PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Europaudvalget 2005-06
KOM (2005) 0400 Bilag 2
Offentligt

Notat

Supplerende grundnotat til Folketingets Europaudvalg

VTUT 0166 SUP

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-parlamentet, det europæi-

ske økonomiske og sociale udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret

tilgang i frekvensadministrationen i den Europæiske Union (KOM 2005) 400

endelig.

Resumé:

Kommissionen ønsker med nærværende meddelelse at søge politisk

enighed på EU-niveau om at nå målet om at etablere mulighed for frekvensmar-

keder - handel med frekvenser i 2010. Kommissionen konstaterer, at frekvensfor-

valtningen i EU ikke har fulgt med den teknologiske udvikling samt konvergensen

mellem telekommunikation, medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko

for, at Europa udvikler sig til at blive en bruger af teknologi, som er udviklet an-

dre steder, i stedet for selv at være førende i udviklingen. Kommissionen foreslår

derfor en reform i frekvensforvaltningen, således at denne bliver markedsbaseret.

Det indebærer at overlade til markedsaktørerne, hvordan radiofrekvenser skal

anvendes, og at barriererne for adgang til radiofrekvenser begrænses ved at til-

lade handel med radiofrekvenser.

Baggrund

Kommissionen konstaterer, at frekvensforvaltningen i EU ikke har kunnet holde

trit med den teknologiske udvikling samt sammensmeltningen af telekommunika-

tion, medieindhold og elektronisk udstyr. Der er nu risiko for, at Europa udvikler

sig til at blive en bruger af teknologi, som er udviklet andre steder, i stedet for

selv at være førende i udviklingen.

Kommissionen mener, at den manglende overensstemmelse mellem regulering og

markedsbevægelser inden for konvergerende trådløse kommunikationstjenester

vil forhindre en effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne og dermed hindre op-

fyldelsen af EU's politiske mål, f.eks. på områder som det indre marked, konkur-

rence, innovation og vækst. En fragmenteret tilgang til en reform af frekvensfor-

valtningen vil gøre det vanskeligere at nå disse mål.

Kommissionen foreslår derfor en reform i frekvensforvaltningen, således at den-

ne bliver markedsbaseret, og at der skabes et marked for handel med frekvenser i

EU. Det indebærer at overlade til markedsaktørerne, hvordan radiofrekvenser

skal anvendes, og at barriererne for adgang til radiofrekvenser begrænses ved at

tillade handel med radiofrekvenser.

23. november 2005

IT- og Telestyrelsen

Sagsbehandler

Robert Lindgaard

Telefon

Telefax

E-post

3545 0251

3545 0016

[email protected]

Dok2000 sag nr. 68524

Dok id-nr. 388525

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Indhold

Kommissionen foreslår i meddelelsen af 19. september 2005, at der etableres et

marked for handel med frekvenser og opfordrer til, at man på politisk niveau enes

om følgende mål: I perioden frem til 2010 bør følgende rettigheder etableres i

EU:



Retten til at handle med individuelle brugsrettigheder til radiofrekvenser i en

udvalgt række frekvensbånd til jordbaserede elektroniske kommunikationstje-

nester



Retten til at anvende disse radiofrekvenser på en fleksibel måde.

Kommissionen agter at fremlægge forslag til reguleringsforanstaltninger, som er

nødvendige for at nå dette mål, i forbindelse med gennemgangen af rammebe-

stemmelserne for elektroniske kommunikationstjenester, som indledes i midten af

2006. Samtidig vil Kommissionen for at fremme en hurtig udvikling af fre-

kvensmarkeder sørge for samordning, indtil en bred EU løsning er på plads, så

forsinkelser og kostbar markedsopsplitning til skade for det indre marked undgås.

