Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0400 Bilag 1
Offentligt
Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg
og deres stedfortrædere
Bilag
1
Journalnummer
400.C.2-0
Kontor
EUK
17. oktober 2005
Til underretning for Folketingets Europaudvalg vedlægges Ministeriet for
Videnskab, Teknologi og Udviklings grundnotat vedrørende meddelelse fra
Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det europæiske økonomiske
og sociale udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang i fre-
kvensadministrationen i den Europæiske Union, KOM(2005) 400 endelig.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
2
Grundnotat til Folketingets Europaudvalg
Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, det europæiske
økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang
i frekvensadministrationen i den Europæiske Union (KOM 2005) 400 endelig.
Resumé:
Kommissionen ønsker med nærværende meddelelse at søge
politisk enighed på EU-niveau om at nå målet om at etablere mulig-
hed for frekvensmarkeder - handel med frekvenser i 2010. Kommissio-
nen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har fulgt med den
teknologiske udvikling samt konvergensen mellem telekommunikati-
on, medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa
udvikler sig til at blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre
steder, i stedet for selv at være førende i udviklingen. Kommissionen
foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, således at denne bli-
ver markedsbaseret. Det indebærer at overlade til markedsaktørerne,
hvordan radiofrekvenser skal anvendes, og at barriererne for adgang til
radiofrekvenser begrænses ved at tillade handel med radiofrekvenser.
Baggrund
Kommissionen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har kunnet holde trit
med den teknologiske udvikling samt sammensmeltningen af telekommunikation,
medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa udvikler sig til at
blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre steder, i stedet for selv at være
førende i udviklingen.
Kommissionen mener, at den manglende overensstemmelse mellem regulering og
markedsbevægelser inden for konvergerende trådløse kommunikationstjenester vil
forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og dermed hindre opfyldelsen
af EU's politiske mål, f.eks. på områder som det indre marked, konkurrence, innovati-
on og vækst. En fragmenteret tilgang til en reform af frekvensforvaltningen vil gøre
det vanskeligere at nå disse mål.
Kommissionen foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, såle-
des at denne bliver markedsbaseret, og at der skabes et marked for
handel med frekvenser i EU. Det indebærer at overlade til markedsak-
tørerne, hvordan radiofrekvenser skal anvendes, og at barriererne for
adgang til radiofrekvenser begrænses ved at tillade handel med radio-
frekvenser.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
211443_0003.png
3
Indhold
Kommissionen foreslår i meddelelsen af 19. september 2005, at der etableres et
marked for handel med frekvenser og opfordrer til, at man på politisk niveau enes
om følgende mål: I perioden frem til 2010 bør følgende rettigheder etableres i EU:
Retten til at handle med individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i en udvalgt
række frekvensbånd til jordbaserede elektroniske kommunikationstjenester
Retten til at anvende disse radiofrekvenser på en fleksibel måde.
Kommissionen agter at fremlægge forslag til reguleringsforanstaltninger, som er nød-
vendige for at nå dette mål, i forbindelse med gennemgangen af rammebestemmelser-
ne for elektroniske kommunikationstjenester, som indledes i midten af 2006. Samtidig
vil Kommissionen for at fremme en hurtig udvikling af frekvensmarkeder sørge for
samordning, indtil en bred EU løsning er på plads, så forsinkelser og kostbar mar-
kedsopsplitning til skade for det indre marked undgås.
Effektiv frekvensudnyttelse
Kommissionen anfører, at alt radiobaseret udstyr bruger radiofrekvenser til at sende
eller modtage informationer, og væksten i antallet af applikationer, som bruger disse
radiofrekvenser, har ført til en stadig større efterspørgsel, som vanskeligt kan imøde-
kommes med de nuværende stive forvaltningsregler. Radiofrekvenser anses for at
være en knap ressource. Adgang til radiofrekvenser er livsvigtig, ikke kun for mobil-
telefoni, mediedistribution og trådløs internetadgang, men også til mange andre for-
mål, f.eks. vejrprognoser, astronomi samt luftfarts- og skibsfartssikkerhed. Det er også
væsentligt for tjenester af stor offentlig interesse som sikkerhed og forsvar samt for
dagligdags udstyr som fjernbetjeninger og høreapparater. Efterspørgslen efter radio-
frekvenser er steget drastisk.
