f.eks. et fælles format (et dokument eller

”rettighedsbevis”) og i sidste ende de materielle regler, som fastlægger brugernes

frihed til at udnytte og handle med deres rettigheder. Det vil mindske transaktions-

omkostningerne, øge markedets transparens og give øget retssikkerhed på området i

hele EU. Det vil også lette ejerskifte og opmuntre til en effektiv udnyttelse, som så

igen i høj grad virker fremmende på innovation og giver stordriftsfordele.

Tjeneste og teknologineutralitet

Teknologineutralitet er et princip, som er forankret i de nuværende EU-

rammebestemmelser, og det bør også fastlægges for radiofrekvenser, så der er færrest

mulige begrænsninger, samtidig med at der tages tilstrækkeligt hensyn til forstyrrel-

sesmæssige problemer. I visse situationer er det dog således, at de nødvendige foran-

staltninger for at undgå forstyrrelser i praksis favoriserer én teknologi frem for en

anden. Tjenesteneutralitet betyder, at tjenesteudbuddet bestemmes af rettighedsinde-

haveren.

Næste fase i etableringen af frekvensmarkeder

Kommissionen anfører, at denne meddelelses vigtigste mål er at søge at frembringe

politisk enighed på EU-niveau om etableringen af frekvensmarkeder inden 2010. For

at opnå dette agter Kommissionen at arbejde videre med følgende nøglefaktorer for en

EU-tilgang til frekvenshandel:



Omsættelighed - Handel med frekvenser

Teknologineutralitet

Tjenesteneutralitet

Frekvensrettigheder

Gennemskuelighed

Kommissionen afslutter meddelelsen med at konkludere, at der ligger en stor ud-

fordring i at reformere frekvensforvaltningen i EU, så der kan indføres en mar-

kedsbaseret tilgang til frekvensfordeling. Kommissionen mener dog, at det er ind-

satsen værd, idet en effektiv indførelse af frekvensmarkeder er:



mange fordele i form af øget europæisk konkurrenceevne og innovations-

potentiale samt et styrket indre marked, et større udbud af tjenester til for-

brugerne og en positiv virkning på jobskabelsen og eksporten



tidssvarende og påkrævet, da den hidtidige frekvensforvaltning har nået si-

ne grænser på grund af den teknologiske udvikling, øget efterspørgsel efter

frekvensressourcer og den hastighed, hvormed forretningskoncepter og

markeder ændrer sig



gennemførlig inden for den foreslåede tidsramme.

Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Ministerrådet til at støtte den

fremgangsmåde, som er beskrevet i meddelelsen.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen forholder sig ikke til nærhedsprincippet i meddelelsen.

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommis-

sionens beretning, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendel-

sen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurde-

ring, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæisk frekvensanven-

delse, som for eksempel i situationer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets be-

slutning af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst

kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab

(Nr. 128/1999/EF).

Gældende dansk ret

Meddelelsen vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med den gældende

danske lovgivning på frekvensområdet, som er fastsat i lov om radiofrekvenser, jf.

lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om auktion over tilladelser til 3.

generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000.

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedi-

rektivet

og Tilladelsesdirektivet

som kan medføre behov for ændring af:



lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og

lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af

20. december 2000

Høring

Forslaget vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Foreløbig dansk holdning

Den foreløbige danske holdning er støtte til at anerkende vigtigheden af radiofrekven-

ser som et fundament for ”et europæisk informationsrum” og støtte til at udarbejde en

fælles tilgang for en effektiv frekvensadministration i Europa.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

EUROPA-PARLAMEN TETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/ 21/ EF af 7. m arts 2002 om fælles

ram m ebestem m elser for elektroniske kom m unikationsnet og tjenester.

EUROPA-PARLAMEN TETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/ 20/ EF af 7. m arts 2002 om tillad el-

ser til elektroniske kom m unikationsnet og tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige og/eller statsfinan-

sielle konsekvenser.

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedi-

rektivet og Tilladelsesdirektivet, som kan medføre behov for ændring af:



lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004

lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr.

1266 af 20. december 2000

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen er enig med Kommissionen i, at effektiv udnyttelse af frekvenser kan

bidrage til en positiv samfundsøkonomisk effekt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.