Effektiv frekvensudnyttelse

Kommissionen anfører, at alt radiobaseret udstyr bruger radiofrekvenser til at

sende eller modtage informationer, og væksten i antallet af applikationer, som

bruger disse radiofrekvenser, har ført til en stadig større efterspørgsel, som van-

skeligt kan imødekommes med de nuværende stive forvaltningsregler. Radiofre-

kvenser anses for at være en knap ressource. Adgang til radiofrekvenser er livs-

vigtig, ikke kun for mobiltelefoni, mediedistribution og trådløs internetadgang,

men også til mange andre formål, f.eks. vejrprognoser, astronomi samt luftfarts-

og skibsfartssikkerhed. Det er også væsentligt for tjenester af stor offentlig inte-

resse som sikkerhed og forsvar samt for dagligdags udstyr som fjernbetjeninger

og høreapparater. Efterspørgslen efter radiofrekvenser er steget drastisk.

Traditionelt er radiofrekvenser blevet fordelt ved at tildele individuelle frekvens-

rettigheder og allokere de forskellige frekvensbånd til fastlagte tjenestekategori-

er. I denne sammenhæng har det vigtigste mål været at undgå forstyrrelser. Den

tildelte mængde radiofrekvenser og anvendelsesvilkårene påtvinger ofte brugerne

en bestemt teknologi, f.eks. GSM for nogle af frekvensbåndene til mobiltelefoni

eller tv for en del af ”radio/tv-båndene”. Individuelle frekvensrettigheder inde-

holder således implicit eller eksplicit et forbud mod brug af en anden teknologi

eller udbud af alternative tjenester.

Kommissionen mener, at denne fremgangsmåde ikke længere forekommer tids-

svarende i en verden med stadig hurtigere teknologisk udvikling, hvor den tekni-

ske sammensmeltning af tjenester gør det stadig vanskeligere at foretage en skarp

sondring imellem dem. Digitaliseringen betyder, at en teknologi kan bruges til at

formidle en kombination af kommunikationstjenester, f.eks. tv, telefoni og bred-

båndsadgang. Den tekniske udvikling gør det desuden mindre dyrt at sørge for, at

udstyr kan fungere på forskellige radiofrekvenser. Den traditionelle metode er ik-

ke tilstrækkelig fleksibel til, at samfundet kan få det fulde udbytte af udviklingen.

IT- og Telestyrelsen

Side 2

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Det medfører tabte muligheder hvad angår konkurrenceevne, industriudvikling

og beskæftigelse samt innovation og tjenestevalgmuligheder for borgerne.

Kommissionen mener, at frekvensforvaltningen kan gøres væsentligt mere effek-

tiv. Kommissionen fremhæver en reform af frekvensforvaltningen som et strate-

gisk vigtigt emne i i2010-initiativet

, som blev lanceret i juni 2005.

Hvordan øger frekvensmarkeder effektiviteten?

Kommissionen anfører, at hvis markederne får lov til at bestemme anvendelsen

og fordelingen af radiofrekvenser til konvergerende kommunikationstjenester,

kan man forvente en væsentlig mere effektiv udnyttelse, hvilket er en politisk

nøglemålsætning i rammebestemmelserne for elektronisk kommunikation. Effek-

tiv udnyttelse af frekvensressourcer spiller også en væsentlig rolle i forbindelse

med andre EU-politiske mål, navnlig på områderne innovation og vækst, foruden

at det har en indirekte virkning på det indre markeds funktion.

Kommissionen anfører videre, at forskningen viser, at en markedsbaseret tilgang

vil indebære betydelige økonomiske gevinster og i høj grad forbedre udbuddet af

og adgangen til nye teknologier og tjenester til lave priser.

I den undersøgelse om frekvenshandel, som Kommissionen fik udført, anslås det,

at EU og EØS ville få en nettogevinst på 8-9 mia. EUR årligt, hvis man indførte

frekvenshandel kombineret med fleksible brugsrettigheder. De største fordele vil

kunne høstes i form af øget innovation med øget konkurrence på andenpladsen.