Traditionelt er radiofrekvenser blevet fordelt ved at tildele individuelle frekvensret-
tigheder og allokere de forskellige frekvensbånd til fastlagte tjenestekategorier. I den-
ne sammenhæng har det vigtigste mål været at undgå forstyrrelser. Den tildelte
mængde radiofrekvenser og anvendelsesvilkårene påtvinger ofte brugerne en bestemt
teknologi, f.eks. GSM for nogle af frekvensbåndene til mobiltelefoni eller tv for en
del af ”radio/tv-båndene”. Individuelle frekvensrettigheder indeholder således implicit
eller eksplicit et forbud mod brug af en anden teknologi eller udbud af alternative
tjenester.
Kommissionen mener, at denne fremgangsmåde ikke længere forekommer tidssvaren-
de i en verden med stadig hurtigere teknologisk udvikling, hvor den tekniske sam-
mensmeltning af tjenester gør det stadig vanskeligere at foretage en skarp sondring
imellem dem. Digitaliseringen betyder, at en teknologi kan bruges til at formidle en
kombination af kommunikationstjenester, f.eks. tv, telefoni og bredbåndsadgang. Den
tekniske udvikling gør det desuden mindre dyrt at sørge for, at udstyr kan fungere på
forskellige radiofrekvenser. Den traditionelle metode er ikke tilstrækkelig fleksibel til,
at samfundet kan få det fulde udbytte af udviklingen. Det medfører tabte muligheder
hvad angår konkurrenceevne, industriudvikling og beskæftigelse samt innovation og
tjenestevalgmuligheder for borgerne.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
211443_0004.png
4
Kommissionen mener, at frekvensforvaltningen kan gøres væsentligt mere effektiv.
Kommissionen fremhæver en reform af frekvensforvaltningen som et strategisk vig-
tigt emne i i2010-initiativet
1
, som blev lanceret i juni 2005.
Hvordan øger frekvensmarkeder effektiviteten?
Kommissionen anfører, at hvis markederne får lov til at bestemme anvendelsen og
fordelingen af radiofrekvenser til konvergerende kommunikationstjenester, kan man
forvente en væsentlig mere effektiv udnyttelse, hvilket er en politisk nøglemålsætning
i rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Effektiv udnyttelse af fre-
kvensressourcer spiller også en væsentlig rolle i forbindelse med andre EU-politiske
mål, navnlig på områderne innovation og vækst, foruden at det har en indirekte virk-
ning på det indre markeds funktion.
Kommissionen anfører videre, at forskningen viser, at en markedsbaseret tilgang vil
indebære betydelige økonomiske gevinster og i høj grad forbedre udbuddet af og ad-
gangen til nye teknologier og tjenester til lave priser.
I den undersøgelse om frekvenshandel, som Kommissionen fik udført, anslås det, at
EU og EØS ville få en nettogevinst på 8-9 mia. EUR årligt, hvis man indførte fre-
kvenshandel kombineret med fleksible brugsrettigheder. De største fordele vil kunne
høstes i form af øget innovation med øget konkurrence på andenpladsen. Fordelene af
en kombination af omsættelighed og fleksibilitet i anvendelsen anslås at være 10 gan-
ge større, end hvis man blot handler med radiofrekvenser og ikke øger fleksibiliteten.
I en anden undersøgelse
2
hævdes, at frekvensreformer i USA ville give forbrugerne en
årlig økonomisk besparelse på omkring 77 mia. USD som følge af lavere priser for
mobiltelefonitjenester. Selv om disse kvantitative resultater kun bør ses som indikati-
oner af størrelsesordener, viser de et klart behov for handling på europæisk niveau.
Frekvensmarkedernes EU-dimension
Frekvensressourcerne forvaltes hovedsageligt af medlemsstaterne på nationalt niveau
med en vis grad af international samordning. Med baggrund i den tiltagende be-
vidsthed om den virkning, som individuelle landes beslutninger kan få på Fællesska-
bets politikker, er nogle reguleringsforanstaltninger, som sigter mod samordning og
forbedret effektivitet, allerede blevet iværksat på EU-niveau
3
. Markedsbaseret fre-
kvensforvaltning er anført som en mulighed i rammebestemmelserne
4
, som også giver
mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre frekvenshandel på visse betingelser
5
.