Fordelene af en kombination af omsættelighed og fleksibilitet i anvendelsen an-

slås at være 10 gange større, end hvis man blot handler med radiofrekvenser og

ikke øger fleksibiliteten. I en anden undersøgelse

hævdes, at frekvensreformer i

USA ville give forbrugerne en årlig økonomisk besparelse på omkring 77 mia.

USD som følge af lavere priser for mobiltelefonitjenester. Selv om disse kvanti-

tative resultater kun bør ses som indikationer af størrelsesordener, viser de et

klart behov for handling på europæisk niveau.

Frekvensmarkedernes EU-dimension

Frekvensressourcerne forvaltes hovedsageligt af medlemsstaterne på nationalt ni-

veau med en vis grad af international samordning. Med baggrund i den tiltagende

bevidsthed om den virkning, som individuelle landes beslutninger kan få på Fæl-

lesskabets politikker, er nogle reguleringsforanstaltninger, som sigter mod sam-

ordning og forbedret effektivitet, allerede blevet iværksat på EU-niveau

. Mar-

kedsbaseret frekvensforvaltning er anført som en mulighed i rammebestemmel-

IT- og Telestyrelsen

Side 3

Meddelelse fra Kommissionen om i2010 –Et europæisk informationssamfund for vækst

og beskæftigelse – KOM(2005) 229

“The economic costs of spectrum misallocation”, Jerry Ellig, maj 2005

http://cadep.ufm.edu.gt/telecom/ingles/interior.asp?menu=lecturas

Frekvenspolitikbeslutningen 676/2002/EF

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

serne

, som også giver mulighed for, at medlemsstaterne kan indføre frekvens-

handel på visse betingelser

Harmoniseringen af frekvensanvendelse på EU-niveau er gennemført med succes

i nogle frekvensbånd for at sikre en hurtig indførelse af nye teknologier og udnyt-

te stordriftsfordele. De fleste radiofrekvenser koordineres dog ikke på EU-niveau,

og medlemsstaternes forskellige politikker begrænser fortsat udviklingen af det

indre marked.

Kommissionen anfører, at en samordnet indførelse af frekvensmarkeder i EU kan

mindske problemerne og også bane vejen for en faktisk harmonisering af anven-

delsen, så udnyttelsen bliver mere effektiv. Den af Kommissionen iværksatte un-

dersøgelse analyserede, hvilken afsmittende virkning de forskellige politikker

ville have på indførelsen af frekvenshandel og fleksibilitet. Resultatet af analysen

var, at hvis et land besluttede ikke at reformere sin frekvensforvaltningspolitik

ved hjælp af disse foranstaltninger, så ville det medføre omkostninger for andre

lande, men at hvis et land derimod besluttede at være med i reformen, ville det

give økonomiske fordele for andre lande. 60-70% ville skyldes den nationale re-

form, medens 30-40% ville opstå som følge af, at alle EU-lande deltog. Det kva-

litative ræsonnement, som underbygger disse beregningsmodeller, antager den

samme afsmittende virkning, som man har oplevet i EU i forbindelse med det in-

dre marked.

Kommissionen mener, at indførelse af frekvenshandel på EU-niveau vil give mu-

lighed for gnidningsløse tjenester på tværs af grænserne, baseret på regler, som

gælder i hele Fællesskabet, og dermed skabe et af verdens største markeder for

frekvensbaserede tjenester. Hermed vil EU’s konkurrenceevne hurtigt blive for-

bedret, og innovationen vil få kraftig vind i sejlene.

Vigtige problemstillinger ved indførelsen af europæiske frekvensmarkeder

Der er visse udfordringer, som må tages op i forbindelse med indførelsen af fre-

kvensmarkeder, og Kommissionen mener, at de kan kun tackles ud fra en bred

EU enighed om de politiske målsætninger og skal fokusere på nogle af de vigtig-

ste gennemførelsesaspekter.