Harmoniseringen af frekvensanvendelse på EU-niveau er gennemført med succes i
nogle frekvensbånd for at sikre en hurtig indførelse af nye teknologier og udnytte
stordriftsfordele. De fleste radiofrekvenser koordineres dog ikke på EU-niveau, og
1
Med d elelse fra Kom m issionen om i2010 --Et eu rop æisk inform ationssam fu nd for
-
vækst og beskæftigelse -- KOM(2005) 229
-
2
‘‘The econom ic costs of sp ectru m m isallocation ’’, Jerry Ellig, m aj 2005
http :/ / cad ep .u fm .ed u .gt/ telecom / ingles/ interior.asp ?m enu =lectu ras
3
Frekvensp olitikbeslu tningen 676/ 2002/ EF
4
Ram m ed irektivet 2002/ 21/ EF, tillad elsesd irektivet 2002/ 20/ EF.
5
Regu leringen af rad iofrekvenser er også en vigtig faktor, som bid rager til real iseringen
af d et ind re m arked for rad iou d styr i forbind else m ed R&TTE-d irektivet, 1999/ 5/ EF.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
211443_0005.png
5
medlemsstaternes forskellige politikker begrænser fortsat udviklingen af det indre
marked.
Kommissionen anfører, at en samordnet indførelse af frekvensmarkeder i EU kan
mindske problemerne og også bane vejen for en faktisk harmonisering af anvendel-
sen, så udnyttelsen bliver mere effektiv. Den af Kommissionen iværksatte undersø-
gelse analyserede, hvilken afsmittende virkning de forskellige politikker ville have på
indførelsen af frekvenshandel og fleksibilitet. Resultatet af analysen var, at hvis et
land besluttede ikke at reformere sin frekvensforvaltningspolitik ved hjælp af disse
foranstaltninger, så ville det medføre omkostninger for andre lande, men at hvis et
land derimod besluttede at være med i reformen, ville det give økonomiske fordele
for andre lande. 60-70% ville skyldes den nationale reform, medens 30-40% ville
opstå som følge af, at alle EU-lande deltog. Det kvalitative ræsonnement, som un-
derbygger disse beregningsmodeller, antager den samme afsmittende virkning, som
man har oplevet i EU i forbindelse med det indre marked.
Kommissionen mener, at indførelse af frekvenshandel på EU-niveau vil give mulig-
hed for gnidningsløse tjenester på tværs af grænserne, baseret på regler, som gælder i
hele Fællesskabet, og dermed skabe et af verdens største markeder for frekvensbase-
rede tjenester. Hermed vil EU’s konkurrenceevne hurtigt blive forbedret, og innovati-
onen vil få kraftig vind i sejlene.
Vigtige problemstillinger ved indførelsen af europæiske frekvensmarkeder
Der er visse udfordringer, som må tages op i forbindelse med indførelsen af fre-
kvensmarkeder, og Kommissionen mener, at de kan kun tackles ud fra en bred EU
enighed om de politiske målsætninger og skal fokusere på nogle af de vigtigste gen-
nemførelsesaspekter.
Enighed om målsætningerne
Det er Kommissionens opfattelse, at der bør skabes politisk enighed om at etablere
fungerende frekvensmarkeder inden 2010, hvor betydelige dele af frekvensressourcer-
ne kan omsættes og udnyttes på en fleksibel måde. Dette vil give alle berørte parter
mulighed for at forberede sig på det nye frekvensforvaltningsmiljø og sikre en gnid-
ningsløs overgang for tjenestemarkeder, som er afhængige af radiofrekvenser.
Frekvensbånd
Hvis det ovennævnte mål skal nås, skal det være muligt at omsætte en væsentlig del af
frekvensbåndene. En gradvis tilgang, hvor der fokuseres på nogle få "prøvebånd",
fører ikke til øget konkurrence og innovation. Hvis det kun er en begrænset del af
frekvensbåndene, som frigives til handel, risikerer man hamstring, som påvirker kon-
kurrencen negativt, og som begrænser mulighederne for at lære af de vundne erfarin-
ger.
Kommissionen anfører, at dette forslag ikke vedrører radiofrekvenser til formål i den
offentlige interesse, f.eks. forsvar og videnskabelige tjenester, eller radiofrekvenser,
som forvaltes på verdensplan, f.eks. til luftfart og satellitter.