Enighed om målsætningerne

Det er Kommissionens opfattelse, at der bør skabes politisk enighed om at etable-

re fungerende frekvensmarkeder inden 2010, hvor betydelige dele af frekvensres-

sourcerne kan omsættes og udnyttes på en fleksibel måde. Dette vil give alle be-

rørte parter mulighed for at forberede sig på det nye frekvensforvaltningsmiljø og

sikre en gnidningsløs overgang for tjenestemarkeder, som er afhængige af radio-

frekvenser.

IT- og Telestyrelsen

Side 4

Rammedirektivet 2002/21/EF, tilladelsesdirektivet 2002/20/EF.

Reguleringen af radiofrekvenser er også en vigtig faktor, som bidrager til realiseringen af

det indre marked for radioudstyr i forbindelse med R&TTE-direktivet, 1999/5/EF.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Frekvensbånd

Hvis det ovennævnte mål skal nås, skal det være muligt at omsætte en væsentlig

del af frekvensbåndene. En gradvis tilgang, hvor der fokuseres på nogle få "prø-

vebånd", fører ikke til øget konkurrence og innovation. Hvis det kun er en be-

grænset del af frekvensbåndene, som frigives til handel, risikerer man hamstring,

som påvirker konkurrencen negativt, og som begrænser mulighederne for at lære

af de vundne erfaringer.

Kommissionen anfører, at dette forslag ikke vedrører radiofrekvenser til formål i

den offentlige interesse, f.eks. forsvar og videnskabelige tjenester, eller radiofre-

kvenser, som forvaltes på verdensplan, f.eks. til luftfart og satellitter.

Det er almindeligt accepteret og underbygget af undersøgelser og offentlige hø-

ringer, at frekvensbånd der bliver brugt til jordbaserede elektroniske kommunika-

tionstjenester bedst vil realisere de fordele, der er forbundet med en markedsba-

seret frekvensforvaltning. Disse frekvensbånd svarer i det store hele også til de

foreløbige frekvensbånd, som nogle medlemsstater har udpeget i forbindelse med

deres egen tilgang til frekvensmarkeder

, og Frekvenspolitikgruppens arbejde

vedrørende en strategisk tilgang til den teknologiske sammensmeltning er fokuse-

ret på de samme frekvensbånd.

Kommissionen foreslår, at der indføres markeder for radiofrekvenser, som i øje-

blikket anvendes til de formål, der er anført i det følgende, for at sikre en effektiv

samordning, som skal give mærkbare resultater på fællesskabsniveau, for eksem-

pel:



Jordbaserede mobilekommunikationstjenester, herunder radiofrekvenser

for offentlig mobilkommunikation såsom GSM og 3G og radiofrekvenser

brugt til landmobil radio;

Jordbaserede faste trådløse kommunikationstjenester, inklusive radiofre-

kvenser til FWA, trådløs bredbåndsadgang og radiokæder;

Jordbaseret radio og tv, inklusive radiofrekvenser til lokal, regional og

national rundspredning.

IT- og Telestyrelsen

Side 5

Valget af konkrete frekvensbånd skal valideres i en samordningsproces, og speci-

fikke lovforslag skal baseres på konsekvensanalyser. I denne sammenhæng skal

omkostningerne for økonomisk små operatører tages i betragtning.

Kommissionen mener, at de frekvensbånd, der anvendes til ovennævnte formål,

kan forventes at fungere på markedsbasis i løbet af kort tid. Ofte er radiofrekven-

serne allerede tildelt med rettigheder til at anvende nærmere bestemte “frekvens-

blokke” i bestemte geografiske områder, og rettighedshaverne har ofte ansvaret

for deres egen netplanlægning. Desuden har de erfaring med teknologiske opgra-

deringer og er vant til at agere på markedet. Omfordelingen af radiofrekvenser,

som frigøres ved overgangen til digital transmission, vil give et yderligere løft til

Kommissionen er bekendt med, at nogle medlemsstater har planer om også at lade andre

frekvensbånd indgå i frekvensmarkeder.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

en effektiv udnyttelse af disse frekvensbånd (muligvis besluttes det dog at forval-

te en del af de frigjorte radiofrekvenser på andre måder)

Overgangen

Indførelsen af frekvensmarkeder forventes at påvirke værdien af de nuværende

tilladelser, hvad enten de er omsættelige eller ej, og de tilhørende investeringer.

De forskellige rettighedsindehavere kan blive påvirket på forskellig måde. Denne

påvirkning vil i alle tilfælde afspejle de nuværende og kommende tilladelsesvil-

kår samt konkurrenceniveauet i hele Fællesskabet.

Ved overgangen til den markedsbaserede model bør medlemsstaterne tage hensyn

til rettighedshavernes legitime interesser, samtidig med, at de sikrer overholdel-

sen af konkurrencereglerne og Fællesskabets almene retsprincipper. For at undgå

at pålægge de nuværende rettighedsindehavere ekstra byrder kan det f.eks. være

nødvendigt at give dem øget frihed til at udøve deres rettigheder og at fjerne ube-

grundede begrænsninger for udøvelsen af disse rettigheder. Det bør ske gradvist

og uden diskrimination, medens markedsværdien for frekvensrettigheder udvikler

sig.

Fastlæggelse af frekvensrettigheder

Kommissionen mener, at der bør ske en indbyrdes tilnærmelse af visse aspekter i

forbindelse med omsættelige rettigheder, f.eks. et fælles format (et dokument el-

ler ”rettighedsbevis”) og i sidste ende de materielle regler, som fastlægger bru-

gernes frihed til at udnytte og handle med deres rettigheder. Det vil mindske

transaktionsomkostningerne, øge markedets transparens og give øget retssikker-

hed på området i hele EU. Det vil også lette ejerskifte og opmuntre til en effektiv

udnyttelse, som så igen i høj grad virker fremmende på innovation og giver stor-

driftsfordele.

Tjeneste og teknologineutralitet

Teknologineutralitet er et princip, som er forankret i de nuværende EU-

rammebestemmelser, og det bør også fastlægges for radiofrekvenser, så der er

færrest mulige begrænsninger, samtidig med at der tages tilstrækkeligt hensyn til

forstyrrelsesmæssige problemer. I visse situationer er det dog således, at de nød-

vendige foranstaltninger for at undgå forstyrrelser i praksis favoriserer én tekno-

logi frem for en anden. Tjenesteneutralitet betyder, at tjenesteudbuddet bestem-

mes af rettighedsindehaveren.

Næste fase i etableringen af frekvensmarkeder

Kommissionen anfører, at denne meddelelses vigtigste mål er at søge at frem-

bringe politisk enighed på EU-niveau om etableringen af frekvensmarkeder inden

IT- og Telestyrelsen

Side 6

Se meddelelsen om fremskyndelse af overgangen fra analog til digital jordbaseret

radio-/tv-spredning, KOM(2005) 204 og det tilhørende arbejdsdokument fra

Kommissionens tjenestegrene SEC(2005) 661, s.10.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

2010. For at opnå dette agter Kommissionen at arbejde videre med følgende nøg-

lefaktorer for en EU-tilgang til frekvenshandel:



Omsættelighed - Handel med frekvenser

Teknologineutralitet

Tjenesteneutralitet

Frekvensrettigheder

Gennemskuelighed

Kommissionen afslutter meddelelsen med at konkludere, at der ligger en stor ud-

fordring i at reformere frekvensforvaltningen i EU, så der kan indføres en mar-

kedsbaseret tilgang til frekvensfordeling. Kommissionen mener dog, at det er

indsatsen værd, idet en effektiv indførelse af frekvensmarkeder er:



mange fordele i form af øget europæisk konkurrenceevne og innovati-

onspotentiale samt et styrket indre marked, et større udbud af tjenester

til forbrugerne og en positiv virkning på jobskabelsen og eksporten



tidssvarende og påkrævet, da den hidtidige frekvensforvaltning har

nået sine grænser på grund af den teknologiske udvikling, øget efter-

spørgsel efter frekvensressourcer og den hastighed, hvormed forret-

ningskoncepter og markeder ændrer sig



gennemførlig inden for den foreslåede tidsramme.