Det er almindeligt accepteret og underbygget af undersøgelser og offentlige hørin-
ger, at frekvensbånd der bliver brugt til jordbaserede elektroniske kommunikations-
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
211443_0006.png
6
tjenester bedst vil realisere de fordele, der er forbundet med en markedsbaseret
frekvensforvaltning. Disse frekvensbånd svarer i det store hele også til de foreløbige
frekvensbånd, som nogle medlemsstater har udpeget i forbindelse med deres egen
tilgang til frekvensmarkeder
6
, og Frekvenspolitikgruppens arbejde vedrørende en
strategisk tilgang til den teknologiske sammensmeltning er fokuseret på de samme
frekvensbånd.
Kommissionen foreslår, at der indføres markeder for radiofrekvenser, som i øjeblikket
anvendes til de formål, der er anført i det følgende, for at sikre en effektiv samord-
ning, som skal give mærkbare resultater på fællesskabsniveau, for eksempel:
Jordbaserede mobilekommunikationstjenester, herunder radiofrekvenser for
offentlig mobilkommunikation såsom GSM og 3G og radiofrekvenser brugt til
landmobil radio;
Jordbaserede faste trådløse kommunikationstjenester, inklusive radiofrekven-
ser til FWA, trådløs bredbåndsadgang og radiokæder;
Jordbaseret radio og tv, inklusive radiofrekvenser til lokal, regional og natio-
nal rundspredning.
Valget af konkrete frekvensbånd skal valideres i en samordningsproces, og specifik-
ke lovforslag skal baseres på konsekvensanalyser. I denne sammenhæng skal om-
kostningerne for økonomisk små operatører tages i betragtning.
Kommissionen mener, at de frekvensbånd, der anvendes til ovennævnte formål,
kan forventes at fungere på markedsbasis i løbet af kort tid. Ofte er radiofrekven-
serne allerede tildelt med rettigheder til at anvende nærmere bestemte “frekvens-
blokke” i bestemte geografiske områder, og rettighedshaverne har ofte ansvaret for
deres egen netplanlægning. Desuden har de erfaring med teknologiske opgraderin-
ger og er vant til at agere på markedet. Omfordelingen af radiofrekvenser, som fri-
gøres ved overgangen til digital transmission, vil give et yderligere løft til en effektiv
udnyttelse af disse frekvensbånd (muligvis besluttes det dog at forvalte en del af de
frigjorte radiofrekvenser på andre måder)
7
.
Overgangen
Indførelsen af frekvensmarkeder forventes at påvirke værdien af de nuværende
tilladelser, hvad enten de er omsættelige eller ej, og de tilhørende investeringer. De
forskellige rettighedsindehavere kan blive påvirket på forskellig måde. Denne på-
virkning vil i alle tilfælde afspejle de nuværende og kommende tilladelsesvilkår samt
konkurrenceniveauet i hele Fællesskabet.
Ved overgangen til den markedsbaserede model bør medlemsstaterne tage hensyn til
rettighedshavernes legitime interesser, samtidig med, at de sikrer overholdelsen af
konkurrencereglerne og Fællesskabets almene retsprincipper. For at undgå at pålægge
de nuværende rettighedsindehavere ekstra byrder kan det f.eks. være nødvendigt at
6
Kom m issionen er bekend t m ed , at nogle m ed lem sstater har p lane r om også at lad e
and re frekvensbånd ind gå i frekvensm arked er.
7
Se m ed d elelsen om frem skynd else af overgangen fra analog til d igital
jord baseret rad io-/ tv-sp red ning, KOM(2005) 204 og d et tilhørend e arbejd sd oku m ent fra
Kom m issionens tjenestegrene SEC(2005) 661, s.10.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
211443_0007.png
7
give dem øget frihed til at udøve deres rettigheder og at fjerne ubegrundede begræns-
ninger for udøvelsen af disse rettigheder. Det bør ske gradvist og uden diskrimination,
medens markedsværdien for frekvensrettigheder udvikler sig.
Fastlæggelse af frekvensrettigheder
Kommissionen mener, at der bør ske en indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter i
forbindelse med omsættelige rettigheder, f.eks. et fælles format (et dokument eller
”rettighedsbevis”) og i sidste ende de materielle regler, som fastlægger brugernes
frihed til at udnytte og handle med deres rettigheder. Det vil mindske transaktions-
omkostningerne, øge markedets transparens og give øget retssikkerhed på området i
hele EU. Det vil også lette ejerskifte og opmuntre til en effektiv udnyttelse, som så
igen i høj grad virker fremmende på innovation og giver stordriftsfordele.