Kommissionen opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Ministerrådet til at støtte

den fremgangsmåde, som er beskrevet i meddelelsen.

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Kommissionen forholder sig ikke til nærhedsprincippet i meddelelsen.

Det er regeringens vurdering, at de politiske perspektiver, der er beskrevet i

Kommissionens beretning, er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Selv

om anvendelsen af radiofrekvensressourcer er et nationalt anliggende, er det re-

geringens vurdering, at der i visse situationer kan være anledning til fælleseuro-

pæisk frekvensanvendelse, som for eksempel i situationer omfattet af Europa-

Parlamentets og Rådets beslutning af 14. december 1998 om koordineret indfø-

relse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation

i Det Europæiske Fællesskab (Nr. 128/1999/EF).

Gældende dansk ret

Meddelelsen vurderes umiddelbart at være i overensstemmelse med den gælden-

de danske lovgivning på frekvensområdet, som er fastsat i lov om radiofrekven-

ser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004, samt i lov om auktion over til-

ladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266 af 20. december 2000.

IT- og Telestyrelsen

Side 7

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Ram-

medirektivet

og Tilladelsesdirektivet

som kan medføre behov for ændring af:



lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni 2004 og

lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov nr. 1266

af 20. december 2000

Høring

Grundnotatet blev sendt i høring i EU-Specialudvalget for it og telekommunika-

tion for bemærkninger den 28. oktober 2005. Ved høringsfristens udløb havde

Videnskabsministeriet modtaget høringssvar fra Danske Dagblades Forening

(DDF) og foreningen RADIOERNE.

DDF og foreningen RADIOERNE noterer sig, at Kommissionen ønsker en re-

form af frekvensmarkederne i EU, herunder at tillade handel med radiofrekven-

ser. Foreningerne er ikke imod handel med frekvenser

per se,

men finder det dog

særdeles vigtigt at understrege, at der bør gælde en række vilkår for handel med

radiofrekvenser, der anvendes til distribution af elektroniske medier.

Det er således disse foreningers opfattelse, at det bør sikres, at der dels er et pas-

sende antal frekvenser til rådighed for dansk radio og tv på nationalt, regionalt og

lokalt niveau, dels, at tildelingen af disse frekvenser ikke udelukkende sker efter

højeste bud. Det er bydende nødvendigt, at radio- og tv-stationer med en udviklet

publicistisk tradition har adgang til frekvenser, uanset sådanne radiofoniers øko-

nomiske styrke.

Andre landes holdninger

Andre landes holdninger kendes ikke på nuværende tidspunkt.

Foreløbig dansk holdning

Den foreløbige danske holdning er støtte til at anerkende vigtigheden af radiofre-

kvenser som et fundament for ”et europæisk informationsrum” og støtte til at ud-

arbejde en fælles tilgang for en effektiv frekvensadministration i Europa.

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Meddelelsen vurderes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige og/eller statsfi-

nansielle konsekvenser.

Kommissionens meddelelse kan give anledning til forslag til ændringer af Ram-

medirektivet og Tilladelsesdirektivet, som kan medføre behov for ændring af:

IT- og Telestyrelsen

Side 8

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles

rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og tjenester.

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2002/20/EF af 7. marts 2002 om tilladel-

ser til elektroniske kommunikationsnet og tjenester.

PDF to HTML - Convert PDF files to HTML files



lov om radiofrekvenser, jf. lovbekendtgørelse nr. 680 af 23. juni

2004 og

lov om auktion over tilladelser til 3. generations mobilnet, jf. lov

nr. 1266 af 20. december 2000

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Regeringen er enig med Kommissionen i, at effektiv udnyttelse af frekvenser kan

bidrage til en positiv samfundsøkonomisk effekt.

Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg har modtaget grundnotat med brev fra Udenrigsmini-

steriet dateret den 17. oktober 2005.

IT- og Telestyrelsen

Side 9