Tjeneste og teknologineutralitet
Teknologineutralitet er et princip, som er forankret i de nuværende EU-
rammebestemmelser, og det bør også fastlægges for radiofrekvenser, så der er færrest
mulige begrænsninger, samtidig med at der tages tilstrækkeligt hensyn til forstyrrel-
sesmæssige problemer. I visse situationer er det dog således, at de nødvendige foran-
staltninger for at undgå forstyrrelser i praksis favoriserer én teknologi frem for en
anden. Tjenesteneutralitet betyder, at tjenesteudbuddet bestemmes af rettighedsinde-
haveren.
Næste fase i etableringen af frekvensmarkeder
Kommissionen anfører, at denne meddelelses vigtigste mål er at søge at frembringe
politisk enighed på EU-niveau om etableringen af frekvensmarkeder inden 2010. For
at opnå dette agter Kommissionen at arbejde videre med følgende nøglefaktorer for en
EU-tilgang til frekvenshandel:
Omsættelighed - Handel med frekvenser
Teknologineutralitet
Tjenesteneutralitet
Frekvensrettigheder
Gennemskuelighed
Kommissionen afslutter meddelelsen med at konkludere, at der ligger en stor ud-
fordring i at reformere frekvensforvaltningen i EU, så der kan indføres en mar-
kedsbaseret tilgang til frekvensfordeling. Kommissionen mener dog, at det er ind-
satsen værd, idet en effektiv indførelse af frekvensmarkeder er:
mange fordele i form af øget europæisk konkurrenceevne og innovations-
potentiale samt et styrket indre marked, et større udbud af tjenester til for-
brugerne og en positiv virkning på jobskabelsen og eksporten
tidssvarende og påkrævet, da den hidtidige frekvensforvaltning har nået si-
ne grænser på grund af den teknologiske udvikling, øget efterspørgsel efter
frekvensressourcer og den hastighed, hvormed forretningskoncepter og
markeder ændrer sig
gennemførlig inden for den foreslåede tidsramme.
Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Ministerrådet til at støtte den
fremgangsmåde, som er beskrevet i meddelelsen.
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
211443_0008.png
8
Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.
Nærhedsprincippet
Kommissionen forholder sig ikke til nærhedsprincippet i meddelelsen.
Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i Kommis-
sionens beretning, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv om anvendel-
sen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det regeringens vurde-
ring, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuropæisk frekvensanven-
delse, som for eksempel i situationer omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets be-
slutning af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst
kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab
(Nr. 128/1999/EF).
Gældende dansk ret
Meddelelsen vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med den gældende
danske lovgivning på frekvensområdet, som er fastsat i lov om radiofrekvenser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om auktion over tilladelser til 3.
generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000.
Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedi-
rektivet
8
og Tilladelsesdirektivet
9
som kan medføre behov for ændring af:
lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og
lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af
20. december 2000
Høring
Forslaget vil blive sendt i høring i EU-specialudvalget for it- og telekommunikation.
Andre landes holdninger
Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.
Foreløbig dansk holdning
Den foreløbige danske holdning er støtte til at anerkende vigtigheden af radiofrekven-
ser som et fundament for ”et europæisk informationsrum” og støtte til at udarbejde en
fælles tilgang for en effektiv frekvensadministration i Europa.
Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser
EUROPA-PARLAMEN TETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/ 21/ EF af 7. m arts 2002 om fælles
ram m ebestem m elser for elektroniske kom m unikationsnet og tjenester.
9
EUROPA-PARLAMEN TETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/ 20/ EF af 7. m arts 2002 om tillad el-
ser til elektroniske kom m unikationsnet og tjenester.
8
PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files
9
Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige og/eller statsfinan-
sielle konsekvenser.
Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Rammedi-
rektivet og Tilladelsesdirektivet, som kan medføre behov for ændring af:
lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004
og
lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr.
1266 af 20. december 2000
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Regeringen er enig med Kommissionen i, at effektiv udnyttelse af frekvenser kan
bidrage til en positiv samfundsøkonomisk effekt.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.